Daily Archives: December 3, 2014

Europæiske internetbrugere bliver på stort set alle hjemmesider mødt med bokse, hvor de skal give deres accept af, at der placeres en cookie på deres pc. Men der hersker tvivl om, hvorvidt reglerne for cookies også gælder de andre teknologier, som bruges til at spore internetbrugernes adfærd. Nu er en EU-arbejdsgruppe nået et skridt nærmere en fortolkning af reglerne.

Article 29 Working Party har set på såkaldt ‘device fingerprinting’, hvor en brugers enhed kan spores ved hjælp af data om eksempelvis skærmopløsning og installerede skrifttyper.

Konklusionen fra arbejdsgruppen lyder, at device fingerprinting er omfattet af de samme regler, som i dag gælder for cookies.

Det vil betyde, at brugeren skal give sin accept af, at et websted anvender device fingerprinting, før det er tilladt for siden at benytte teknologien. Device fingerprinting er blandt andet interessant, fordi det gør det muligt at spore en bruger på tværs af mange websteder uden brug af en tracking cookie.

Derfor har det også været kritiseret, at der i eksempelvis den danske cookie-bekendtgørelse, hvor danske webstedet bliver pålagt at oplyse brugerne om cookies og få deres accept, kun er udspecificeret cookies og ikke andre sporingsteknologier.

Skal kontakt til medlemmer ligge under kontakt eller under medlemmer? Skal nyheden om et åbent samråd i Miljøudvalget kunne findes på forsiden, eller giver det mere mening, at gemme den til siden om udvalg?

Om lidt over et år skal Folketinget lancere en ny hjemmeside, og der er design-dilemmaer nok. Derfor har Folketingets web-afdeling delt et online system, hvor alle kan bidrage til hjemmesidens fremtidige opbygning.

»Det er en måde at komme hurtigt ud til en masse brugere. Vi vil bruge det i forhold til at se, om folk forstår vores navngivning af menupunkterne og se, hvor de placerer kortene,« fortæller projektleder Henrik Skovmark

På siden optræder der 35 kort med forskellige stykker indhold. Og det er så op til testpersonen, at fordele kortene i de menupunkter, som virker passende. Det var dog ikke planen fra projektets begyndelse at sende siden ud i den brede offentlighed, forklarer Henrik Skovmark.

»I starten havde vi bare tænkt, at den skulle ud til nogle netværk inde på Christiansborg og inde på ministerier og styrelser. Og så var der nogle i projektgruppen, der valgte at lægge den ud på deres LinkedIn-profil.«

Strategien kan dog ende med at spare projektet en masse tid og penge.

»Vi opererer jo også med børn og unge og almindelige borgere som målgruppe. Vi kunne have fået et webbureau til at gå ud og rekruttere de her mennesker. Men på denne måde kan vi komme hurtigt og billigt ud til den type brugere også,« forklarer Henrik Skovmark.

Inspireret af tidspres

Det er web-værktøjet OptimalWorkshop, der lader projektholdet samle elektronisk input til, hvordan hjemmesidens indhold i fremtiden skal struktureres.

»Egentlig var det fordi, vi var under et tidspres, og vi ville gerne have det testet på en hvis mængde brugere, så derfor valgte vi at gøre det elektronisk. Test er jo noget af det, der er dyrest i de her processer. Man bruger mange penge på at rekruttere de rigtige mennesker, og så er det meget tidskrævende,« siger Henrik Skovmark.

Der er dog også begrænsninger ved den elektroniske test, erkender projektlederen. For eksempel er det sværere at sikre, at test-deltagerne fordeler sig repræsentativt, end hvis de blev bevist udvalgt. Derfor skal den online test heller ikke stå alene, men bakkes op af kvalitative undersøgelser, lyder det fra projektlederen.

Snart skal arbejdet med første prototype af hjemmesiden igang, før sitet skal være endeligt færdigt til januar i 2016. Indtil videre har testsvarene ligget godt op ad, hvad Henrik Skovmark og holdet havde forestillet sig. Planen er dog at lade siden florerer en uges tid eller to for at få endnu flere indspark. Projektlederen vil også gerne opfordre Versions2’s læsere til at give deres besyv med.

»Det ville være herligt,« siger Henrik Skovmark.

Det er skidt for konkurrencen på det danske telemarked, hvis to af de største teleselskaber får lov til at slå sig sammen. Ifølge det socialdemokratiske europaparlamentsmedlem Jeppe Kofod vil fusionen føre til et duopol, som vil skade konkurrencen.

»Jeg håber faktisk, at kommissionen afviser Teliasoneras og Telenors fusionsplaner. Med en markedsandel på 40 procent vil det her kun betyde én ting for forbrugerne, og det er højere priser,« siger Jeppe Kofod til Ritzau ifølge Finans.dk.

Han peger på, at det tidligere statslige monopolselskab TDC sidder på 42 procent af markedet, og derfor risikerer danskerne, at TDC og det nye fusionsselskab reelt vil dele markedet mellem sig og kontrollere prisudviklingen.

En tilsvarende situation opstod i USA, hvor det tidligere statsmonopol blev splittet op i mange mindre selskaber, men efter flere fusioner er endt med to dominerende teleselskaber, AT&T og Verizon, som kontrollerer størstedelen af markedet.

Telenor og Telia ønsker at fusionere i Danmark på grund af konkurrencen på det danske marked, hvor der indtil 2012 var fire mobilnetværksoperatører. I 2012 slog Telenor og Telia sig sammen om at drive et fælles mobilnetværk.

Telenor og Telia har siden 2012 drevet et fælles mobilnetværk på dansk jord. I dag har selskaberne annonceret, at samarbejdet nu følges op af en sammenlægning i Danmark. Og selvom det betyder færre store spillere på teleområdet, mener teleanalytiker Torben Rune ikke, at der er grund til bekymring om konkurrencen.

»I almindelig konkurrencemæssig forstand skulle det svække konkurrencen, men omvendt gør fusionen konkurrenten, der nu er tilbage, meget kraftigere og bedre rustet til at konkurrere med TDC,« siger han.

TDC får i konsortiet en langt kraftigere konkurrent, der kan holde dem i skak, lyder det fra Torben Rune.

»Det skyldes at telemarkedet er præget af, at det kræver store investering at drive et teleselskab. Og de investeringsbehov, der er i branchen, er jo langt bedre udfyldt jo større spillerne er.«

Som et eksempel på, hvad fusionen kan ændre, nævner teleanalytikere TDC’s opkøb af Dongs fibernet i hovedstadsområdet.

»Det kunne TDC slippe af sted med uden nævneværdig konkurrence, fordi der ikke var nogen, der var store nok, til at tage kampen op. Det er bare et eksempel, men på længere sigt har jeg en forventning om, at TDC vil møde langt større modstand fra det her konsortium,« fortæller Torben Rune.

Derfor forventer Torben Rune også, at fusionen kommer til at gavne markedet. Og i sidste ende kan sammenlægningen af Telia og Telenor åbne for en ny virksomhed på telemarkedet, når frekvenslicenserne igen skal i på auktion.

Det vil for eksempel ske senest i april 2016, når de første 3G-licenser skal genudbydes.

»Der vil der være en anden magtfordeling på det danske marked, og det kunne godt føre til, at der kom en ny spiller på banen,« siger Torben Rune.

Da jeg skrev mine første hjemmesider og webapplikationer for snart 20 år siden (suk), lå al logikken lå på server-siden og serverede flade sider og kattebilleder til en browser, som netop kunne tygge sig igennem min halvskæve HTML-kode. CGI-programmørerne var konger, og efterhånden som man fik mere og mere brugbar funktionalitet i webapplikationer, var det primært serversiden, som voksede.

Efterhånden som det er holdt op med at være helt så ulideligt at skrive større applikationer i JavaScript, gennem moderne frameworks og standardisering af browserne, er mere og mere af logikken rykket ud på frontenden, hvor man (efterhånden også på mobile devices) kan udnytte klientens regnekraft i stedet.

En interessant implikation er, at man kan lave webapplikationer, som ikke er så pokkers afhængige af hele tiden at have en aktiv netforbindelse. Umiddelbart et problem, som burde være løst i 2014, men realiteterne (tag blot en tur med toget i mange egne af Danmark) er, at utroligt mange webapplikationer stadig er ubrugelige uden stabil netforbindelse. Her er Offline First-gruppen et godt initiativ til at udveksle idéer til design af applikationer uden at være afhængige af konstant netforbindelse.

Efterhånden findes der også en skov af udbydere (Backendless, Hoodie m.fl.) som tilbyder Backend-as-a-Service (BaaS) i forskellige afskygninger, der som minimum tilbyder noget cloud storage, men ofte også har yderligere funktionalitet som f.eks. understøttelse af push-beskeder til mobile enheder.

Flere af disse er kompatible med noBackend – navnet snyder lidt, eftersom der sædvanligvis er en backend involveret, dog typisk en BaaS. noBackend er et initiativ til at afkoble frontend-koden fra backenden ved, at frontend-udvikleren skriver “drømmekode”, eks.

og siden lader backendudvikleren implementere dette, eller i det ultimative scenarie, bruger en BaaS, der allerede understøtter mange af de eksisterende stykker fælles drømmekode, som de fleste apps har brug for (oprettelse af brugerkonti, lagring af data m.m.)

Nu uden backend! Foto: orangesauce, Flickr

Man kunne håbe på, at brugeroplevelsen bliver bedre af, at systemet tager udgangspunkt i frontenden (og i øvrigt også en god måde at forventningsafstemme med kunden – jeg kan anbefale at se videooptagelsen af Jen Myers foredrag “Adventures in Prototyping: How to Make Simple, Solid HTML/CSS Prototypes” fra atthefrontend.com), men jeg synes også godt, at man kan have en vis bekymring for, om der nu også er tænkt i tilstrækkelig grad på f.eks. skalering på en backend som er “drømt op” af en frontendudvikler.

Eller skal vi droppe opdelingen i frontend- og backendudviklere? Er man i virkeligheden en uddøende race, hvis man kun tænker på sig selv som backendudvikler, når udviklingen tilsyneladende går mod, at backenden bliver en hyldevare?

Stephen Hawking er en ekstremt dygtig fysiker, som blandt andet har gjort rigtig meget for vores viden om sorte huller. Men har han ret, når han siger, at en kunstig intelligens vil kunne udslette menneskeheden?

Måske har professor Hawking set lidt for mange Holodeck-afsnit af Star Trek; det kan man i så fald ikke klandre ham for. Eller måske er det Rumrejsen 2001, WarGames eller Neuromancer. Det kan jeg heller ikke bebrejde ham.

Men hvor realistisk er det, at en kunstig intelligens får udslettet os alle sammen, hvad enten det måtte være med en selvreplikerende 3D-printet robothær eller vores egne atomvåben?

Inspireret af en Facebook-debat om BBC-artiklen (ja, sådan er mit Facebook-feed – hvordan går det med dit?), vil jeg lige uddybe mit syn på AI-mageddon.

Hvad er kunstig intelligens?

Vi taler allerede i dag om kunstig intelligens, både i form af IBM’s Watson og skurkene i skydespil. Sidstnævnte er sjældent en trussel, bortset fra deres evne til at respawne. Sandheden er dog, at vi er langt fra at opnå noget, vi intuitivt kan betegne som et intelligent, kunstigt system.

Maskinlæring er 2014′s varmeste buzzword og har pustet nyt liv i neurale netværk og andre spændende datalogiske discipliner. Men et sæt af algoritmer, som for hver iteration bliver bedre til at gætte en værdi for et sæt parametre, der er lidt bedre end tidligere, er en meget primitiv definition på intelligens.

Det er faktisk mere kunstig evolution, og det kommer jeg tilbage til.

I dag ved vi ikke, hvordan vi skal skabe en kunstig intelligens. Vi kunne prøve at simulere intelligens, men sådan en simulation vil være begrænset af vores opfattelse af intelligens. Og det er problematisk, for en kunstig intelligens kunne tænkes at være så fremmedartet for os, at vi ikke vil opdage, at der er tale om en kunstig entitet, før vi har lukket programmet ned.

Hvis en kunstig intelligens skulle udslette os, må vi formode, at det enten ville være utilsigtet eller overlagt. Sidstnævnte forudsætter et motiv, og det har science fiction-genren beskæftiget sig indgående med.

Det er dog under forudsætning af, at udslettelsen af menneskeheden sker som et frit valg for den kunstige entitet. Jeg finder det mere sandsynligt, at det vil ske som en programmeringsfejl eller fejlfortolkning af input – eller ligefrem manipulation fra menneskelig hånd.

Hvordan skaber vi en kunstig intelligens?

Til trods for Moores Lov og alle de afledte eksponentialfunktioner for it-udviklingen, så er software først og fremmest begrænset af, at et menneske skal udtænke det. En computer kan i dag ikke så mange andre grundlæggende ting i forhold til en computer for 50 år siden.

Der er dem, der taler om, at vi nærmer os ‘Singulariteten’. Ikke forstået på Hawking’sk som i et sort hul, men i et punkt, hvor computerkraften overhaler mennesket.

En kunstig intelligens kunne således opstå ved, at vi slap tøjlerne og lod skyen bruge sin enorme regnekraft på at forbedre et stykke software. Det kræver ikke så stort et leap of faith at gå fra compilere, der i dag klarer meget af optimeringsarbejdet, til et neuralt netværk, der kan programmere en bedre version af sig selv.

Det vil i første omgang være begrænset af det arbejde, vi mennesker har udført. Processorer og datacentre er bygget efter vores bedste viden om computere, og det samme er programmeringssprogene. Men man kunne forestille sig at opstille en platform, som gjorde en selvprogrammerende enhed i stand til også at forbedre disse underliggende strukturer.

Hvordan kan en AI udslette os?

Mennesker er fysiske væsner. Uden for Harry Potter og D&D skal der mere end en Kill-kommando til at slå os ihjel. Der er mange måder at gøre det på, men de fleste tager lang nok tid til, at vi selv ville miste tålmodigheden, hvis det var et stykke software, vi ventede på.

Dræberrobotterne er Terminator-universets bud, efter Skynet blev en selvbevidst kunstig intelligens. Men der er et problem, hvis den kunstige intelligens er i form af et selv-evolutionerende algoritmesæt.

I den tid det vil tage at konstruere en hær af dræberrobotter og sende den efter menneskeheden, så vil algoritmen være gået gennem trillioner af evolutioner og være fuldstændig forandret. I så fald ville instruksen om at bygge en dræberrobot og ‘kill all humans’ være en urtidsproces, som den nye udgave af den kunstige intelligens ville have svært ved at forholde sig til.

Atomvåben er en lidt bedre mulighed, hvis den kunstige intelligens havde adgang til dem. Affyringen kunne ske som følge af en uheldig iteration af den kunstige entitet, men det ville næppe være tilsigtet.

Min tese er, at en kunstig intelligens vil være mere tilbøjelig til at udslette sig selv, længe før den kan nå at udslette menneskeheden.

Det er en anden singularitetstanke: Hvis vi en dag kan uploade os selv til en gigantisk computer, så kunne vi udleve millioner af simulerede, fantastiske liv i løbet af mikrosekunder. Vi ville hurtigt nå et punkt, hvor variationerne begyndte at ligne noget, vi havde oplevet før, og vi ville nok beslutte, at en quadrillion evigheder var tilstrækkeligt, og vi ville lukke vores program ned.

Set udefra kunne det med tilstrækkelig stor regnekraft se ud til, at vores uploadede bevidstheder valgte at udslette sig selv efter blot ét sekund.

Jeg tror, en kunstig intelligens, der får lov til at løbe frit med næsten ubegrænset regnekraft, vil gå samme vej. Den fysiske verden vil være uinteressant set fra en computer. Alting foregår i slow-motion, som kun bliver mere udtalt, jo mere den kunstige intelligens forbedrer sig selv.

Kan kunstig intelligens slå mennesker ihjel? Bestemt. Det kun et spørgsmål om tid, før de første droner bliver i stand til på eget initiativ at affyre deres våben. Selvkørende biler vil også kunne løbe ind i softwareproblemer og køre sig selv i havnen med låste døre. Software vil anbefale den forkerte medicindosis til patienter på hospitalerne.

Men der skal mere til at overbevise mig om, at der et sted, dybt inde i Amazon EC2-junglen bliver født en entitet bestående af algoritmer, som erobrer server efter server for til slut at vende ethvert internetopkoblet køleskab og hele Internet of Things mod menneskeheden.

En kinesisk e-cigaret har inficeret en e-rygers computer med virus, mens den ladede op.

Det skriver Yahoo News.

Et indlæg på det populære forum Reddit, gjorde rede for, hvordan en direktør i en angivelig stor virksomhed fik sin computer inficeret med malware, uden at IT-afdelingen umiddelbart kunne pege på, hvordan det var sket.

Videre efterforskning pegede dog på, at kilden til malware var en e-cigaret til fem dollar, købt på det amerikanske auktionssite E-bay.

»Direktørens system var ellers opdateret med patches, havde antivirus og anti-malware bskyttelse,« siger Reddit-bruger Jrockilla.

Weblogs blev gennemtrawlet og alle forsøg gjort på at komme frem til årsagen blev gjort, men lige meget hjalp det. Endelig, efter forgæves at have udtømt alle forklaringer, begyndte IT at lede efter andre årsager. Til sidst spurgte de direktøren, om der havde været nogle store forandringer i hans liv for nyligt?

»Ja, jeg er holdt op med at ryge for to uger siden og er gået over til e-cigaretter,« svarede direktøren.

Og det var det svar, IT skulle bruge.

E-cigaretten havde malware indprogammeret i laderen, som »ringede hjem« og inficerede systemet, når sat til computerens USB-port.

Pierluigi Paganini, der er ledende informationssikkerhedsmedarbejder ved sikkerhedsfirmaet Bit4Id, siger at e-cigaretter blot er det seneste skud på stammen, i forhold til at bruge forskellige bærere til at sprede malware.

»Hackere kan bruge enhver elektronisk enhed,« til at bringe malware frem til et dårligt sikret netværk, skriver Pagani i et blogindlæg.

»Selvom det kan forekomme latterligt, kan mange elektroniske cigaretter lades genenm USB-porten ved at bruge et særligt kabel eller ved at indsætte cigarettens ene ende i USB-porten,« siger han.

Af andre eksempler på hacking, nævner Paganini »ellers harmløse« USB-enheder, som for eksempel en Apple iOS lader til Iphone og Ipad.

To af Danmarks største teleselskaber slår sig nu sammen til ét nyt selskab. Telia og Telenor har valgt at fusionere i Danmark for at imødegå konkurrencen på det danske telemarked.

»Konkurrencen i Danmark er intens, og vi ser et fortsat pres på omsætning og indtjening, så en konsolidering var den eneste løsning,« udtaler europæisk chef for Telenor Kjell-Morten Johnsen ifølge en pressemeddelelse.

Tilsammen vil Telia og Telenor have cirka 40 procent af det danske telemarked. De to selskaber har siden 2012 drevet et fælles mobilnetværk i Danmark.

Selskaberne peger på, at der har været behov for konsolidering på det danske telemarked, hvor de fire operatører TDC, Telenor, Telia og 3 har været under pres siden udrulningen af 3G-netværk.

Fusionen forudsætter en godkendelse fra EU, men ventes gennemført i 2015. Den fulde gevinst ved sammenlægningen vil dog først kunne høstes i 2019 ifølge selskaberne.

Det er ikke på grund af tekniske problemer, at Folketingets trafikudvalg nu er endt i den absurde situation, at de skal diskutere problemer, som bliver løst af mellemledere i et normalt firma, der aldrig ville drømme om at problemerne skulle helt op til et spankingmøde med bestyrelsen.

Her på Version2 har der i årevis kørt en kvalificeret diskussion om Rejsekortet. Jeg har selv skrevet flere indlæg, blandt andet om de organisatoriske problemer den 22. august:
http://www.version2.dk/blog/rejsekortets-organisatoriske-problemer-68298

Jeg har også fået i hvert fald en reaktion, som tyder på at Rejsekortet følger diskussionen. Alligevel er det først nu hvor Ekstrabladet omtaler problemerne, at der sker noget afgørende.

Det tyder på at rejsekortets ledelse og ejere ikke har fortalt politikerne om de aktuelle problemer. Normalt vil sådan en opførsel føre til at nogle direktører får omgående besked på at tømme deres skriveborde. Her prøver politikerne selv at gå ind og løse problemerne, ligesom en leder der er nødt til at rette fejlene efter en inkompetent ansat han ikke kan slippe af med.

Her er så nogle af de opgaver som mangler at blive løst, og som en kvalificeret ledelse selv vil sørge for at løse:

Få et løbende overblik over problemernes omfang, og selv offentliggøre den. Herunder hvor mange gange hver måned det er nødvendigt at foretage manuelle rettelser af oplysninger om rejser, på grund af fejl i systemet. Det må være en betydelig og voksende omkostning for Rejsekortet.

Give kunderne adgang til at se alle oplysninger der er registreret for deres rejsekort, så de ikke først skal bestille oplysningerne og Rejsekortet sende dem, før kunderne kan fortælle hvad der egentlig skal rettes. Det betyder ofte en dobbelt behandling af hver fejl.

Vise tydeligt, hvor der har været nogen inde og lave manuelle rettelser i rejseoplysninger, så kunderne kan se hvad der faktisk er registreret, og hvad der senere er ændret.

Sørge for at defekt udstyr bliver repareret hurtigt. Måske give en dusør til de kunder som opdager og rapporterer en fejl.

Få præcise regler så kunderne ved hvad de har at rette sig efter, og sørge for at kontrollørerne kender de gældende regler.

Fortælle tydeligt på deres webside hvordan systemet egentlig fungerer, så kunderne ved hvad de skal tage hensyn til.

Få fat på noget kvalificeret assistance, som kan finde ud af hvordan kunderne lettere kan huskes på at checke ud, når nu systemet er bygget som det er. Det er mit eget fagområde, så jeg ved det kan gøres bedre end med den nuværende skiltning.