Monthly Archives: June 2015

Pirat-streaming-tjenesten Popcorn Time har sat fornyet gang i pirat-debatten. 

Læs også:
Jeg var en pirat-hykler – for inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert

Piratside i ny version: Nu bliver det endnu lettere at slippe for regningen

En debat-artikel om brug af pirater-tjenester har gennem den seneste uge sat gang i debatten blandt Computerworlds-læsere.

I artiklen satte overtegnede journalist spørgsmålstegn ved det moralske i at bruge den populære pirattjeneste Popcorn Time. 

Artiklen var et debatopæg, hvor der blev rettet en hård kritik mod de undskyldninger, som vi var mange der brugte i 1990′erne, da Napster kom frem.

Det er undskyldninger, som nu igen bliver brugt af en ny generation af pirater, der forsøger at forsvare deres brug af blandt andet Popcorn Time. 

“Når piraten løber tør for undskyldninger, forfalder han eller hun ofte til lettere højpandede ideologiske argumenter. (…) Men når jeg hører den type argumenter, hører jeg, som oftest ikke andet end en bekvem undskyldning for at stjæle andre folks arbejde,” lød det i artiklen.

Læsere fløj til tasterne
Det fik flere af Computerworlds-læsere til tasterne. Flere indrømmede, at de bruger eller har brugt pirattjenester.

Eksempelvis Computerworld-læseren med brugernavnet Kruse, der hævder udelukkende at bruge Popcorn Time som en slags kvalitetssikring mod fejlkøb. 

“Jeg køber ikke en film, jeg ikke synes er god. Hvis jeg ikke havde Popcorn Time, ville jeg eje færre film i dag, ” skriver læseren.

En lignende forklaring kommer fra Computerworld-læseren Jonas Rudbeck, der skriver

“I den vennegruppe, jeg er en del af, er der mange “pirater,” men det er sjovt at se, at vi til gengæld også er dem, der går mest i biografen og som køber flest film og bokssæt.”

For nogle brugere handler det om ren og skær bekvemmelighed.

“Jeg er doven.”

Sådan lyder indrømmelsen fra Computerworld-debattøren Ebbe Hansen, der efterfølgende forklarer:

“De fleste film, som jeg henter eller ser via Popcorn Time, står på min reol i forvejen. Jeg gider bare ikke have besværet med at hive dem ud, sætte dem i afspilleren eller evt rippe dem.”

Flere debattører påpeger desuden, at udvalget på de lovlige streamingtjenester ikke er så omfattende, som på de ulovlige pirattjenester.

Computerworld-læseren Rene Nissen påpeger, at han ikke selv bruger pirattjenester, men skriver alligevel:

“Vi har Viaplay, Netflix og HBO. Der er et kæmpe udvalg af gamle film og ringe serier. Viaplay har to-tre serier og Netflix har lidt film, vi gider. HBO er nyt for os, og indtil nu har det kun været en skuffelse: Dårligt udvalg, hakkende streaming og mange fejl.”

Skaber pirattjenester positive forandringer?
En række læsere påpeger ligedes, at de mener, at de seneste mange års udbredte pirateri har en stor del af æren for, at vi i dag har et rigtigt udbud af veffungerende streamingtjenester på både film og musik-området.

Eksempelvis skriver brugeren “ChampignonsskyPreben”:

“Jeg går udfra at du ikke er HELT uenig i, at den store succes som Netflix og Spotify har fået, netop bygger på, at man har lyttet til hvad brugerne, heriblandt piraterne, har efterspurgt i årevis: Brugervenlighed, fornuftig pris og stort udvalg.”

Brugeren mener derfor også, at tjenester som Popcorn Time kan tvinge rettighedshaverne til at opgive flere af deres principper.  Eksempelvis ved at frigive premiere film på streamingtjenester.

Debatten om brug af pirattjenester åbner også for debatter af mere principiel karakter. Eksempelvis ser en anonym bruger ved Anon84 pirattjenesterne som et opgør med den kapitalistiske samfundsmodel:  

“Problemet er at verden er i en kæmpe forandringsfase, og de gamle forretnings modeller er ved at blive nedbrudt, og hvis der er noget en kapitalist ikke kan lide, så er det forandring. Så jeg kan kun sige: Tør øjnene,” lyder opsangen fra den anonyme Computerworld-debattør Anon84.

En debattør ved navn Hans HB Thøgersen har tilsyneladende heller de store skrubler ved at krænke ophavsretten: 

“Lad endelig pirater tag så meget som de lyster,” skriver han og tilføjer :

“Det enste band jeg kender som opfører sig anstændig er Albama Shakes. Resten er grådige hyklere som har glemt hvor de kommer fra. Hvorfor betale til en skuespiller som stort set kan fjerne verdens sult, men ikke gør en skid?. Skal vi give ham/hende endnu flere penge? Musikere og skuespillere er selv skyld i at ingen vil betale for deres arbejde”

Rolf Bjerre, der tidligere har været aktiv i Piratpartiet og i dag er partiet Alternativets ordfører for IT og Digitale Frihedsrettigheder blander sig også i debatten og opfordrer til, at vi starter en mere grundlæggende debat om, hvordan vores samfund er indrettet: 

“Hvordan har du det med hvordan samfundet er sat sammen? Hvad er du tilfreds og utilfreds med i den nævnte sammenhæng,” spørger han i debatten.

Interview: Det var en pludselig udvikling i en langvarig forretnings-relation, der har ført til, at det danske it-sikkerhedsselskab nSense nu er blevet opkøbt af den finske it-gigant F-Secure.

Handlen er så ny, at direktør og medstifter af nSense, Jens Thonke, endnu ikke har modtaget sine nye visitkort, selv om han siden 1. juni formelt har været ansat i F-Secure.

Finnerne betaler 112 millioner kroner for det danske selskab med omkring 70 ansatte, der har stifter og direktør Jens Thonke og stifter Joakim Sandström som stor-aktionærer, mens yderligere ni ansatte ejer aktier i selskabet.

Du kan læse mere om opkøbet her: Sikkerheds-kæmpe køber dansk it-selskab for 112 millioner kroner

Jens Thonke vil ikke fortælle, hvor meget han scorer på salget af sit selskab, da F-Secure som børsnoteret selskab er underlagt forskellige restriktioner.

“Men jeg kan da godt sige, at både Joakim Sandström og jeg har fået vores pensioner nogenlunde sikret med salget. Vi har ikke hidtil som iværksættere haft nogen pensions-opsparing, men det er altså nogenlunde sikret nu, ha ha,” siger han til Computerworld.

Slet ikke meningen
Det var egentlig slet ikke meningen, at nSense skulle sælge.

Virksomheden med afdelinger i Danmark, Norge, Polen og Finland har været i rigtig god gænge i nogle år, siger Jens Thonke, der tidligere har afvist opkøbs-tilnærmelser fra andre selskaber.

“Vi var heller ikke lydhøre over for F-Secure med det samme, og vi var faktisk ikke rigtigt interesserede,” siger han.

Men det ændrede sig i løbet af de drøftelser, som selskaberne har ført i det seneste halve års tid, og som ikke mindst bygger på et godt kendskab til hinandens produkter og kulturer.

F-Secure har været kunde hos nSense i en årrække, og nSense henvendte sig i fjor til det finske selskab i forbindelse med udviklingen af en ny sikkerheds-løsning – et slags cyber security alarm-system – til automatisk detektering af angreb og trusler fra nettet.

Her ønskede nSense at kunne drage nytte af F-Secures store udviklings-lab, der beskæftiger mere end 100 teknikere.

“Og så udviklede dialogen sig derfra. F-Secure mente pludselig, at vi skulle gøre noget mere ud af det, og at vi sammen kunne udvikle et unikt produkt, som kunne være et rent europæisk alternativ til de løsninger, som andre tilbyder,” siger Jens Thonke.

Hertil kommer, at F-Secure ifølge den danske direktør ofte har modtaget forespørgsler fra egne kunder om den type ydelser og services, som nSense leverer.

Med til at underbygge beslutningen om at sælge livsværket til finnerne var også. at det finske selskab ifølge Jens Thonke deler vision og værdier med nSense.

“Det er ting som ordentlighed, ærlighed, høj kvalitet og hårdt arbejde. De værdier deler vi. Og så sætter vi i både nSense og F-Secure en ære i at udfordre kunderne hele tiden på, om det, de gør, nu også er godt nok,” siger Jens Thonke.

Chef for ny business-line
Han bliver med opkøbet sat i spidsen for den afdeling, der skal stå for det nye produkt, som ventes lanceret i årets løb.

Efter lanceringen blivet det hans opgave at få sat gang i salget og få bragt det nye produkt ud på det europæiske marked.

“Ambitionen er, at vi skal vækste ganske meget,” siger han.

Sådan nåede de frem til prisen
nSense-koncernen har 17 ansatte i Danmark, to i Norge, 35 i Finland og 16 i Polen.

Den danske afdeling kom i fjor ud med et overskud på omkring 2,5 millioner kroner.

Jens Thonke vil med henvisning til F-Secures børs-status ikke fortælle, hvad nSense samlet omsætter for i de fire lande, hvor selskabet er tilstede, eller hvad koncernens samlede overskud er.

Hvordan er I nået frem til en pris på 118 millioner kroner?

“Det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. F-Secure betaler for både vores produkter samt for ‘brainwaren’ hos vores meget dygtige konsulenter. Og så har vi nogle produkter, der kan skaleres, hvilket jo betyder, at man kan regne med nogle helt andre multipler,” siger Jens Thonke.

Tjener I nok på handlen til at I kan trække jer tilbage og nyde det søde liv?

“Det har vi slet ingen ambitioner om, og det vil der helt sikkert ikke komme noget godt ud af. Det er lidt skægt, for mange tænker, at det må helt fantastisk at tjene så mange penge, at man kan trække sig tilbage. Men sandheden er jo, at det ikke er interessant ikke at lave noget. Det kan sikkert være spændende nok at sidde og drikke hvidvin i tre måneder, men så bliver man jo træt af det,” siger Jens Thonke.

“Vi har altid arbejdet hårdt, og det bliver nok ikke mindre nu,” siger han.

Den nye fremtid
Fremfor at have fokus på den nye rigdom og de mange millioner, ligger fokus nu på at føre nSense og F-Secure videre.

“Det er jo sindssygt spændende lige nu, og sådan tror jeg, at alle ejerne af nSense har det. Dette opkøb giver helt fantastiske muligheder for os, som vi ikke har haft på egen hånd,” siger Jens Thonke.

F-Secure har kontorer i 25 lande, mange tusinder kunder og omsætter for omkring en milliard kroner om året.

“I første omgang har vi jo rigtigt meget fokus på at komme videre med god interaktion mellem de to virksomheder, så vi kan udnytte de nye muligheder på bedste vis,” siger direktøren.

Interview: Det var en pludselig udvikling i en langvarig forretnings-relation, der har ført til, at det danske it-sikkerhedsselskab nSense nu er blevet opkøbt af den finske it-gigant F-Secure.

Handlen er så ny, at direktør og medstifter af nSense, Jens Thonke, endnu ikke har modtaget sine nye visitkort, selv om han siden 1. juni formelt har været ansat i F-Secure.

Finnerne betaler 112 millioner kroner for det danske selskab med omkring 70 ansatte, der har stifter og direktør Jens Thonke og stifter Joakim Sandström som stor-aktionærer, mens yderligere ni ansatte ejer aktier i selskabet.

Du kan læse mere om opkøbet her: Sikkerheds-kæmpe køber dansk it-selskab for 112 millioner kroner

Jens Thonke vil ikke fortælle, hvor meget han scorer på salget af sit selskab, da F-Secure som børsnoteret selskab er underlagt forskellige restriktioner.

“Men jeg kan da godt sige, at både Joakim Sandström og jeg har fået vores pensioner nogenlunde sikret med salget. Vi har ikke hidtil som iværksættere haft nogen pensions-opsparing, men det er altså nogenlunde sikret nu, ha ha,” siger han til Computerworld.

Slet ikke meningen
Det var egentlig slet ikke meningen, at nSense skulle sælge.

Virksomheden med afdelinger i Danmark, Norge, Polen og Finland har været i rigtig god gænge i nogle år, siger Jens Thonke, der tidligere har afvist opkøbs-tilnærmelser fra andre selskaber.

“Vi var heller ikke lydhøre over for F-Secure med det samme, og vi var faktisk ikke rigtigt interesserede,” siger han.

Men det ændrede sig i løbet af de drøftelser, som selskaberne har ført i det seneste halve års tid, og som ikke mindst bygger på et godt kendskab til hinandens produkter og kulturer.

F-Secure har været kunde hos nSense i en årrække, og nSense henvendte sig i fjor til det finske selskab i forbindelse med udviklingen af en ny sikkerheds-løsning – et slags cyber security alarm-system – til automatisk detektering af angreb og trusler fra nettet.

Her ønskede nSense at kunne drage nytte af F-Secures store udviklings-lab, der beskæftiger mere end 100 teknikere.

“Og så udviklede dialogen sig derfra. F-Secure mente pludselig, at vi skulle gøre noget mere ud af det, og at vi sammen kunne udvikle et unikt produkt, som kunne være et rent europæisk alternativ til de løsninger, som andre tilbyder,” siger Jens Thonke.

Hertil kommer, at F-Secure ifølge den danske direktør ofte har modtaget forespørgsler fra egne kunder om den type ydelser og services, som nSense leverer.

Med til at underbygge beslutningen om at sælge livsværket til finnerne var også. at det finske selskab ifølge Jens Thonke deler vision og værdier med nSense.

“Det er ting som ordentlighed, ærlighed, høj kvalitet og hårdt arbejde. De værdier deler vi. Og så sætter vi i både nSense og F-Secure en ære i at udfordre kunderne hele tiden på, om det, de gør, nu også er godt nok,” siger Jens Thonke.

Chef for ny business-line
Han bliver med opkøbet sat i spidsen for den afdeling, der skal stå for det nye produkt, som ventes lanceret i årets løb.

Efter lanceringen blivet det hans opgave at få sat gang i salget og få bragt det nye produkt ud på det europæiske marked.

“Ambitionen er, at vi skal vækste ganske meget,” siger han.

Sådan nåede de frem til prisen
nSense-koncernen har 17 ansatte i Danmark, to i Norge, 35 i Finland og 16 i Polen.

Den danske afdeling kom i fjor ud med et overskud på omkring 2,5 millioner kroner.

Jens Thonke vil med henvisning til F-Secures børs-status ikke fortælle, hvad nSense samlet omsætter for i de fire lande, hvor selskabet er tilstede, eller hvad koncernens samlede overskud er.

Hvordan er I nået frem til en pris på 118 millioner kroner?

“Det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. F-Secure betaler for både vores produkter samt for ‘brainwaren’ hos vores meget dygtige konsulenter. Og så har vi nogle produkter, der kan skaleres, hvilket jo betyder, at man kan regne med nogle helt andre multipler,” siger Jens Thonke.

Tjener I nok på handlen til at I kan trække jer tilbage og nyde det søde liv?

“Det har vi slet ingen ambitioner om, og det vil der helt sikkert ikke komme noget godt ud af. Det er lidt skægt, for mange tænker, at det må helt fantastisk at tjene så mange penge, at man kan trække sig tilbage. Men sandheden er jo, at det ikke er interessant ikke at lave noget. Det kan sikkert være spændende nok at sidde og drikke hvidvin i tre måneder, men så bliver man jo træt af det,” siger Jens Thonke.

“Vi har altid arbejdet hårdt, og det bliver nok ikke mindre nu,” siger han.

Den nye fremtid
Fremfor at have fokus på den nye rigdom og de mange millioner, ligger fokus nu på at føre nSense og F-Secure videre.

“Det er jo sindssygt spændende lige nu, og sådan tror jeg, at alle ejerne af nSense har det. Dette opkøb giver helt fantastiske muligheder for os, som vi ikke har haft på egen hånd,” siger Jens Thonke.

F-Secure har kontorer i 25 lande, mange tusinder kunder og omsætter for omkring en milliard kroner om året.

“I første omgang har vi jo rigtigt meget fokus på at komme videre med god interaktion mellem de to virksomheder, så vi kan udnytte de nye muligheder på bedste vis,” siger direktøren.

Interview: Det var en pludselig udvikling i en langvarig forretnings-relation, der har ført til, at det danske it-sikkerhedsselskab nSense nu er blevet opkøbt af den finske it-gigant F-Secure.

Handlen er så ny, at direktør og medstifter af nSense, Jens Thonke, endnu ikke har modtaget sine nye visitkort, selv om han siden 1. juni formelt har været ansat i F-Secure.

Finnerne betaler 112 millioner kroner for det danske selskab med omkring 70 ansatte, der har stifter og direktør Jens Thonke og stifter Joakim Sandström som stor-aktionærer, mens yderligere ni ansatte ejer aktier i selskabet.

Du kan læse mere om opkøbet her: Sikkerheds-kæmpe køber dansk it-selskab for 112 millioner kroner

Jens Thonke vil ikke fortælle, hvor meget han scorer på salget af sit selskab, da F-Secure som børsnoteret selskab er underlagt forskellige restriktioner.

“Men jeg kan da godt sige, at både Joakim Sandström og jeg har fået vores pensioner nogenlunde sikret med salget. Vi har ikke hidtil som iværksættere haft nogen pensions-opsparing, men det er altså nogenlunde sikret nu, ha ha,” siger han til Computerworld.

Slet ikke meningen
Det var egentlig slet ikke meningen, at nSense skulle sælge.

Virksomheden med afdelinger i Danmark, Norge, Polen og Finland har været i rigtig god gænge i nogle år, siger Jens Thonke, der tidligere har afvist opkøbs-tilnærmelser fra andre selskaber.

“Vi var heller ikke lydhøre over for F-Secure med det samme, og vi var faktisk ikke rigtigt interesserede,” siger han.

Men det ændrede sig i løbet af de drøftelser, som selskaberne har ført i det seneste halve års tid, og som ikke mindst bygger på et godt kendskab til hinandens produkter og kulturer.

F-Secure har været kunde hos nSense i en årrække, og nSense henvendte sig i fjor til det finske selskab i forbindelse med udviklingen af en ny sikkerheds-løsning – et slags cyber security alarm-system – til automatisk detektering af angreb og trusler fra nettet.

Her ønskede nSense at kunne drage nytte af F-Secures store udviklings-lab, der beskæftiger mere end 100 teknikere.

“Og så udviklede dialogen sig derfra. F-Secure mente pludselig, at vi skulle gøre noget mere ud af det, og at vi sammen kunne udvikle et unikt produkt, som kunne være et rent europæisk alternativ til de løsninger, som andre tilbyder,” siger Jens Thonke.

Hertil kommer, at F-Secure ifølge den danske direktør ofte har modtaget forespørgsler fra egne kunder om den type ydelser og services, som nSense leverer.

Med til at underbygge beslutningen om at sælge livsværket til finnerne var også. at det finske selskab ifølge Jens Thonke deler vision og værdier med nSense.

“Det er ting som ordentlighed, ærlighed, høj kvalitet og hårdt arbejde. De værdier deler vi. Og så sætter vi i både nSense og F-Secure en ære i at udfordre kunderne hele tiden på, om det, de gør, nu også er godt nok,” siger Jens Thonke.

Chef for ny business-line
Han bliver med opkøbet sat i spidsen for den afdeling, der skal stå for det nye produkt, som ventes lanceret i årets løb.

Efter lanceringen blivet det hans opgave at få sat gang i salget og få bragt det nye produkt ud på det europæiske marked.

“Ambitionen er, at vi skal vækste ganske meget,” siger han.

Sådan nåede de frem til prisen
nSense-koncernen har 17 ansatte i Danmark, to i Norge, 35 i Finland og 16 i Polen.

Den danske afdeling kom i fjor ud med et overskud på omkring 2,5 millioner kroner.

Jens Thonke vil med henvisning til F-Secures børs-status ikke fortælle, hvad nSense samlet omsætter for i de fire lande, hvor selskabet er tilstede, eller hvad koncernens samlede overskud er.

Hvordan er I nået frem til en pris på 118 millioner kroner?

“Det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. F-Secure betaler for både vores produkter samt for ‘brainwaren’ hos vores meget dygtige konsulenter. Og så har vi nogle produkter, der kan skaleres, hvilket jo betyder, at man kan regne med nogle helt andre multipler,” siger Jens Thonke.

Tjener I nok på handlen til at I kan trække jer tilbage og nyde det søde liv?

“Det har vi slet ingen ambitioner om, og det vil der helt sikkert ikke komme noget godt ud af. Det er lidt skægt, for mange tænker, at det må helt fantastisk at tjene så mange penge, at man kan trække sig tilbage. Men sandheden er jo, at det ikke er interessant ikke at lave noget. Det kan sikkert være spændende nok at sidde og drikke hvidvin i tre måneder, men så bliver man jo træt af det,” siger Jens Thonke.

“Vi har altid arbejdet hårdt, og det bliver nok ikke mindre nu,” siger han.

Den nye fremtid
Fremfor at have fokus på den nye rigdom og de mange millioner, ligger fokus nu på at føre nSense og F-Secure videre.

“Det er jo sindssygt spændende lige nu, og sådan tror jeg, at alle ejerne af nSense har det. Dette opkøb giver helt fantastiske muligheder for os, som vi ikke har haft på egen hånd,” siger Jens Thonke.

F-Secure har kontorer i 25 lande, mange tusinder kunder og omsætter for omkring en milliard kroner om året.

“I første omgang har vi jo rigtigt meget fokus på at komme videre med god interaktion mellem de to virksomheder, så vi kan udnytte de nye muligheder på bedste vis,” siger direktøren.

Det kom som et chok for Sverige, da Sony Mobile i marts meldte ud, at 1.000 medarbejdere i Lund-afdelingen skulle fyres.

For ikke nok med at en fyringsrunde af den størrelse naturligvis gør ondt landet og dets stolte traditioner inden for mobilteknologi.

Der var også dem, der frygtede, at hele Lund-afdelingen ville lukke, fordi der nu over en længere periode er blevet flyttet vigtige funktioner fra Lund til Tokyo, hvor Sony Mobile i dag har hovedkontor.

Nu er der dog kommet flere konkrete meldinger om fyringsrunden i Lund, så spekulationerne en decideres lukning for en tid kan sættes på standby.

Vores kolleger på Computersweden skriver, at fagforeninger og ledelsen i Sony Mobile nu har skrevet under på aftalen om den konkrete spareplan.

Bundlinjen bliver, at 575 ansatte og 400 konsulenter rammes af nedskæringerne.

Ifølge Computersweden har Sony Mobile indtil nu haft cirka 2.000 medarbejdere i Lund – under en times kørsel fra København – og nedskæringerne betyder således, at arbejdsstyrken halveres.

“Stort set alle afdelinger og funktioner berøres. Vi vil ikke kommentere det i detaljer, men det er ikke bare en faggruppe, der berørers, det rammer bredt,” udtaler kommunikationschefen fra Sony Mobile til mediet 8till5.

Sveriges tele-sektor hårdt ramt
Som Computersweden også bemærker, så rammer Sony Mobile-fyringerne ekstra hårdt, fordi også netværksselskabet Ericsson er i gang med at afskedidge 2.200 medarbejdere og 850 konsulenter i en kæmpe sparerunde.

Canadiske BlackBerry er samtidig i gang med at afskedige 90 svenske medarbejdere i Malmø og Gøteborg.

Sony Mobile blev oprindeligt født under navnet Sony Ericsson tilbage i 2001, da Sony og Ericsson indgik et joint venture.

Sony købte Ericssons andel i selskabet i 2012, hvorefter det kom til at hedde Sony Mobile.

Sony Mobile har i dag på globalt plan 7.100 ansatte. Hovedkontoret ligger i Tokyo i Japan, men hidtil har også Lund fungeret som en form for hovedkontor med baggrund i Ericsson-historien.

Nordisk mobileventyr fordamper
Med de mange fyringer i Lund- der skaber ubehagelige minder om, da Nokia i 2011 valgte at lukke sin udviklingsafdeling i København med omkring 1.000 ansatte – må det nordiske mobiltelefon-eventyr efterhånden siges at være mere en del af historien end af nutiden.

Nokia og Ericsson var to afgørende og markante virksomheder, da mobil-boomet for alvor kom i 1980′erne og 90′erne.

I dag er Nokia blevet slugt af Microsoft, og mobildelen af Ericsson altså overtaget af Sony – så begge selskabers skandinaviske tilstedeværelse er skrumpet ind.

Går vi lidt længere tilbage i tele-historien, havde også Danmark en afgørende rolle med virksomheder som AP Radio, Storno, Dancall og Cetelco.

De danske selskaber nåede dog aldrig op i en størrelse ala finnernes Nokia og svenskernes Ericsson.

Mens mobildelen af Nokia og Ericcson efterhånden er skrumpet noget ind her i Norden, så har netværksforretningerne stadig masser af muskler.

Blandt andet er Nokia i gang med at overtage franske Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner, og Ericsson er fortsat også en betydelig spiller på globalt plan.

Læs også: 

Efter masse-fyringer: Frygter at hele Sony Mobile skal lukke i Lund

Chok-melding i Lund: Sony Mobile fyrer 1.000 medarbejdere

Fyringer på vej hos Ericsson: Sådan skal der spares milliarder

Det kom som et chok for Sverige, da Sony Mobile i marts meldte ud, at 1.000 medarbejdere i Lund-afdelingen skulle fyres.

For ikke nok med at en fyringsrunde af den størrelse naturligvis gør ondt landet og dets stolte traditioner inden for mobilteknologi.

Der var også dem, der frygtede, at hele Lund-afdelingen ville lukke, fordi der nu over en længere periode er blevet flyttet vigtige funktioner fra Lund til Tokyo, hvor Sony Mobile i dag har hovedkontor.

Nu er der dog kommet flere konkrete meldinger om fyringsrunden i Lund, så spekulationerne en decideres lukning for en tid kan sættes på standby.

Vores kolleger på Computersweden skriver, at fagforeninger og ledelsen i Sony Mobile nu har skrevet under på aftalen om den konkrete spareplan.

Bundlinjen bliver, at 575 ansatte og 400 konsulenter rammes af nedskæringerne.

Ifølge Computersweden har Sony Mobile indtil nu haft cirka 2.000 medarbejdere i Lund – under en times kørsel fra København – og nedskæringerne betyder således, at arbejdsstyrken halveres.

“Stort set alle afdelinger og funktioner berøres. Vi vil ikke kommentere det i detaljer, men det er ikke bare en faggruppe, der berørers, det rammer bredt,” udtaler kommunikationschefen fra Sony Mobile til mediet 8till5.

Sveriges tele-sektor hårdt ramt
Som Computersweden også bemærker, så rammer Sony Mobile-fyringerne ekstra hårdt, fordi også netværksselskabet Ericsson er i gang med at afskedidge 2.200 medarbejdere og 850 konsulenter i en kæmpe sparerunde.

Canadiske BlackBerry er samtidig i gang med at afskedige 90 svenske medarbejdere i Malmø og Gøteborg.

Sony Mobile blev oprindeligt født under navnet Sony Ericsson tilbage i 2001, da Sony og Ericsson indgik et joint venture.

Sony købte Ericssons andel i selskabet i 2012, hvorefter det kom til at hedde Sony Mobile.

Sony Mobile har i dag på globalt plan 7.100 ansatte. Hovedkontoret ligger i Tokyo i Japan, men hidtil har også Lund fungeret som en form for hovedkontor med baggrund i Ericsson-historien.

Nordisk mobileventyr fordamper
Med de mange fyringer i Lund- der skaber ubehagelige minder om, da Nokia i 2011 valgte at lukke sin udviklingsafdeling i København med omkring 1.000 ansatte – må det nordiske mobiltelefon-eventyr efterhånden siges at være mere en del af historien end af nutiden.

Nokia og Ericsson var to afgørende og markante virksomheder, da mobil-boomet for alvor kom i 1980′erne og 90′erne.

I dag er Nokia blevet slugt af Microsoft, og mobildelen af Ericsson altså overtaget af Sony – så begge selskabers skandinaviske tilstedeværelse er skrumpet ind.

Går vi lidt længere tilbage i tele-historien, havde også Danmark en afgørende rolle med virksomheder som AP Radio, Storno, Dancall og Cetelco.

De danske selskaber nåede dog aldrig op i en størrelse ala finnernes Nokia og svenskernes Ericsson.

Mens mobildelen af Nokia og Ericcson efterhånden er skrumpet noget ind her i Norden, så har netværksforretningerne stadig masser af muskler.

Blandt andet er Nokia i gang med at overtage franske Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner, og Ericsson er fortsat også en betydelig spiller på globalt plan.

Læs også: 

Efter masse-fyringer: Frygter at hele Sony Mobile skal lukke i Lund

Chok-melding i Lund: Sony Mobile fyrer 1.000 medarbejdere

Fyringer på vej hos Ericsson: Sådan skal der spares milliarder

Lad os indlede denne artikel med en servicemeddelelse: Windows 10 bliver en gratis opdatering for Windows 7- og 8.1-brugere, hvis du opdaterer inden for det næste år (senest 29 juli, 2016).

Men er du ved at bygge en ny computer, eller har du en computer med et ældre styresystem end 7 – For eksempel Windows Vista – så skal du have tegnedrengen op af lommen for at få en Windows 10-version.

Det amerikanske Windowsfokuserede medie, Winbeta, har fået priserne ud af en Microsoft-ansat, og også andre medier har fået redmond-giganten på tale.

For en Windows 10 Home-version kommer du til at skulle betale 119 dollar – rundt regnet 800 kroner.

En Windows 10 Pro kommer til at koste 199 dollar – cirka 1.350 kroner.

Priserne skal tages med en gran salt i forhold til det danske marked, da de er omregnet direkte fra dollar.

Microsoft har dog tidligere holdt priserne meget ens fra marked til marked. Microsoft Danmark har endnu ikke reelle danske priser.

800 kroner for Windows 10 Home er godt og vel samme pris, som du i øjeblikket skal give for Windows 8.

Prisen lå i begyndelsen på 800 kroner, men findes helt ned til 524 kroner på netbutikker.

Alle priser er omregnet direkte fra den amerikanske dollar med dagskursen 650. Dertil skal du selvfølgelig tillægge den danske moms.

Læs også: Derfor bliver Windows 10 en succes i virksomhederne

Lad os indlede denne artikel med en servicemeddelelse: Windows 10 bliver en gratis opdatering for Windows 7- og 8.1-brugere, hvis du opdaterer inden for det næste år (senest 29 juli, 2016).

Men er du ved at bygge en ny computer, eller har du en computer med et ældre styresystem end 7 – For eksempel Windows Vista – så skal du have tegnedrengen op af lommen for at få en Windows 10-version.

Det amerikanske Windowsfokuserede medie, Winbeta, har fået priserne ud af en Microsoft-ansat, og også andre medier har fået redmond-giganten på tale.

For en Windows 10 Home-version kommer du til at skulle betale 119 dollar – rundt regnet 800 kroner.

En Windows 10 Pro kommer til at koste 199 dollar – cirka 1.350 kroner.

Priserne skal tages med en gran salt i forhold til det danske marked, da de er omregnet direkte fra dollar.

Microsoft har dog tidligere holdt priserne meget ens fra marked til marked. Microsoft Danmark har endnu ikke reelle danske priser.

800 kroner for Windows 10 Home er godt og vel samme pris, som du i øjeblikket skal give for Windows 8.

Prisen lå i begyndelsen på 800 kroner, men findes helt ned til 524 kroner på netbutikker.

Alle priser er omregnet direkte fra den amerikanske dollar med dagskursen 650. Dertil skal du selvfølgelig tillægge den danske moms.

Læs også: Derfor bliver Windows 10 en succes i virksomhederne

Administrerende direktør i teleselskabet 3, Morten Christiansen, er i dag den længst siddende CEO hos de fire store teleselskaber, der foruden 3 også tæller TDC, Telia og Telenor.

I sine efterhånden mange år på posten har han prøvet både at præsentere blodrøde regnskaber og regnskaber af den mere positive slags.

Læs også: Sådan gik 3 fra blodrøde regnskaber til kæmpeoverskud

2014-regnskabet, der netop er offentliggjort, er endnu et, der hører til i den sidste kategori.

“3 lagde i 2014 godt 84.000 nye kunder til de 1.006.000 i kundebasen og øgede EBIT (resultat før finansielle omkostninger) med to procent fra 433 millioner kroner i 2013 til 442 millioner i 2014,” skriver selskabet om regnskabet. 

At kundebasen steg med otte procent er i sig selv en vis bedrift på en marked præget af hård konkurrence, men det helt centrale er naturlivis, om man rent faktisk også formår at tjene penge på kunderne – og det gør 3 igen i år.

Selskabet meddeler, at resultat er på 358 millioner kroner, hvilket er seks procent mere end i 2013, hvor resultatet var 337 millioner kroner.

Samtidig er omsætningen steget fra 2,8 milliarder til 3,1 millarder kroner. 

3 kommer heller ikke i år til at betale skat af resultatet, da det fortsat afskriver tab fra tidligere år, men selskabet oplyser til Computerworld, at der vil skulle betales skat i 2015-regnskabet. 

3 fremhæver selv kontrollen med driftsomkostningerne som en væsentlig del af årsagen til det flotte bundlinje-resultat. 

“På trods af vækst formåede 3 i 2014 at holde driftsomkostningerne på stort set samme niveau som i de foregående år (OPEX DKK 861 mio i 2014),” lyder det videre fra 3.
 
“Resultatet for 2014 viser med al tydelighed, at det danske mobilmarked er presset. Når vi på trods af dette formår at fortsætte en positiv udvikling, skyldes det i høj grad fokus på effektiv drift og innovation, senest i form af konceptet 3LikeHome, som skal være med til at sikre os den fornødne vækst i kundebasen og dermed også et fornuftigt resultat på bundlinjen”, udtaler CEO Morten Christiansen fra 3.

3′s data-tilbud hiver kunder ind i butikken 
Netop 3′s 3LikeHome, der giver mulighed for at benytte mobilen til data i 24 lande til samme pris som i Danmark (op til 10 GB), har teleanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank for nylig fremhævet som et opsigtsvækkende produkt på det danske telemarked.

“De produktlanceringer og abonnementstyper, som 3 har, kan gøre en forskel. Det kan være med til at hive kunder ind i butikken for 3, for det er noget, som giver besparelser, der er til at føle på.”

“Det vil ikke komme bag på mig, hvis Danmark bliver et af de første markeder, hvor det bliver en almindelighed, at teleabonnementer indeholder en eller anden form for datapakke, der kan aktiveres i udlandet til hjemlige priser.”

“Det har 3 taget hul på, og det kommer også hos de andre. Spørgsmålet er, hvor lang snor de vil give 3, og det vil vi se i de kommende kvartaler hen over sommeren,” lød det fra Sydbanks Morten Imsgard på Computerworld.

Læs også: Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

3 har i det hele taget fået positioneret sig godt som et mobilselskab for de forbrugere, der har et vist forbrug af data.

Selskabet skriver i forbindelse med regnskabet: “En kunde hos 3 bruger i gennemsnit 1.766 MB data pr. måned på mobilen, mens gennemsnitsforbruget for markedet som helhed kun er 892 MB data pr. måned.”

3′s blodrøde fortid
Men selvom Morten Christiansen og 3 nu kan sole sig i succesen på det danske telemarked, har 3 også en blodrød regnskabs-fortid, der nu skal rådes bod på.

Regnskaberne var nemlig bestemt ikke noget at prale af i de første mange år, hvor selskabet var til stede i Danmark.

3 pumpede penge i Danmark i den helt store stil, og det resulterede i , at 3 i perioden 2003 til 2009 tabte mere end 4,2 milliarder kroner i Danmark.

Morten Chrtistiansen har dog flere gange afvist, at dette i sig selv skulle være et problem.

“Det der prædikat med kæmpe underskud og tab hang på os i lang tid, hvilket jeg altid har syntes var meget uretfærdigt,” har Morten Christiansen, administrerende direktør i 3, forklaret til Computerworld.

“Man kan ikke bygge et teleselskab op, uden at man får nogle underskud i starten. Du skal bygge et netværk, du skal bygge en organisation, og samtidig skal du have kunderne. Det tager altså tid.”

Vendepunktet kom i 2009
3 tog sig dog den tid, det krævede at få sig ordentligt etableret i Danmark, og i 2009 skete det så: Røde tal blev til rar regnskabs-læsning.

Siden dengang er regnskaberne blevet bedre år for år. Sidste år lød resultatet efter skat eksempelvis på 337 millioner kroner, i 2012 var det et overskud på 280 millioner, og i 2011 på 923 millioner kroner. 

“Når man ser på branchen, har analytikere og journalister en tendens til at kigge meget på kundebase og tilbud i markedet og ikke særligt meget på de mere klassiske dyder som driftsøkonomi og driftseffektivitet. Det er i alle andre brancher en forudsætning for, at man kan klare sig – og det er det også her,” sagde Morten Christiansen sidste år i et interview til Computerworld.

3 Skandinavien er ejet af svenske Investor AB med 40 procent og Hutchison Whampoa med 60 procent.

3 Group er til stede i 10 lande og har næsten 30 millioner kunder, oplyser selskabet.

Læs også:

Sådan gik 3 fra blodrøde regnskaber til kæmpeoverskud

3-direktør om krig mod Telenor, Telia ogh TDC: Vi vil gerne købe op

Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Snart helt slut med roamingtakster på tale og sms for danskerne: Her er det seneste slagtilbud

Danske teleselskaber klar med nye slagtilbud: Hård kamp om erhvervskunderne

Administrerende direktør i teleselskabet 3, Morten Christiansen, er i dag den længst siddende CEO hos de fire store teleselskaber, der foruden 3 også tæller TDC, Telia og Telenor.

I sine efterhånden mange år på posten har han prøvet både at præsentere blodrøde regnskaber og regnskaber af den mere positive slags.

Læs også: Sådan gik 3 fra blodrøde regnskaber til kæmpeoverskud

2014-regnskabet, der netop er offentliggjort, er endnu et, der hører til i den sidste kategori.

“3 lagde i 2014 godt 84.000 nye kunder til de 1.006.000 i kundebasen og øgede EBIT (resultat før finansielle omkostninger) med to procent fra 433 millioner kroner i 2013 til 442 millioner i 2014,” skriver selskabet om regnskabet. 

At kundebasen steg med otte procent er i sig selv en vis bedrift på en marked præget af hård konkurrence, men det helt centrale er naturlivis, om man rent faktisk også formår at tjene penge på kunderne – og det gør 3 igen i år.

Selskabet meddeler, at resultat er på 358 millioner kroner, hvilket er seks procent mere end i 2013, hvor resultatet var 337 millioner kroner.

Samtidig er omsætningen steget fra 2,8 milliarder til 3,1 millarder kroner. 

3 kommer heller ikke i år til at betale skat af resultatet, da det fortsat afskriver tab fra tidligere år, men selskabet oplyser til Computerworld, at der vil skulle betales skat i 2015-regnskabet. 

3 fremhæver selv kontrollen med driftsomkostningerne som en væsentlig del af årsagen til det flotte bundlinje-resultat. 

“På trods af vækst formåede 3 i 2014 at holde driftsomkostningerne på stort set samme niveau som i de foregående år (OPEX DKK 861 mio i 2014),” lyder det videre fra 3.
 
“Resultatet for 2014 viser med al tydelighed, at det danske mobilmarked er presset. Når vi på trods af dette formår at fortsætte en positiv udvikling, skyldes det i høj grad fokus på effektiv drift og innovation, senest i form af konceptet 3LikeHome, som skal være med til at sikre os den fornødne vækst i kundebasen og dermed også et fornuftigt resultat på bundlinjen”, udtaler CEO Morten Christiansen fra 3.

3′s data-tilbud hiver kunder ind i butikken 
Netop 3′s 3LikeHome, der giver mulighed for at benytte mobilen til data i 24 lande til samme pris som i Danmark (op til 10 GB), har teleanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank for nylig fremhævet som et opsigtsvækkende produkt på det danske telemarked.

“De produktlanceringer og abonnementstyper, som 3 har, kan gøre en forskel. Det kan være med til at hive kunder ind i butikken for 3, for det er noget, som giver besparelser, der er til at føle på.”

“Det vil ikke komme bag på mig, hvis Danmark bliver et af de første markeder, hvor det bliver en almindelighed, at teleabonnementer indeholder en eller anden form for datapakke, der kan aktiveres i udlandet til hjemlige priser.”

“Det har 3 taget hul på, og det kommer også hos de andre. Spørgsmålet er, hvor lang snor de vil give 3, og det vil vi se i de kommende kvartaler hen over sommeren,” lød det fra Sydbanks Morten Imsgard på Computerworld.

Læs også: Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

3 har i det hele taget fået positioneret sig godt som et mobilselskab for de forbrugere, der har et vist forbrug af data.

Selskabet skriver i forbindelse med regnskabet: “En kunde hos 3 bruger i gennemsnit 1.766 MB data pr. måned på mobilen, mens gennemsnitsforbruget for markedet som helhed kun er 892 MB data pr. måned.”

3′s blodrøde fortid
Men selvom Morten Christiansen og 3 nu kan sole sig i succesen på det danske telemarked, har 3 også en blodrød regnskabs-fortid, der nu skal rådes bod på.

Regnskaberne var nemlig bestemt ikke noget at prale af i de første mange år, hvor selskabet var til stede i Danmark.

3 pumpede penge i Danmark i den helt store stil, og det resulterede i , at 3 i perioden 2003 til 2009 tabte mere end 4,2 milliarder kroner i Danmark.

Morten Chrtistiansen har dog flere gange afvist, at dette i sig selv skulle være et problem.

“Det der prædikat med kæmpe underskud og tab hang på os i lang tid, hvilket jeg altid har syntes var meget uretfærdigt,” har Morten Christiansen, administrerende direktør i 3, forklaret til Computerworld.

“Man kan ikke bygge et teleselskab op, uden at man får nogle underskud i starten. Du skal bygge et netværk, du skal bygge en organisation, og samtidig skal du have kunderne. Det tager altså tid.”

Vendepunktet kom i 2009
3 tog sig dog den tid, det krævede at få sig ordentligt etableret i Danmark, og i 2009 skete det så: Røde tal blev til rar regnskabs-læsning.

Siden dengang er regnskaberne blevet bedre år for år. Sidste år lød resultatet efter skat eksempelvis på 337 millioner kroner, i 2012 var det et overskud på 280 millioner, og i 2011 på 923 millioner kroner. 

“Når man ser på branchen, har analytikere og journalister en tendens til at kigge meget på kundebase og tilbud i markedet og ikke særligt meget på de mere klassiske dyder som driftsøkonomi og driftseffektivitet. Det er i alle andre brancher en forudsætning for, at man kan klare sig – og det er det også her,” sagde Morten Christiansen sidste år i et interview til Computerworld.

3 Skandinavien er ejet af svenske Investor AB med 40 procent og Hutchison Whampoa med 60 procent.

3 Group er til stede i 10 lande og har næsten 30 millioner kunder, oplyser selskabet.

Læs også:

Sådan gik 3 fra blodrøde regnskaber til kæmpeoverskud

3-direktør om krig mod Telenor, Telia ogh TDC: Vi vil gerne købe op

Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Snart helt slut med roamingtakster på tale og sms for danskerne: Her er det seneste slagtilbud

Danske teleselskaber klar med nye slagtilbud: Hård kamp om erhvervskunderne