Daily Archives: December 3, 2014

Læs også:

Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Telebranchens opråb: Giv os længere bindingsperioder og drop gratis WiFi

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Så kom den – fusionen på det danske telemarked, som alle har ventet på: 

Telenor og Telia slår de to danske virksomheder sammen i ét fællesejet selskab, hvor hver part ejer 50 procent.

“Det er et naturligt og nødvendigt skridt at etablere et fælles selskab sammen med Telenor, hvor vi bygger videre på vores eksisterende netværkssamarbejde,” udtaler Robert Andersen, Executive Vice President og chef for region Europa i TeliaSonera.

I en pressemeddelelse skriver selskaberne, at Telenor og TeliaSoneras nye selskab vil få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder.

Selskaberne har tilsammen en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end 9 milliarder danske kroner.

Medarbejderne i Telia og Telenor er blevet orienteret om fusionen klokken 8 her onsdag morgen, erfarer Computerworld. 

Læs også: Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

Noget skulle ske
Det har længe ligget i kortene, at ét af de fire store danske teleselskaber, TDC, Telia, Telenor og 3, måtte lade sig opsluge af et andet på grund af den pressede situation på markedet.

I den forbindelse har særligt Telenor været nævnt flere gange, ligesom mange har spået, at det allerede eksisterende netværkssamarbejde mellem Telia og Telenor, der har stået på siden 2012, ville kunne bane vejen for en reel fusion.

“Konkurrencen i Danmark er intens, og vi ser et fortsat pres på omsætning og indtjening, så en konsolidering var den eneste løsning. Ved at slå Telenors og TeliaSoneras aktiver og kundebaser i Danmark sammen skaber vi en robust operatør, der kan tilbyde kunderne fremragende mobilnet med en god brugeroplevelse,” udtaler Kjell-Morten Johnsen, Executive Vice President og chef for Telenor Region Europa.

Selskaberne oplyser, at sammenlægningen af de to selskaber forventes at skabe synergieffekter for mere end 800 millioner kroner om året med fuld effekt fra 2019.

“De største synergieffekter forventes inden for distribution, salg og marketing, kundeservice, administration samt netværk og it. Integrationsomkostningerne forventes at beløbe sig til 0,8 milliarder kroner i perioden 2015-2017,” skriver de blandt andet.

Hvad skal det nye selskab hedde?
Den pressede situation på det danske telemarked blev for nylig dokumenteret i en rapport fra Erhvervsstyrelsen:

Tager man telebranchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Telenor og TeliaSonera oplyser, at de to selskaber er enige om om alle centrale betingelser i aftalen.

“Aftalen kræver godkendelse af EU Kommissionen. Parterne forventer EU-godkendelse og gennemførelse af handlen i løbet af 2015. Selskaberne vil fortsætte med at være uafhængige og vil operere selvstændigt frem til gennemførelsen af aftalen.”

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad det nye, fælles selskab kommer til at hedde.

Til gengæld ligger det klart, at det nye selskab søger en ny topchef:

“Rekrutteringsprocessen for at finde en adm. direktør for det nye selskab starter snarest, og det forventes, at en ny direktør vil være på plads i god tid før gennemførelsen af handlen.”

Læs også:

Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Telebranchens opråb: Giv os længere bindingsperioder og drop gratis WiFi

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

(Foto: Dan Jensen)

CSC Danmark var i alvorlig krise for nogle år siden: Pengene væltede ud ad kassen, de dårlige sager stod i kø, og firma-kulturen var sandet til, mens konkurrenterne buldrede afsted.

I dag er CSC Danmark blevet rettet op igen, og selskabet tjener for første gang i årevis igen penge.

Det kan du læse mere om her.

Langvarig oprydning
Det er sket efter en lang og målrettet oprydning og refokusering af selskabet, som den nuværende amerikanske topchef for hele den nordiske forretning, amerikaneren John Walsh, blev indsat for netop at udføre.

Han er ekspert i oprydninger og turn arounds og bliver anvendt som en slags ‘clean up guy’ i CSC, hvor han som den nye chef uden lokal-historiens tyngende briller bliver sendt ud til de forretninger, hvor der skal foretages turn arounds.

Her kan han med friske og helt uromantiske øjne se på situationen og nøgternt beslutte, hvad der skal ske.

Selv siger han, at han er god til ‘forandrings-processer’ – at det er hans speciale at gennemføre forandringer i organisationer, der har brug for det.

“Det er jo det, som jeg har arbejdet med tidligere i mange lande, og det er noget, som jeg har tænkt en del over,” som han siger

Her kommer John Walsh’ vigtigste råd til indsatsområder, når man skal igangsætte en turn around i en organisation.

Lyt og lær
“Først og fremmest skal man lytte nøje efter, og det skal man begynde med i det øjeblik, hvor man bliver indsat,” siger han.

Det kræver snak med høj og lav i virksomheden og med kunder og andre interessenter. Og det kræver mange møder og mange samtaler og mange rapporter.

“Man skal forstå og virkelig komme til bunds i, hvad der foregår med selskabet og i selskabet. Man skal spørge, indtil man har nok data til at kunne træffe beslutninger om både den rigtige, lang-sigtede strategi samt træffe de rigtige, kort-sigtede, taktiske beslutninger,” siger John Walsh.

(Foto: Dan Jensen)

Læs også:

Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende: Her er det nye CSC.

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter.

Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark penge igen.

Er CSC’s store oprydning ved vejs ende efter mange års krise?

I CSC Danmark gik han i gang med at gennemgå blandt andet fakturerings-metoder, medarbejder-antallet, hvad de ansatte egentlig foretog sig, hvor opgaverne reelt blev udført, samtlige kontrakt-forhold og mange andre ting.

“Det var åbentlyst, at vi havde overkapacitet på medarbejdersiden. Ok, så lad os finde ud af nøjagtigt hvor stort det er . Der var masser af problemer med vores kontrakter. Ok, så lad os finde ud af nøjagtigt hvad vi gør med hver enkelt kontrakt,” siger John Walsh.

Det krævede mange møder med kunderne. For en udbredt fejl i turn around er ifølge ham, at man fokuserer på de interne problemer, hvis det står grelt til i et selskab.

“Men det er vigtigt, at man snakker med sine kunder og hører de folk, der faktisk køber produkterne,om, hvor de synes, at der er problemer: Hvilke issues har de? Hvordan kan vi løse dem? Og så skal man sørge for at få udarbejdet handlingsplaner sammen med dem, så de får løst alle deres problemer,” siger han.

(Foto: Dan Jensen)

En række af CSC’s kunder har i en periode været spændt for med problemer – heriblandt nogle af de helt store danske it-skandaler som Polsag, CPR-hack, Skat og andre.

Kunder vil have problemknusere
John Walsh peger imidlertid på, at alle ved, at alle virksomheder har issues en gang imellem- ikke mindst når det gælder it-løsninger med den kompleksitet og af den størrelse, som CSC arbejder med.

Ingen it-løsning kan køre fejlfrit altid. Og her er det for kunden det allervigtigste for et tillidsfuldt forhold til leverandøren, at problemerne bliver løst.

“For de fleste kunder er måden, som du håndterer deres problemer på, faktisk vigtigere end den daglige drift af de løsninger, som de anvender. Ingen siger jo ‘tak for at du holder vores service-center kørende hver eneste dag.’ Men de siger tak, hvis du løser deres problemer hurtigt og effektivt,” siger han.

Vær klar med en plan
Efter man er nået til bunds i virksomheden og har dannet sig et klart billede af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, er det tid til at udarbejde en plan.

“Det er efter min mening vigtigt hurtigt at kunne præsentere en plan, som skal kunne kommunikeres ud til ansatte, ledelse, kunder, investorer og partnere. Det varierer selvfølgelig, hvor hurtigt man kan være klar, men det skal være så hurtigt som muligt,” siger John Walsh.

Og den plan skal kommunikeres. Ifølge John Walsh kan det ikke lade sig gøre at ‘over-kommunikere,’ for alle er bedst tjent med, at processerne er transparente og beslutningerne træffes på et for alle oplyst grundlag.

Alle er klar over, at der skal ske noget
“Vi gjorde det fra begyndelsen helt klart, at der skulle ske nogle forandringer. Og helt ærligt, når først man begynder at snakke med folk om det, så ved de det jo godt alle sammen. Her vidste alle, at vi var for mange, og at der skulle ske noget. Her var den transparente dialog vigtig,” siger han.

CSC-chefen understreger, at det var vigtigt, at folk forstod, at de mange fyringer og den massive nedskalering af medarbejderstaben i CSC Danmark ikke har handlet om de enkelte individer.

“Det har jo handlet om processer, og om en årrække med forkerte forretnings-beslutninger. Den daværende situation skyldtes en vifte af forskellige ting. Den skyldes jo ikke de enkelte ansatte, som man mødte, når man trådte ind ad døren,” siger han.

Tag dig tid til folk
I en tid med forandringer i sigte, er det vigtigt, at topchefen tager sig til folk.

Mange vil være bekymrede over, hvad der vil ske med dem i fremtiden. Andre vil sidde inde med gode ideer til nye måder at gøre tingene på.

Det er en oplagt fejl for mange, at store turn arounds bliver besluttet og formuleret bag lukkede døre, hvorefter ledelsen træder ud af lokalet og pludselig sætter store ting i værk, mener John Walsh.

“Det er efter min mening meget vigtigt, at døren står åben, og at man fortsætter med at kommunikere og igen og igen fortælle, hvor vi er, hvor vi skal hen, hvor langt vi er med den, som jeg tidligere har fortalt jer om,” siger han.

Åbenheden har langvarig effekt, mener han.

“Den definerer en grundtone i hele organisationen, som over tid er med til at løfte energi-niveauet, fordi folk begynder at kunne se lys for enden af tunnelen, når de forstår, at der er en plan, som skrider fremad,” siger han.

CSC Danmark kom i regnskabetsåret 2013/2014 ud med det med en enkelt undtagelse første positive regnskab siden 2006.

Det skyldes ikke mindst et helt nyt fokus og en ny, agil organisation, som er opstået i kølvandet på den massive krise, som CSC har været i.

Du kan læse mere om de store forandringer og det nye CSC her: Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende: Her er det nye CSC.

Læs også:

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter.

Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark penge igen.

Er CSC’s store oprydning ved vejs ende efter mange års krise?

(Foto: Dan Jensen)

(Foto: Dan Jensen)

CSC Danmark var i alvorlig krise for nogle år siden: Pengene væltede ud ad kassen, de dårlige sager stod i kø, og firma-kulturen var sandet til, mens konkurrenterne buldrede afsted.

I dag er CSC Danmark blevet rettet op igen, og selskabet tjener for første gang i årevis igen penge.

Det kan du læse mere om her.

Langvarig oprydning
Det er sket efter en lang og målrettet oprydning og refokusering af selskabet, som den nuværende amerikanske topchef for hele den nordiske forretning, amerikaneren John Walsh, blev indsat for netop at udføre.

Han er ekspert i oprydninger og turn arounds og bliver anvendt som en slags ‘clean up guy’ i CSC, hvor han som den nye chef uden lokal-historiens tyngende briller bliver sendt ud til de forretninger, hvor der skal foretages turn arounds.

Her kan han med friske og helt uromantiske øjne se på situationen og nøgternt beslutte, hvad der skal ske.

Selv siger han, at han er god til ‘forandrings-processer’ – at det er hans speciale at gennemføre forandringer i organisationer, der har brug for det.

“Det er jo det, som jeg har arbejdet med tidligere i mange lande, og det er noget, som jeg har tænkt en del over,” som han siger

Her kommer John Walsh’ vigtigste råd til indsatsområder, når man skal igangsætte en turn around i en organisation.

Lyt og lær
“Først og fremmest skal man lytte nøje efter, og det skal man begynde med i det øjeblik, hvor man bliver indsat,” siger han.

Det kræver snak med høj og lav i virksomheden og med kunder og andre interessenter. Og det kræver mange møder og mange samtaler og mange rapporter.

“Man skal forstå og virkelig komme til bunds i, hvad der foregår med selskabet og i selskabet. Man skal spørge, indtil man har nok data til at kunne træffe beslutninger om både den rigtige, lang-sigtede strategi samt træffe de rigtige, kort-sigtede, taktiske beslutninger,” siger John Walsh.

(Foto: Dan Jensen)

Læs også:

Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende: Her er det nye CSC.

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter.

Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark penge igen.

Er CSC’s store oprydning ved vejs ende efter mange års krise?

I CSC Danmark gik han i gang med at gennemgå blandt andet fakturerings-metoder, medarbejder-antallet, hvad de ansatte egentlig foretog sig, hvor opgaverne reelt blev udført, samtlige kontrakt-forhold og mange andre ting.

“Det var åbentlyst, at vi havde overkapacitet på medarbejdersiden. Ok, så lad os finde ud af nøjagtigt hvor stort det er . Der var masser af problemer med vores kontrakter. Ok, så lad os finde ud af nøjagtigt hvad vi gør med hver enkelt kontrakt,” siger John Walsh.

Det krævede mange møder med kunderne. For en udbredt fejl i turn around er ifølge ham, at man fokuserer på de interne problemer, hvis det står grelt til i et selskab.

“Men det er vigtigt, at man snakker med sine kunder og hører de folk, der faktisk køber produkterne,om, hvor de synes, at der er problemer: Hvilke issues har de? Hvordan kan vi løse dem? Og så skal man sørge for at få udarbejdet handlingsplaner sammen med dem, så de får løst alle deres problemer,” siger han.

(Foto: Dan Jensen)

En række af CSC’s kunder har i en periode været spændt for med problemer – heriblandt nogle af de helt store danske it-skandaler som Polsag, CPR-hack, Skat og andre.

Kunder vil have problemknusere
John Walsh peger imidlertid på, at alle ved, at alle virksomheder har issues en gang imellem- ikke mindst når det gælder it-løsninger med den kompleksitet og af den størrelse, som CSC arbejder med.

Ingen it-løsning kan køre fejlfrit altid. Og her er det for kunden det allervigtigste for et tillidsfuldt forhold til leverandøren, at problemerne bliver løst.

“For de fleste kunder er måden, som du håndterer deres problemer på, faktisk vigtigere end den daglige drift af de løsninger, som de anvender. Ingen siger jo ‘tak for at du holder vores service-center kørende hver eneste dag.’ Men de siger tak, hvis du løser deres problemer hurtigt og effektivt,” siger han.

Vær klar med en plan
Efter man er nået til bunds i virksomheden og har dannet sig et klart billede af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, er det tid til at udarbejde en plan.

“Det er efter min mening vigtigt hurtigt at kunne præsentere en plan, som skal kunne kommunikeres ud til ansatte, ledelse, kunder, investorer og partnere. Det varierer selvfølgelig, hvor hurtigt man kan være klar, men det skal være så hurtigt som muligt,” siger John Walsh.

Og den plan skal kommunikeres. Ifølge John Walsh kan det ikke lade sig gøre at ‘over-kommunikere,’ for alle er bedst tjent med, at processerne er transparente og beslutningerne træffes på et for alle oplyst grundlag.

Alle er klar over, at der skal ske noget
“Vi gjorde det fra begyndelsen helt klart, at der skulle ske nogle forandringer. Og helt ærligt, når først man begynder at snakke med folk om det, så ved de det jo godt alle sammen. Her vidste alle, at vi var for mange, og at der skulle ske noget. Her var den transparente dialog vigtig,” siger han.

CSC-chefen understreger, at det var vigtigt, at folk forstod, at de mange fyringer og den massive nedskalering af medarbejderstaben i CSC Danmark ikke har handlet om de enkelte individer.

“Det har jo handlet om processer, og om en årrække med forkerte forretnings-beslutninger. Den daværende situation skyldtes en vifte af forskellige ting. Den skyldes jo ikke de enkelte ansatte, som man mødte, når man trådte ind ad døren,” siger han.

Tag dig tid til folk
I en tid med forandringer i sigte, er det vigtigt, at topchefen tager sig til folk.

Mange vil være bekymrede over, hvad der vil ske med dem i fremtiden. Andre vil sidde inde med gode ideer til nye måder at gøre tingene på.

Det er en oplagt fejl for mange, at store turn arounds bliver besluttet og formuleret bag lukkede døre, hvorefter ledelsen træder ud af lokalet og pludselig sætter store ting i værk, mener John Walsh.

“Det er efter min mening meget vigtigt, at døren står åben, og at man fortsætter med at kommunikere og igen og igen fortælle, hvor vi er, hvor vi skal hen, hvor langt vi er med den, som jeg tidligere har fortalt jer om,” siger han.

Åbenheden har langvarig effekt, mener han.

“Den definerer en grundtone i hele organisationen, som over tid er med til at løfte energi-niveauet, fordi folk begynder at kunne se lys for enden af tunnelen, når de forstår, at der er en plan, som skrider fremad,” siger han.

CSC Danmark kom i regnskabetsåret 2013/2014 ud med det med en enkelt undtagelse første positive regnskab siden 2006.

Det skyldes ikke mindst et helt nyt fokus og en ny, agil organisation, som er opstået i kølvandet på den massive krise, som CSC har været i.

Du kan læse mere om de store forandringer og det nye CSC her: Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende: Her er det nye CSC.

Læs også:

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter.

Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark penge igen.

Er CSC’s store oprydning ved vejs ende efter mange års krise?

(Foto: Dan Jensen)

Acer, Apple, Asus, Google, Samsung og Microsoft – de vil alle sammen bygge et smartwatch.

Men indtil videre er det kun frontløberen Pebble, Samsung og Google med Android Wear, som har produkter klar.

Samsungs ure – med selskabets eget system, Tizen – virker kun med Samsungs egne telefoner. Tizen har egen app-butik, og Pebble har en lang batterilevetid, men begrænsede funktioner.

Selv verdenskendte musikere laver deres eget ur. 

Og hvad med Google? Er Google på sporet af succes her et par måneder før Apples lancering?

Google kalder sit styresystem til urene for Android Wear.

Urene sælges ikke af Google, men gennem selskabets partnere i form af LG, Asus, Samsung, Motorola og så videre.

Der er et stort potentiale i smartwatches, men er systemet klart? Og er det klar til et lille marked som Danmark? 

Du kan læse om alle de nyeste smartwatches her.

Formålet med et smartwatch?
Der er grundlæggende fire grunde til, at du køber et smartwatch:

Sådan virker det
Et smartwatch med Android Wear forbindes til din Android-telefon.

Alle Android Wear-ure – uanset producent – kan forbindes med alle former for Android-telefoner.

Samsungs ure (minus Samsungs ene Android Wear-ur) kører alle Tizen og kan kun forbindes med Samsung-telefoner.

Systemet består hovedsageligt af en tidsviser i form af en digital urskive, eller hvad end du har valgt til at vise tiden, samt små “kort”, som glider op på telefonen, når du har en notifikation på din telefon.

Dens primære funktion er altså at vise tiden og vise notifikationer fra telefonen, så du ikke behøver tage den op af lommen.

LG’s andet ur LG G Watch R. Foto: Computerworld.com

Der skal ikke installeres specifikke apps på uret.

I stedet tager den de notifikationer, som allerede ligger i notifikationsmenuen på din telefon, og viser dem.

Nogle apps giver ekstra funktioner på uret: For eksempel Spotify, der giver en god og nem måde at skifte sange på, eller Facebook Messenger, som lader dig vælge mellem “læst”, “Svar” eller “go to Phone”.

Ja… af uforklarlige grunde er noget af telefonen på engelsk, mens andet er på dansk.

Du kan også installere nogle apps direkte på uret.

Et af de mere nævneværdige er et tastatur, så du kan svare på beskeder på uret uden at skulle bruge stemmekontrol, men det virker meget svært på så lille en skærm.

Et andet eksempel er en kalender-app, som faktisk virker ganske okay.

Oftest brugte vi notifikationerne til at se, om det var en vigtig besked/mail/notifikation, som vi havde modtaget. Hvis ikke, så glider det lille kort mod højre, og så fjernes notifikationen på både telefonen og uret.

Telefonen blev i langt højere grad i lommen imens uret var på håndleddet.

Stemme-styring på dansk…
Ud over muligheden for at installere et lille tastatur på telefonen, så foregår al input via stemmen.

Skal du ringe en op, siger du ganske enkelt “Call Lars Jacobsen”.

Til stor skuffelse skal stemmestyringen stadig være på engelsk.

For nyligt lancerede Google, at du kan søge med dansk tale på Google.dk, og den danske Google-afdeling fortæller også, at de er godt i gang med at lære Google dansk, men der er stadig ingen voice command-funktion.

Taler du engelsk til den, fungerer det dog nogenlunde… hvis dine venner har engelsk-klingende navne.

Min kæreste har heldigvis et internationalt navn, men alt for ofte må voice-systemet give op overfor mine forespørgsler.

Det lykkes mig aldrig at ringe til min far, hvis navn er Steen. Ej heller min lillebror Mads.

Det skal også nævnes, at når det lykkes at ringe nogen op, så skal du alligevel skynde dig at finde telefonen frem fra inderlommen, for du kan ikke føre en telefonsamtale fra uret.

Kan ikke bruges optimalt i Danmark
Langt de fleste fede funktioner, som uret tilbyder, kan ikke bruges optimalt i Danmark.

Ud over et par fede funktioner i forbindelse med fitness-relaterede apps, hvilket det testede LG G Watch ikke har indbygget, så er der ingen større funktion ved et Android Wear for danskere end, at du kan se klokken og se notifikationer.

Dog er der et stort potentiale.

Når engang danskerne også kan snakke til uret, åbner det op for de samme mange muligheder, som andre nationaliteter har – specielt amerikanerne og englænderne – og store virksomheder som Salesforce investerer allerede nu milliarder i wearables, fordi virksomhederne tror på, at wearables er fremtiden.

Du kan tale engelsk til den, for at få den til at diktere beskeder…. Foto: Morten Sahl Madsen

… Men alt for ofte mødes du med et “didn’t catch that”. Foto: Morten Sahl Madsen

LG G Watch reagerer på stemmestyring, hvis du taler engelsk til den. Forsøg dog at tale så korrekt engelsk som muligt. Dialekter og accenter er den ikke glad for. Foto: Morten Sahl Madsen.

Designs
Ure har i mange hundrede året været et statussymbol. Et udtryk for hvem man er.

Man kan gemme en grim telefon væk i tasken eller i et pænt cover, men det samme kan du ikke med et smartwatch.

Ud over et dække under et ærme fra tid til anden, så vil uret altid være synligt.

De fleste Android Wear-ure er stadig meget store.

Stor og klodset på håndledet
LG G Watch, som vi har testet Android Wear på, har et meget konservativt udseende uden de store dikkedarer, men virker stor og klodset på dit håndled.

Du er slet ikke i tvivl om, at du har det på. Den smelter slet ikke ind på samme måde, som et godt armbåndur gør det. 

Den medfølgende rem til LG G Watch minder mest af alt om den man finder på et par svømmebriller, men man kan heldigvis udskifte den ud med ens egen rem.

Faktisk kan du det på langt de fleste ure.

Enten følger de den gængse standard inden for ure, så du kan tage den møre lederrem fra dit gamle Omega-ur og sætte på dit nye smartwatch, eller også har de har sine egen standarder, så du kan malkes for lidt flere penge, fordi du skal bruge producentens egne remme.

Smag er selvfølgelig subjektivt, men der er endnu ikke et ur på markedet, som kommer ned i samme størrelse, som et godt armbåndsur. Motorola og LG er dog kommet med hver deres runde ure, som er tættere på det klassiske ur-design.

Batterilevetid
De amerikanske medier er langt mere positive omkring Android Wear, end vi her hos Computerworld, måske lyder til at være. Men amerikanerne har også adgang til langt flere funktioner, end vi har i Danmark.

Hvor alle dog er enige er, at batterilevetiden generelt er for lav på urene til, at de rigtigt giver mening.

I første omgang kunne LG G Watch holde godt en dag ved “vanlig” brug.

Med vanlig brug menes, at det konstant er i bluetooth-kontakt med telefonen, og der kigges på uret et par gange i timen for enten at se klokken eller for at tjekke notifikationer.

Skal ofte lades op
Èn dag ville ikke være nok, men efter en uges tid kom der en firmware-opdatering til uret, og pludselig kunne det holde i cirka to dage.

Det er bedre, men det er stadig for lidt.

Er man vant til at gå med ur, så vil det være et stort kompromis at skulle lade sit ur op hver anden dag i forhold til at skifte batteri hvert andet år.

Det er grunden til, at Pebble-uret stadig foretrækkes af mange. Uret Pebble kører sit eget system, men kan tilsluttes iOS og Android-telefoner og kan vise notifikationer.

Skærmen er en E-ink-skærm, og derfor holder batteriet syv dage. Et langt mere acceptabel niveau.

Selv det kommende Apple Watch skal lades op hver eneste aften. Mange havde ellers håbet og spået Apples ur til at være uret, som skulle været det første “perfekte” smartwatch.

Konklusion: Masser af potentiale: bare ikke nu
Folk har vist stor interesse for LG G Watch, når jeg har haft det på mig.

Men det har været blandede reaktioner. Enten har folk syntes, at det var stort og grimt, eller også har jeg hørt ordene: “Men hvad kan det? “

Og svaret er altid: “Tjah… Det kan vise mine notifikationer… “

Modsvaret er altid: “Det kan din telefon jo også? “

Jep. Det kan min telefon også. Ergo løser et smartwatch indtil videre ikke et problem.

Så længe at jeg ikke kan svare ordenligt på en besked ved at tale til uret (det lykkes mig at svare med “okay” og lignende korte internationale svar et par gange), så er det ikke værd at købe et Android Wear – den smarteste funktion mangler simpelthen.

Kigger vi igen på de fire grunde, så: 

• Giver det adgang til mange notifikationer, men interaktionen kunne godt være bedre – specielt med hensyn til dansk tale, når nu tale-funktionen er så central. Dog er det meget smart, at Google Now fungerer så godt, som det gør.

• Der findes rigtig mange fede og flotte ure, som afspejler den retning, som smartwatches er på vej i. Lige præcis LG G Watch er ikke et af dem, men overvej i stedet et Motorola 360 eller LG G Watch R.

• Sensorerne i Android Wear fungerer godt, hvis du er motionist. Er du motionsdyrker på et højere niveau, for eksempel træner op til en triatlon, skal du nok stadigvæk have fat i mere et mere avanceret pulsur.

• Jo, du kan tale til den og føle dig som Bond, James Bond, men folk kigger stadig på dig på gaden, når du med dit bedste forsøg på amerikansk accent forsøger at spørge dit ur, hvordan du finder hen til den nærmeste Jensens Bøfhus. Tale-funktionen er ganske enkelt ikke god nok til noget som helst, så længe du ikke kan tale dansk.

Vil du virkelig gerne have et smartwatch i dag, så køb i stedet en Pebble Steel.

Uret koster cirka det samme som de andre smartwatches, men dens syv dages batterilevetid slår til hver en tid de nyere Android Wear’s farverige skærme og seje touch-features.

Det kan dog ændre sig, når det danske en dag kommer, og batterilevetiden stiger. 

Hvis du overvejer at købe et smartwatch for fitness-delen, så gå i stedet efter et fitness-dedikeret smartband.

Nogle af producenterne har endda lavet et fitnessband, som kan vise klokken. Se det er smart.

Læs også:Microsoft klar med sit eget smartwatch: Her er Microsoft Band

Storfilmen Fury er en af de film, der nu pirakkopieres i ét væk, efter at Sony har været udsat for et hackerangreb.

Det gør mere og mere ondt på Sony, efter at koncernens Sony Pictures i sidste uge fik en slem lammer på infratrukturen, da det var udsat for et hackerangreb.

Mandag kunne vi fortælle, at flere af selskabets film nu ligger frit tilgængelige på diverse pirat-sider, så storfilmen Fury med Brad Pitt eksempelvis allerede er downloadet over en halv million gange.

Men her stopper Sonys hovedpine slet ikke – og måske andre virksomheder også snart får sved på panden: Seneste udvikling i sagen er nemlig, at FBI nu efterforsker hackerangrebet og kommer med advarsler mod nye angreb.

Det skyldes, at mydighederne frygter, at den malware, der blev brugt i Sony-angrebet, kan føre til nye angreb i USA.

Sletter alle data
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at FBI har udarbejdet et dokument på fem sider, der klarlægger, hvordan den ondsindede software førte til angrebet, og myndigheden skal også komme med råd til, hvordan man som virksomhed kan forsvare sig imod et eventuelt angreb.

Dokumentet er tilsyneladende endnu fortroligt, men ifølge Reuters fremgår det af det, at malwaren overskriver alle data på de inficerede computeres harddiske og dermed eksempelvis også gør maskinerne ude af stand til at boote op.

“Overskrivningen af data-filerne vil gøre det ekstremt svært og dyrt, hvis ikke umuligt, at gendanne data ved hjælp af standard-metoder,” lyder det blandt andet fra FBI ifølge Reuters.

Nordkorea kan være indblandet
Ifølge nyhedsbureauet er teksten fra FBI sendt til sikkerheds-ansvarlige hos nogle amerikanske virksomheder, der dog samtidig har fået besked på ikke at dele informationen med andre.

Sony oplyser til Reuters, at selskabet nu har “gendannet en række vigtige tjenester,” og at man “arbejder tæt sammen med myndighederrne og at efterforske angrebet” – men ønsker derrudover ikke at kommentere historien om FBI’s advarsler.

En talsperson fra FBI udtaler dog til Reuters:

“FBI rådgiver rutinemæssigt den private industri om forskellige indikationer på cyber-trusler, der observeres i vores efterforskning. Denne data tilbydes for at hjælpe system-administratorer til beskyttelse mod handlinger fra de vedholdende kriminelle.”

En oplagt forklaring på, hvorfor FBI pludselig interesserer sig så meget for angrebet mod Sony er dog også, at flere har peget på, at Nordkorea kan stå bag den ondsindede kode.

Det er langt fra første gang, at Sony har problemer med hackerne. Selskabet har tidligere fået en millionbøde efter et angreb, hvor hackere fik adgang til 77 millioner brugerkonti fra Playstation-netværket.

Ved det angreb, der fandt sted i sidste uge, sendte hackerne en advarsel i form af et kranie på selskabets computere sammen med en trussel om, at de ville offentliggøre nogle hemmeligheder, hvis ikke en række krav blev mødt.

Det førte til, at Sony så sig nødsaget til at lukke for sit firmanetværk, mens medarbejderne fik besked på, at opklaringen kunne tage alt fra en dag til tre uger – læs mere om det her.

Læs også:

Giga-hack mod Sony: Ny storfilm allerede piratkopieret 500.000 gange

Hackere afpresser Sony med afskløring af tophemmelig viden