Daily Archives: December 3, 2014

Den originale PlayStation bød også på multiplayer, hvilket betød en helt ny omgang sjov og grove anklager om at kigge på modspilleres halvdel af det 18 tommer billedrørsfjernsyn, som spillet foregik på. Foto: Lasse Kristian Jensen

Hvem husker ikke den melodiske PlayStation start, der breder sig og stiger i et crescendo inden det langsomt fader ud, efterfulgt af den nagende frygt for, at loading-skærmen er frosset.

PlayStation fylder rundt, så vi tillader os at blæse i memory-kortet og tænke tilbage til midt-halvfemserne.

Den første PlayStation kom på det japanske marked den 3. december 1994, en uge efter konkurrenten Segas Saturn-konsol. Men med overlegen hardware rettet mod 3D-grafik og en helt utrolig markedsføring blev kampen mellem de to vundet af Sonys konsol.

Med over 100 millioner solgte enheder på verdensplan efter knap 10 år på markedet, kan den første PlayStation ubesværet kaldes en succes.

Og siden konsollens start har Playstation kunne gå en sejrsgang på jord, reelt kun udfordret af Nintendo og senere Microsofts Xbox.

Et frisk design, der stadig står
Den japanske spillekonsol revolutionerede ikke bare dagligstue-underholdningen, børneværelserne og institutioner men også måden vi betjente konsoller.

Hidtil havde den flade kontroller fra SNES-systemet været standarden, men den japanske designer Teiyu Goto havde andre planer.

Han ønskede kontrolleren skulle afspejle det tredimensionelle spring, som Sony PlayStations grafik havde budt på, og lavede derfor håndtag.

En genistreg, som har fået lov at stå alle 20 år, i det kontrolleren er blevet opgraderet til trådløs og med six-axis gyroskoper, men det overordnede design af input-enheden er aldrig blevet ændret.

I skarp kontrast kontrolleren står konsollen, som efterhånden har været en del udseender igennem; dog alle med det til fælles, at de kunne stå fremme i stuen, uden der blev set skævt til den.

I nostalgiens tågede skær så er alle spillene lige gode; alligevel træder nogen mere klart frem end andre. Foto: Lasse Kristian Jensen

Klassikere på klassikere
Uden spil er konsollen bare et fjollet stykke plastik. Og derfor er det også spillene, som langt de fleste vil kunne huske.

Franchises som zombie-apokalypsen Resident Evil, kampspillet Tekken eller den legendariske kvindelige eventyrer Lara Croft fra serien Tomb Raider tog alle deres spæde skridt med Sonys konsol, men har formået at udvikle sig over årene og bliver stadig spillet af millioner nostalgikere på originale konsoller eller de nyeste spil på den seneste version, PlayStation 4.

Andre spil som Crash Bandicoot eller Spyro the Dragon opnåede ligeledes stor popularitet under udgivelserne og årene efter, men formåede aldrig at få samme vind i sejlene, der kunne bære dem frem til vores tid.

Hvad er dine gladeste minder fra konsollens første dage: Det bedste spil, det største gys eller måske den første kæreste du inviterede hjem som player 2? Del dine fødselsdagstanker med resten af Computerworlds læsere i kommentarsporet!

Læs også: 

Anmeldernes dom: PlayStation 4 på godt og ondt

De 20 fedeste konsolspil i historien

Den originale PlayStation bød også på multiplayer, hvilket betød en helt ny omgang sjov og grove anklager om at kigge på modspilleres halvdel af det 18 tommer billedrørsfjernsyn, som spillet foregik på. Foto: Lasse Kristian Jensen

Hvem husker ikke den melodiske PlayStation start, der breder sig og stiger i et crescendo inden det langsomt fader ud, efterfulgt af den nagende frygt for, at loading-skærmen er frosset.

PlayStation fylder rundt, så vi tillader os at blæse i memory-kortet og tænke tilbage til midt-halvfemserne.

Den første PlayStation kom på det japanske marked den 3. december 1994, en uge efter konkurrenten Segas Saturn-konsol. Men med overlegen hardware rettet mod 3D-grafik og en helt utrolig markedsføring blev kampen mellem de to vundet af Sonys konsol.

Med over 100 millioner solgte enheder på verdensplan efter knap 10 år på markedet, kan den første PlayStation ubesværet kaldes en succes.

Og siden konsollens start har Playstation kunne gå en sejrsgang på jord, reelt kun udfordret af Nintendo og senere Microsofts Xbox.

Et frisk design, der stadig står
Den japanske spillekonsol revolutionerede ikke bare dagligstue-underholdningen, børneværelserne og institutioner men også måden vi betjente konsoller.

Hidtil havde den flade kontroller fra SNES-systemet været standarden, men den japanske designer Teiyu Goto havde andre planer.

Han ønskede kontrolleren skulle afspejle det tredimensionelle spring, som Sony PlayStations grafik havde budt på, og lavede derfor håndtag.

En genistreg, som har fået lov at stå alle 20 år, i det kontrolleren er blevet opgraderet til trådløs og med six-axis gyroskoper, men det overordnede design af input-enheden er aldrig blevet ændret.

I skarp kontrast kontrolleren står konsollen, som efterhånden har været en del udseender igennem; dog alle med det til fælles, at de kunne stå fremme i stuen, uden der blev set skævt til den.

I nostalgiens tågede skær så er alle spillene lige gode; alligevel træder nogen mere klart frem end andre. Foto: Lasse Kristian Jensen

Klassikere på klassikere
Uden spil er konsollen bare et fjollet stykke plastik. Og derfor er det også spillene, som langt de fleste vil kunne huske.

Franchises som zombie-apokalypsen Resident Evil, kampspillet Tekken eller den legendariske kvindelige eventyrer Lara Croft fra serien Tomb Raider tog alle deres spæde skridt med Sonys konsol, men har formået at udvikle sig over årene og bliver stadig spillet af millioner nostalgikere på originale konsoller eller de nyeste spil på den seneste version, PlayStation 4.

Andre spil som Crash Bandicoot eller Spyro the Dragon opnåede ligeledes stor popularitet under udgivelserne og årene efter, men formåede aldrig at få samme vind i sejlene, der kunne bære dem frem til vores tid.

Hvad er dine gladeste minder fra konsollens første dage: Det bedste spil, det største gys eller måske den første kæreste du inviterede hjem som player 2? Del dine fødselsdagstanker med resten af Computerworlds læsere i kommentarsporet!

Læs også: 

Anmeldernes dom: PlayStation 4 på godt og ondt

De 20 fedeste konsolspil i historien

Teleselskabet 3 har kigget med fra sidelinjen, mens de to tidligere konkurrenter, Telia og Telenor, nu er smeltet sammen til ét stort selskab i Danmark med omkring 3,5 millioner mobilkunder.

Direktør fra 3, Morten Christiansen, siger til Computerworld, at det er med lidt blandede følelser, at han har noteret sig, at nummer to og tre på det danske mobilmarked nu er blevet endnu større end telegiganten TDC’s to millioner mobilbrugere.

“Vi forventede jo, det ville ske på en eller anden måde, selvom det ikke ligefrem en fusion, som jeg havde forudset. Der er jo nu blevet skabt en telekolos på det danske marked,” siger Morten Christiansen.

Lille David mod to Goliather
Han erkender, at med fusionen står 3 tilbage som en meget lille David i kamp mod to store Goliath’er, da TDC og Telia-Telenor nu har mere end 80 procent af landets mobilkunder mellem sig.

“Vi er skræmt af fusionen, for det er lige pludselig to store overarme, som kommer til at dominere markedet. Det er ret skræmmende,” indrømmer Morten Christiansen.

Stopper priskrigen nu?
Mens 3-direktøren på den ene side frygter for den nye situation, så understreger han også, at fusionen mellem Telia og Telenor bærer flere gevinster med sig.

“Enhver konsolidering på det danske telemarked – om vi selv er med eller ej – er glædelig. For det tager fokus væk fra priskrigen, hvor vi jo alle sammen var ved at slå hinanden ihjel,” lyder det fra Morten Christiansen.

Han gætter på, at det ny-fusionerede selskab i første omgang vil ud og jagte omkostningsreduktioner, som forventes at ligge i omegnen af 800 millioner kroner med fuld effekt fra 2019.

“Derfor kan vi også forvente besparelser og fyringer i den helt tunge klasse over det næste stykke tid,” vurderer Morten Christiansen.

I 3-direktørens optik vender Telia-Telenor-selskabet med andre ord blikket indad for at slanke forretningen, og kunderne vil næppe mærke noget til fusionen i form af eksempelvis prisreduktioner i første omgang.

“Med 3,5 millioner kunder skal de jo næppe ud og jagte nye kunder med de lave priser, men i stedet fokusere på bedre services og synergier. Selskaberne i Danmark er jo alt andet lige dobbelt så store, som de burde være, så selvfølgelig vil det få konsekvenser for på de interne linjer for medarbejderne.”

Lad os nu lige vente på EU
Morten Christiansen ønsker ikke at kommentere på, om 3 vil udnytte stilstanden, mens fusionen er under sin konstruktion, til at slå på tromme for lavere priser hos sit eget teleselskab.

“I morges havde jeg et kort møde med mine 30 øverste medarbejdere, og der sagde jeg, at det umiddelbart er godt, der sker noget, der kan stoppe priskrigen for hele branchen,” forklarer han.

Samtidig siger han, at det langtfra er sikkert, at fusionen mellem Telia og Telenor glider helt smertefrit igennem EU’s konkurrenceapparat.

“Vi har set lignende fusioner i Østrig, Irland og Tyskland, og de steder blev det kun godkendt ved eksempelvis frasalg af underselskaber. Derfor venter vi også i spænding på, hvad fusionen får af konsekvenser for selskaberne i Danmark.”

Morten Christiansen har tidligere været ude med udtalelser om, at 3 ikke er til salg, selvom ‘det selvfølgelig er et spørgsmål om prisen’.

Det udsagn fastholder han ovenpå mega-fusionen, efter 3 tidligere har prøvet at få fingrene i både Telenor og Telia i Danmark – uden held.

Han kan i det mindste glæde sig over, at med fusionen er 3 gået fra fjerdepladsen på det danske mobilmarked til tredjepladsen.

Men der har aldrig været længere op til andenpladsen end nu.

Læs også: 

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

Teleselskabet 3 har kigget med fra sidelinjen, mens de to tidligere konkurrenter, Telia og Telenor, nu er smeltet sammen til ét stort selskab i Danmark med omkring 3,5 millioner mobilkunder.

Direktør fra 3, Morten Christiansen, siger til Computerworld, at det er med lidt blandede følelser, at han har noteret sig, at nummer to og tre på det danske mobilmarked nu er blevet endnu større end telegiganten TDC’s to millioner mobilbrugere.

“Vi forventede jo, det ville ske på en eller anden måde, selvom det ikke ligefrem en fusion, som jeg havde forudset. Der er jo nu blevet skabt en telekolos på det danske marked,” siger Morten Christiansen.

Lille David mod to Goliather
Han erkender, at med fusionen står 3 tilbage som en meget lille David i kamp mod to store Goliath’er, da TDC og Telia-Telenor nu har mere end 80 procent af landets mobilkunder mellem sig.

“Vi er skræmt af fusionen, for det er lige pludselig to store overarme, som kommer til at dominere markedet. Det er ret skræmmende,” indrømmer Morten Christiansen.

Stopper priskrigen nu?
Mens 3-direktøren på den ene side frygter for den nye situation, så understreger han også, at fusionen mellem Telia og Telenor bærer flere gevinster med sig.

“Enhver konsolidering på det danske telemarked – om vi selv er med eller ej – er glædelig. For det tager fokus væk fra priskrigen, hvor vi jo alle sammen var ved at slå hinanden ihjel,” lyder det fra Morten Christiansen.

Han gætter på, at det ny-fusionerede selskab i første omgang vil ud og jagte omkostningsreduktioner, som forventes at ligge i omegnen af 800 millioner kroner med fuld effekt fra 2019.

“Derfor kan vi også forvente besparelser og fyringer i den helt tunge klasse over det næste stykke tid,” vurderer Morten Christiansen.

I 3-direktørens optik vender Telia-Telenor-selskabet med andre ord blikket indad for at slanke forretningen, og kunderne vil næppe mærke noget til fusionen i form af eksempelvis prisreduktioner i første omgang.

“Med 3,5 millioner kunder skal de jo næppe ud og jagte nye kunder med de lave priser, men i stedet fokusere på bedre services og synergier. Selskaberne i Danmark er jo alt andet lige dobbelt så store, som de burde være, så selvfølgelig vil det få konsekvenser for på de interne linjer for medarbejderne.”

Lad os nu lige vente på EU
Morten Christiansen ønsker ikke at kommentere på, om 3 vil udnytte stilstanden, mens fusionen er under sin konstruktion, til at slå på tromme for lavere priser hos sit eget teleselskab.

“I morges havde jeg et kort møde med mine 30 øverste medarbejdere, og der sagde jeg, at det umiddelbart er godt, der sker noget, der kan stoppe priskrigen for hele branchen,” forklarer han.

Samtidig siger han, at det langtfra er sikkert, at fusionen mellem Telia og Telenor glider helt smertefrit igennem EU’s konkurrenceapparat.

“Vi har set lignende fusioner i Østrig, Irland og Tyskland, og de steder blev det kun godkendt ved eksempelvis frasalg af underselskaber. Derfor venter vi også i spænding på, hvad fusionen får af konsekvenser for selskaberne i Danmark.”

Morten Christiansen har tidligere været ude med udtalelser om, at 3 ikke er til salg, selvom ‘det selvfølgelig er et spørgsmål om prisen’.

Det udsagn fastholder han ovenpå mega-fusionen, efter 3 tidligere har prøvet at få fingrene i både Telenor og Telia i Danmark – uden held.

Han kan i det mindste glæde sig over, at med fusionen er 3 gået fra fjerdepladsen på det danske mobilmarked til tredjepladsen.

Men der har aldrig været længere op til andenpladsen end nu.

Læs også: 

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

Det danske programmeringsteam Lambdabamserne er nye Nordvesteuropæiske mestre i programmering.

I den sidste weekend i november programmerede holdet fra Københavns Universitet sig til førstepladsen foran 100 andre hold i Northwestern Europe Regional Contest 2014, der løb af stablen på Linköping University i Sverige.

Programmeringsholdet består af tre herrer med de borgerlige navne Mathias Bæk Tejs Knudsen, Thomas Dybdahl Ahle og Jakob Bæk Tejs.

Du kan læse Computerworlds reportage fra Danmarksmesterskabet her: Reportage: 138 studerende kæmper om danmarksmesterskabet i programmering

Den konkurrence har holdet hevet hjem hele fire gange.

Vinder næppe VM
De tre er naturligvis meget glade for sejren, men stadig med beskedenheden i behold.

“Det var lige så meget held som dygtighed I år gik det godt, fordi det lykkedes os at løse mange af opgaverne ved første forsøg. Derfor spildte vi ikke så meget tid på at lede efter fejl,” siger Mathias Bæk Tejs Knudsen til DIKU’s webside.

“Alle de andre år har der været en fejl, vi ikke har kunnet få rettet. I år lykkedes det os at rette den sidste fejl fem minutter før tid – derfor endte vi på en førsteplads og ikke en femteplads,” fortsætter han.  

Med sejren har Lambdabamserne som det første danske hold nogensinde kvalificeret sig til verdensmesterskabet, som bliver afholdt i Marokko i maj 2015.

Holdet regner ikke helt med at vinde den begivenhed.

“Vi går dog ikke efter vinderpladsen, men efter at præstere et hæderligt resultat,” siger han.

“Niveauet blandt deltagerne er et helt andet, især i de østeuropæiske lande. Der findes eksempelvis en hviderusser ved navn Gennady Korotkevich på kun 20 år, som allerede har vundet alt. Hvis han er med, så er det hans hold, der vinder,” siger Mathias Bæk Tejs Knudsen til DIKU.

Du kan se resultaterne for de enkelte opgaver på konkurrencens officielle scoreboard-webside .

Man kan deltage i programmeringskonkurrencerne indtil man er 24 år gammel eller højst fem gange i alt.

Der findes også en konkurrence for de lidt yngre deltagere. Den kan du få mere viden om her: Kan du klare disse spørgsmål og komme til OL i programmering?.

Læs også:
Her er Danmarks tre bedste programmører

Det danske programmeringsteam Lambdabamserne er nye Nordvesteuropæiske mestre i programmering.

I den sidste weekend i november programmerede holdet fra Københavns Universitet sig til førstepladsen foran 100 andre hold i Northwestern Europe Regional Contest 2014, der løb af stablen på Linköping University i Sverige.

Programmeringsholdet består af tre herrer med de borgerlige navne Mathias Bæk Tejs Knudsen, Thomas Dybdahl Ahle og Jakob Bæk Tejs.

Du kan læse Computerworlds reportage fra Danmarksmesterskabet her: Reportage: 138 studerende kæmper om danmarksmesterskabet i programmering

Den konkurrence har holdet hevet hjem hele fire gange.

Vinder næppe VM
De tre er naturligvis meget glade for sejren, men stadig med beskedenheden i behold.

“Det var lige så meget held som dygtighed I år gik det godt, fordi det lykkedes os at løse mange af opgaverne ved første forsøg. Derfor spildte vi ikke så meget tid på at lede efter fejl,” siger Mathias Bæk Tejs Knudsen til DIKU’s webside.

“Alle de andre år har der været en fejl, vi ikke har kunnet få rettet. I år lykkedes det os at rette den sidste fejl fem minutter før tid – derfor endte vi på en førsteplads og ikke en femteplads,” fortsætter han.  

Med sejren har Lambdabamserne som det første danske hold nogensinde kvalificeret sig til verdensmesterskabet, som bliver afholdt i Marokko i maj 2015.

Holdet regner ikke helt med at vinde den begivenhed.

“Vi går dog ikke efter vinderpladsen, men efter at præstere et hæderligt resultat,” siger han.

“Niveauet blandt deltagerne er et helt andet, især i de østeuropæiske lande. Der findes eksempelvis en hviderusser ved navn Gennady Korotkevich på kun 20 år, som allerede har vundet alt. Hvis han er med, så er det hans hold, der vinder,” siger Mathias Bæk Tejs Knudsen til DIKU.

Du kan se resultaterne for de enkelte opgaver på konkurrencens officielle scoreboard-webside .

Man kan deltage i programmeringskonkurrencerne indtil man er 24 år gammel eller højst fem gange i alt.

Der findes også en konkurrence for de lidt yngre deltagere. Den kan du få mere viden om her: Kan du klare disse spørgsmål og komme til OL i programmering?.

Læs også:
Her er Danmarks tre bedste programmører

Fusionen af Telenor og Telia er et klassisk eksempel på, at det nogle gange bare er bedre at være stor end lille.

For som selskaberne selv oplyser om den planlagte fusion:

Sammenlægningen forventes at skabe synergieffekter for mere end 800 millioner om året med fuld effekt fra 2019 – blandt andet ved at sammenlægge distribution, salg og marketing, kundeservice, administration, netværk og it.

Og det regnestykke giver rigtig god mening, vurderer Morten Imsgard, der er aktieanalytiker med fokus på teleselskaber hos Sydbank.

“Langt hen ad vejen kan man jo skære alle de dobbelt-funktioner, der kører, ned til kun én.”

“Og så er der også noget volumen i, at man kan servicere en større kundebase. Man kan have et mere effektivt kundeservice-setup, et mere effektivt salgs-setup, og det butiks-setup, der er, kan simplificeres.”

“Der er rigtig, rigtig meget overlap, og man har mange faste omkostninger som teleoperatør,” forklarer aktieanalytikeren.

“Nu får man mulighed for at få noget volumen ind i forretningen og dermed langt bedre mulighed for at understøtte de faste omkostninger, der er. Der er rigtig mange synergier ved det her for de to selskaber.”

Pris-krig dur bare ikke
Morten Imsgard forklarer, at de to selskaber grundlæggende ønsker at slippe ud af den onde pris-konkurrence, som det har været tvunget til at kaste sig ud i. 

“Det er den erkendelse, de er nået til: Man kan ikke blive lønsom i Danmark, med mindre man får en rigtig stor kundebase, og den kundebase kunne man indtil i dag kun få ved at bekrige hinanden med lave priser, og så bliver det bare en ond spiral.”

Telia Danmark havde i det seneste årsregnskab 1.073 ansatte, mens Telenor lå på 1.954.

Der er endnu ikke meldt noget ud om, hvor mange ansatte, man forventer at skulle bruge i det nye selskab.

Det er dig svært at forestille sig et scenarie, hvor fusionen ikke medfører afskedigelser, for i det tilfælde vil en del af formålet med fusionen fordampe.

Det eneste, der dog på nuværende tidpunkt er meldt ud, er, at det nye selskab søger en ny topchef:

“Rekrutteringsprocessen for at finde en adm. direktør for det nye selskab starter snarest, og det forventes, at en ny direktør vil være på plads i god tid før gennemførelsen af handlen.”

Derfor går de sammen i Danmark
TeliaSonera og Telenor skabte allerede i 2012 international opmærksomhed, da de ellers konkurrerende selskaber valgte at slå deres netværk i Danmark sammen.

Fusionen, der nu er meldt ud, er også ganske opsigtsvækkende i et internationalt perspektiv – og det er slet ikke tilfældigt, at Danmark nu igen er centrum for en nyhed af denne kaliber.

Morten Imsgard peger på, at Telia set ud fra regnskaberne har været bedst kørende i Danmark, og at det derfor nok er Telenor, der har haft mest lyst til en fusion.

Samtidig har selskaberne dog en klar fælles interesse i at etablere det nye, fælles teleselskab i Danmark.

“Hvis du kigger i begge de nordiske teleselskabers regnskaber, så lyser Danmark op som et problem-område for begge operatørerne. Derfor har de begge en ret stor interesse i at få løst det her problem på en så elegant måde som muligt.”

Sådan vil det påvirke telemarkedet i Danmark
Morten Imsgard giver sit bud på, hvordan fusionen kommer til at påvirke det danske telemarked:

“Som jeg ser det, kommer det til at skabe et mere rationelt konkurrence-miljø i Danmark, hvor teleselskaberne får mulighed for at konkurrere på andre parametre end kun prisen.”

“Den erkendelse, som Telia og Telenor er nået til, er, at den strategi, man har haft med langt hen ad vejen kun at kapre kunder med lave priser, har en naturlig udløbsdato.”

“Det, man ser hos TDC – der satser langt mere på samlede produktløsninger og indholdstjenester – er meget svært at matche, hvis man ikke har noget, der minder om den samme størrelse som TDC.”

“Selskaberne får nu mulighed for at skabe samme produkttyper som TDC – og dermed nedsættes behovet for at være helt så aggressive på prisen.”

“Konkurrencen vil være benhård også fremadrettet, men det vil være på nogle parametre, der ikke ødelægger det langsigtede indtjeningspotentiale i markedet, og det er ret væsentligt.”

Hvad tænker TDC?
Hvad tror du, at man tænker lige nu hos TDC?

“Man har vel to tanker: At det er fantastisk dejligt, hvis industrien får lov til at konsolidere sig i Danmark, så man kan få mere rationelle konkurrenter, som det bliver lettere at aflæse og konkurrere imod, uden at man skal ødelægge fremtidspotentialet.”

“Men samtidig også, at det bliver en stor konkurrent, man skal op imod nu – og som får langt bedre mulighed for at matche nogle af de fordele, som TDC har haft i form af at kunne levere produkter med indhold, som de andre har haft svært ved at forhandle hjem til lukrative priser.”

“På den ene side får man en stærkere konkurrent, på den anden side får man et mere rationelt konkurrence-billede,” lyder det fra Morten Imsgard fra Sydbank.

Læs også:

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fusionen af Telenor og Telia er et klassisk eksempel på, at det nogle gange bare er bedre at være stor end lille.

For som selskaberne selv oplyser om den planlagte fusion:

Sammenlægningen forventes at skabe synergieffekter for mere end 800 millioner om året med fuld effekt fra 2019 – blandt andet ved at sammenlægge distribution, salg og marketing, kundeservice, administration, netværk og it.

Og det regnestykke giver rigtig god mening, vurderer Morten Imsgard, der er aktieanalytiker med fokus på teleselskaber hos Sydbank.

“Langt hen ad vejen kan man jo skære alle de dobbelt-funktioner, der kører, ned til kun én.”

“Og så er der også noget volumen i, at man kan servicere en større kundebase. Man kan have et mere effektivt kundeservice-setup, et mere effektivt salgs-setup, og det butiks-setup, der er, kan simplificeres.”

“Der er rigtig, rigtig meget overlap, og man har mange faste omkostninger som teleoperatør,” forklarer aktieanalytikeren.

“Nu får man mulighed for at få noget volumen ind i forretningen og dermed langt bedre mulighed for at understøtte de faste omkostninger, der er. Der er rigtig mange synergier ved det her for de to selskaber.”

Pris-krig dur bare ikke
Morten Imsgard forklarer, at de to selskaber grundlæggende ønsker at slippe ud af den onde pris-konkurrence, som det har været tvunget til at kaste sig ud i. 

“Det er den erkendelse, de er nået til: Man kan ikke blive lønsom i Danmark, med mindre man får en rigtig stor kundebase, og den kundebase kunne man indtil i dag kun få ved at bekrige hinanden med lave priser, og så bliver det bare en ond spiral.”

Telia Danmark havde i det seneste årsregnskab 1.073 ansatte, mens Telenor lå på 1.954.

Der er endnu ikke meldt noget ud om, hvor mange ansatte, man forventer at skulle bruge i det nye selskab.

Det er dig svært at forestille sig et scenarie, hvor fusionen ikke medfører afskedigelser, for i det tilfælde vil en del af formålet med fusionen fordampe.

Det eneste, der dog på nuværende tidpunkt er meldt ud, er, at det nye selskab søger en ny topchef:

“Rekrutteringsprocessen for at finde en adm. direktør for det nye selskab starter snarest, og det forventes, at en ny direktør vil være på plads i god tid før gennemførelsen af handlen.”

Derfor går de sammen i Danmark
TeliaSonera og Telenor skabte allerede i 2012 international opmærksomhed, da de ellers konkurrerende selskaber valgte at slå deres netværk i Danmark sammen.

Fusionen, der nu er meldt ud, er også ganske opsigtsvækkende i et internationalt perspektiv – og det er slet ikke tilfældigt, at Danmark nu igen er centrum for en nyhed af denne kaliber.

Morten Imsgard peger på, at Telia set ud fra regnskaberne har været bedst kørende i Danmark, og at det derfor nok er Telenor, der har haft mest lyst til en fusion.

Samtidig har selskaberne dog en klar fælles interesse i at etablere det nye, fælles teleselskab i Danmark.

“Hvis du kigger i begge de nordiske teleselskabers regnskaber, så lyser Danmark op som et problem-område for begge operatørerne. Derfor har de begge en ret stor interesse i at få løst det her problem på en så elegant måde som muligt.”

Sådan vil det påvirke telemarkedet i Danmark
Morten Imsgard giver sit bud på, hvordan fusionen kommer til at påvirke det danske telemarked:

“Som jeg ser det, kommer det til at skabe et mere rationelt konkurrence-miljø i Danmark, hvor teleselskaberne får mulighed for at konkurrere på andre parametre end kun prisen.”

“Den erkendelse, som Telia og Telenor er nået til, er, at den strategi, man har haft med langt hen ad vejen kun at kapre kunder med lave priser, har en naturlig udløbsdato.”

“Det, man ser hos TDC – der satser langt mere på samlede produktløsninger og indholdstjenester – er meget svært at matche, hvis man ikke har noget, der minder om den samme størrelse som TDC.”

“Selskaberne får nu mulighed for at skabe samme produkttyper som TDC – og dermed nedsættes behovet for at være helt så aggressive på prisen.”

“Konkurrencen vil være benhård også fremadrettet, men det vil være på nogle parametre, der ikke ødelægger det langsigtede indtjeningspotentiale i markedet, og det er ret væsentligt.”

Hvad tænker TDC?
Hvad tror du, at man tænker lige nu hos TDC?

“Man har vel to tanker: At det er fantastisk dejligt, hvis industrien får lov til at konsolidere sig i Danmark, så man kan få mere rationelle konkurrenter, som det bliver lettere at aflæse og konkurrere imod, uden at man skal ødelægge fremtidspotentialet.”

“Men samtidig også, at det bliver en stor konkurrent, man skal op imod nu – og som får langt bedre mulighed for at matche nogle af de fordele, som TDC har haft i form af at kunne levere produkter med indhold, som de andre har haft svært ved at forhandle hjem til lukrative priser.”

“På den ene side får man en stærkere konkurrent, på den anden side får man et mere rationelt konkurrence-billede,” lyder det fra Morten Imsgard fra Sydbank.

Læs også:

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Martin Salamon, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk. Foto: Forbrugerrådet Tænk.

Så sprang tele-bomben.

Telenor og Telia slår de to danske virksomheder sammen i ét fællesejet selskab, hvor hver part ejer 50 procent.

Den beslutning får konsekvenser for alle mobilbrugere i Danmark, vurderer en teleekspert, som mener, at der bliver længere mellem priskrigene på mobilpriser.

Det nye selskab vil få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder.

Selskaberne har tilsammen en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end 9 milliarder danske kroner.

Læs mere her: Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

Og den sammenlægning får konsekvenser for dig som mobilbruger, også selv om du ikke har et abonnement hos de to firmaer, der nu slår pjalterne sammen.

Ingen priskrig
Ifølge senioranalytiker i Sydbank med fokus på telebranchen, Morten Imsgard, vil det ikke medføre billigere mobiltelefoni i Danmark.

Han mener tvært i mod, at der bliver længere mellem priskrigene.

“Vi vil fremover se et mere rationelt marked, og der vil sandsynligvis blive længere mellem priskrigene. Konkurrencen har været hård i Danmark, og der er brug for, at aktørerne hæver indtjeningen,« siger Morten Imsgard til Finans.dk.

Han vurderer dog også, at den planlagte sammenlægning betyder, at det nye firma kan tilbyde bedre pakkeløsninger, der omfatter en bredere vifte af tjenester.

Det skærper konkurrencen mod TDC og kan give større, men altså ikke billigere, tele-pakker til forbrugerne. Konkurrencen vil være på indhold og ikke på pris.

Forbrugerrådet Tænk peger på manglende konkurrence i forbindelse med fusionen.

“Sammenlægningen betyder en lettelse af konkurrencepresset, hvilket igen betyder, at forbrugerne står svagere på grund af den manglende konkurrence blandt teleselskaberne,” siger Martin Salamon, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk og ekspert i konkurrence, prisdannelse og tele.

Han peger også på, at mindre konkurrence betyder mindre innovation i teleselskaberne som helhed.

Læs også: Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

Før aftalen er helt i hus, skal den dog først godkendes af EU Kommissionen.

Parterne forventer EU-godkendelse og gennemførelse af handlen i løbet af 2015.

Læs også:

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Telebranchens opråb: Giv os længere bindingsperioder og drop gratis WiFi

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig