Monthly Archives: June 2015

Microsoft har i al hast masse-udsendt en rettelse til den fejl i Skype, som har gjort, at brugerne lukkede ude fra deres Skype-konto, hvis de modtager en bestemt tekst-streng med otte tegn.

Det kan du læse mere om her: Disse otte tegn får din computer til at gå i sort

Ifølge Microsoft er samtlige ramte Skype-apps blevet opdateret, så de ikke længere crasher, hvis de modtager tekst-strengen http://: i en hvilken som helst besked.

Skype har ikke løftet sløret for præcis hvilke applikationer, der er blevet rettet, men brugerne kan nu downloade og installere opdateringen via den app store, som de nu engang anvender.

Skype anbefaler, at desktop-brugere downloader den seneste version af app’en fra internettet så hurtigt som muligt.

Helt i sort
Problemet med den lille tekststreng dukkede op for nylig, da det blev opdaget, at Skype gik ned, når den pågældende tekststreng blev tastet i chat-proggrammet, der anvende af mere end en milliard personer.

Problemet blev kun forværret af, at Skype ville blive ved med at crashe, så længe den lille tekststreng befandt sig i chatten.

Brugere melder om, at det ikke har hjulpet at slette hele chathistorikken, da Skype så blot vil downloade hele strengen en gang til fra cloud’en, hvilket så vil få hele Skype til at crashe.

Det kan du læse mere om her: Disse otte tegn får din computer til at gå i sort

Microsoft har i al hast masse-udsendt en rettelse til den fejl i Skype, som har gjort, at brugerne lukkede ude fra deres Skype-konto, hvis de modtager en bestemt tekst-streng med otte tegn.

Det kan du læse mere om her: Disse otte tegn får din computer til at gå i sort

Ifølge Microsoft er samtlige ramte Skype-apps blevet opdateret, så de ikke længere crasher, hvis de modtager tekst-strengen http://: i en hvilken som helst besked.

Skype har ikke løftet sløret for præcis hvilke applikationer, der er blevet rettet, men brugerne kan nu downloade og installere opdateringen via den app store, som de nu engang anvender.

Skype anbefaler, at desktop-brugere downloader den seneste version af app’en fra internettet så hurtigt som muligt.

Helt i sort
Problemet med den lille tekststreng dukkede op for nylig, da det blev opdaget, at Skype gik ned, når den pågældende tekststreng blev tastet i chat-proggrammet, der anvende af mere end en milliard personer.

Problemet blev kun forværret af, at Skype ville blive ved med at crashe, så længe den lille tekststreng befandt sig i chatten.

Brugere melder om, at det ikke har hjulpet at slette hele chathistorikken, da Skype så blot vil downloade hele strengen en gang til fra cloud’en, hvilket så vil få hele Skype til at crashe.

Det kan du læse mere om her: Disse otte tegn får din computer til at gå i sort

It-virksomheden Apple har udsendt en advarsel om, at selskabets Beats Pill XL-højttalere kan gå i brand.

I sin advarsel skriver Apple samtidigt, at kunder kan indlevere deres Beats Pill XL-højttalere og få pengene tilbage.

“Apple har fastslået, at batteriet i Beats Pill XL-højttalerne i sjældne tilfælde kan blive overophedede og udgøre en risiko for brand. Tilbagekaldelsen berører ikke andre Beats- eller Apple-produkter,” lyder det i en pressemeddelelse fra Apple.

Selskabet har solgt Beats Pill XL-højttalerne siden januar 2014, og hvis du har købt dem, opfordrer Apple dig til at stoppe med at bruge dem på grund af brandfaren.

Få dine penge tilbage
For at få pengene tilbage bliver kunderne opfordret til at udfylde et skema på selskabets hjemmeside.

Hvis Apple godkender din returret, vil selskabet sende en papkasse, som du kan bruge til at returnere de brandfarlige højttalere i.

“Som modydelse vil vi give dig et gavekort til Apple Store eller overføre et beløb på 325 dollar (2.177 kroner, red.) til dig,” lyder det i pressemeddelelsen om tilbagekaldelsen af højttalerne.

Hvis du skulle være i tvivl om, hvorvidt du har disse højttalere, skriver Apple, at du kan genkende dem på, at de har et ‘b’-logo på fronten, og der står ‘beats pill XL’ på grebet.

Hundredtusindvis af højtalere
Apple har solgt omkring en kvart million af de brandfarlige højtalere på det nordamerikanske kontinent, og tilbagekaldelsen sker som følge af, at der er rapporteret om otte sager, hvor de bliver overophedede.

Selskabet oplyser ikke, hvor mange højttalere der er solgt i Danmark og i resten af verden.

Tilbagekaldelsen af højttalerne er den største samlede erstatningssag for Apple siden sidste år, hvor selskabet måtte ud og trække en række iPhone 5-telefoner tilbage på grund af defekte batterier. 

Læs også:
I næste uge erklærer Apple åben krig mod Spotify

It-virksomheden Apple har udsendt en advarsel om, at selskabets Beats Pill XL-højttalere kan gå i brand.

I sin advarsel skriver Apple samtidigt, at kunder kan indlevere deres Beats Pill XL-højttalere og få pengene tilbage.

“Apple har fastslået, at batteriet i Beats Pill XL-højttalerne i sjældne tilfælde kan blive overophedede og udgøre en risiko for brand. Tilbagekaldelsen berører ikke andre Beats- eller Apple-produkter,” lyder det i en pressemeddelelse fra Apple.

Selskabet har solgt Beats Pill XL-højttalerne siden januar 2014, og hvis du har købt dem, opfordrer Apple dig til at stoppe med at bruge dem på grund af brandfaren.

Få dine penge tilbage
For at få pengene tilbage bliver kunderne opfordret til at udfylde et skema på selskabets hjemmeside.

Hvis Apple godkender din returret, vil selskabet sende en papkasse, som du kan bruge til at returnere de brandfarlige højttalere i.

“Som modydelse vil vi give dig et gavekort til Apple Store eller overføre et beløb på 325 dollar (2.177 kroner, red.) til dig,” lyder det i pressemeddelelsen om tilbagekaldelsen af højttalerne.

Hvis du skulle være i tvivl om, hvorvidt du har disse højttalere, skriver Apple, at du kan genkende dem på, at de har et ‘b’-logo på fronten, og der står ‘beats pill XL’ på grebet.

Hundredtusindvis af højtalere
Apple har solgt omkring en kvart million af de brandfarlige højtalere på det nordamerikanske kontinent, og tilbagekaldelsen sker som følge af, at der er rapporteret om otte sager, hvor de bliver overophedede.

Selskabet oplyser ikke, hvor mange højttalere der er solgt i Danmark og i resten af verden.

Tilbagekaldelsen af højttalerne er den største samlede erstatningssag for Apple siden sidste år, hvor selskabet måtte ud og trække en række iPhone 5-telefoner tilbage på grund af defekte batterier. 

Læs også:
I næste uge erklærer Apple åben krig mod Spotify

“Jeg sad i sidste uge foran min computer, og pludselig var min Facebook-profil slettet, og alle mine kontakter var væk.”

Så hurtigt gik det for københavneren Birgitte Zachrau, der siden 2008 er gået under navnet Zigzak på verdens største sociale medie med over en milliard brugere.

Årsagen til dette navn er, at hun aldrig har brudt sig om sit dåbsnavn, og derfor har alle omkring hende altid kaldt hende Zigzak.

Optakten til sletningen var, at Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau  indsendte en ide til en Facebook-app til it-giganten, hvorefter hendes profil blev slettet uden nogen forudgående advarsler.

Til forklaringen hører også, at Facebook sidste efterår har strammet op på at effektuere sin politik med, at folk skal kalde sig deres rigtige navn eller kaldenavn på sitet.

Underforstået: alle med alternative brugernavne kan risikere at blive deaktiverede. 

“Det var muligvis fordi, at jeg kontaktede dem med for dem et mærkeligt navn, at de slettede mig. Men jeg kender altså flere, der går under andre navne derinde, og de er ikke slettet,” siger Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau til Computerworld.

Hvad gør Bubber nu?
Facebooks udmelding om, at brugernes skal bruge deres rigtige navn har ifølge flere medier for nyligt fået flere busser fyldt med blandt andet transvestitter til at demonstrere højlydt foran selskabets hovedkvarter i USA.

Demonstrationerne skyldes, at disse personer med en dobbeltidentitet har gjort brug af deres kælenavn på det sociale medie, og derfor står de nu til deaktivering – hvis det ikke allerede er sket.

“Denne regel er jo helt skør. Hvad pokker gør Bubber og Kronprinsen, når Facebook finder ud af, at de hedder noget andet?” lyder det retoriske spørgsmål fra Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau.

Hun har i den seneste uges tid været i heftig korrespondance med Facebooks kundekontakter for at blive genoplivet på det sociale medie.

“Man er jo reelt død på Facebook, når man bliver slettet. Jeg føler mig landsforvist fra Facebook. Jeg er ikke afhængig af sitet, men det er jo så alligevel. Jeg har flere venner i Ghana, som jeg kun har kontakt med på Facebook. Nu er de bare skåret fra,” lyder det fra Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau.

Facebooks site – Facebooks regler
Reglerne om benyttelse af ens rigtige navn har altid stået i de Facebook-betingelser, som ingen læser. 

Det er vel fair nok, at Facebook selv bestemmer suverænt over det site, som selskabet har bygget og driver? 

“Jo, det er et privat firma. Det, jeg opponerer mod, er, at de cutter en uden advarsel efter syv år med Zigzak som navn,” siger Birgitte Zachrau.

Facebook vendte efter nogle dage tilbage til hendes forespørgsler med krav om dokumentation for, at hendes kaldenavn reelt er Zigzak.

Det har Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau så sendt blandt andet i form af en selfie uden for hendes dør med navneskiltet, hvor der både står ‘Birgitte Zachrau’ og ‘Zig-zak’.

Hun har også sendt flere udtalelser fra tidligere og nuværende arbejdsgivere i form af inspektører fra en folkeskole og en efterskole, der bekræfter, at hun reelt går under navnet Zigzak.

Facebook: Behøver ikke rigtigt navn
Over for Computerworld ønsker Facebook ikke at kommentere på den konkrete sag, men opridser selskabets politik på følgende måde: 

“Vi kræver, at folk benytter det navn, som de bruger i det virkelige liv. Det skaber et mere sikkert miljø for alle. Vi ønsker ikke, at folk bruger deres juridske navn, men deres autentiske navn.”

Denne bevisførelse kan eksempelvis være et brev, hvor der står kaldenavnet og ens rigtige navn. 

Computerworld har også spurgt om, hvordan selskabet tjekker for, at en ‘Michael Smith’ ikke udgiver sig for ‘Henrik Hansen’. Og hvorfor lige præcis Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau er blevet deaktiveret, mens mange andre går fri. 

Dette besvarer Facebook ikke direkte, men skriver i mailen til Computerworld:

“Hvis en konto er mistænkt for brugen af et falsk navn, bliver ejeren af kontoen kontaktet med en besked fra Facebook-teamet med instruktioner om, hvordan de kan fortsætte og bevise deres rigtige navn.”

Samtidig henviser selskabet til den online-formular, hvor man kan kontakte det sociale medie med beviser for ens rigtige navn og ens kaldenavn.

Har været igennem det hele
Tilbage står Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau, som bedyrer, at hendes konto med alle kontakter, mails og andet indhold forsvandt fra det ene sekund til det andet.

Hun er i skrivende stund stadig deaktiveret fra Facebook efter en lille uges mailudveksling mellem hende og selskabet.

Hun forklarer til Computerworld, at hun har været igennem hele møllen med mail-kontakter, online-formularer og bevisførelse for hendes kaldenavn.

“Det er svært ved at komme i kontakt med en ansat. Det er alt for maskinelt og mekanisk. De må gerne tjekke underlige navne og smide fake og anonyme profiler ud, men når man giver dem en ordenlig forklaring, burde de genåbne den lukkede profil meget hurtigere,” argumenterer hun. 

Hun mener, at hele problemet kunne blive løst, hvis man selv valgte brugernavn, mens Facebook havde ens juridiske navn i en separat database. 

“Én ting er sikker: hvis man stadig hedder sit kaldenavn på Facebook, skal man ikke henvende sig til Facebook. I stedet skal man gå stille med dørene, så de ikke opdager en,” lyder rådet fra Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau. 

Læs også:
Facebook omsætter 75 procent af sine milliarder på dig via din mobiltelefon

“Jeg sad i sidste uge foran min computer, og pludselig var min Facebook-profil slettet, og alle mine kontakter var væk.”

Så hurtigt gik det for københavneren Birgitte Zachrau, der siden 2008 er gået under navnet Zigzak på verdens største sociale medie med over en milliard brugere.

Årsagen til dette navn er, at hun aldrig har brudt sig om sit dåbsnavn, og derfor har alle omkring hende altid kaldt hende Zigzak.

Optakten til sletningen var, at Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau  indsendte en ide til en Facebook-app til it-giganten, hvorefter hendes profil blev slettet uden nogen forudgående advarsler.

Til forklaringen hører også, at Facebook sidste efterår har strammet op på at effektuere sin politik med, at folk skal kalde sig deres rigtige navn eller kaldenavn på sitet.

Underforstået: alle med alternative brugernavne kan risikere at blive deaktiverede. 

“Det var muligvis fordi, at jeg kontaktede dem med for dem et mærkeligt navn, at de slettede mig. Men jeg kender altså flere, der går under andre navne derinde, og de er ikke slettet,” siger Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau til Computerworld.

Hvad gør Bubber nu?
Facebooks udmelding om, at brugernes skal bruge deres rigtige navn har ifølge flere medier for nyligt fået flere busser fyldt med blandt andet transvestitter til at demonstrere højlydt foran selskabets hovedkvarter i USA.

Demonstrationerne skyldes, at disse personer med en dobbeltidentitet har gjort brug af deres kælenavn på det sociale medie, og derfor står de nu til deaktivering – hvis det ikke allerede er sket.

“Denne regel er jo helt skør. Hvad pokker gør Bubber og Kronprinsen, når Facebook finder ud af, at de hedder noget andet?” lyder det retoriske spørgsmål fra Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau.

Hun har i den seneste uges tid været i heftig korrespondance med Facebooks kundekontakter for at blive genoplivet på det sociale medie.

“Man er jo reelt død på Facebook, når man bliver slettet. Jeg føler mig landsforvist fra Facebook. Jeg er ikke afhængig af sitet, men det er jo så alligevel. Jeg har flere venner i Ghana, som jeg kun har kontakt med på Facebook. Nu er de bare skåret fra,” lyder det fra Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau.

Facebooks site – Facebooks regler
Reglerne om benyttelse af ens rigtige navn har altid stået i de Facebook-betingelser, som ingen læser. 

Det er vel fair nok, at Facebook selv bestemmer suverænt over det site, som selskabet har bygget og driver? 

“Jo, det er et privat firma. Det, jeg opponerer mod, er, at de cutter en uden advarsel efter syv år med Zigzak som navn,” siger Birgitte Zachrau.

Facebook vendte efter nogle dage tilbage til hendes forespørgsler med krav om dokumentation for, at hendes kaldenavn reelt er Zigzak.

Det har Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau så sendt blandt andet i form af en selfie uden for hendes dør med navneskiltet, hvor der både står ‘Birgitte Zachrau’ og ‘Zig-zak’.

Hun har også sendt flere udtalelser fra tidligere og nuværende arbejdsgivere i form af inspektører fra en folkeskole og en efterskole, der bekræfter, at hun reelt går under navnet Zigzak.

Facebook: Behøver ikke rigtigt navn
Over for Computerworld ønsker Facebook ikke at kommentere på den konkrete sag, men opridser selskabets politik på følgende måde: 

“Vi kræver, at folk benytter det navn, som de bruger i det virkelige liv. Det skaber et mere sikkert miljø for alle. Vi ønsker ikke, at folk bruger deres juridske navn, men deres autentiske navn.”

Denne bevisførelse kan eksempelvis være et brev, hvor der står kaldenavnet og ens rigtige navn. 

Computerworld har også spurgt om, hvordan selskabet tjekker for, at en ‘Michael Smith’ ikke udgiver sig for ‘Henrik Hansen’. Og hvorfor lige præcis Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau er blevet deaktiveret, mens mange andre går fri. 

Dette besvarer Facebook ikke direkte, men skriver i mailen til Computerworld:

“Hvis en konto er mistænkt for brugen af et falsk navn, bliver ejeren af kontoen kontaktet med en besked fra Facebook-teamet med instruktioner om, hvordan de kan fortsætte og bevise deres rigtige navn.”

Samtidig henviser selskabet til den online-formular, hvor man kan kontakte det sociale medie med beviser for ens rigtige navn og ens kaldenavn.

Har været igennem det hele
Tilbage står Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau, som bedyrer, at hendes konto med alle kontakter, mails og andet indhold forsvandt fra det ene sekund til det andet.

Hun er i skrivende stund stadig deaktiveret fra Facebook efter en lille uges mailudveksling mellem hende og selskabet.

Hun forklarer til Computerworld, at hun har været igennem hele møllen med mail-kontakter, online-formularer og bevisførelse for hendes kaldenavn.

“Det er svært ved at komme i kontakt med en ansat. Det er alt for maskinelt og mekanisk. De må gerne tjekke underlige navne og smide fake og anonyme profiler ud, men når man giver dem en ordenlig forklaring, burde de genåbne den lukkede profil meget hurtigere,” argumenterer hun. 

Hun mener, at hele problemet kunne blive løst, hvis man selv valgte brugernavn, mens Facebook havde ens juridiske navn i en separat database. 

“Én ting er sikker: hvis man stadig hedder sit kaldenavn på Facebook, skal man ikke henvende sig til Facebook. I stedet skal man gå stille med dørene, så de ikke opdager en,” lyder rådet fra Birgitte ‘Zigzak’ Zachrau. 

Læs også:
Facebook omsætter 75 procent af sine milliarder på dig via din mobiltelefon

Internet of things og big data er nogle af de mest omtalte trends i it-verdenen i de senere år.

Mulighederne er enorme, hvis man forstår at udnytte data på den rigtige måde, og hvem drømmer ikke gerne med om et helt nyt internet, hvor alle maskiner og enheder er koblet sammen og kan styres intelligent og effektivt?

Desværre er den slags visioner lettere at vise i smarte PowerPoint-shows end at realisere i virkeligheden.

Netop derfor kommer algoritmer til træde ind på den store scene i de kommende år.

“Data alene vil ikke blive katalysator for den næste bølge af innovation drevet af it. Den næste digitale guldfeber vil fokusere på, hvordan du gør noget med data, ikke bare hvad du gør med det. Dette er løftet om en algoritme-økonomi,” skriver Gartners Peter Søndergaard i et blogindlæg.

Hans analyse går på, at der vil blive skabt en markedsplads, hvor milliarder af algoritmer vil blive blive handlet, og at det være med til at sætte fart på hele maskine-til-maskine-udviklingen.

Læs også: Stor mangel på dataeksperter: Derfor er det et problem for Danmark

Peter Søndergaard, der er global forskningschef og senior vice president i Gartner, sammenligner data med olie. Olie er ikke meget værd, før man finder ud af, hvordan man gør det til brændstof.

“Og det er dette brændstof – proprietære algoritmer, der løser specifikke problemer og fører til handling – der vil være den hemmelig succes-opskrift for organisationer i fremtiden.”

Hvorfor udvikle algoritmerne selv?
Peter Søndergaard peger på en sandhed, der måske er ret åbenlys for mange it-folk, men alligevel ikke altid får den berettigede opmærksomhed: At vi ikke kommer ret langt med noget som helst uden de rigtige algoritmer.

Tænk førerløse biler som dem, Google står bag – her er algoritmerne den egentlige opskrift på succes.  

“Og mens vi er ved Google; hvad gør det til et af de mest værdifulde brands i verden? Det er ikke data – det er selskabets bedst bevogtede hemmelighed, dets algoritmer,” skriver Peter Søndergaard.

Gartners topanalytiker beskriver i sit indlæg, hvordan et helt nyt marked for algoritmer vil vokse frem i de kommende år, så man eksempelvis kan købe og sælge licenser til algoritmer, der løser bestemte problemer.

Det vil for de fleste virksomheder være både billigere og hurtigere at licensere allerede sksisterende algortimer end at udvikle dem selv, mener han. 

“Dette vil uundgåeligt skabe helt nye markeder, hvor man man kan købe og sælge algoritmer, hvilket vil føre til en gradvist voksende omsætning for eksisterende virksomheder og skabe en hel ny generation af teknologi-specialiserede iværksættervirksomheder.”

Læs også:

Stor mangel på dataeksperter: Derfor er det et problem for Danmark

Først ændrede World Wide Web alt: Nu eksploderer et nyt it-marked

Sådan kan nye algoritmer booste din hardware

Så vilde er de nye sensorer: Skaber enorme forretningsmuligheder

Sådan kan super-algoritme revolutionere dit datacenter

Internet of things og big data er nogle af de mest omtalte trends i it-verdenen i de senere år.

Mulighederne er enorme, hvis man forstår at udnytte data på den rigtige måde, og hvem drømmer ikke gerne med om et helt nyt internet, hvor alle maskiner og enheder er koblet sammen og kan styres intelligent og effektivt?

Desværre er den slags visioner lettere at vise i smarte PowerPoint-shows end at realisere i virkeligheden.

Netop derfor kommer algoritmer til træde ind på den store scene i de kommende år.

“Data alene vil ikke blive katalysator for den næste bølge af innovation drevet af it. Den næste digitale guldfeber vil fokusere på, hvordan du gør noget med data, ikke bare hvad du gør med det. Dette er løftet om en algoritme-økonomi,” skriver Gartners Peter Søndergaard i et blogindlæg.

Hans analyse går på, at der vil blive skabt en markedsplads, hvor milliarder af algoritmer vil blive blive handlet, og at det være med til at sætte fart på hele maskine-til-maskine-udviklingen.

Læs også: Stor mangel på dataeksperter: Derfor er det et problem for Danmark

Peter Søndergaard, der er global forskningschef og senior vice president i Gartner, sammenligner data med olie. Olie er ikke meget værd, før man finder ud af, hvordan man gør det til brændstof.

“Og det er dette brændstof – proprietære algoritmer, der løser specifikke problemer og fører til handling – der vil være den hemmelig succes-opskrift for organisationer i fremtiden.”

Hvorfor udvikle algoritmerne selv?
Peter Søndergaard peger på en sandhed, der måske er ret åbenlys for mange it-folk, men alligevel ikke altid får den berettigede opmærksomhed: At vi ikke kommer ret langt med noget som helst uden de rigtige algoritmer.

Tænk førerløse biler som dem, Google står bag – her er algoritmerne den egentlige opskrift på succes.  

“Og mens vi er ved Google; hvad gør det til et af de mest værdifulde brands i verden? Det er ikke data – det er selskabets bedst bevogtede hemmelighed, dets algoritmer,” skriver Peter Søndergaard.

Gartners topanalytiker beskriver i sit indlæg, hvordan et helt nyt marked for algoritmer vil vokse frem i de kommende år, så man eksempelvis kan købe og sælge licenser til algoritmer, der løser bestemte problemer.

Det vil for de fleste virksomheder være både billigere og hurtigere at licensere allerede sksisterende algortimer end at udvikle dem selv, mener han. 

“Dette vil uundgåeligt skabe helt nye markeder, hvor man man kan købe og sælge algoritmer, hvilket vil føre til en gradvist voksende omsætning for eksisterende virksomheder og skabe en hel ny generation af teknologi-specialiserede iværksættervirksomheder.”

Læs også:

Stor mangel på dataeksperter: Derfor er det et problem for Danmark

Først ændrede World Wide Web alt: Nu eksploderer et nyt it-marked

Sådan kan nye algoritmer booste din hardware

Så vilde er de nye sensorer: Skaber enorme forretningsmuligheder

Sådan kan super-algoritme revolutionere dit datacenter