Monthly Archives: June 2015

Pinkoder og ansigtsgenkendelse.

Den tofaktor-sikkerheds-kombination er nødvendig i en ny form for hæveautomat, der er kommet til verden i Kina.

Udviklingen af den første hæveautomat med software til ansigtsgenkendelse i motorrummet er resultatet af et samarbejde mellem det kinesiske it-firma Tzekwan og det Beijing-baserede Tsinghua Universitet.

Hæveautomaten vil ifølge parterne ikke udbetale penge, hvis ikke dit ansigt matcher med det brugte hævekort, skriver den kinesiske regerings officielle hjemmeside. 

Henter billede fra database
Maskineriet virker ved, at en bankkunde på hel normal vis stikker sit hævekort i automaten, som derefter tænder et kamera, der skal kigge nærmere på kundens ansigtstræk.

I den proces bliver kundens ansigtstræk sammenlignet med en tilhørende database over kunde-ansigtstræk.

Udviklerne påstår samtidig, at maskinen kan genkende folk, selv hvis deres ansigtstræk ændrer sig over tid.

Samtidig forlyder det, at den nye type hæveautomat skal masseproduceres, selvom det stadig er tvivlsomt, hvordan ansigtsgenkendelsessoftwaren skal indsamles og opbevares, samt hvem der skal producere maskinen til det kommercielle marked.

Udover at spytte kontanter ud kan maskinen også tage imod penge, hvor der er indbygget en afløser af sedlernes serienumre for at komme falskmøntneri til livs.

Lang vej igen
Biometrisk genkendelse i form af fingeraftryk og iris-scanning i forbindelse med pengehævninger er ikke noget nyt fænomen.

Blandt andet banker i Afrika, Sydamerika, Asien og hos Danmarks nabo mod syd, Polen, har man installeret hæveautomater, hvor fingeraftryk har erstattet hævekortet – men altså ikke en tofaktor-sikkerhed som i Kina.

Flere europæiske banker – herunder danske pengeinstitutter – har forsøgt at indføre biometri i deres hæveautomater med hjælp fra et større EU-projekt for snart 10 år siden, men forsøgene har aldrig rigtig fået luft under vingerne.

Læs også:

Din hæveautomat er en tikkende malware-bombe

Opfindsomheden er desværre stor blandt it-kriminelle, når de forsøger at vride penge ud fra danskernes bankkonti.

Efter en årrække med nedgang i antallet af netbank-indbrud i kølvandet på NemID-indførelsen, har cyber-bagmændene i første halvår af 2015 haft succes med en række alternative forsøg på at få fat i dine penge.

Her er phishing den gyldne angrebsmetode, når de it-kriminelle eksempelvis fisker efter at få tilsendt et billede af dit NemID-nøglekort over mail.

Sms-kampagner i omløb
Senest har bankernes interesseorganisation, Finansrådet, oplevet sms-phishingkampagner, der i lighed med mail-forsøgene angiver, at “banken” skal bruge dit nøglekort.

Der er grundlæggende ingen forskel på mail- og sms-fiskeforsøgene, udover at den ene besked kommer i mail-indbakken, mens den anden havner på din telefon.

“Vi har set en stigning i phishing-forsøgene, hvor sms ser ud til at være en ny kanal for de it-kriminelle, der har købt og bruger værktøjer på at få udleveret folks NemID-nøglekort,” forklarer kontorchef i Finansrådet, Torben Nielsen til Computerworld.

Han fortæller, at bankerne løbende opdaterer deres hjemmesider med advarsler og viden om de seneste trusler.

Finansrådet planlægger derudover at gennemføre en awareness-kampagne med fokus på borgernes og kundernes bevidsthed om sikker digital adfærd.

Falske faktuaraer i omløb
For udover sms-kanalen ser Finansrådet også andre tendenser i de it-kriminelle bagmænds bestræbelser på at få adgang til formuerne.

“Vores erhvervskunder oplever tit, at deres emails bliver hacket, hvorefter de kriminelle laver forfalskninger af mailkommunikation, og de laver falske fakturaer,” fortæller Torben Nielsen fra Finansrådet.

Fakturaerne ligner til forveksling reelle virksomheder, som de danske firmaer har handlet med, men fakturaerne er udstyret med de it-kriminelles egne kontonumre.

Stjæler via snailmail
De falske fakturaer bliver efterfølgende brugt i forsøg på at franarre penge til falske konti, der ofte har hjemme i fjernøsten.

Så hvis en regnskabsansvarlig er lidt uopmærksom kan vedkommende komme til at til at udbetale endog mange penge til den helt forkerte modtager.

“Heldigvis er det kun et fåtal, der kommer til at sende pengene den forkerte vej, men jeg hørt om et tilfælde, hvor beløbet var op på næsten 100.000 kroner. Det ser ud til, at snail-mail igen bliver anset som en sikker kanal med vores stigende digitale kommunikation, men sådan er det ikke nødvendigvis,” advarer Torben Nielsen fra Finansrådet.

Han forklarer, at bankerne er ved at lære sine erhvervskunder, at man ikke bare kan lave betalinger på grundlag af e-mails, faxer og breve, uden også at ringe og kontrollere kunden. 

“Man skal huske at ringe til det telefonnummer, man selv har registreret i sine systemer, og ikke til de telefonnumre, som er opgivet på fakturaer, i e-mails og på faxer,” lyder rådet.

Torben Nielsen tilføjer, at bankerne hjælper kunderne med at få pengene tilbage, hvis det kan lade sig gøre.

Den hackede Gmail
I 2015 har Finansrådet også set flere eksempler på, at danskeres Gmail bliver hacket med phishing for øje.

Herefter finder hackeren eksempelvis en korrespondance mellem konto-indehaveren og dennes bankrådgiver, som bliver genoptaget i håbet om at få lokket tilpas mange fortrolige oplysninger ud af bankrådgiveren.

“Derfor kan man godt opleve, at der kan stilles indtil flere kontrolspørgsmål fra bankens side i sådan en forespørgsel. Eller man bliver bedt om at fortsætte samtalen inde på bankens eget mailsystem, som typisk ligger bag en NemID-validering,” lyder det fra Torben Nielsen.

Han peger på, at sociale medier er udset til at blive en af de helt store phishing-farvand inden for få år.

Finansrådet gør derfor opmærksom på, at man på kanaler som Facebook, Twitter og LinkedIN også bør være kritisk, når der kommer henvendelser omkring ens NemID, login-informationer og passwords.

Læs også:

Crime-as-a-service: Sådan bliver hælervarer solgt som slik på nettet

Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Den 29. juli får vi Windows 10 på vores computere, men selvom Microsoft gør opdateringen gratis for alle, der har en Windows 7- eller 8.1-version, så er der stadig mange, som ikke tror på, at Microsoft bare giver Windows 10 væk. 

Det er sundt med en god mængde skepsis. Hvis der er noget, som internettet har lært os, så er det, at “hvis noget er gratis, så er det dig, der er produktet.” 

Windows har tidligere været en af Microsofts største indtjeningskilder, så når kodegiganten går hen og gør styresystemet gratis, hvordan skal selskabet så tjene penge?

Microsoft har smidt abonnementsløsning på blandt andet Office 365 – og også OneDrive er betalt via månedsbetaling. Det har ført til mange spekulationer om, at så må der også komme abonnementsbetaling på Windows 10.

Teorierne er forståelige, men ikke begrundede.

I hvert fald har Microsoft selv via sin egen blog om Windows 10 skrevet, at det ikke kommer til at koste penge for dig at bruge Windows 10, hvis du opdaterer inden for et år.

Heller ikke, hvis du stadig bruger Windows 10 i 2016, 2017 eller 2020.

“Once a qualified Windows device is upgraded to Windows 10, we will continue to keep it up to date for the supported lifetime of the device, keeping it more secure, and introducing new features and functionality over time – for no additional charge.”

Læs også: 10 dage med Windows 10: Skal vi glæde os til den endelige version?

Svar fra den danske Windows-divisionschef
For at gøre det endnu tydeligere, har vi taget en kort snak med Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Danmark.

Han forstår godt den skepsis, der har været ved den gratis opdatering til Windows 10, men han forsikrer, at den er god nok.

Hvis jeg har en Windows 7- eller 8.1-version, hvad kommer det så til at koste mig at opdatere til Windows 10?

“Hvis du allerede har en Windows 7 eller 8.1 OEM-version (medfølger en ny computer eller en tilkøbt Windows 7/8-licens red.), så kan du kvit og frit opdatere til Windows 10 gratis inden for det første år efter lancering.”

“Derefter vil din “nye” Windows 10-pc køre Windows 10 gratis resten af dens levetid. Du vil naturligvis stadig kunne købe en ny Windows 10-licens, for eksempel til en byg-selv-computer, eller hvis du ikke når at opgradere inden for det første år  - og så skal du betale for Windows 10.”

“Men alle dem, som kører Windows 7 eller Windows 8.1, kan reelt opgradere gratis til en fuld Windows 10 version”, siger Martin Thorning Hansen. 

Hvilke versioner gælder dette for?

“Windows 7 og 8.1 Home- og Pro-versioner kan gratis opdateres. Windows 8 kan også, men der skal du først ind og opdatere til Windows 8.1 – det er også gratis.”

“Enterprise-versionen af Windows 10 er underlagt de Enterprise-aftaler, som virksomhederne har med Microsoft – ergo kan de vel også anses for at være ‘gratis’,” siger Martin Thorning Hansen.

Det bliver gratis at opdatere til, men skal jeg efter det første år betale for at bruge Windows 10?

“Windows 10 er ikke en abonnementsløsning på samme måde, som Office 365 er. Efter du har installeret Windows 10, så er der ikke flere udgifter. Den gratis opdateringsperiode på et år har intet at gøre med, at Windows 10 ikke er gratis at bruge efter, at du har installeret styresystemet,” siger Martin Thorning Hansen.

Eftersom Windows 10 er gratis, så må der være andre steder, hvor Microsoft vil tjene sine penge ind igen. Skal vi efterfølgende betale for opdateringer igennem Windows Update, eller hvor ligger hunden begravet?

“Jeg kan godt forstå, hvis folk tænker sådan, men nej: Du vil kunne bruge Windows 10, modtage alle opdateringer og servicepacks, uden at du skal betale for det. Grunden til at vi tillader gratis opdatering er, at vi vil have så mange som muligt op på samme styresystem, så vi kan fokusere alle vores styrker på at gøre dét system til det bedste,” siger Martin Thorning Hansen.

Skal vi så betale for små ekstra features, ligesom Microsoft fjernede Codecs til DVD-afspilning og Media Center, som man så skulle betale ekstra for? Vil der komme Windows DLC’er?

“Nej heller ikke. Lige specifikt Windows Media Center vil ikke være at finde i Windows 10, men der vil ikke være funktioner i de enkelte versioner af Windows, som der skal betales for at åbne op for.”

“Der vil være forskel på funktioner og features mellem Windows 10 Home, Pro og Enterprise, så på den måde kan man godt sige, at du betaler for ekstra features, men det sker jo stadig kun ved købet af styresystemet,” siger Martin Thorning Hansen.

Martin Thorning Hansen foreslår, at hvis du stadig er i tvivl om du skal opdatere til Windows 10 eller ej, så kan du til den tid lave en backup-CD med din Windows 8, som du efterfølgende kan gå tilbage til.

Det vil fungere, så længe CD’en bliver brugt på den samme computer, som den blev lavet på.

Læs også: Lille ikon viser vejen: Sådan reserverer du din Windows 10-opgradering

Mens milliarderne fyger rundt i den danske valgkamp, står verdens største chip-fabrikant, Intel, klar med 115 milliarder kroner for at købe en hardware-konkurrent.

Opkøber drejer sig om Altera med spidskompetencer inden for chip-design og integrerede kredsløb, som Intel ifølge The Wall Street Journal er klar til at lægge 54 dollar per aktie for.

Dermed ligger prisen en del højere, end da Intel-opkøbet først kom på børsmæglernes læber tilbage i slutningen af marts, hvor aktien lå på 48,85 dollar.

De to selskaber har over længere tid været partnere, men nu ser det ud til, at de to virksomheder bliver til én.

Konsolidering i branchen
Hvis Intel lykkedes med at gafle Altera for de angivne 115 milliarder kroner, er der tale om endnu en konsolidering i chip-branchen.

Avago Technologies annoncerede i sidste uge, at selskabet stod klar til at købe Broadcom for den nette sum af 250 milliarder kroner – også kaldet en kvart billion kroner – i en af de største it-handler nogensinde.

Avisen San Jose Merecury News fra Silicon Valley-området angiver, at der i de seneste fem års tid er opkøbt chipfabrikanter for rundt regnet 400 milliarder kroner.

Disse opkøb tæller både Silicon Valley-virksomheder og selskaber uden for det amerikanske it-nervecenter.

Flere af disse opkøb, fusioner og andre konsolideringer har betydet, at tusindvis har mistet deres jobs som følge af selskabssammenlægninger.

Læs også:

Intels fremtids-plan: Vil stille nye krav til partnere og udviklere

Atomvåben-frygt: USA forbyder Intel at sælge chips til kinesisk regnemonster

Telenor Danmark har netop fået ny administrerende direktør, Jesper Hansen, der overtager CEO-posten efter Marek Slacik, der i stedet skal være markedsdirektør i Telenor Sverige.

Jesper Hansen bliver med 15 års ansættelse i Telenor og Cybercity en direktør, der kender Telenor til hudløshed allerede fra dag ét.

Samtidig står han dog med en utraditionel udfordring:

Telenor er ved at fusionere med Telia Danmark, og derfor er Jesper Hansen også kun udnævnt til konstitueret direktør i Telenor.

Hverken han eller medarbejderne kender nemlig fremtiden i den nye telegigant.  

Strategien er klar
Jesper Hansen, du bliver administrerende direktør i Telenor i en periode, hvor I er ved at fusionere med Telia – hvordan vil det påvirke dit arbejde som direktør?

“Det vil ikke påvirke mig så meget. Vi gjorde et relativt stort strategiarbejde for 18 måneder siden, hvor vi redefinerede, hvad Telenor skulle stå for i Danmark.”

“Vi satte vores prioriteter i forhold til hele netværkssamarbejdet med Telia og investeringen i vores service-position. Vi har også tilbudt digitale tjenester og Office 365 på en helt ny måde, og vi har taget en familie-position.”
 
“Der er sket en række ting over de seneste 18 måneder, og der er stadig spændende ting på planen, så det bliver min opgave, at vi vedbliver med at holde trykket på markedet.”

“Vi skal både forsvare og udbygge Telenors markedsposition. Vi har en plan, og det er min opgave at fortsætte med at eksekvere på den plan og strategi.”

Telia er stadig en konkurrent
Betragter du Telia som en konkurrent eller partner, som situationen er lige nu?

“Jeg betragter bestemt Telia som en konkurrent på lige fod med de andre spillere i markedet. Det går hårdt for sig derude, og der bliver ikke lagt fingre imellem.”

“Så ja, det bliver også min opgave at fortsætte kampen i markedet og at spille med de kort, som Telenor har på hånden. På den måde er det business as usual.”

Hvilken forskel vil Telenor-kunderne mærke, når I er fusioneret med Telia?

“Der bevæger du dig ind på et område, hvor jeg ikke kan sige noget. Det hænger i sagens natur sammen med, at den position, det fremtidige selskab vælger, ikke er noget, vi taler om.”

“Det betyder, at såvel Telia som Telenor som selvstændige selskaber koncentrerer sig om at levere på de mål, der er.”

“Så må det nye selskab definere den fremtidige strategi.”

Læs også: Administrerende direktør stopper i Telenor Danmark – afløseren er fundet

Medarbejderne kender usikkerheden
Hvad siger du til medarbejderne i Telenor, hvis og når de spørger til, om deres job også eksisterer efter fusionen med Telia?

“Vi har forsøgt at være åbne og transparente omkring, hvorfor hvorfor vi tror, at det er nødvendigt at indgå det her samarbejde, og hvorfor vi tror, at det nye selskab vil blive en stærk spiller på det danske marked.”

“Alt det har vi kommunikeret, og så er der egentlig ikke så frygtelig meget mere.”

“De ved udmærket godt, at der selvfølgelig med alt nyt er forbundet usikkerhed. Og jeg er faktisk imponeret over så forandringsvillig- og -kompetent, vores organisation er i dag.”

“Jeg føler, at vi er stærkere, end vi har været rigtig længe. Der er en tro på, at det er det rigtige, Telenor gør i dag, og der er også en tro på, at det er det rigtige at gå sammen med en anden spiller.”

“Vi har et engagement, der har udviklet sig over de seneste 18 måneder, så vi aldrig har haft et højere engagement end nu.”

Hvad bliver din største udfordring i forhold til at eksekvere på jeres strategi i Telenor? 

“Vi prøver via handling at fortælle vores kunder, at vi gerne vil gøre tingene rigtigt, og at vi går op i, hvad kunderne mener om os.”

“Eksempelvis prøver vi med vores familie-position at gøre det lettere for familierne at forstå vores produkter og at give dem nogle rabatter, når de samler deres abonnementer hos os.”  
   
“Med den strategi, vi lagde, er det også et spørgsmål om at blive ved med at lære, at monitorere og at lytte til vores kunder – og så indrette vores forretning efter det.”

“Det tager tid, og det tager også tid for kunderne at se, at der sker noget hos Telenor, som er oprigtigt – og at vi vil det.” 

“Vi tager et 360 graders eftersyn af os selv, og hvordan vi kan servicere kunderne, og det er bare med at holde trykket på den del.”

Direktøren kender – heller ikke – ikke sin fremtid
Hvad forventer du, at der kommer der til at ske med dig, når Telenor og Telia er smeltet sammen til ét selskab?

“Det interessante er, at det er en situation, hvor man kan sige, at vi alle er i samme båd. Den fremtid kender jeg ikke, og det gør mine medarbejdere heller ikke. På den måde lever jeg med usikkerheden, ligesom mine medarbejdere gør.”

“Det skaber faktisk en form for samhørighed, fordi vi alle er i samme båd.”   

Læs også: Administrerende direktør stopper i Telenor Danmark – afløseren er fundet

Det danske telemarked er i disse år præget af en benhård konkurrence, hvor ikke mindst Telenor har haft det svært i konkurrencen med TDC, 3 og Telia.

Sidste år blev det annonceret, at Telenor og Telia i Danmark skal smelte sammen til ét selskab.  

Fusionen, der stadig er ved at blive godkendt af de relevante myndigheder, har dog endnu ikke lagt en dæmper på priskrigen – og Telenor er et af de selskaber, der fører an med aggressive tilbud i øjeblikket.

Jesper Hansen tiltræder nye stilling som konstitueret adm. direktør den 1. juni 2015.

Læs også:

Administrerende direktør stopper i Telenor Danmark – afløseren er fundet

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

Telenors nye våben: Sådan skal ny it-platform bruges

Tilbage i februar 2015 var DSB gæst på Computerworld.dk.

Her bad digitaliseringsleder hos DSB, Thomas Clausen, læserne på Computerworld komme med idéer til, hvordan man med enkle, digitale tiltag kan udvikle DSB.

I første omgang gav det et væld af nye ideer til DSB – hvoraf en del af dem var rettet mod det noget udskældte Rejsekort.

Men det gav også DSB og Thomas Clausen inspiration til i større grad at opsøge konstruktiv kritik, som den DSB havde fået af Computerworlds læsere.

Du kan læse den originale klumme med Computerworlds forslag her.

“Den store interesse fra Computerworlds læsere var dybt inspirerende. Det forsikrede os om, at der var en stor lyst til at bidrage og præge udviklingen af DSB. Det er blandt andet på grund af dette, at vi nu laver en idéportal, hvilket er et naturligt skridt videre,” forklarer Thomas Clausen.

Ideportal med prioritering af de nye ideer
DSB’s nye ide er en idéportal, hvor du kan tilføje dine egne idéer til, hvordan DSB skal forbedre DSB-oplevelsen.

“Vi kiggede på, hvordan andre danske virksomheder har gjort det samme, men det her handler om hurtigt at komme i gang, så vi valgte UserVoice-platformen. Og indtil nu har det været en fin succes, som vi forventer mange gode idéer ud fra, ” siger Thomas Clausen.

Platformen er ikke 100 procent færdig endnu, ifølge Thomas Clausen, men kan og skal udvikles løbende.

Vigtigst er, at det nu er muligt på en enkel måde at få at vide, hvad DSB’s kunder ønsker af nye tiltag.

“For at det ikke skal blive en pærevælling, vil de salgs- og produktansvarlige vælge de temaer, kunderne skal tages med på råd om.”

“I denne omgang er det billetter og togkortsystem. Derefter bliver forslagene indsamlet og bragt videre til de ansvarlige i DSB,” siger Thomas Clausen.

Idéportalen, Minide.dsb.dk, bygger på en idé om, at det ikke bare er nok at få de rigtige idéer ind, men at brugerne også skal kunne prioritere forslagene alt efter, hvor mange, der synes, at det er en god idé.

Lidt på samme måde som internetforummet Reddit er opbygget eller på samme måde, som den amerikanske præsidents underskriftsindsamlingsside tillader.

Det var på sidstnævnte, at Obama blev foreslået at bygge en dødsstjerne, hvilket han svarede på med en kølig, men munter tone.

Du kan selv give dine forslag eller stemme på eksisterende forslag her: Minide.dsb.dk

Læs også: DSB’s CIO: Derfor taler jeg meget sjældent om teknik

Nogle af dine data er mere værd end andre.

Det ved du selvfølgelig godt. Men har du tænkt over, hvad det betyder for din investering i it-sikkerhed?

Mængden af data i verden vokser eksponentielt. Samtidig stiger antallet af angreb og forsøg på angreb også voldsomt.

Konsekvensen er, at vi sikkerhedsfolk simpelthen ikke har ressourcer til at beskytte alt.

Vi må erkende, at vi har data, som vi kan miste, uden at det får fatale konsekvenser.

Men det stiller krav til os: Vi er nødt til at afgøre, hvilke data der er livsvigtige for os – og hvilke der ikke er det.

Vi må klassificere
Jeg taler her om klassificering af data. Klassificering foregår ved, at man opdeler data i klasser ud fra deres forretningsmæssige værdi.

For eksempel kan man inddele data i klasserne fortroligt, internt og offentligt.

Dataklassificering indgår som en af de aktiviteter, en organisation skal gennemføre, for at den kan blive certificeret ud fra kravene i ISO 27001.

Dermed er det en øvelse, som mange vil komme ud for, efterhånden som standarden bliver mere udbredt.

Krav skal afvejes
Under klassificeringen skal man både overveje konsekvenserne for tilgængelighed, integritet og fortrolighed.

For eksempel kan der være data, hvor fortrolighed ikke er afgørende. Det er data, som udenforstående ikke kan bruge til noget.

Men de samme data kan indgå i driften på en måde, så de absolut ikke kan undværes. Her vejer tilgængelighed altså tungere end fortrolighed.

Så klassificeringen hænger sammen med en risikovurdering.

Man må overveje, hvilke konsekvenser det får, hvis dataene kommer i de forkerte hænder. Eller hvis systemet bringes ud af drift.

Læs også:

Information classification according to ISO 27001, blogindlæg af Dejan Kosutic.

En stor opgave
Udfordringen ved arbejdet er ikke så meget at tænke i klasser. Det har andre gjort før jer, og der er gode kilder at trække på.

Nogle kan bruge de fortrolighedsklasser, Forsvaret anvender, og som kendes fra statsministeriets sikkerhedscirkulære.

For andre passer en simplere model, som den jeg nævnte tidligere, bedre.

Nej, den store udfordring ligger i udførelsen: I skal vurdere hver eneste stump data i jeres virksomhed eller organisation.

Både data og de systemer, der behandler data, skal beskyttes i henhold til klassifikationen.

Nogle data klassificeres ud fra den værdi, de har for jeres egen organisation.

Andre skal klassificeres som følsomme, fordi lovgivningen stiller krav til, hvordan I beskytter dem.

Det er for eksempel data om kunder eller medarbejdere, der falder ind under persondataloven.

Næste udfordring kommer, når arbejdet er gjort. Så skal klassifikationerne holdes ved lige.

I skal løbende tjekke, at data stadig er klassificeret korrekt – og nye datatyper skal ind i systemet.

Vi er bagud i våbenkapløbet
Det lyder måske mærkeligt, at vi som sikkerhedsfolk skal acceptere, at nogle data kan gå tabt.

Men det er en nødvendig konsekvens af det våbenkapløb, vi deltager i.

Vi dataejere er konstant bagud i forhold til dem, der har ondt i sinde. Vi har ikke råd til at beskytte alt.

Derfor er det nødvendigt at prioritere.

Vi må afgøre, hvor guldet i vores virksomhed befinder sig. Og når vi har fundet det, skal vi beskytte det.

Klassificering af data er et af de første skridt på vejen mod en styret sikkerhedsindsats.

For at det kan virke, er det afgørende, at medarbejderne kender og forstår systemet.

De skal vide, hvilke data I regner for særligt følsomme, så de kan behandle dem korrekt.

Det kan indførelsen af dataklassifikation i sig selv hjælpe med til: Når data ikke er klassificeret, regnes alle data for lige vigtige – eller uvigtige.

Men når I har sat en værdi på data, bliver det klart for medarbejderne, hvad der er værd at beskytte.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.
Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Microsoft har netop afsløret, at Windows 10 udkommer d. 29. juli 2015. 

Og vores gennemgang af den seneste test-udgave, det såkaldte technical preview, viser, at der er grund til at glæde sig. 

Det kan du læse mere om i artiklen 10 dage med Windows 10: Skal vi glæde os til den endelige version?

Flere har spekuleret i, at med Windows 10 ser vi en af de sidste store versions-skift af Windows – og at fremtiden i stedet er et Windows, som vil blive løbende opdateret.

Sådan som man blandt andet kender det fra Apples OS X-system, iOS og Android. 

Og noget kunne tyde på, at de har ret, for Windows 10-annonceringen blev skudt i gang af et lille Windows-flag i taskbaren på min ene Windows 8.1-maskine her til morgen.

Læs også: Du får Windows 10 gratis den 29. juli – se alle detaljer her

På Windows 8.1 her til morgen var der et lille flag i task-baren som vi ikke havde set før.

Trykker du på ikonet, dukker der et vindue op midt på skrivebordet. Her kan du læse mere om Windows 10 og trykke dig videre til en “reservation” af din gratis opgradering til Windows 10.

Du skal dog have 3 gigabyte lagerplads fri.

Klikker du næste, får du adgang til en skærm, hvor du kan indtaste din email-adresse. 

Underligt nok skal du tilsyneladende ikke logge ind med din Microsoft-konto. Det var ellers en af de ting, som Windows 8 indførte.

Derefter er der ikke mere at gøre. Nu skal du bare vente til d. 29. juli – eller deromkring. 

Det bliver dog interessant at se, hvordan Microsoft har tænkt sig at rulle Windows 10 ud. 

Normalt når der kommer opdateringer til iOS eller Android, så sker det i klumper, sådan at grupper af brugere løbende får adgang til opdateringerne. 

Det sikrer, at trækket på Microsofts servere ikke bliver for massivt ved lanceringsdagen. På den anden side viser erfaringerne også, at det kan skabe vrede brugere, når de først får opdateringen dage efter alle andre.

Alternativet er, at Microsoft åbner op for downloads flere dage i forvejen, men først “låser” opdateringen op d. 29. juli. Det sikrer en bedre fordeling af presset på serverne og er den måde, som blandt andet spil-firmaer distribuerer nye spil, som har en fast lanceringsdato, på. 

Uanset hvilken vej Microsoft har valgt at gå, så bliver det interessant at se, hvad det betyder for antallet og hastigheden af brugere, som vælger at opgradere.

Læs også: Du får Windows 10 gratis den 29. juli – se alle detaljer her

Har du endnu ikke fået det lille Windows 10 ikon i din task-bar, så fortvivl ikke – det er kun en ud af fire Windows 8.1-maskiner vi endnu har set det på.

Det kræver, at du har en fuldt opdateret Windows 7 eller 8.1-computer, og hvis ikonet stadig ikke vises, kan du også reservere det her. Enterprise-versioner kan ikke opdateres på denne måde. Microsoft kommer på et senere tidspunkt med mere information på Windows 10 Enterprise. 

Kan du i øvrigt ikke vente til juli med at prøve Windows 10, så har læs guiden: Prøv Windows 10 – og vend tilbage til Windows 8 igen uden at miste dine filer.

Læs også:

Du får Windows 10 gratis den 29. juli – se alle detaljer her

29. juli.

Den dato skyller Windows 10 ind over os som en tsunami. Det er nemlig den dato, hvor Microsoft åbner op for sluserne, så du gratis kan opdatere til Windows 10, hvis du har en Windows 7 eller 8.1. 

Det skriver Microsoft i en pressemeddelelse. 

Det har hele tiden været meningen, at Windows 10-lanceringen skulle ske i “sommeren 2015″, men det er første gang, at datoen er blevet specificeret af Microsoft selv. 

Det kan du vente dig af Windows 10
Windows 10 bringer et nyt, men stadig velkendt univers, som ikke længere er opdelt på samme måde mellem touch og klassisk mus og tastatur, som Windows 8 har været.

En ny softwarefunktion, “Continuum”, ændrer nemlig Windows 10 alt efter om du bruger Windows 10 på tablet eller en klassisk computer.

Det har vi testet over 10 dage, hvilket du kan læse mere om her: 10 dage med Windows 10: Skal vi glæde os til den endelige version?

Ingen dansk Cortana endnu
Windows 10 indeholder også en ny internetbrowser, Microsoft Edge, som skal overtage Internet Explorers plads.

Ligeledes har Windows 10 også en ny form for sikkerhedssoftware, Hello, som kan genkende dig via webcam, så du ikke behøver bruge adgangskode.

Samtidig giver Windows 10 også mulighed for at bruge Universal Apps, hvilket er en videreudvikling af de specielle Apps, som blev introduceret i Windows 8.

Universal apps er programmer, som virker på tværs af alle Microsofts platforme, og som tilpasser sig skærmens størrelse.

Det er også Universal Apps, som fungerer godt sammen med det førnævnte Continuum, da appen ændres alt efter, om den er til mus og tastatur, eller om appen skal styres med fingrene. 

Men havde du set frem til Cortana, den digitale assistent, som Microsoft har navngivet efter den kunstige intelligent fra computerspillet Halo, så må vi desværre skuffe dig.

Cortana kommer endnu ikke på dansk og vil slet ikke være slået til på en dansk version af Windows 10.

Det er ellers en af de features, som bliver lagt mest vægt på i det amerikanske marked.

Du kan tilsyneladende allerede nu begynde at gøre klar til installationen af Windows 10. I hvert fald begynder nogle Windows 7- og 8.1-brugere at se små Windows-flag i hjørnet af computeren. Læs mere her

Læs også: Prøv Windows 10 - og vend tilbage til Windows 8 igen uden at miste dine filer

Marek Slacik skifter nu til Telenor Sverige.

Jesper Hansen er ny administrerende direktør i Telenor Danmark.
Foto: Lars Nyboell.

Telenor Danmark, der er ved at fusionere med Telia Danmark, skal have ny administrerende direktør.

Selskabet meddeler, at Marek Slacik stopper på posten.

Marek Slacik har haft CEO-stillingen i Danmark i de seneste tre år, men han skal nu være markedsdirektør i Telenor Sverige.

Den nye administrerende direktør i Telenor Danmark bliver hentet internt: 

“Jesper Hansen, der har været en del af topledelsen i Telenor Danmark gennem de sidste 15 år, overtager posten som konstitueret adm. direktør,” meddeler Telenor.

Skal stå ved roret under fusionen
Kjell-Morten Johnsen, der er executive vice president i Telenor-koncernen, udtaler videre:

“Jesper kender bedre end de fleste det danske telemarked, og han er både respekteret og anerkendt på tværs af organisationen for sine resultater, sit engagement og sin ledelse.”

“Det er egenskaber, som han får behov for resten af året, hvor vi skal fastholde vores position i markedet, mens vi venter på at få EU’s godkendelse til at fusionere med Telia.”

Jesper Hansen har været en del af topledelsen i Telenor i de seneste 15 år. I de seneste to år har han været kundedirektør med ansvaret for kundeservice og salgskanalerne, ligesomhan også har haft ansvaret for produktudviklingen og it-området. 

“Konkurrencen på det danske telemarked er hårdere end nogensinde. Vi har gennem de seneste par år arbejdet benhårdt på at få Telenor til at skille sig ud for den gode service, og jeg ser frem til at fortsætte i dette spor frem mod den forventede godkendelse af fusionen med Telia senere i år,” udtaler Jesper Hansen.

Den danske telekrig
Det danske telemarked er i disse år præget af en benhård konkurrence, hvor ikke mindst Telenor har haft det svært i konkurrencen med TDC, 3 og Telia.

Sidste år blev det annonceret, at Telenor og Telia i Danmark skal smelte sammen til ét selskab.  

Fusionen, der stadig er ved at blive godkendt af de relevante myndigheder, har dog endnu ikke lagt en dæmper på priskrigen – og Telenor er et af de selskaber, der fører an med aggressive tilbud i øjeblikket.

Så sent som i sidste uge valgte Telenor igen at gå på strandhugst blandt ikke mindst TDC-kunderne ved at give kunder med det største ‘Fri+’-abonnement fri tale og sms i hele EU.

Ifølge meddelelsen fra Telenor tiltræder Jesper Hansen den nye stilling som konstitueret adm. direktør den 1. juni 2015.

Det oplyses samtidig, at “han vil fortsætte i denne stilling frem til fusionen mellem Telenor og Telia efter EU-godkendelsen.”
 

Læs også:

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

Telenors nye våben: Sådan skal ny it-platform bruges