Monthly Archives: October 2015

Foto: Gordon Mah Ung, PCworld.com

Foto: Gordon Mah Ung, PCworld.com

Den specielle hængsel

Under tastaturet ligger der en dedikeret grafikchip udført af Nvidia. Det er formodentligt en modificeret 940m. Foto: Gordon Mah Ung, PCworld.com

Vægt i forhold til de andre modeller i samme “ultrabook”-kategori. Foto: Gordon Mah Ung, PCworld.com

Surface Books hemmelige våben
Surface Book består af to dele:

Øverst en skærm som også fungerer som en fuldt funktionel Windows 10-tablet med indbygget processor og op til tre timers batteritid.

Den minder meget om en nu klassisk Surface Pro 3, men blot endnu tyndere (8 mm) mens den stadig har køleriller hele vejen rundt.

Men Microsoft synes, at du skal have endnu mere computerkraft.

I bunden af computeren, som også kunne kaldes tastatur-dock til tabletten, finder du ikke bare et gigantisk batteri, men også et dedikeret grafikkort fra Nvidia.

Det vil sige, at når Surface Book er “samlet”, benytter computeren Nvidia Geforce GPU’en,imens den benytter Intels integrerede grafikmotor, når du benytter den som tablet.

Hvordan Microsoft har gennemført dette, vides endnu ikke, men der er blevet gættet meget – blandt andet på en indbygget Thunderbolt-forbindelse, som ville kunne overføre den slags data.

Hvad mere smart er, at det ser ud til, at Surface Book har indbygget Nvidia’s Optimus.

Optimus er en løsning, hvor Nvidia-kortet kun er slået til, når der er behov for det – selv når det er knyttet sammen med skærmen.

Det vil sige, at hvis du bruger computeren til spil eller videoredigering, er grafikkortet slået til, men sidder du og skriver i Word, benytter computeren den meget mere strømbesparende Intel HP Graphic fra Skylake-processoren.

Det er smart.

Smartest er det dog, at grafikkortet og processor er i to forskellige dele af computeren.

Det betyder, at varmefordelingen er meget mere optimal end i traditionelle computere, og det er første gang, vi ser et grafikkort i en aftagelig del af resten af computeren.

Den nye stylus har 1.024 niveauer af tryk, og er derfor bedre end sidste års model. Foto: Gordon Mah Ung, PCworld.com

Det er en Surface – så selvfølgelig er der også en stylus
Microsoft opkøbte N-Trig – firmaet bag stylussen i Surface Pro 3 -  i løbet af sommeren, så selvfølgelig har Surface Book også teknologien derfra.

Det er dog en markant forbedret pen i forhold til på Pro 3, så Surface Book – og Surface Pro 4 – har 1.024 niveauer af tryk i sig. Det er det samme niveau, som var på de første Pro-enheder.

Pennen føles god at bruge.

Du kan skifte pen-spidsen, hvilket mange grafikere nok er glade for, og Microsoft har brugt mange mandtimer på at få pen og Surface til at spille optimalt sammen.

Blandt andet er skærmen god til ikke at registrere din hånd, når du skriver med pennen. 

Om det er brugbart eller ej, er op til dig. Nogle vil bruge pennen meget, mens andre overhovedet ikke vil bruge den.

Vidunderlig skærm
Skærmen på Surface Book er 13,5 tommer med en opløsning på de skyhøje 3.000 x 2.000 pixels – altså seks megapixel.

Den har desuden en lidt utraditionel skærmratio med nutidens standarder på 3:2, hvilket giver en god brugeroplevelse på for eksempel hjemmesider, men er knap så god, når der skal ses film.

Skærmen er et IPS-panel, som benytter speciel teknologi lånt fra blandt andet fjernsyn, som giver en utrolig god kontrast og billedkvalitet.

Og skærmen er utrolig.

Ud over at være en skærm med en af de absolut højeste opløsninger, har den også en 100 procent dækning af sRGB-skalaen, og den kan producere over 400 nits i lysstyrke. Det er ret meget, og kan give dig gode muligheder for at benytte den udendørs.

Porte: Det nødvendige
På Surface Book finder du en række nødvendige porte. To USB 3.0 type A (de “klassiske” USB-hunstik), en minidisplay-port, og en SD-kortlæser. Desuden er der en minijack-port på skærm/tablet-delen.

Det er, hvad der kan kaldes standard på en ultrabook.

Det er dog underligt, at der ikke findes hverken USB 3.1 eller Intels Thunderbolt 3.0, men man kan vel ikke få det hele. Heller ikke på den ultimative bærbar.

Mangler du stik, kan du dog tilknytte computeren til en dedikeret Surface Book Docking Station, som giver dig yderligere fire USB 3.0-, to DisplayPort-, Ethernet- og en minijack-port.

Mere om grafikkortet
Surface Book kommer i flere versioner. Pcworld.com har testet en uden og en med dedikeret GPU, og det er klart sidstnævnte, som er mest tiltalende.

Nvidia Geforce GPU’en er uspecificeret fra Microsofts side, men formodentligt er der tale om en modificeret version af Geforce 940m.

Forskellen på Surface books GPU og en 940m er, at Surface Books GPU har 1 GB af GDDR5 i stedet for de markant langsommere DDR3 i de fleste GeForce 940m-bærbare.

Mange havde forventet en stærkere GPU end den, som nu er blevet afsløret at være i Surface Book.

Flere brugere i forskellige internet-fora er irriterede over, at det ikke er en noget stærkere chip, som for eksempel 950m, men det tillader ultrabookens design endnu ikke.

CPU-evner
Takket være den nye Skylake-processor klarede begge de testede Surface Books sig godt. Den ene har en i5-6300U og den anden en i7-6600U.

Skylake-processorer kan holde en højere clock-hastighed end den tidligere Broadwell-generation selv under hårde opgaver.

Dog bliver i7-processoren ikke presset til sit yderste på grund af sin placering i det tynde design.

Der er simpelthen ikke plads nok til at håndtere den varme, det måtte give.

Ikke desto mindre yder begge stadig godt. I skemaerne herunder kan du se processorens evner i diverse situationer.

Foto: Gordon Mah Ung, PCworld.com

Foto: Gordon Mah Ung, PCworld.com

Den integrerede Intel-grafik
En af Skylakes helt store forcer er den integrerede grafik-chip.

Skylake er markant bedre end Broadwell eller Haswell-generationerne.

Mellem en Surface book i5-6300U og en XPS 13 er der cirka 32 procents forskel til fordel for Skylake.

Herunder kan du se endnu en graf, som viser forskellen.

Foto: Gordon Mah Ung, PCworld.com

Nvidia-chippen til spil
Lad os så endelig se på, hvad en dedikeret GPU i en ultrabook-krop kan gøre.

I grafen herunder kan du se, at en Surface Book med den integrerede GPU er 50 procent bedre end en Surface Book, som kun har den integrerede Intel Graphic HD 520.

Imod Dells XPS 13 er den 80 procent bedre.

Der er dog langt til en egentlig gamer-computer med markant bedre køling.

Dog kan du uden tvivl spille spil på den, som ikke kræver alverden. CS:GO, DOTA, League of Legends og StarCraft II kan den klare uden problemer.

De kan endda klares alene ved den integrerede HD 520, men med Nvidia GPU’en fordobles grafik-evnerne.

Det betyder, at Tomb Raider, et nyt og grafisk flot spil, snildt kunne spilles med en FPS på 71 (med en opløsning på 1.280 x 1024 og ikke “6K”-opløsningen), og DiRT Rally blev spillet med lige så høj FPS ved samme opløsningskompromis.

Det er udmærket gaming-evner til de fleste brugere, men går du efter at kunne spille spil på din computer som hovedformål, så skal du måske i stedet overveje en mere dedikeret gamer-computer.

Foto: Gordon Mah Ung, PCworld.com

…og til arbejde
Chippen kan dog bruges til meget mere, og det primære fokus vil nok også ligge på de arbejdsrelaterede opgaver.

Den taler direkte til folk, som vil bruge den til CAD/CAM eller andre programmer, som kræver grafiske evner.

Blandt andet har Pcworld.com testet encoding af video. Forskellen mellem en Macbook Pro 13 og en Surface Book var her på 50 procent – igen til fordel for Surface Book.

Foto: Gordon Mah Ung, PCworld.com

Latterlig lang batteritid
Okay så Surface Book har et flot, unikt design i gode materialer og en ydeevne i toppen af sin kategori, men vi stopper ikke der.

Microsoft lover en batterilevetid som kun få andre Windows-pc’er tør kaste sig ud i: 12 timers brug.

Det lyder som noget, som en Macbook Air kan tilbyde, men Microsofts påstand er ikke langt fra sandheden.

Alt efter, hvad du bruger af programmer og hvor meget lyd, du kører med, virker batterilevetiden til at leve op til løfterne.

i5-modellen var tændt i over 13 timer, altså længere tid end hvad Microsoft lover.

Det er det længste, vi nogensinde har set på en 13-tommer ultrabook.

Tager du skærmen af tastatur-delen, skæres batteritiden ned med en del, da størstedelen af batterierne sidder i tastatur-delen.

Dog kunne Pcworld.com stadig få batterilevetiden på tablet-delen op på lidt over 3 timer.

Hvis du spiller på den eller ser meget film, er batteritiden naturligvis mindre, men sådan er det jo med alle bærbare computere.

Derfor er det sikkert at sige, at Surface Books batterilevetid er imponerende.

Pcworld.com har ikke testet i7-6600U-versionen med det dedikerede grafikkort.

Det forventes dog, at batterilevetiden ved kontorbrug er nogenlunde den samme, men forvent dog også, at batteriet drikkes lige så hurtigt som saftevand ved en børnefødselsdag, når du starter op for spil eller grafiske programmer. Som man kunne forvente det.

Foto: Gordon Mah Ung, PCworld.com

Størrelsesforskellen mellem Surfacebook og andre på markedet. Her er en HP Spectre x360, Macbook Pro 13 og en Dell XPS 13. Foto: Gordon Mah Ung, PCworld.com

Pris
Da Surface Book endnu ikke (måske aldrig?) kommer officielt til Danmark, er du nødsaget til at købe den i USA eller i et af de andre engelsktalende lande, når salget starter der.

Men taler vi om prisen, er den lige så luksuriøs som computeren selv.

For den “billigste” Surface Book (uden Nvidia GPU) er udstyret med en i5-6300U Skylake-processor, 8GB RAM, 128 SSD og selvfølgelig den flotte 3.000 x 2.000 pixel skærm.

Og det er til en pris på 1.500 dollar (cirka 9.900 kroner)

For de samme penge kan du købe dig en Dell XPS 13 med Skylake i5, 256 GB SSD, Touchskærm med QHD-opløsning. Ligeledes kan du købe en HP spectre x360 med en i7-chip, QHD-skærm og 512 GB SSD.

Surface Book er altså med andre ord noget dyrere end tilsvarende produkter – og vil du op og have i5-modellen med Nvidia-GPU’en? Ja så bliver prisen 1.900 dollar (12.500 kroner).

Går du all-in med en i7-processor, 16 GB RAM og 1TB SSD, da bliver prisen 3.200 dollar (21.000 kroner).

Og så skal du huske både amerikansk moms (på typisk 8-10 procent) plus den told, som du skal betale i den danske lufthavn.

Konklusion
To ting var interessante, da Microsoft løftede sløret for Surface Book ved sit store event i begyndelsen af oktober.

Først og fremmest var det løftet om “den ultimative bærbare”, og derefter løftet om, at der ikke ville være en bærbar i sin klasse, som er hurtigere.

Begge ting som lyder som det værste marketingspjat, og som hurtigt kunne skydes ned.

Men Surface Book er den hurtigste 13-tommer computer på markedet. Det beviser benchmarks.

Der er ingen 13-tommer traditionel Ultrabook, som kan slå Surface Books dedikerede grafikchip, og Surface books CPU giver så meget kraft, som den kan i sin utrolig tynde skal.

Er den så den ultimative bærbar? Vi er uenige – for Surface Book er meget mere end bare en bærbar. Med et tryk på en knap omdannes dens overdådige skærm til en tablet-oplevelse, som ingen anden bærbar kan give dig. Og det er virkelig unikt.

Læs også: Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Rigsrevisionen har undersøgt informationssikkerheden i it-systemer, der understøtter samfundsvigtige opgaver i seks institutioner.

Undersøgelsen fokuserer på, hvordan institutionerne styrer udvidede administratorrettigheder.

Det kan være de rettigheder, en systemadministrator udstyres med, eller rettigheder for en systemkonto.

Konklusionen lyder, at institutionerne ikke har efterlevet en række anerkendte anbefalinger om god it-sikkerhedspraksis.

Endvidere skriver Rigsrevisionen: “Der er behov for ledelsesmæssig fokus og prioritering for at rette op på de konstaterede forhold.”

Jeg kunne ikke være mere enig.

Effektiv informationssikkerhed kræver, at ledelsen går aktivt ind i arbejdet.
Det vigtigste redskab i den forbindelse er risikovurderingen.

Der findes ingen it-risici. Der findes kun forretnings-risici.

Enhver risiko tilknyttet et it-system har i sidste ende en forretningsmæssig konsekvens. Derfor skal ledelsen på banen.

Konsekvens gange sandsynlighed
Jeg definerer en risiko som konsekvensen af et sikkerhedsbrud set i forhold til sandsynligheden for, at det sker.

Et sikkerhedsbrud opstår på grund af en kombination af en sårbarhed og en trussel.

En sårbarhed kan for eksempel være mangelfuld kontrol med administratorrettigheder.

Truslen består i, at uvedkommende kan udnytte sårbarheden og få adgang med administratorprivilegier.

Konsekvensen af dette sikkerhedsbrud kan være, at hackere får fat i fortrolige data. En anden konsekvens kan være, at systemet bliver inficeret med skadelig software.

For at kunne risikovurdere sikkerhedsbruddet skal vi have et bud på sandsynligheden: Hvor sandsynligt er det, at truslen vil blive udmøntet i praksis?

Hvis konsekvensen er meget alvorlig, men sandsynligheden er forsvindende lille, bliver den samlede risikovurdering lav.
Sat på formel er risiko altså lig med konsekvens gange sandsynlighed.

Direktørens værktøj
Risikovurdering er det praktiske værktøj, ledelsen kan bruge i sikkerhedsarbejdet.

Direktøren kan ikke vurdere, om en sikkerhedsrettelse til virksomhedens CMS er vigtig.

Men hvis it-organisationen kan levere data om sårbarhed, trussel, konsekvens og sandsynlighed, kan ledelsen træffe en informeret beslutning om, hvad den skal gøre ved risikoen.

I teorien lyder det måske enkelt. Men mange års erfaring med risikovurdering har lært mig, at udfordringerne dukker op, så snart man skal gøre det i praksis.

For eksempel kan det være vanskeligt at sætte tal på sandsynlighed.

Jeg anbefaler, at man opdeler sandsynlighed og konsekvens i fire niveauer.

De fire T’er
Når en risiko er vurderet, er der fire ting, vi kan vælge at gøre ved den. På engelsk taler man om de fire T’er: Treat, transfer, tolerate og terminate.

• Treat: Vi behandler et eller flere af elementerne i risikoen. Vi kan fx fjerne sårbarheden ved at opdatere software.

• Transfer: Vi overfører risikoen til en anden. Det gør vi, når vi tegner en forsikring: Går noget galt, betaler forsikringsselskabet.

• Tolerate: Vi beslutter at leve med risikoen. Det vil typisk være, hvis risikoen er lille, eller hvis det er meget dyrt at gøre noget ved den.

• Terminate: Vi holder op med at bruge de systemer, som risikoen er forbundet med, så den forsvinder.
Brug et rammeværk

Som det fremgår, er der meget at holde styr på. Mit råd lyder derfor, at man anvender et rammeværk til opgaven.
Der findes flere rammeværk til risikovurdering. Går man ISO-vejen, kan man vælge ISO 27005.

Et godt alternativ er Octave Allegro fra CERT ved Carnegie Mellon University. Octave Allegro er overskueligt og nemt at komme i gang med.

Vælg et rammeværktøj, der passer til jeres opgave, og som I føler jer fortrolige med.

Et udbredt problem
Rigsrevisionen skriver i rapporten, at resultaterne kan være gældende for en større kreds af statslige institutioner end de seks, der er blevet undersøgt.

Jeg kunne tilføje: Og for mange andre offentlige institutioner og private virksomheder.

Problemet med at holde styr på privilegerede brugerkonti er velkendt. Og jeg er sikker på, at det samme gælder problemet med at få ledelsens bevågenhed, når det gælder informationssikkerhed.

Her kan risikovurderingen blive en løftestang: Den lader dig som it-ansvarlig vise den øvrige ledelse, at det her handler om at håndtere forretningsmæssige risici for tab af penge, anseelse, kunder eller andet.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Torben Lundberg blev i 2013 udnævnt til international CIO i den britiske mediekoncern Local World.

Torben Lundberg, tidligere CIO i Berlingske-koncernen og i Mecom, blev i 2013 udnævnt til international CIO i den britiske mediekoncern Local World.

Her skulle han skulle stå i spidsen for 150 medarbejdere og en gennemgribende digitalisering af virksomheden.

Nu stopper Torben Lundberg imidlertid i den stilling, meddeler Local World.

Mediawatch skriver, at Torben Lundberg stopper, fordi Local World har foretaget en succesfuld outsourcing af selskabets it, og at den outsourcing nu har gjort Torben Lundbergs CIO-rolle overflødig.

“Torben har bidraget markant til de fremskridt, vi har taget i at etablere en strømlinet og effektiv it-organisation, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden,” skriver Local World desuden i en meddelelse ifølge Mediawatch.

God til at skære i it-omkostningerne
Local Worlds websider har samlet set omkring 10 millioner unikke brugere om måneden, og koncernen udgiver omkring 100 forskellige titler.

Da Torben Lundberg fik den CIO-posten hos Local World i 2013, fortalte han til Computerworld, at han blandt andet ville få til opgave vedligeholde og forbedre den tekniske infrastruktur og herunder levere de systemer, der kunne understøtte digitaliseringen af virksomheden.

Samtidig ville en af hans vigtige opgaver blive omkostningsreduceringer hos Local World.

“Det er klart, at de har kigget på, at jeg er meget god til at få cuttet it-omkostninger og generelle bygningsomkostninger ned, ligesom jeg også har erfaring med forskellige andre outsourcing-aktiviteter. Det kommer de til at kunne trække på,” fortalte Torben Lundberg, der altså nu selv forlader Local World.

Læs også:

Dansker til tops som CIO i britisk koncern

Oracle har frigivet sikkerhedsopdateringer til en sværm af selskabets mange produkter.

Mere end 150 unikke sårbarheder lappes, hvoraf de mest kritiske kan give uautoriseret adgang til ikke opdaterede installationer.

Det er årets fjerde – og sidste – omgang opdateringer fra Oracle, der sender opdateringerne i luften hver tredje måned.

Næste pakke kommer først den 19. januar 2016.

25 Java-lapper
Af de mange rettelser går en stor del til Oracles Java SE.

Der er 25 lapper til produktet, og 24 af dem lukker muligheden for at afvikle ekstern kode på ikke-opdaterede systemer.

Der er dog også masser af lapper til resten af Oracles produkter som eksempelvis Oracle database, Oracle Fusion Middleware, Oracle Hyperion, Oracle Enterprise Manager, Oracle E-Business Suite, Oracle Supply Chain Products Suite og Oracle MySQL.

På Oracles webside kan du finde hele listen med beskrivelser omkring de 154 rettelser.

Den side finder du her.

Der er flere opdateringer, du skal holde øje med lige nu.

Læs mere dem her:

Ny opdatering til Apples El Capitan skal fikse kæmpe-problem med Office 2016

Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Microsofts omsætning er under alvorligt pres. I det seneste regskabskvartal er den faldet med hele 12 procent i forhold til samme kvartal i fjor til nu knap 135 milliarder kroner.

Til gengæld bliver selskabets indtjening reddet af den kraftigt voksende cloud-forretning, der gør, at Microsofts samlede indtjening faktisk stiger med to procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Microsoft – der alle dage har været særdeles god til at tjene penge – har i de seneste tre måneder i alt tjent 30,4 milliarder kroner efter skat.

Dårlig dollarkurs
Microsoft henter en betydelig del af sin omsætning i lande uden for USA, men opgør sit koncernregnskab i dollar.

Det betyder, at en høj dollarkurs – som vi har for tiden – har negativ effekt på selskabets omsætnings-tal. Microsoft peger da også på dollarkursen som en væsentlig årsag til den kraftigt faldende omsætning.

Det ændrer dog ikke på, at Microsoft kan se, at salget af de traditionelle softwarelicenser sammen med salget af smartphones er under pres.

I alt er salget på dette område nemlig faldet med hele 17 procent i forhold til samme kvartal i fjor.

Alene salget af Microsofts Lumia-smartphones er faldet med hele 58 procent målt på omsætning i forhold til samme kvartal sidste år.

Det understreges af, at Microsoft for få måneder siden meddelte, at selskabet ville fyre 7.800 mand i selskabets telefon-division.

Det kan du læse mere om her: Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko – helt ny smartphone-strategi på trapperne

Pc-markedet halter – ligesom Surface
Det har længe stået klart, at pc-markedet falder i takt med, at brugen skifter mere og mere over mod tablet-computere og smartphones.

Det rammer Microsofts salg af softwarelicenser til OEM-partnere – altså de pc-producenter, der leverer pc’er med Windows indbygget ab fabrik.

Microsoft havde sidste år et stort opsving i salget af den dengang helt nye

Surface Pro 3, som fik særdeles gode anmeldelser.

Salget af Surface-computerne er imidlertid nu begyndt at kølne en del og er således faldet fra 908 millioner dollar i fjor til nu 672 millioner dollar.

Microsoft har netop præsenteret afløseren, Surface Pro 4 samt Surface Book.

Dem kan du læse mere om her: Her er Surface Pro 4 og Surface Book – Microsofts første bærbare computer

Her er solstråle-historien
Med de traditionelle forretningsområder under pres, lyser Microsoft nye cloud-satsning klart op i det samlede regnskab.

Microsoft division for enterprise-løsninger – hvorunder cloud-satsningen Azure hører – har haft støt stigende omsætning, og sådan er det også denne gang.

Brugen af Azure er blevet mere end fordoblet i det seneste år.

Også Office 365 er vokset markant med en vækst på 66 procent i salget af kommercielle licenser.

Læs også:

Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad

Automatisering koster job i Microsoft Danmark – hel afdeling nedlægges

Microsofts vej ud af Windows Phone-katastrofen: Hvorfor ikke bare gøre ligesom Apple?

Her er seks vigtige opgaver for Microsofts nye direktør i Danmark

En hidtil hemmeligholdt rapport fra konsulentfirmaet Rambøll viser ifølge flere medier, at Region Sjælland har betalt fakturaer for op mod 40 millioner kroner fra it-firmaet Atea.

Problemet er bare, at Atea ikke kan finde hverken fakturaer eller penge i deres bogholderi

Omvendt har Atea udstedt regninger for omkring 15 millioner kroner til Region Sjælland, som regionen tilsyneladende aldrig har set.

Rambøll-rapporten viser, at it-udstyr fra Atea, som er købt og betalt af Region Sjæland, tilsyneladende er leveret til adresser, som ikke har tilknytning til Regionen.

Ifølge Weeekendavisen konkluderer Rambøll, at der er tale om “…adresser, der tilhører private firmaer, herunder Atea samt hjemmeadresser, der sandsynligvis tilhører medarbejdere i Region Sjælland”.

Modtog it-udstyr for tre millioner
I et tilfælde har Rambøll fundet et kundenummer hos Atea – “123123″ – som viser sig at være en sælger hos Atea.

Det pågældende kundenummer har i at modtaget it-udstyr for 3,3 millioner kroner.

På samme måde er der ifølge avisen leveret it udstyr for mere end 541.000 kroner til en adresse i Aabenraa i Sønderjylland.

Rambølls oplysninger stammer fra en rapport, som tidligere på året blev afleveret til Region Sjælland.

Hovedparten af rapporten blev lagt offentligt frem tidligere i denne måned.

Den viste, at store it-ordrer fra Region Sjælland i strid med lovgivnignen aldrig blev sendt i udbud.

Men regionen har altså valgt at holde en del rapportens oplysninger fortrolige.

Ifølge Sjællandske Medier ønsker hverken regionens it-direktør, Per Buchwaldt, eller regionens administrerende direktør, Jens Andersen, at kommentere oplysningerne, men henviser til regionens formandsskab for en kommentar.

Næstformand i regionsrådet, Peter Jacobsen (DF), vil ifølge Sjællandske medier ikke kommentere sagen, men han vil gerne »nikke ja til, at der er tale om et større beløb«.

“Der er ingen tvivl om, at der er foregået ting, som ikke skulle foregå. Der er forsvundet penge i millionstørrelsen, og i en skala, der er dramatisk,” siger Peter Jakobsen.

Læs også:

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører

Stig Lundbech er underdirektør i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning

“Københavns Kommune er simpelthen underdigitaliseret. Vi har for få innovative ideer og for få små smarte løsninger.”

Så hård er CIO og underdirektør i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, Stig Lundbech, da Computerworld beder ham om at beskrive digitaliseringen i Danmarks største kommune.

Det er ifølge Stig Lundbech resultatet af et for hårdt fokus på at få skiftet de store systemer og en pipeline hos kommunes projektråd, som har været alt for lille.

Det skal gode ideer fra blandt andet private virksomheder nu hjælpe på.

Ifølge Stig Lundbech, som i 2014 var en af kandidaterne til titlen som Årets CIO, har pengene været til stedet – men ideerne og projekterne har det haltet mere med:

“Der er ikke nok af vores projekter, som har ændret kommunen. At skifte et fagsystem og justere en arbejdsgang rykker ikke nok. Det skal vi gøre noget ved.”

Sidder på en pengekasse på 452 millioner
Det er derfor, at kommunen i budgettet for 2016 har afsat i 452 millioner kroner til det, som aftaleteksten kalder “Smarte investeringer i kernevelfærden”. 

Og det er her, at Stig Lundbechs afdeling for Koncernservice, som udvikler og servicerer it til kommunens syv forvaltninger, kommer ind.

For de smarte investeringer i velfærden er baseret på anvendelsen af it og teknologi.

Men ikke, understreger Stig Lundbech, for digitaliseringens egen skyld.

Investeringerne skal ske inden for fire hovedområder:

-Smart city og byens rum. Det er områder som smart trafik, klima og sensorer.

-Velfærd og velfærdsteknologi. Det er områder som løfterobotter og mobility-løsninger.

-Bedre løsninger til erhvervslivet. Det kan være erhvervsservice, APIs og lignende.

-Administration. Her handler det om at gøre administrationen smartere, sjovere og mere spændende at arbejde med – men ikke mindst hurtigere for borgerne.

For meget bøvl med store fagsystemer
Ifølge Stig Lundbech har Koncernservice over de seneste par år holdt meget øje med egne og andre offentlige myndigheders it-projekter, for at lære hvor effekterne er størst.

“Vi digitaliserer for at effektivere og flytte penge til borgerrettede forbedringer som skoler. Jeg tror på at der er muligheder inden for velfærdsteknologien som gør det nemmere at være længere i eget hjem. En oplagt mulighed kunne være vaskerobotter, som for mange er at foretrække i stedet for at der kommer en fremmed og vasker dig”.

Og hvor mange offentlige digitaliseringsprojekter har været fokuseret på store systemer og store – teoretiske – gevinster, så vil Stig Lundbech og Københavns Kommune tage et opgør med den tankegang.

“Der har nok i det offentlige været for meget fokus på at lave noget hvor medarbejderen kun skal indtaste noget én gang. Men det er ikke der effektiviseringen nødvendigvis ligger.”, fortæller Stig Lundbech og fortsætter:

“Vi vil fokusere på hvordan vi bruger data og hvordan det er nemmere for borgere og virksomheder i kommunen. Derfor er vi også ærlige når vi internt siger at digitalisering godt kan betyde at nogle medarbejdere får mere arbejde med de nye systemer i stedet for mindre – hvis det til gengæld betyder at der kommer gevinster andre steder.”

Samtidig er det ikke engang sikkert at gevinsterne er størst ved at pille ved de største it-systemer understreger Stig Lundbech:

“De store lovbundne områder er måske bare for komplekse at give sig i kast med når man også vil effektivisere. Så måske skal man gå uden om dem og finde nogle af de små systemer, hvor værdien er at kæde deres data sammen til nye processer.”

Software automatisering hjælper med arkiveringen
Det er også her at Stig Lundbech gerne hører fra firmaer med ideer til at forbinde de eksisterende kommunale systemer eller potentielle kandidater til de over 20 ledige stillinger som arkitekter, projektledere og tekniske folk i Koncernservice.

For selvom de store fagsystemer ikke nødvendigvis er hvor effektiviseringen skal ske, så har Stig Lundbech og Koncernservice stadig kig på hvordan kommunens mange systemer og opgaver kan bringes bedre sammen:

“Kommuner har mange små systemer og det er simpelthen for dyrt at integrere dem, så kan man lade robotten flytte mellem dem og på den måde gøre det. I stedet for at det er 30-40 mand som sidder og arbejder med dem.

Vi tror meget på robotteknologier forstået som intelligent software som tage ting fra et system og lægger over i et andet.

Vi kører pt. forsøg med automatisering hvor vi tager de mest monotome og tunge opgaver og lader robotten sortere eller fordele for eksempel indkomne mails.”

Og det er blandt andet inden for sådanne felter at Stig Lundbech ser en måde at rette op på underdigitaliseringen. For der er brug for ideer, og ikke kun interne ideer fra Københavns Kommune:

“Vi har brug for ideer udefra og jeg vil gerne invitere virksomheder ind for samarbejde. Der er i indsatsen specifik sat penge af til offentlig privat innovation. De må alle sammen godt ringe på mandag,” sigerStig Lundbech med et smil.
 
Læs også: Sådan fik København langt bedre styr på sin it-drift

Google – der nu hedder ‘Alphabet’ – skovler penge ind i enormt omfang, der er steget i forhold til i fjor, hvor både omsætning og indtjening også var skyhøjt.

Selskabets landede i dets tredje regnskabskvartal en indtjening efter skat på 26,3 milliarder kroner på en omsætning på 123 milliarder kroner – 18 procent mere i end det tilsvarende kvartal i fjor.

Indtjeningen svarer til, at Google/Alphabet efter skat har tjent 198.000 kroner hvert eneste minut døgnet rundt.

Opdelt i divisioner
Med navneforandringen til Alphabet fornylig blev selskabets klassiske søgeforretning under Google-navnet indlemmet som en selvstændig division under moderselskabet på linie med en række andre forretnings-divisioner, som Alphabet tror kan vokse sig store og stærke i fremtiden.

Det kan du læse mere om her: Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

I samme ombæring blev inderen Sundar Pichai udnævnt til ny topchef for hele imperiet.

Ifølge ham er ‘machine learning’ – altså udviklingen og anvendelsen af sammenhængende intelligente systemer – motoren under selskabets nye vision.

“Machine learning er den kerne, som vi er ved at gentænke alt, hvad vi gør, om,” siger topchefen.

Google anvender i dag allerede intelligente systemer til eksempelvis at sortere brugernes email, så spammails automatisk bliver sorteret fra de mails, som brugerne ser.

Sorterings-systemet bliver løbende bedre og bedre til at fravælge spam ud fra brugernes vaner og ved at kigge på de mails, der ofte bliver åbnet og henholdsvis slettet af brugerne.

Systemer, som er i stand til at blive klogere af sig selv, vil vi i den kommende tid komme til at se meget mere af fra Google/Alphabets side.

“Vi prioriterer investeringer i machine learning og kunstig intelligens. Vi investerer på tværs af alle vores produkter som search, annoncer, YouTube og Play,” siger Sundar Pichai.

Google er langt fra alene om disse tanker. Også IBM, Facebook og ikke mindst Microsoft satser for tiden voldsomt på machine learning og udviklingen af intelligente systemer.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Sundar Pichai nævner blandt andet mulighederne inden for mobil indhold, hvor systemern e via selv-lærende teknologier eksempelvis selv vil kunne afgøre, om brugeren er hjemme, på arbejde, i en bil eller lignende og derfor selv vil kunne variere det indhold, som præsenteres på telefonen.

Du kan læse om IBM’s store planer her: IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

En stor del af væksten i Googles resultat kommer fra mobile søgninger – ikke mindst i Indien.

Det understreger det store potentiale, der fortsat er i den mobile verden for Google, der for et halvt års tid siden for første gang oplevede, at antallet af mobile søgninger oversteg antallet af søgninger fra desktop-computere.

Også omsætningen i YouTube samt Google for Work er steget markant, hedder det, mens indtjeningen per solgte klik på betalte søgeresultater faldt med 11 procent.

Alphabet vil i øvrigt fra næste kvartal præsentere regnskabsresultater for hver enkelt forretnings-division.

Læs også:

IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

Så er Big Data ved at være overstået

På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Det er en udbredt opfattelse i Danmark, at udenlandske firmaer, der markedsfører deres websites, services og produkter overfor danskere, skal overholde det meste danske lovgivning.

En ting er, om der kan føres valide juridiske argumenter for det synspunkt, men er det nu også en klog holdning?

Hvad er konsekvenserne for danske forbrugere og virksomheder, og kan vi leve med dem?

Nej! Helt klart nej. Lad mig forklare hvorfor …

Facebook og Datatilsynet
Som du sikkert ved, kræver Facebook en masse rettigheder til al din data, når du tilmelder dig. Facebook er et amerikansk selskab, og såvidt jeg kan gennemskue, er den aftale, de kræver, at man accepterer, helt lovlig i USA.

Men i Danmark er Datatilsynet ikke så vilde med aftalen. Facebook kræver lidt forenklet sagt mere data og vidtrækkende råderet over det, end dansk lovgivning tillader.

Datatilsynet mener, dansk lovgivning skal overholdes, fordi Facebook findes på dansk og kan ses af danskere i Danmark (hvilket alt på nettet jo sådan set kan).

Datatilsynet har derfor skrevet til Facebook og spurgt, om selskabet vil rette ind efter dansk lovgivning.

Facebook har svaret, at omend selskabet har sympati for dansk lovgivning, så mener Facebook ikke, at selskabet er forpligtet til at overholde den. Synspunktet er, at Facebook som amerikansk selskab falder under amerikansk lov.

Og her ligger den sag så …

Datatilsynet fører ikke sager i udlandet om den slags. Og det er nok meget godt. Det kunne hurtigt blive meget dyrt og med tvivlsomme resultater

Men det illustrerer meget godt en af globaliserings store udfordringer – den grænseløse jura

Grænser er fysiske
De fleste forbrugere har ikke svært ved at forstå, at hvis de flyver til New York og shopper lidt lækkert tøj, så er det ikke den danske købelov, der gælder der.

Men når folk går på nettet, har de tilsyneladende ikke helt samme bevidsthed. Og det kan også være svært at gennemskue nogle gange.

Hvis man for eksempel går ind på et .dk domæne, på et website der er på dansk og køber en pakkerejse, så er det ikke så underligt, hvis man antager, at rejsearrangøren er dansk og dermed underlagt blandt andet Rejsegarantifonden.

Men sådan behøver det bare ikke at være. Det kan sagtens være et udenlandsk firma, der er rejsearrangør og står bag websitet.

Men er det klogt at kræve, at virksomheder i andre lande skal overholde dansk lovgivning? Og kan det overhovedet lade sig gøre?

For at svare på det sidste først, så: Nej! Og lad mig også lige svare på det første: Nej!

Kan vi forvente globalt gældende love?
Hvis det skulle gennemføres, skulle det vedtages i FN eller et andet globalt niveau. Det, tror jeg ikke, er realistisk.

Verdens lande kan ikke engang blive enige om basale menneskerettigheder, så at forestille sig forbrugerbeskyttelse og regler for håndtering af personfølsomme data skaber enighed snart, er nok ret naivt.

Selv hvis det kunne gennemføres, eller hvis vi går enegang, er det så klogt?

Nej. For tænk lidt over det … Hvis vi kan kræve – eller kræver at kunne kræve – at virksomheder i udlandet skal overholde dansk lovgivning, bare fordi deres website er tilgængeligt for os og på dansk, så må samme logik jo nødvendigvis også gælde den anden vej.

Hvis en dansk virksomhed for eksempel har et website på engelsk, som de kan læse og få adgang til i Saudi Arabien, skulle den danske virksomhed overholde Saudi Arabiske love.
Jeg ved ikke med dig, men det vil jeg bestemt ikke være med til!

Enighed kræver store kompromiser
Det er ulogisk, barnligt og egoistisk at kræve, at andre landes virksomheder skal overholde vores love, hvis vi ikke vil overholde deres. Jeg synes ikke, danske virksomheder skal være underlagt Saudi Arabisk lov, bare fordi det er på for eksempel engelsk.

Vi skal jo også huske på, at hvis vi en dag skulle blive enige i hele verden, så bliver det jo ikke bare de danske love, som de andre skal adoptere. Så skal vi gå på kompromis med alle de lande, som vi i forhold til både forbrugeret, retssikkerhed og ytringsfrihed langt fra er enige med.

Det bliver i så fald noget, der ligger meget langt fra det, vi kender i dag.

Men hvad er løsningen så? Hvordan sikres forbrugerne i et globalt marked, som er adskilt af fysiske juridiske grænser, der er usynlige i den digitale verden? Og hvordan gøres det i givet fald på en måde, som er til at leve med for virksomhederne?

Viden er løsningen
Jeg tror, at den eneste løsning på både kort og lidt længere sigt er viden. I erkendelse af, at vi nok ikke får skabt global juridisk enighed de næste mange år, må både forbrugere og virksomheder lære at navigere i denne nye verden.

Vi må lære at forstå, og i vid grad acceptere, at virksomheder stort set agere på grundlag af det lands love og rammer, som virksomheden opererer fra.

Jeg kan ikke på hverken kort eller lang sigt forestille mig en realistisk global juridisk løsning. Og at de forskellige landes datamyndigheder – som i Danmark – stiller sig arrogant op og kræver, at alle andre lande skal overholde vores love, men at vi ikke vil overholde deres, er i hvert fald helt til grin.

Frivillig lokal tilpasning
Jeg tror at nogle – de største – virksomheder vil foretage mere og mere lokal tilpasning.

Mange gør det allerede. Nogle gør det, fordi de har en lokal afdeling, og derfor lettere kan forfølges på basis af dansk lov. Andre gør det af rent forretningsmæssige grunde.

Det giver god mening!

Uanset, om du er forpligtet til rent juridisk at overholde et andet lands love, kan der være fordele ved at gøre det. Forbrugerne forventer det. Hvis du ikke stiller samme garantier og giver samme service som dine lokale konkurrenter, kan det blive svært at konkurrere.

Så kort sagt: Forbrugerne skal blive mere erfarne og vidende, og virksomhederne skal blive bedre til at adoptere lokale forventninger hos forbrugerne.

Men hvad mener du?

Er der andre, bedre og realistiske løsninger? Smid en kommentar …