Monthly Archives: October 2015

Allerede halvanden måned efter en noget pludselig exit fra jobbet som direktør for Dell i Danmark, har Adam Vieth fundet nye græsgange.

Han skal nu slå sine folder hos sin tidligere konkurrent HP, hvor han med titlen som general manager siden månedsskiftet har haft ansvaret for salget af pc’er til især erhvervskunder.

Adam Vieth fortæller, at han fik de første følere fra HP allerede i juni måned.

“Jeg blev kontaktet af HP’s europæiske kontor i midten af juni, og så har dialogen udviklet sig derfra,” siger Adam Vieth, som trak stikket efter at have arbejdet for Dell i 15 år – heraf senest i to år som selskabets administrerende direktør i Danmark.

Tilbage i august sagde han til Computerworld, at hans farvel til Dell var sket “helt udramatisk”, og at han gerne ville “prøve noget nyt”. Han ønsker i dag ikke at kommentere sin exit fra Dell yderligere.

I HP bliver Adam Vieths nye chef Thomas Persson, som har det øverste ansvar for HP’s pc- og print-forretning i Danmark.

Salget af pc’er og devices til privatkunder styres i høj grad fra det skandinaviske kontor i Stockholm, og Adam Vieth kommer derfor først og fremmes til at koncentrere sig om produkter og services rettet mod B2B-markedet, fortæller Thomas Persson.

En anden ting, der nok kommer til at fylde meget for den nye HP-chef, bliver den opsplitning af selskabet, som træder i kraft allerede 1. november.

Løsninger inden for server-storage, cloud, software og services fortsætter under navnet HP Enterprise, mens pc’er sammen med printere udskilles i HP Inc.

Læs også:

Dell uden dansk direktør: Aner ikke hvor afløseren skal findes

HP vil af med hver 10. medarbejder: Danske ansattes fremtid svæver i det uvisse

Illu: HDMI Licensing.

Du går næppe helt galt i byen, hvis du forventer, at dit nye HDMI-kabel understøtter 4K, for det er faktisk tilfældet med langt de fleste kabler.

Men der er forskel på kvaliteten, og det kan være svært at orientere sig og finde lige præcis den kvalitet, man er på jagt efter.

Det forsøger HDMI Licensing, der ejer rettighederne til formatet, nu at gøre lettere.

Læs også: Trådløs HDMI-løsning på vej fra dansk firma: “Vi havde slet ikke forventet så megen global interesse”

Premium HDMI
Overskueligheden skal ske gennem en certificeringsordning, hvor kabler, der opfylder en række testkriterier for 4K/UltraHD-opløsningen, vil blive markeret som Premium HDMI-kabler.

Du kan se mærkatet her til højre.

Jeff Park, der er teknologimand i HDMI licensing, forklarer det på denne måde:

“Med den hurtige udvikling af indhold til 4K/UltraHD-skærmene er det kritisk for alle komponenter i et HDMI-koblet system, at de er i stand til at levere den forventede oplevelse. Derfor har vi startet dette program, der skal give kunderne sikkerhed for kvaliteten.”

For at kablerne kan få klistret mærkatet med Premium HDMI på, skal det have en stabil båndbredde på mindst 18 gigabyte per sekund.

Ligeledes testes der for, hvor godt kablet er skærmet, så der ikke opstår forstyrrelser fra eksempelvis trådløse netværk.

Ifølge HDMI Licensing skal HDMI 2.0-specifikationerne støttes fuldt ud.

Dette specifikationssæt blev introduceret tidligere i år.

Læs også:

Nu kommer afløseren til dit HDMI-kabel

Pas på: Dit hundedyre 4K-fjernsyn kan få meget svært ved at vise 4K-film

Spar masser af penge på HDMI-kablet

Fire år og 30.000 kroner har det kostet Mikkel Schulz at få fibernet.

Efter at have talt med en perlerække af teleselskaber, som alle sammen fortalte ham, at han ikke kunne få fibernet på sin adresse i Gartnervænget i Hillerød, gik han endelig linen ud i august.

Åbner eget firma
Mikkel Schulz har nemlig oprettet et cvr-nummer, så han kan få fibernet derhjemme. Det var efter fire års jagt på fibernet den eneste mulighed, han havde tilbage.

“I august kontakter jeg flere udbydere med den præmis, at jeg kan registrere et cvr-nummer, hvis det er nødvendigt. Jeg kontakter TDC først, og svaret var kort og kontant: ‘Der er ikke planlagt noget gravearbejde i dit område,’” fortæller Mikkel Schulz.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selvom han har fiberrør i forhaven

Han har tidligere uden held forsøgt at samle en gruppe naboer, som kunne gå sammen om en henvendelse til TDC og betale for anlægsudgifterne til en fiberforbindelse til vejen.

Men Mikkel Schulz indstiller ikke jagten, og efter at have forsøgt sig hos både YouSee, DanskNet, GigaBit, Verdo, Waoo og Fibia finder han endelig, hvad han leder efter hos Bolig:Net.

Mener du det alvorligt?
Bolig:Net vil gerne oprette en erhvervsforbindelse for Mikkel Schulz, men firmaet er ikke helt sikker på, om Mikkel Schulz har forstået, hvad det er, han beder om.

“Bolig:Net virkede forundrede over, at jeg ville betale mig til ordentligt internet på den måde. De ringede endda til mig og spurgte, om jeg var klar over, hvad jeg kastede mig ud i.”

Bolig:Net har ikke selv et fibernet i området og må leje sig ind på TDC’s fibernet i Hillerød.

TDC vil gerne grave et rør med et fiberkabel ned i Gartnervænget, så længe Bolig:net betaler for det. Prisen for det arbejde betaler Mikkel Schulz.

Det ender med at Mikkel Schulz betaler 30.000 kroner for at få etableret det fibernet, som han har jagtet i årevis.

Men hvordan kom Mikkel Schulz til det punkt?

Et langt forløb
Det hele begyndte, da Mikkel Schulz og hans hustru flyttede til Hillerød.

“Nu har vi boet her i fire år, og da vi lige var flyttet ind, kontaktede jeg TDC om at få fiber, men TDC kunne ikke engang levere en pris på nedgravning af fiberkabler. Uanset pris var svaret bare et blankt nej.”

I samme omgang kontaktede Mikkel Schulz også en lang række andre internetudbydere, men uden held. Ingen kunne levere fibernet til ham.

“En af udfordringerne for dem var, at der ikke var nogle tomme rør i vejen, som de kunne trække fiberkablet i. Jeg kan ikke forstå, at man ikke har lagt dem, for vejen har været gravet op flere gange, når der har været kloakarbejde, eller man har lagt luftledninger ned.”

Det gravearbejde stod elselskabet Verdo for, og det leverer ikke internet i Hillerød, fik Mikkel Schulz at vide, da han ringede til Verdo i håbet om, at gravearbejdet kunne indebære et fiberkabel til ham.

Læs også: Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Et nyt håb
For halvandet år siden troede Mikkel Schulz dog endelig, at hans håb om fibernet skulle blive til virkelighed. TDC gravede fiber ned på en vej, som krydser Gartnervænget, hvor Mikkel Schulz selv bor.

“TDC begyndte at grave fiber ned 100 meter fra min hoveddør, og så ringede jeg selvfølgelig med det samme.”

Svaret fra TDC var dog en smule forvirrende.

“TDC svarede, at der ikke var planlagt noget gravearbejde i mit område, selvom jeg jo kunne se det med mine egne øjne. Så  fik jeg at vide, at det var til erhverv, og det kunne private ikke få. TDC ville ikke engang fortælle, hvad det skulle koste at lægge en splejsedåse ned, så der kunne løbe et kabel ned ad Gartnervænget. Men det gør TDC jo så nu,” lyder det lidt forbløffet fra Mikkel Schulz.

Håber på at gøre en forskel
Mikkel Schulz håber, at hans utraditionelle løsning kan betyde en mulighed for fibernet til naboerne på Gartnervænget, nu hvor TDC altså har et rør med plads til flere fibernetforbindelser gravet ned i vejen.

“TDC burde jo kunne tilbyde privatforbindelser til de andre, og det håber jeg, at TDC gør. For så er der nogen, som får noget ud af det.”

Computerworld har i forbindelse med denne artikel ringet til TDC’s salgsafdelinger for fibernet til private og til erhvervskunder for at høre, om det nye rør til fibernetkabler i Gartnervænget har ændret mulighederne for områdets beboere.

Læs også: Nederlag til TDC i Østre Landsret: Rivaler kan forlange at TDC graver fibernet ned for sig

Konkret spurgte Computerworld om mulighederne for at få fibernet lagt ind på nabogrunden.

Svaret er, ganske som tidligere, afhængigt af, om der er tale om en privatkunde eller en erhvervskunde.

Således er svaret et klart nej, med mindre der er tale om en erhvervsløsning. Sådan en kan TDC nemlig tilbyde til nabogrunden for 1695 kroner om måneden ganske uden betaling for oprettelse.

I 2018 udløber bindingsperioden på Mikkel Schulz’ erhvervsfiberforbindelse. Til den tid kan han med lidt held få et godt tilbud på fiber som privatkunde. Nu er kablerne der i hvert fald.

He rer de 45 malware-udgaver. Kilde: AV-Comparatives.

AV-Comparatives er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer fra de kendte leverandører for at se, om programmerne holder, hvad de lover.

I denne test har sikkerhedsfolkene testet 16 forskellige programmer fra marts til september for at finde ud af, hvor gode de er til at finde og fjerne malware fra din computer.

Alle produkter er opdateret umiddelbart før, at testen er løbet at stablen, og programmerne er blevet afviklet på en pc med Windows 8.1 64-bit.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller haft mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over 16 meget benyttede programmer i hele verden.

Da test af antivirusprogrammer/malwareprogrammer nødvendigvis må være baseret på kendte trusler, kan man naturligvis altid diskutere, om de også kan fange fremtidens malware.

Men test af denne type giver et godt overbliksbillede over situationen lige nu og et vink med en vognstang om, hvem der har styr på trusselsbilledet og den nødvendige teknologi til at stoppe problemerne.

Kilde: AV-Comparatives.

Her er vinderne
Der er udvalgt 35 forskellige malware-typer til testen. Du kan se udvalget af malware på illustrationen til højre.

Programmerne er blevet bedømt med en score for hver enkel malware.

Karakteren er givet for, hvor godt programmet har opdaget og fjernet den ondsindede kode.

Den bedste sammenlagte karakter fik russiske Kaspersky med 93 point ud af 100.

Flere programmer som Bitdefender og Avast ligger dog lige i hælene på de russiske sikkerhedsfolk. Begge programmer med en score på 89 ud af 100.

Du kan se alle programmernes score og kriterierne for de 35 udvalgte malware-typer i testmaterialet fra AV-Comparatives, som du kan læse her (PDF).

Læs også:

Test: Her er de bedste antivirus-programmer lige nu

Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

Test af otte antivirus-programmer til Mac: Her er det bedste

Stortest: Her er de 10 bedste antivirusprogrammer til det lille firma

Er advarslerne om mobilvirus fis i en hornlygte?

Her er verdens mest populære antivirus-program

He rer de 45 malware-udgaver. Kilde: AV-Comparatives.

AV-Comparatives er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer fra de kendte leverandører for at se, om programmerne holder, hvad de lover.

I denne test har sikkerhedsfolkene testet 16 forskellige programmer fra marts til september for at finde ud af, hvor gode de er til at finde og fjerne malware fra din computer.

Alle produkter er opdateret umiddelbart før, at testen er løbet at stablen, og programmerne er blevet afviklet på en pc med Windows 8.1 64-bit.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller haft mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over 16 meget benyttede programmer i hele verden.

Da test af antivirusprogrammer/malwareprogrammer nødvendigvis må være baseret på kendte trusler, kan man naturligvis altid diskutere, om de også kan fange fremtidens malware.

Men test af denne type giver et godt overbliksbillede over situationen lige nu og et vink med en vognstang om, hvem der har styr på trusselsbilledet og den nødvendige teknologi til at stoppe problemerne.

Kilde: AV-Comparatives.

Her er vinderne
Der er udvalgt 35 forskellige malware-typer til testen. Du kan se udvalget af malware på illustrationen til højre.

Programmerne er blevet bedømt med en score for hver enkel malware.

Karakteren er givet for, hvor godt programmet har opdaget og fjernet den ondsindede kode.

Den bedste sammenlagte karakter fik russiske Kaspersky med 93 point ud af 100.

Flere programmer som Bitdefender og Avast ligger dog lige i hælene på de russiske sikkerhedsfolk. Begge programmer med en score på 89 ud af 100.

Du kan se alle programmernes score og kriterierne for de 35 udvalgte malware-typer i testmaterialet fra AV-Comparatives, som du kan læse her (PDF).

Læs også:

Test: Her er de bedste antivirus-programmer lige nu

Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

Test af otte antivirus-programmer til Mac: Her er det bedste

Stortest: Her er de 10 bedste antivirusprogrammer til det lille firma

Er advarslerne om mobilvirus fis i en hornlygte?

Her er verdens mest populære antivirus-program

64,2 procent af Computerworlds læsere er er enige eller helt enige i udsagnet: “Min nuværende erfaring og mine evner stiller mig endnu stærkere i lyset af den hurtige teknologiske udvikling”. 

“Vi frygter ikke disruption.”

Omtrent sådan lyder reaktionen fra Computerworlds læsere i en ny læserundersøgelse.

I undersøgelsen, der er besvaret af 695 læsere, svarer 64,2 procent, at de er enige eller helt enige i, at deres erfaring og evner ruster dem endnu bedre til fremtidens arbejdsmarked, der vil være præget af en hurtig teknologisk udvikling.

Undersøgelsen viser desuden, at blot 3,3 procent af læserne mener, at det er “meget sandsynligt”, at deres stilling bliver overflødiggjort i løbet af de næste 10 år, mens 20,3 procent mener, at der er en sandsynlighed for det.

Umuligt at forudse
Gennem de seneste år har vi dog set, at ny teknologi og nye forretningskoncepter i løbet af kort tid har været i stand til at vende op og ned på eksisterende brancher. 

Hvis du tvivler på det, kan du bare spørge i taxabranchen, hotelbranchen eller hos Blockbuster og Nokia. 

Det er umuligt at forudse, hvilken branche, der er den næste, som står for skud. 

Derfor er et flertal af Computerworlds læsere også bevidste om, at det kan ramme deres arbejdsgiver

Således svarer 68,4 procent af de adspurgte, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at deres branche i fremtiden vil møde trusler fra kanter, hvor de ikke tidligere havde forventet, at konkurrencen ville komme fra.

Til gengæld har et flertal af læserne også tillid til at ledelsen på deres arbejdsplads kan håndtere truslerne.

Her er 55 procent af de adspurgte enige eller helt enige i, at ledelsen på deres arbejdsplads kan forudse og imødegå trusler, der skabes af den hurtige teknologiske udvikling.

Nyt nyhedsbrev: Computerworld Digital Disruption – tilmeld dig her.

Læs også:

Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø

Brug af offentlige data i mobil-apps og på andre it-platforme har længe været udset som en guldgrube for staten

I flere år har staten således arbejdet på at få virksomheder til bygge applikationer ved at bruge disse offentlige tilgængelige data, der kan tælle alt fra trafikdata over befolkningsprognoser til politirapporter.

Vejen mod det store økonomiske potentiale i brugen af de offentlige data har dog været bumpet på trods af, at blandt andet EU har peget på store milliardmuligheder i de offentlige data.

Derfor har Erhvervsstyrelsen i denne uge skudt en konkurrence i gang med det formål at lokke små og mellemstore virksomheder til de fyldte fade med offentlige data.

“Vi har data – men vi er ikke nødvendigvis de rigtige til at definere løsningen. Derfor spørger vi bredt ud – vi crowdsourcer løsninger på problemet i den her situation, hvor vi forventer at få nogle bud, som er både kreative og innovative,” forklarer styrelsens vicedirektør Anders Hoffmann i en pressemeddelelse.

Der mangler en fiskestang
Erhvervsstyrelsen henviser blandt andet til en rapport fra 2013, som konkluderer, at kombinerer en virksomhed sine egne data med de offentlige ditto, så øger det chancen for at styrke virksomhedens produktudvikling og markedsføring.

Derfor har det også været en streg i regningen, at mange virksomheder har svært ved at finde spændende, offentlige data.

“Billedligt talt ligger de enorme mængder data i frit tilgængelige containere, men vi mangler de værktøjer, der skal til for at fiske data op. Det er en udfordring for særligt de små og mellemstore virksomheder, et problem som Erhvervsstyrelsen nu efterlyser hjælp til at løse,” lyder det fra Anders Hoffmann.

Han peger på, at eksempelvis kan offentlige data bruges i en app til håndværkere, som skal have hjælp til at finde rundt i BBR-registret og i kommunens lokalplaner.

Deltag her
Helt praktisk har Erhvervsstyrelsen oprettet en hjemmeside i den såkaldte Challenges-konkurrence, hvor du læse mere om reglerne, se tilgængelige datasæt og ikke mindst tilmelde dig.

Som deltager skal du have et CVR-nummer og bruge mindst ét sæt offentlige data i din løsning. Samtidig skal du som deltager også kunne redegøre for forretningspotentialet i din ide.

Konkurrencen åbner den 19. oktober og løber frem til 16. november klokken 12, hvorefter de fem bedste idémagere får lov til at pitche deres koncepter foran en jury, som endnu ikke er udpeget.

Personen/virksomheden med den bedste og mest gennemarbejdede idé vinder de 100.000 kroner.

Læs også:

Syv it-folk opsiger jobbet: Går efter data-guldet

Carpe (diem) – de offentlige data

Nye digitale vinde blæser over Christiansborg.

For omkring Folketinget officielle åbning i denne uge  har Computerworld været i kontakt med flere it-politikere for at høre, om lovgivningen skal simplificeres og dermed gøres mere it-venlig. 

Læs også: Skatteminister efter EFI-skandalen: Juristerne skal gøre loven mere it-venlig

Ordførere fra begge sider af Folketingssalen ønsker, ja, flere kræver sågar, at den danske lovgivning bliver kigget efter i sømmene for at gøre den mere digitaliseringsparat uden alt for meget kludetæppe-væveri i lovteksten.

Med Skat som skræmmeeksemplet på, hvor galt det kan gå ved at ‘sætte strøm til en kompleks lovgivning’, vil det være en kæmpe fordel, hvis lovgivningen kunne forsimples, så den passer til vores it-baserede virkelighed, lyder det fra politikerne.

S og R: På tide med it-venlig lovgivning
It-ordfører fra Socialdemokraterne, Karin Gaardsted, udtrykker ønsket om en mere it-venlig lovgivning på følgende måde:

“Det er på tide at gennemgå lovgivningen for at gøre platformen for en langt større og langt bedre digitalisering mulig. Det betyder, at man også i lovene tager udgangspunkt i det, som it kan bidrage med,” udtaler Socialdemokraternes it-ordfører Karin Gaardsted til Computerworld.

“Jeg vil gerne understrege betydningen af, at der netop bør være tale om grundlæggende ændringer og ikke bare knopskydninger. It skal have mulighed for at være basisredskabet og ikke blot et ekstra redskab, som er ‘kommet til senere’,” fortsætter hun.

Grundtonen er enslydende hos Socialdemokraternes tidligere regeringspartner Radikale Venstre.

Her peger partiets it-ordfører Ida Auken også på en lang række fordele i en simpel og dermed mere it-venlig lovgivning uden for mange særtilfælde.

“Min eneste bekymring vil være, at man skal passe på, at man ikke skaber et nyt stort bureaukratisk monster ved at beslutte, at nu skal al lovgivning revideres med det for øje,” lyder det fra Ida Auken.

Hun understreger, at forandringen kommer til at ske i bidder, og derfor kan man lige så godt tage de første mundfulde nu.

Fint nok, men pas nu på…
Hos Venstre på højrefløjen ønsker it-ordfører Torsten Schack Pedersen også lov-ændringer.

“It er næppe en døgnflue, og alting bliver mere og mere digitalt. Så det er helt oplagt at kigge på at simplificere lovgivningen, så det passer med vores digitale virkelighed,” lyder meldingen fra Venstres it-ordfører.

Samtidig advarer Torsten Schack Pedersen mod, at en alt for it-venlig lovgivning kan gå udover retssikkerheden.

“Vi skal ikke reducere kompleks lovgivning til fire linjers tekst, for vi lever trods alt i et retssamfund,” siger han.

Venstres it-ordfører understreger også, at det ikke bør være it-systemernes beskaffenhed, der kommer til at definere lovgivningen. 

Den udmelding møder møder opbakning hos Enhedslistens it-ansvarlige politiker, Rune Lund.

“Loven skal ikke ændres efter den tilstedeværende software. Det bør være softwaren, der retter sig efter lovene. Men det er sundt at se det hele foroven, og hvis der i den sammenhæng også skal lovændringer til, er det bestemt noget, der skal kigges på,” siger Rune Lund til Computerworld.

Udsagnene om mere it-venlig lovgivning med mere effektive systemer hos Skat og i andre myndigheder bakker Dansk Folkepartis it-ordfører Jan Rytkjær Callesen op omkring.

Han nævner samtidig, at offentlige selvbetjeningssystemer og tiltag som digital post rettet mod borgere og virksomheder meget gerne må blive mere blive mere brugervenlige i samme hug.

Det kræver en sand revolution
Alternativets it-ordfører René Gade med en fortid som blandt andet account director hos digitalbureauet Creuna er ikke bange for at tale om, at der skal en decideret digital revolution til for at få moderniseret lovgivningen.

Første skridt til slagmarken bliver ifølge René Gade at på få et decideret it- og digitaliseringsudvalg på Christiansborg, som der i dag ikke findes med henvisning til, at it gennemsyrer flere ressortområder.

“Vi bliver altså nødt til at tage digitaliseringen seriøst og udpege et samlende punkt i form af et udvalg, hvor vi kan indhente de rigtige kompetencer og viden til det høje ambitionsniveau, vi skal have i Danmark,” siger René Gade.

Hans vision er, at Danmark bygger agile, centrale systemer, som kommuner og regioner kan udvikle og tilpasse deres systemer til mod borgere og virksomheder.

“Potentialet er kæmpestort, for vi kan spare meget, meget store beløb ved at gøre lovgivningen mere simpel og dermed også mere digitaliseringsvenlig. Men det er altså en revolution i lovgivningen og holdningsmæssigt i den offentlige sektor, der skal til. Det kræver tillid og agilitet,” siger Alternativets it-ordfører.

Computerworld har været i kontakt med it-ordførerne fra Enhedslisten, Socialdemokraterne, Alternativet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Venstre med en samlet mandatskare på 149 ud af 179.

Det har desværre ikke været muligt at indhente en kommentar fra it-politikerne hos SF, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Læs også: 

Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

Kom med bag kulissen: Sådan prøver TDC og Microsoft på at ændre lovgivningen

Velkommen til den nye regering: Her er fem it-opgaver, som regeringen (snarest) bør se på

Microsofts nye bærbare, kaldet Surface Book, stjal måske meget af opmærksomheden ved lanceringen forleden dag.

Men de to nye telefoner Lumia 950 og Lumia 950XL med Windows 10 er mindst lige så interessante, og med en lanceringsdato i november er de heller ikke langt væk.

Eksisterende ejere af Windows-telefoner, der er parate til Windows 10, skal dog regne med at vente til udgangen af 2015.

Som svar på et spørgsmål på den officielle Facebook-side for Microsoft Lumia-telefoner, angiver Microsoft, at opdateringerne vil starte i december 2015. Men ikke hvornår i december.

For at kunne opdatere din Windows-telefon skal du have version 8.10.14219.341 ellere senere (også kendt som Lumia Denim) og have 8 gigabyte ledig på telefonen.

Telefonerne, som ser ud til at få Windows 10 først, er Lumia 430, Lumia 435, Lumia 532, Lumia 535, Lumia 540, Lumia 635 (1 GB RAM), Lumia 640, Lumia 640 XL, Lumia 735, Lumia 830, og Lumia 930.

Listen er dog ikke endelig og flere kan nå at blive tilføjet inden december-udrulningen.

Continuum lokker i version 10 
Når Windows 10 er en spændende opdatering for nuværende Windows-telefon-ejere, skylder det ikke mindst Continuum-funktionen.

Continuum for Phones er Microsofts løsning på, hvad al den processorkraft, som der kan presses ind i en telefon nu til dags, skal bruges til.

Sammen med en docking station – Microsoft sælger selv en til omkring 800 kroner – kan du tilslutte din Lumia 950/950XL-telefon, så den kan køre et næsten identisk Windows-miljø, som du gør det på en Windows 10-computer. 

Understøttelsen af Continuum hos de ældre telefoner er dog lidt usikker, da Microsoft tidligere har sagt, at det i sidste ende kommer an på telefonens hardware.

Mere info: Du kan læse mere om, hvorfor mobiltelefoner, som kan fungere som desktop-computere, er rigtig interessante – se analysen her

Morten Bentzen overtager direktørposten i Telia i Danmark efter Søren Abildgaard, der i stedet har fået en toppost i hovedkoncernen i Sverige.

Som vi kunne fortælle tidligere på dagen, stopper Søren Abildgaard som administrerende direktør i Telia i Danmark.

Han er i stedet udnævnt til chief commercial officer i Telias svenske hovedkoncern, TeliaSonera. Læs om det her.

Dermed bliver der plads i den danske direktørstol til Morten Bentzen, der hidtil har været direktør for Telias erhvervsforretning.

Han har endnu kun haft ganske kort tid til at vænne sig til tanken om at skulle være direktør i Telia, fortæller han til Computerworld. 

“Jeg skrev under på min kontrakt i fredags, så det er det tempo, tingene sker med.”

“Jeg har ikke haft meget tid til at sætte mig ned og tænke over tingene, men jeg har jo været med i rigtig mange år. Jeg har siddet med i direktionen i alle de fem år, hvor Søren har været direktør,” siger Morten Bentzen. 

Læs også: Telias administrerende direktør stopper – afløseren er udnævnt

Den nye Telia-direktør varsler derfor heller ikke de store forandringer, men vil derimod holde fast i den linje, Telia har kørt efter under Søren Abildgaard:  

“Den måde, vi har håndteret det på – ønsket om at have tilfredse kunder og ordentligheden – kommer fra både Søren og jeg.”

“Så på den måde kommer der ikke til at være de store forandringer for vores kunder.” 

“Men vi er jo på en rejse i Telia: På erhverv har det været de ekstra value added-services, ICT-services, ligesom value også gælder på consumersiden og så selvfølgelig tv-retningen, som vi selvfølgelig også fortsætter med,” siger Morten Bentzen.

Tager over efter kollapset fusion
Du overtager styringen med Telia i Danmark få uger efter, at jeres fusionsplaner med Telenor faldt til jorden. Hvilke udfordringer giver det dig og Telia?

“Det er klart, at vi arbejdede rigtig hårdt på de her fusionsplaner sammen med Telenor, og så skal man selvfølgelig sadle om. Vi skal i en anden retning.”

“På den anden side har det også vist mig, hvor meget vores organisation egentlig kan.”

“Vi har nogle fantastiske medarbejdere, der har drevet Telia som en selvstændig virksomhed under hele det her projekt.”

“De har skabt en masse resultater – og samtidig har de lagt en masse ressourcer i at prøve at skabe denne her fusionerede enhed.”

“Hvis jeg kan få lov til at bruge alle de ressourcer til at tænke fremad i markedet, er jeg ikke i tvivl om, at vi nok skal klare os godt.”

Vil først og fremmest holde balancen
Hvad bliver det første, du tager fat på som ny administrerende direktør i Telia Danmark – hvad ligger øverst i bunken?

“Jeg har ikke nogen bunke endnu, for som sagt så startede det hele for meget kort tid siden.”

“For mig handler det nu mest af alt om at give den tryghed i, at vi fortsætter den positive bølge, vi har redet på rigtig længe.”

“Når man surfer og er oppe på bølgen, skal man sørge for at balancere, og det er virkelig mit håb, at jeg sammen med alle medarbejderne kan blive ved med det,” siger Morten Bentzen til Computerworld. 

Læs også:

Telias administrerende direktør stopper – afløseren er udnævnt