Internationale virksomheder, som Netflix, Microsoft og Google, der leverer digitale tjenester til private, kan ikke længere spekulere i at placere deres hovedkvarterer i de lande, hvor moms-satsen er lavest.
Fra 1. januar 2015 skal moms nemlig betales i det land, hvor en ydelse leveres.
Det bliver konsekvensen af moms-lovændringen L153, også kaldet one stop shop-ordningen.
Ordningen udspringer fra et EU-direktiv, som altså er gældende i hele unionen.
Den nye moms-lov vil i særdeleshed få betydning for virksomheder, der har placeret sig i europæiske lande, som eksempelvis Irland eller Luxembourg, hvor moms-satsen når helt ned til tre procent mod de danske 25 procent.
Jura-professor med fokus på skatteret fra Aarhus universitet, Henrik Stensgaard mener, at lovændringen vil lukke moms-hullet:
“Den nye lov virker for mig som et ret effektivt værn mod moms-unddragelse i Danmark. Men når det ikke længere kan omgås, at moms skal betales i det land hvor tjenesten leveres, må det nødvendigvis betyde, at virksomhederne enten tager det hug i deres indtjening, eller også sender de omkostningen videre i form af højere priser,” siger professor Henrik Stensgaard.
Internationale virksomheder punger ud
De nye moms-regler kommer dog i første omgang ikke til at koste de danske Netflix-brugere, da medie-virksomheden i kvartalsrapporten til aktionærerne oplyser, at virksomheden vælger at absorbere de højere moms-omkostninger i stedet for at sende dem videre til forbrugerne.
Annonce:
Hos Microsoft vil de ændrede moms-regler ikke give prishop på selskabets populære Office 365-pakke.
Til gengæld vil prisen stige andre steder.
“Ændringerne i EU’s momslov får betydning for prisen på tjenesten Skype Pay As You Go, hvor vores kunder i EU vil opleve en mindre prisstigning. Men herudover har ændringerne ingen indvirkning på priserne for vores forbrugerrettede onlinetjenester,” siger Anders Thomsen, direktør for politik og strategi hos Microsoft Danmark.
Google oplyser blot til Computerworld, at virksomheden fuldt ud overholder de nye momsregler og dertil intet nyt har at melde om nogen ændringer i forhold til hovedkvarter eller priser.
Læs også: Apple og Amazon sælger e-bøger fra momsly
Moms-hullet er et gammelt problem
Moms-hullet, som det nye EU-direktiv lukker, er svaret på et problem, som opstod i midten af 1990′erne, hvor tjenester importeret fra eksempelvis USA skulle beskattes med dansk moms.
Det betød, af flere virksomheder oprettede datterselskaber inden for EU, for på den måde kun at betale moms i landet med deres europæiske hovedsæde.
Det er denne praksis med datterselskaber i den billigste stat, som de nye regler nu lægger i graven.
Statens overskud er i det små
Til trods for at de store virksomhederne har omsætninger for flere hundrede millioner kroner, så vil staten ikke komme til at spinde guld på de nye regler.
En opgørelse fra Skatteministeriet placerer det gennemsnitslige merprovenu efter overgangsperioden på omkring 75 millioner kroner. I det store hele havde staten i 2013 en samlet moms-indtjening på knap 182 milliarder kroner.
Om de nye regler kan betale sig, vil Skatteministeriet ikke tage stilling til, men referer til, at her er tale om et EU-direktiv.
Alligevel må de nye moms-regler ses i sammenhæng med andre tiltag mod at begrænse de omfattende skattemodeller som multinationale firmaer tegner, for at undgå at betale til den danske kasse.
Ifølge Henrik Stensgaard er staten også godt på vej med de nye regler, men det er endnu for tidligt at slappe af:
“Jeg kan ikke se flere, at den slags moms-huller lige nu, men der sidder nok nogle dygtige virksomhedsrådgivere rundt omkring, hvis metier det er at finde de huller nu,” siger han.
Læs også:
Skat kræver trecifret millionerstatning af dansk it-direktør
It-leverandører raser: Nye momsregler jager vores kunder væk
Leave a Reply