Monthly Archives: October 2015

Apples nye iPhone 6s er blevet rost for mange ting i anmeldelserne, men mobil-antennens kvalitet bør ikke være en af dem.  

Professor Gert Frølund fra Aalborg Universitet har endnu engang stået i spidsen for en test af mobil-antenner, og denne gang indgår den nye iPhone 6s fra Apple.

“Jeg havde ikke forestillet mig, at den var så ringe. Det overrasker mig meget,” siger han til DR Kontant, der bringer hele listen med de testede smartphones.

Læs også: Her er alle anmeldelser af den nye iPhone 6s: Er den de mange penge værd?

Konkret lander iPhone 6s på en 30. plads ud af 37 testede smartphones.

DR skriver, at antennen i iPhone 6s på en skala fra A til G, hvor A er bedst og G er dårligst, bedømmes til F.

“Jeg troede, den ville havde forbedret sig i forhold til 6′eren,” siger Gert Frølund til DR og forklarer, at det faktisk er det modsatte, der er tilfældet – for iPhone 6 ligger på plads nummer 24 i testen, dog også med karakteren F.

Sådan klarer andre telefoner sig
Det er dog værd at bemærke, at iPhone 6s trods alt klarer sig bedre end både iPhone 5s, iPhone 5 og iPhone 5c, ligesom den ligger bedre placeret på Gert Frølunds liste end eksempelvis Nokia Lumia 925 og Samsung Galaxy SIII.

Karakteren F, som iPhone 6s altså tildeles, er også at finde hos produkter som Nokia Lumia 820 og Samsung Galaxy SII.

Øverst på listen med karakteren A finder man telefoner som Samsung S5, Sony Xperia Z, Samsung S6 og Sony Xperia Go.

En ikke uvæsentlig detalje er dog, at testen er foretaget på GSM 900-frekvensbåndet og går på, hvor god telefonen er at tale i.

Et andet billede kan vise sig, hvis man målte på telefonens evne til at udnytte de tilgængelige datahastigheder på 4G-nettet optimalt.

Antenner er vigtige – men ikke det eneste vigtige
Det er langt fra første gang, at der sættes fokus på problemet med, at alt for mange smartphones og mobiler har for dårlige antenner.

Problemstillingen er ikke bare relevant for den enkelte forbruger, men har også længe irriteret telebranchen, der investerer milliarder i mobil-netværk.

Problemet er, at kunderne, når deres telefon har svært ved at fange netværket, formentlig ofte bebrejder teleselskabet, selv om det kan være selve mobilen, der har et problem.

Når det er sagt, så er det værd at tilføje, at antenneforholdene naturligvis også er meget forskellige rundt omkring i landet, og at der sågar kan være store forskelle fra gade til gade i samme by.

Samtidig skal man huske på, at en smartphone som bekendt bruges til mange forskellige ting, og at det derfor er den samlede kvalitet og brugbarhed, der i sidste ende vil være afgørende for, om en bruger bliver mest tilfreds med det ene eller det anden produkt.

Læs også:

Her er alle anmeldelser af den nye iPhone 6s: Er den de mange penge værd?

Kæmpe test af mobil-antenner: Sådan klarer din mobil sig

Opråb: Apple, Nokia, HTC og Samsung har antenne-problemer

På statslige servere og computere ligger tonsvis af data, der ved hjælp af flid, indsigt og forretningsforståelse kan veksles til mange klingende, danske kroner.

Den chance for indtjening har eksempelvis it-konsulentselskabet Septima grebet, efter væsentlige grunddata som CVR-registret og Geodatastyrelsens højdemodeller blev frikøbt af staten og lagt ud til fri download i starten af 2013.

For virksomheden blev stiftet netop på grund af og på samme tidspunkt som frikøbet af disse værdifulde datasæt i januar 2013, og selskabet omsatte sidste år for knap seks millioner kroner.

Læs også: Syv it-folk opsiger jobbet: Går efter data-guldet

Siden stiftelsen 1, januar 2013 er der kommet fire nye medarbejdere til, og gjort plads til endnu flere i selskabets lokaler på Strøget i København.

“Vi er lige gået i gang med at bestille nye skriveborde, for vi regner med, at væksten fortsætter,” forklarer medstifter og partner i Septima, Hans Gregers Petersen til Computerworld.

Data arbejder i jorden 
Han fortæller, at CVR- og højdemodelsdata blot er et lille udsnit af de offentlige, gratis data, som selskabet gør brug af.

Også GeoDanmarks tekniske kort med præcision ned til 10 cm for placeringen af eksempelvis åer, vandløb og industribygninger samt luftbilleder er blandt de datasamlinger, som ryger igennem Septimas elektroniske databehandling.

Disse data benytter Septima blandt andet til at bygge software-løsninger, der kan simulere, hvordan regnvandet løber omkring en ejendom, hvis der er meget eller lidt nedbør i kortere eller længere perioder.

Resultaterne af disse data-simuleringer er eksempelvis vigtige for Skats ejendomsvurderinger, og kan også sælges til forsikringsselskaber, der er interesserede i at kende risici ved skybrud.

“Hvis vi eksempelvis sælger vores produkter til et forsikringsselskab, så beriger vi deres modeller med vores ekspertviden og brug af offentlige data,” forklarer partner i Septima, Hans Gregers Petersen.

Hvad skal vi gøre ved oversvømmelser? Ovenstående kortudsnit af et område i Køge viser en beregning af, hvor meget havet skal stige, før området bliver oversvømmet. Ved hjælp af Septima-software kan kommunerne selv indsætte data, så de kan se konsekvenserne ved at hæve en vejs midterrabat, eller etableringen af en sluse eller pumpe forskellige steder på kortet. “Beregningen af et scenarie tager under fem minutter, så selv de skøreste ideer kan hurtigt prøves af,” forklarer Hans Gregers Petersen fra Septima.

Et andet eksempel er den optimale placering af en gylletank ude på en mark. For hvis der går hul på skidtet, skal gyllen kunne løbe forsvarligt væk uden at ramme alt for mange jordbærbed og stadsstuer på vej i jorden.

Til denne slags opgaver benytter Septima også andre datasæt som eksempelvis jordartskort for at se, om gylletanken er placeret i muld, på sandjord eller i kridtjord.

“Vi kan se og simulere mange forskellige scenarier med offentlige data, og folk er typisk interesserede i at se worst case-scenarier,” siger Hans Gregers Petersen.

Da forskellige kommuner har forskellige landskaber, abonnerer flere kommuner på specifik viden om placering af diverse konstruktioner i det ganske landskab inden for netop deres kommunegrænse.

Mere vil have meget mere
Trods statens noget brogede udbud og tilgængelighed af offentlige data med et ukendt vækstpotentiale på hundredemillionvis af kroner har Hans Gregers Petersen mange roser til overs for statens arbejde med de frie datasæt.

“Vi benytter mange datasæt fra Erhvervsstyrelsen og Geodatastyrelsen, som har gjort et kæmpe stykke arbejde med at gøre data tilgængelige på en brugbar facon. Men efter frikøbet af CVR, højdemodellen og de gratis regnskaber vil mere jo have mere,” siger han med et smil.

Læs også: Staten helt blank på gevinsterne ved at give gratis data væk

Det mere, som han specifikt efterlyser, er data Bygnings- og Boligregistret (BBR), som kunne udvide Septimas produktportefølje.

Læs også: Sådan kan Danmark tjene milliarder på ubrugte data

Hans Gregers Petersen har tidligere arbejdet professionelt med den slags anonymiserede sundhedsdata, og han forstår godt modviljen, selvom han insisterer på, at så længe staten gør sit arbejde sobert, er der ikke noget at frygte af hensyn til privatlivets fred.

“I visse områder af København ville man eksempelvis kunne se, at der signifikant større udbredelse af tuberkulose. Det skyldes nok, at der i disse områder er flere hjemløse end andre steder,” siger han.

Udover sundhedsdata og hus-data har staten også luftet muligheden for at udbyde finansielle data og forsikringsdata, men indtil videre har regnskaber, kortdata i alle former og CVR-registreret været blandt de mest efterspurgte datasæt.

Tungt at danse med kommunerne
At de åbne datasæt er noget, som alle kan gå i gang med, er pensionisten Tine Müller vel nok et af de bedste eksempler på.

Hun vandt i 2010 konkurrencen ‘Offentlige Data i Spil’ med sit projekt ‘Find nærmeste toilet’, hvor datasættene stammer fra kommunernes data over offentlige toiletter.

Læs om ny data-konkurrence: Brug offentlige data og vind 100.000 kroner

Den daværende efterlønsmodtager Tine Müllers forudsætninger, inden hun gik i gang med projektet, var et daghøjskolekursus i HTML og CSS, som siden er blevet suppleret med Drupal-onlinekurser og -selvstudier.

Siden har hun fået hjælp fra to unge udviklere til at få ideen, data og toiletvejviseren over på en decideret mobil-app ‘FindToilet’ – først til Android og senest i sidste uge også til iOS.

Målgruppen for disse apps er landets 98 kommuner og ikke mindst deres tissetrængende borgere.

I dag samarbejder hun med en lille snes af kommunerne, men det er også en halvsej vej at komme dertil, hvor hun kan tjene penge på app’en, fortæller hun.

“Jeg skal jo være udvikler, PR-afdeling og dataekspert. Jeg er jo bare en tissetrængende, gammel kone, der også gerne vil tjene nogle penge på alle de timer, som jeg har brugt. For det tager jo gerne flere måneder at komme i kontakt med kommunerne,” siger Tine Müller til Computerworld.

“Når man henvender sig til en kommune for at få udleveret data, får jeg typisk efter lang ventetid nogle excel-ark udleveret, hvor data skal renses. Hos en kommune fik jeg data udleveret efter tre måneder, men handicaptoiletterne var markeret forkert, og 80 andre toilettet havde samme koordinater,” fortsætter hun.

Derfor har hun nu bygget backenden således, at kommunerne selv kan indlæse deres toiletdata direkte i hendes system, så disse toiletdata ikke findes på 147 excel-ark i formatter, der først skal renses, før de kan bruges.

Håbet er nu, at kommunerne slår til med et godt tilbud på at abonnere på Tine Müllers toilet-kort indpakket i mobil-apps som en service over for borgerne.

“Ja, jeg vil jo gerne tjene to millioner kroner på dette her, og de søde, unge mænd, der har hjulpet mig med mobil-apps, skal jo også gerne tjene lidt på det. Hvordan jeg skal tjene penge på det, skal jeg dog nok have lidt hjælp til,” lyder det fra folkepensionisten Tine Müller.

Læs også:

Sådan vil medicinbranchen udnytte dine sundhedsdata

Så er Big Data ved at være overstået

Google flytter nu Gmail helt over på validerings-systemet DMARC, der blandt andet skal hindre email-spoofing og -phishing.

Det betyder, at de fleste af de store leverandører af web-email til næste sommer vil have implementeret DMARC, skriver Threatpost.

Google annoncerer beslutningen på DMARC-organisationens hjemmeside.

“Google er dedikeret til email-autentificering. I juni 2016 vil vi tage et stort skridt ved at flytte gmail.com over på DMARC,” udtaler John Rae-Grant, der er lead product manager for Gmail.

Han fortæller samtidig, at Google også vil understøtte ARC-protokollen, Authenticated Received Chain.

“Flere og flere virksomheder har taget DMARC og email-autentificering i brug i de seneste år, og flere leverandører og service providere tilføjer den nødvendige support til deres produkter for at kunne gøre udbredelsen mere simpel,” udtaler Steven Jones, der står i spidsen for DMARC.org samtidig.

Opgraderer i kampen mod de it-kriminelle
DMARC står for Domain-based Message Authentication, Reporting and Conformance.

En række virksomheder og organisationer bakker op om DMARC, der grundlæggende er en række politikker, teknologier og protokoller, der skal gøre emailen mere sikker.

Det gælder eksempelvis beslyttelsen mod phishing og email-spoofing, hvor de kriminelle får ofrene til at hoppe på falske mails ved at anvende tilsyneladende ægte, troværdige afsender-adresser.

Den type snyd kan skiftet til DMARC være med til at sætte en stopper for.

For et par måneder siden annoncerede Google ligeledes, at selskabet implementerer nye algoritmer til at sortere spam mail fra i Gmail-indbakken.

Det sker i form af en kunstig intelligens i email-systemet – læs mere om det her.

Læs også:

Disse danskere klikker mest på phishing-beskeder

Googles nye superkode skal luge ud i din spam-post i Gmail

Omstillingen til at sælge cloud-løsninger har båret frugt for det århusianske ERP-hus Elbek & Vejrup, som i sit seneste regnskab kan notere en vækst i omsætningen på otte procent til 112 millioner kroner.

Nede på bundlinien er nyhederne endnu bedre med et overskud før skat på 14,8 millioner kroner. Det er et plus på 70 procent sammenlignet med året før.

Både væksten og det pæne overskud er ifølge koncernchef Niels Elbek resultatet af flere års arbejde med at omlægge firmaets forretningsmodel til løsninger, der er baseret på cloudteknologi.

Sælger man cloud-ydelser, betaler kunderne typisk et fast månedligt beløb på samme måde som i et abonnement. Betalingen afhænger også ofte af, hvilke produkter og services, man som kunde benytter sig af.

Det er smart for kunden, som tidligere lagde hele sin betaling på en gang.

Men for leverandøren er det dyrt at skulle vente i to, tre eller fire år, før pengene er hentet hjem. Det kræver både en stor pengekasse, og høj kvalitet, da man ellers risikerer, at kunden undervejs søger nye græsgange.

Har knækket nødden
Netop den nød har Elbek & Vejrup nu tilsyneladende knækket. Men det har samtidig krævet massive investeringer bygge it-løsninger, der understøtter kundernes strategi og forretningsprocesser.

“40 procent af vores omsætning kommer nu fra abonnementsindtægter. Det er rigtig dyrt for os som leverandør. Det er et spørgsmål at have de rigtige løsninger, så vi kan skabe den volumen, der skal til at for at etablere sig på de betingelser, som gælder for en cloudbaseret forretning,” siger Niels Elbek.

Han fortæller, at firmaet samtidig har haft vinden ryggen med en heldig kombination af øget efterspørgsel fra eksisterende kunder og tilgang af nye.

Ifølge Niels Elbek er Elbek & Vejrup nu Danmarks største forhandler af det Microsoft-baserede ERP-system NAV (tidl. Navision, red.). Det gør det også nemmere at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, siger Niels Elbek.

“Nu har vi nået en størrelse, hvor vi kan være en naturlig partner for både mindre, mellemstore og de allerstørste kunder.” 

“Hver gang der er et udbud af en projekt, bliver vi spurgt, og det betyder, at vi kan give vores ansatte de faglige udfordringer, de efterspørger,” siger han.

Læs også: Direktør: Derfor sagde jeg sammen med 10 kolleger pludseligt farvel til CGI

Udover hjembyen Aarhus er Elbek & Vejrup nu til stede med i alt seks kontorer fordelt rundt om i landet. Det giver ifølge Niels Elbek en god platform for yderligere vækst i indeværende regnskabsår.

“Vi står rigtig stærkt i markedet, hvor efterspørgslen fortsætter med at stige, og vi har en organisation, som kan forfølge de muligheder, det giver. Så vores klare ambition er fortsat vækst i omsætning og indtjening,” siger Niels Elbek.

Læs også:

Microsoft udskyder aflivningen af dansk softwareklassiker

Massivt pres tvinger Microsoft til at skifte kurs i Danmark

Tilbage i 2010 testede vi her på Computerworld den dengang dugfriske USB 3.0-standard, der fik 2.0-udgaven fra år 2000 til at ligne en pensionsmoden tjenestemand (læs testen her).

Hastigheden, hvormed vi kunne jonglere med data til og fra eksterne diske og hukommelsesnøgler, var kort sagt imponerende hurtig.

Ventetiden på filoverførsler skal naturligvis være så begrænset som overhovedet muligt, så vi tøvede ikke med at give USB 3.0 masser af ros.

I de efterfølgende år har USB 3.0 nydt stor udbredelse, især på bærbare og stationære i mellemklassen og opefter.

Noget mangler
Nu arbejder branchen så for, at den nye USB 3.1-standard vinder udbredelse.

Både Apples nyeste MacBook-generation såvel som et stort udvalg af bundkort og bærbare pc’er har de kompatible stik.

Der mangler imidlertid stadig eksterne diske og flash-lagringsenheder på markedet, der kan udnytte USB 3.1, så indtil videre drager almindelige brugere altså ikke den store fordel af de hurtige stik.

Vi har dog fået fat i en prototype af en ekstern harddisk fra producenten Asus, der indeholder to lynhurtige SSD-diske i en såkaldt RAID 0-konfiguration, der sammen med en et kompatibelt bundkort i vores stationære testmaskine kan belyse, hvad USB 3.1 er i stand til.

Sådan ser stikkene typisk ud på de første eksterne enheder, der er kompatible med USB 3.1. Bemærk det nye kompakte Type-C-stik. Klik for at se et større billede.

“SuperSpeed+”
Med USB 3.0, der også blev kaldt “SuperSpeed”, var den teoretiske båndbredde på maksimalt 5 gbps (gigabit per sekund), svarende til 625 MB/s (megabyte per sekund).

I praksis har de fleste, med en potent ekstern SSD (solid state disk/drive), imidlertid ikke opnået mere end mellem 400 og 450 MB/s, og i vores tidligere test med en ekstern mekanisk harddisk nåede vi ikke mere end knap 140 MB/s, hvilket altså er langt fra at udnytte grænsefladens potentiale.

Begrænsningen skyldes en del forskellige faktorer – blandt andet at noget af båndbredden benyttes til at sikre, at de korrekte data er blevet overført, altså en form for “fejlsikrings-buffer”.

Med 3.1, der i stedet lystrer navnet “SuperSpeed+”, bliver den teoretiske hastighedsgrænse så fordoblet fra 5 til 10 Gbps svarende til 1.250 MB/s.

Over 1.000 MB/s lyder vildt i de flestes ører, men det er da også – indtil videre – et teoretisk fremtidsscenarie. Realistisk skal du nemlig ikke forvente mere end ca. 700 MB/s her og nu, da der stadig gemmer sig flaskehalse, som skal reduceres via kommende optimeringer.

To varianter af USB 3.1
For at gøre forvirringen total skal vi fremhæve, at producenterne af uransagelige årsager har valgt at indføre to udgaver af USB 3.1, så du skal kigge dig særdeles godt om, inden du køber ny computer eller enhed med “USB 3.1″.

Den findes den “rigtige” USB 3.1-standard, også kaldet “SuperSpeed+” eller “USB 3.1 gen. 2″, og så en noget mere blodfattig variant af selvsamme, der blot er en opgraderet udgave af USB 3.0, som lystrer navnet “USB 3.1 gen. 1″.

Sidstnævnte må nøjes med den halve hastighed som beskrevet herover, selv om der stadig er tale om et forbedret stik – med de egenskaber, det er “født” med.

Den nyeste MacBook fra Apple er “kun” udstyret med en “light”-variant af USB 3.1, mens flere kommende bærbare pc’er baseret på Intels Skylake-arkitektur netop er udstyret med den fulde implementering af USB 3.1 – nemlig generation 2.

Du kan vende det nye datastik, som du lyster. Klik for at se et større billede.

Hurtigere mobil-opladning
Hastighedsløfterne er dog ikke de eneste fordele, der følger med den “ægte” implementering af den nye standard.

En USB 3.1-port kan i teorien levere langt mere strøm – faktisk så meget som 100 watt ved 5 ampere og 20 volt, så du i teorien kan lade din fremtidige bærbare computer op via USB-stikket.

Noget, som ejere af Apples nyeste 12 tommer-MacBook allerede har glæde af.

Sagt på godt dansk kan det på sigt betyde døden for den gammeldags bærbar-oplader, og du vil naturligvis også kunne oplade kommende smartphones og tablets langt hurtigere med den nye grænseflade. Det afhænger dog helt og holdent af den enkelte producents implementering.

Daisy-chaining
En anden fordel ved USB 3.1 er, at du i teorien vil kunne benytte dig af såkaldt daisy-chaining (seriel ledningsføring), som man kender fra Thunderbolt – altså at der kan tilkobles eksempelvis en ekstern harddisk, som der kan kobles endnu en USB 3.1-enhed til, og så videre.

Endnu mangler vi dog at se konkrete produkter, der udnytter den nye teknologi.

Tre generationer af USB-standarder på samme bagpanel. Klik for at se et større billede.

Vi har testet med dette X99-baserede bundkort fra Asus, der er udstyret med de nye USB 3.1-tilslutninger. Klik for at se et større billede.

I testen af den kontinuerlige datahastighed, der illustrerer hastighedspotentialet, hvis du overfører én stor fil på en gigabyte, læsehastigheden knap 64 % hurtigere i testprogrammet CrystalDiskMark i USB 3.1-standardens favør. Skrivehastigheden er knap 53 % hurtigere. Det er langt fra de teoretiske hastigheder, men alligevel en markant forbedring. USB 2.0-standarden er inkluderet af nostalgiske årsager. Klik for at se et større billede.

Nye forbindelser
Der findes adskillige former for USB-stik. Normalt skelner man mellem USB Type-A, der er det flade, rektangulære stik, man kobler til den bærbare eller stationære computer. Det er gået igen på tværs af USB-generationer – lige fra USB 1.1 til 2.0 og 3.0 – og er dermed sikret kompatibiliteten.

USB Type-B betegner den anden ende af stikket, altså det, du indsætter i din printer, smartphone/tablet eller eksterne harddisk.

Type-B findes i et væld af udgaver, lige fra den halvstore udgave, der typisk sættes i printeren, til Mini- og Micro-USB-stiktyperne, hvor sidstnævnte – også kaldet Micro-B USB 3.0 efterhånden nyder størst udbredelse på vores smart devices.

Med USB 3.1 skal vi forholde os til endnu et stik – USB Type-C.

Det kunne lyde som en unødig komplikation på et marked, hvor gennemsnitsbrugeren allerede er godt forvirret, men det nye kabel er overraskende godt. Modsat de gamle stik kan det drejes 180 grader og stadig indsættes uden problemer. Stikkets fysiske fremtoning minder om en raffineret udgave af førnævnte Micro-B-stik.

Med Type-C behøver der ikke at være forskellige stik i hver ende af kablet – der kan i princippet være det kompakte Type-C i begge ender.

Indtil videre er et “rent” USB 3.1/Type C-miljø dog noget ude i fremtiden, så de typiske kabler er udstyret med USB Type-A i den ene ende og Type-C i den anden. Det gælder også for den eksterne disk fra Asus, vi har brugt til testen i denne artikel.

Indtil videre må vi altså jonglere lidt med adaptere og adapter-kabler, når USB 3.1-enheder skal kobles til “gamle” stiktyper, men på sigt bør det blive helt unødvendigt, også når fremtidige USB-generationer gør deres indtog.

Konsortiet bag USB-standarden er nemlig enige om, at Type-C også skal være standarden fremover på tværs af apparater og enheder.

Vi har ligeledes testet den tilfældige læse- og skrivehastighed, hvor data er opbrudt i segmenter bestående af 512 kilobyte. Sammenlignet med dagligdagsbrug minder det om en situation, hvor du overfører mange mindre filer i træk til og fra den eksterne disk – fx feriebillederne eller en stor dokumentmappe. Klik for at se et større billede.

Detaljerede benchmark-resultater fra CrystalDiskMark. Klik for at se et større billede.

OG med USB 3.1

Ydelse og konklusion
USB 3.1-standarden skilter med dataoverførsler, der er op til dobbelt så hurtige som forgængeren, USB 3.0. De luftlag når vi ikke helt op på i vores test, som diagrammerne viser, men en mærkbar forbedring er der dog tale om:

Fremtiden lover godt
Under optimale vilkår ser vi en læsehastighed på knap 680 megabyte pr. sekund, hvilket kun er lidt over halvdelen af det teoretiske loft for USB 3.1-standardens formåen.

I Asus’ eget testlaboratorium nåede man op på en læsehastighed på godt 850 megabyte pr. sekund, hvilket ganske vist er mere, end vores udstyr præsterede, men stadig et stykke fra den fordobling, vi kunne drømme op.

Endnu er der altså ikke grund til at hæve armene op over hovedet i jubel og råbe “heureka!”, men på sigt kan USB 3.1 (generation 2, vel at mærke) bliver særdeles interessant – når de eksterne lagringsenheder får en overhaling, så det lynhurtige stik kan udnyttes til fulde.

Og selv om vores målte hastighed ikke viser en fordobling i den nye standards favør, er der alligevel tale om en mærkbar forbedring i hverdagen.

Skal du købe ny computer, hvad enten det er pc eller Mac, giver det derfor god mening at sikre dig, at USB 3.1/Type-C er inkluderet.

Er du Mac-mand, må du nøjes med en opgraderet USB 3.0-forbindelse i “USB 3.1-klæder”, mens stadig flere pc’er har de ægte USB 3.1- stik, der virkelig kan sætte skub på dataoverførslerne.

Naturligvis vil ældre USB-enheder baseret på USB 2.0 og 3.0 desuden kunne præstere deres optimale, da der er “højt til loftet”, og du vil være klar, når producenter såsom SanDisk, Western Digital, LaCie, Seagate o.l. lancerer en ny generation af eksterne enheder.

Læs også:

Oversigt: Seks slanke og fede bærbare – det får du for pengene

Apple er klar med den første opdatering til selskabets splinternye styresystem, OS X 10.11.1 El Capitan, der blev udgivet fornylig.

Det kan du læse mere om her: Apple klar med spritnyt Mac-styresystem: Nu begynder kampen mellem El Capitan og Windows 10

Opdateringen indeholder en række rettelser til det nye styresystem, herunder en løsning på det problem, som Apple har haft med Microsofts populære kontorprogram, Office 2016.

Umiddelbart efter lanceringen af El Capitan stod det nemlig klart, at styresystemet i mange tilfælde ikke kunne håndtere Office 2016, som fik mange Mac-computere til at crashe og fryse.

Det kan du læse mere om her: Ups: Office 2016 får splinternyt Mac-styresystem til at crashe.

Microsoft og Apple meddelte for knapt tre uger siden, at parterne i fællesskab arbejdede på en hastig løsning på problemet.

Dengang havde de ikke noget bud på, hvor lang tid det ville tage at fikse problemet.

Et af flere problemer
På listen over problemer, der løses med den nye opdatering, skriver Apple imidlertid nu “forbedrer kompatibilitet med Microsoft Office 2016.”

Med opdateringen løser Apple ligeledes forskellige problemer i Mail samt problemer med opdateringen til El Capital fra ældre Mac-styresystemer.

De første meldinger om problemet med Office 2016 i El Capitan indløb faktisk allerede i slutningen af juli.

Ventetiden, indtil Apple omsider nu er klar med en løsning, har fået adskillige brugere til at brokke sig – blandt andet på Apples Mac-forum.

Også Microsofts supportforum er efterhånden blevet fyldt med indlæg om problemet, der har ramt mange mennesker.

Du kan se den lange tråd her.

Det har længe været uklart, om fejlen har ligget hos Apple eller Microsoft. På begge sider har fans og følgere peget på den anden part som den mest sandsynlige skurk.

Microsoft antydede dog for nylig, at problemet skyldtes en fejl i Apples software, og at Microsoft ‘aktivt samarbejder med Apple for at sikre en løsning i den næste opdatering af OS X 10.11 El Capitan.”

Dette understreges da også af, at det er Apple, der udsender en rettelse og altså ikke Microsoft.

Microsoft opfordrer alle til nu at opdatere El Capitan, men undlader omhyggeligt at pege fingre eller udnævne nogen ansvarlig for fejlen.

Således skriver Microsoft-teknikeren Faisal Jeelani, der hele tiden har været synlig i debatten som Microsofts repræsentant, blot, at man ‘bør sikre, at man kører den seneste version af Office (15.15) og El Capitan (10.11.1).

Kamilla Jørning Roost stopper som direktør for Microsofts partner-forretning

Chefen for Microsoft Danmarks partnersalg til SMB-kunder, Kamilla Jørning Roost, har valgt at forlade sin post.

Hendes afløser er allerede fundet. Det bliver Lars Bell, som de seneste to og et halvt år har været chef for Microsofts egen konsulentforretning, i Microsoft Services.

Han har tidligere været vesteuropæisk chef i HP og har desuden en fortid hos IBM og Accenture. Han tiltræder officielt i sit nye job 1. november.

Med den pludselige exit nåede Kamilla Jørning Roost kun at være partnerchef i lidt mere end et år. Men nu er det altså tid til “nye udfordringer”, lyder det fra Microsoft Danmark.

Om hun fortsætter i en anden funktion eller vil søge helt nye græsgange, er der endnu ikke taget stilling til.

Som ny ansvarlig for Microsoft partnerforretning bliver en af Lars Bells store opgaver at finde balancen mellem hensynet til de flere tusinde partnervirksomheder og Microsofts erklærede strategi om at flytte store dele af sin forretning over til cloud-baserede løsninger og services.

Cloud kan gøre ondt
Det har skabt et pres på både partnerne og Microsoft, og Lars Bell erkender, at omstillingen har gjort ondt på en del partnere.

“Hele skiftet fra on premise-løsninger til cloud er udtryk for at kundernes forretning ændrer sig.”

“Der har vi erkendt, at vores forretning skal udvides med noget andet og mere. Nemlig at partnerne og Microsoft sammen tager medansvar for kundernes værdiskabelse. Så jeg forventer, at vi sammen med vores partnere fortsætter den rejse, som hele markedet er i. Det er en rejse, som har gjort ondt nogle steder, men som også har vist nogle rigtig gode resultater,” siger Lars Bell til Computerworld.

Læs også: Ny chef for Microsofts direkte salg: Vi vil ikke træde forhandlerne over tæerne

Han peger i den forbindelse på de alliancer, som Microsoft har indgået med selskaber som Salesforce og VMware, som indtil for nylig var selskabets hårdeste konkurrenter på det globale marked.

“Det er den verden, vi allesammen lever i. De, der er konkurrenter i dag, er partnere i morgen og omvendt. Sådan er det nok også i den partnerkanal, vi arbejder med. De partnere, der har succes, er de partnere, der forstår at tilpasse sig og lave gode alliancer,” siger Lars Bell.

“For os er det vigtigste, at vi får løsningen ud så bredt som muligt. Vi kan i dag gå ud til vores kunder og sige, at deres løsning ikke behøver være et hundrede procent Microsoft, men at vi er i en åben verden, hvor vores produkter også kan bruges sammen med Salesforce eller en IBM-platform,” siger han.

Læs også:

Et helt nyt Microsoft: Satya Nadella står på scenen hos Salesforce og præsenterer iOS-apps

Tre grunde til at Dells splinternye Surface-aftale er en kæmpe-revolution

Den teknologiske udvikling bliver ved med at give kobbernettet større muskler.

Bredbåndshastigheder, der for få år siden slet ikke var inde i kobber-billedet, bliver nu realiseret i forskellige tests rundt omkring i verden.

Det er vigtigt at bemærke, at der er tale om tests – og at det derfor ikke nødvendigvis kan overføres til den kommercielle virkelighed – men ikke desto mindre er det ganske opsigtsvækkende, at den britiske telegigant BT nu kan meddele, at den har opnået en bredbåndshastighed på 5 Gbps via kobber.

Den høje hastighed er opnået ved hjælp af BT’s egen G.fast-teknologi, skriver it-mediet V3 fra England.

Den nyeste version af teknologien, XG.fast, er blevet testet sammen med Alcatel-Lucent i BT’s test-faciliteter i England og Alcatel-Lucents i Belgien.

Det opnåede man i testen
V3 skriver, at de 5 Gbps blev opnået over en strækning på 35 meter, hvilket ifølge BT er rekord for denne type dataoverførsler.

Samtidig har BT opnået 1,8 Gbps over en strækning på 100 meter.

En talsperson fra BT fortæller til V3, at testen viser, at XG.fast fungerer, og at den samtidig beviser, at der stadig er masser af liv i kobbernettet.

Det forklares dog samtidig også, at G.fast-teknologien i den nuværende form først og fremmest er at betragte som en backbone-teknologi.

Ifølge det engelske it-medie kan BT i dag levere kommercielle bredbåndsprodukter på kobbernettet med en download-hastighed på 330 Mbps i visse områder – og det ventes snart at blive øget til 500 Mbps.

Bredbånds-teknologiernes fordele og ulemper 
Herhjemme kunne TDC for nylig annoncere, at selskabet forventer at kunne tilbyde sine 1,3 millioner kunder med coax-kabler bredbåndshastigheder på op til 1 Gbps om et års tid. Læs mere om det her.

Selvom både kobber- og kabelnettet bliver udnyttet stadig bedre, og der dermed opnås højere hastigheder, er der som bekendt mange parametre, der spiller ind, når det handler om bredbånds-teknologiers kvalitet.

Eksempelvis er et centralt spørgsmål, om man også kan levere høje upload-hastigheder, og om latency og stabilitet er på et godt nok niveaeu.   

Læs også:

Bredbåndshastighed er slet ikke alt: Derfor er latency og stabilitet afgørende

Sådan vil TDC levere en gigabit-internet til danskerne

Bredbånds-hastigheder: Så hurtigt skal dit bredbånd være, før det er hurtigt nok

Derfor skal bredbånd være 25 til 30 procent hurtigere hvert år

Derfor er bredbånds-teknologi ikke afgørende: Kabel-bredbånd er i dag 80 procents fiber

Mød en dansk landsby med 1 Gbit/s-bredbånd: Det betyder det for Tranum

Det seneste år har budt på masser af vækst hos de danske it-virksomheder, og der er ikke noget der tyder på, at festen er ved at være slut.

Tværtimod viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, at den danske it-branche formentlig får endnu mere travlt i den kommende tid.

Forklaringen er, at it topper listen over de danske virksomheders kommende investeringer.

Hver fjerde virksomhed vil bruge flere penge i den kommende tid, og it står øverst på listen over kommende investeringer, lyder det i analysen, der er baseret på en undersøgelse blandt 443 af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i oktober 2015.

“Omkring hver fjerde virksomhed forventer at øge deres investeringsniveau, og blandt disse er den vigtigste ting, man vil investere mere indenfor, it. Erhvervslivet lægger således vægt på at høste gevinsterne ved it-investeringer og innovation.”

Læs også: Se de imponerende tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

I analysen, som du kan hente her som PDF, fremgår det det desuden: 

“Samlet set giver undersøgelsen indtryk af, at it-området er et primært fokusområde i virksomhedernes investeringsstrategier for de kommende 12 måneder.”

“Derimod er de mere “klassiske” investeringsområder, herunder i nye maskiner, lokaler, inventar og medarbejdernes humankapital i mindre grad i fokus i forhold til, hvad virksomhederne vil foretage merinvesteringer indenfor henover den kommende tid.”

“Dette fokus på it-investeringer afspejler givetvis, at it ikke bare har en afgørende betydning i forhold til generelle interne processer, gående fra for eksempel lagerstyring til informationsudveksling til gængs kontor-software, men i stigende grad er en integreret del af mange virksomheders forretningsmodeller og definerende for, hvordan man opererer på et marked,” skriver Dansk Erhverv.

Så godt går det i it-branchen
Janus Sandsgaard, fagchef for IT og digitalisering i Dansk Erhverv, udtaler desuden:

“Tallene afspejler, at danske virksomheder har fået stor appetit på at investere i it. Det er rigtigt set, for de digitale teknologier rummer en stor portion af den konkurrencekraft, som danske virksomheder har brug for i dag og fremover.”

“Der sker væsentlige ændringer i konkurrencebilledet i disse år. Nye forretningsmodeller og helt nye aktører opstår i kølvandet på de digitale teknologiers muligheder. Eksisterende spillere kan ikke vide sig sikre, selvom de måske i dag sidder med et godt marked, og man investerer for at holde sig på forkant,” lyder det videre.

Det øgede fokus på it-investeringer smitter naturligvis også af på regskaberne hos de danske it-virksomheder.

I Computerworlds Top 100-undersøgelse, hvor 453 danske it-virksomheder indgår, fremgår det, at virksomhederne i forrige årsregnskab (2013) samlet set præsterede set et resultat før skat på 7,4 milliarder kroner i afrundede tal.

I 2014-regnskaberne var resultatet før skat hos de 453 virksomheder samlet set steget til 8,1 milliarder kroner.

Det er, hvis man regner efter med udgangspunkt i de specifikke tal, en vækst i resultat før skat på 8,3 procent.

Læs også:

Se de imponerende tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Når man opretter en adgangskode på en webtjeneste, får man ofte besked på, at adgangskoden skal bestå af store og små bogstaver og gerne også tal for at være så sikker som muligt.

Men det råd/krav er efterhånden noget forældet.

Ønsker man en ekstra stærk adgangskode, er det et andet sted, man skal fokusere, skriver MIT Technology Review.

Forskning viser nemlig, at det er langt mere effektivt at satse på en lang adgangskode og samtidig inkludere symboler.

“Angrebene er langt mere sofistikerede nu, og disse best practice modforanstaltninger er lidt ude af sync,” udtaler Matteo Dell’Amico fra Symantec Research.

MIT Technology Review skriver, at hacker-software, der forsøger at gætte adgangskoder, i dag fungerer på en anden måde end tidligere – i dag baseres gætterierne blandt andet på tidligere lækkede adgangskoder fra forskellige webtjenester.

Når den type data fra tid til anden slipper ud, er konklusionen som regel, at vi mennesker ikke er specielt kreative, når det kommer til at finde på en adgangskode.

Eksempelvis placerer de fleste det store bogstav forrest i adgangskoden i stedet for midt i – og den viden udnytter hackernes software også.

Sådan kan du i stedet gøre
Derfor er beskeden fra Symantec:

“Grundlæggende er du nødt til at gøre din adgangskode mindre forudsigelig.”

En anden sikkerhedsekspert, Mark Burnett, deler ud af gode råd om adgangskoder hos MIT Technology Review.

Det bedste råd er, at man – når man har fundet på en adgangskode – skal finde på en måde at gøre den længere på.

Eksempelvis ved at tilføje et ord eller to.

Den strategi medfører dog også udfordringer:

“Adgangskoderne bliver længere og længere, og vi er ved at nå til det punkt, hvor de mister brugbarheden,” lyder det fra Mark Burnett.

Læs også:

Derfor kan din stærke adgangskode være totalt usikker – selvom du får noget andet at vide