Monthly Archives: October 2015

Det populære CMS Joomla er i øjeblikket udsat for en bølge af angreb.

Den kommer, efter at Joomla-organisationen i sidste uge sendte en sikkerhedsopdatering ud, der skulle lukke en alvorlig sårbarhed i Joomla 3.x, SQL injection (CVE-2015-7858).

Det skyldes, at de kriminelle i forbindelse med opdateringen til Joomla som alle andre kan læse om de sårbarheder, der blev lappet – og derfor siden offentliggørelsen har forsøgt at udnytte hullerne på de Joomla-sider, der endnu ikke er blevet lappet.

Det skriver Daniel Cid, der er stifter og teknisk chef i sikkerhedsvirksomheden Sucuri.

I et blogindlæg forklarer han, at angrebene begyndte kort efter, at sårbarheden var offentliggjort i forbindelse med opdateringen.

“Inden for fire timer efter den første offentliggørelse fra Joomla og Trustwave, så vi direkte angreb mod to meget populære Joomla-sider, der benytter vores netværk,” skriver sikkerhedsfirmaet.

Webmastere var gået hjem
“Det skræmmende er, at ingen af disse sider var blevet lappet på daværende tidspunkt. Afsløringen skete en torsdag eftermiddag (aften i Europa), hvor mange webmastere allerede var gået hjem,” forklarer Daniel Cid.

Han beskriver, hvordan sikkerhedsfirmaet kort efter udsendelsen af Joomla-opdateringen begyndte at registrere, at hackerne scannede nettet for sårbare Joomla-sider.

I løbet af weekenden tog angrebene til, og flere forskellige angrebsmetoder blev taget i brug af de it-kriminelle.

“Dataene fortæller os, at den gennemsnitlige webmaster har mindre 24 timer til at lukke hullet efter en alvorlig offentliggørelse som denne. Det er for det gennemsnitlige site (lille eller mellemstor). Hvis du har en populær side, har du kun et par timer fra offentliggørelse til angreb, og du er nødt til at reagere hurtigt.”

Joomla hører sammen med WordPress og Drupal til blandt verdens mest populære open source-baserede CMS-løsninger, og anvendes på mange tusinde sider alene her i Danmark.

Læs også:

Flere af de store CMS’er ramt af sårbarhed

Pas på: Mere end 250 danske websider spreder ramsomware

Word er det mest benyttede skriveprogram på de danske kontorer, på trods af en stigning af brugen af Google Docs.

Programmet er årtier gammelt, men ikke desto mindre er der mange, som ikke kender de utallige genveje, som bruges til at manøvrere rundt i programmet.

Vi bruger vores programmer på en bestemt måde, så her er 15 genvejstaster, som kan hjælpe dig med at ændre dit workflow en smule i Word, og måske hjælpe dig med at arbejde hurtigere.

De 15 genvejstaster fungerer både til Word (Windows) 2013 og 2016 (og dermed også Office 365).

• Vis genvejstaster i topfanen: Ligesom i Excel kan du ved at klikke på “Alt” eller F10 se alle genvejstaster til topfanen (Ribbon-området). Efter du har klikket Alt, kan du trykke på et givent bogstav for at aktivere en genvej. For at fjerne bogstavsgenvejene, tryk Esc. 
• Ctrl + F1: Vis eller fjern topfanen (Ribbon).
• Ctrl + K: Indsæt et hyberlink på den markerede tekst.
• Ctrl + F: Fed (dansk version) / Åben et søgefelt (engelsk version). Ctrl + B er søgefeltet på dansk. 
• Alt + Ctrl + 5: Split eller fjern split i et dokumentvindue.
• Ctrl + Backspace: Slet ét ord mod venstre. 
• Shift + F3: ændre bogstavstørrelse (R –> r) på de markerede ord. 
• Alt + Shift + W: Understreg de valgte ord, men ikke mellemrum, som også er markerede.
• Ctrl + 1: Sæt linjeafstand til en linje.
• Ctrl + 2: Sæt linjeafstand til dobbelt linje.
• Ctrl + 5: sæt linjeafstand til 1,5 linje. 
• Ctrl + Y: Gentag sidste handling. 
• Ctrl + Enter: Indsæt sideskift. 
• Ctrl + W: Luk det aktive dokument.
• Alt + F4: Luk Word-programmet.

Tips er lånt fra vores amerikanske søstersite, pcworld.com.

Vi har tidligere lavet en serie af genveje og smarte funktioner til Excel, som du herunder kan finde.

Her har vi brugt gif’er til at illustrere de gode råd, så det er nemt at forstå, hvad genvejene gør.

Excel-tip 1, Excel-tip 2, Excel-tip 3, Excel-tip 4

Hvilket Word-tip vil du dele med os og de andre læsere?

Læs også: Microsofts nye Office-apps til Windows 10: Sådan fungerer de 

Word er det mest benyttede skriveprogram på de danske kontorer, på trods af en stigning af brugen af Google Docs.

Programmet er årtier gammelt, men ikke desto mindre er der mange, som ikke kender de utallige genveje, som bruges til at manøvrere rundt i programmet.

Vi bruger vores programmer på en bestemt måde, så her er 15 genvejstaster, som kan hjælpe dig med at ændre dit workflow en smule i Word, og måske hjælpe dig med at arbejde hurtigere.

De 15 genvejstaster fungerer både til Word (Windows) 2013 og 2016 (og dermed også Office 365).

• Vis genvejstaster i topfanen: Ligesom i Excel kan du ved at klikke på “Alt” eller F10 se alle genvejstaster til topfanen (Ribbon-området). Efter du har klikket Alt, kan du trykke på et givent bogstav for at aktivere en genvej. For at fjerne bogstavsgenvejene, tryk Esc. 
• Ctrl + F1: Vis eller fjern topfanen (Ribbon).
• Ctrl + K: Indsæt et hyberlink på den markerede tekst.
• Ctrl + F: Fed (dansk version) / Åben et søgefelt (engelsk version). Ctrl + B er søgefeltet på dansk. 
• Alt + Ctrl + 5: Split eller fjern split i et dokumentvindue.
• Ctrl + Backspace: Slet ét ord mod venstre. 
• Shift + F3: ændre bogstavstørrelse (R –> r) på de markerede ord. 
• Alt + Shift + W: Understreg de valgte ord, men ikke mellemrum, som også er markerede.
• Ctrl + 1: Sæt linjeafstand til en linje.
• Ctrl + 2: Sæt linjeafstand til dobbelt linje.
• Ctrl + 5: sæt linjeafstand til 1,5 linje. 
• Ctrl + Y: Gentag sidste handling. 
• Ctrl + Enter: Indsæt sideskift. 
• Ctrl + W: Luk det aktive dokument.
• Alt + F4: Luk Word-programmet.

Tips er lånt fra vores amerikanske søstersite, pcworld.com.

Vi har tidligere lavet en serie af genveje og smarte funktioner til Excel, som du herunder kan finde.

Her har vi brugt gif’er til at illustrere de gode råd, så det er nemt at forstå, hvad genvejene gør.

Excel-tip 1, Excel-tip 2, Excel-tip 3, Excel-tip 4

Hvilket Word-tip vil du dele med os og de andre læsere?

Læs også: Microsofts nye Office-apps til Windows 10: Sådan fungerer de 

Alle vil vælge en vinder. Men af og til er det taberen som har noget at fortælle os.

Spørg bare Japan.

Fra 70′erne og til de tidlige 90′ere var Japan den gode historie. I lighed med det tyske wirtschaftswunder, den hurtige økonomiske genopbygning af det gennembombede Vesttyskland efter anden verdenskrig, havde Japan sejret.

Så meget at Japan også var den bøhmand som man skræmte erhvervsledere og politikere med i historier og i bøger om den opgående sols land.

Lidt lige som når Kina i dag bruges som målestok til alt fra industriproduktion til kvaliteten af folkeskolen.

Toldmure og tekniske handelshindringer havde ikke stoppet japanerne. Tværtimod, de blev bare ved med at vinde markedsandele.

Fortjente markedsandele
Men det var fortjente markedsandele. For ingen historie illustrerer det bedre end den som Paul Ingrassia fortæller i  bogen “Crash Course – The American Automobile Industry’s Road from Glory to Disaster”: For da de japanske konkurrenter i 1970′erne under politisk pres vil til at samle biler i USA, bliver det hilst velkommen af de amerikanske firmaer – ud fra en idé om, at deres kvalitet også vil falde, når deres egne uduelige amerikanske arbejdere skal samle Hondaer og Toyotaer.

Men sådan går det ikke helt, for japanerne havde ikke bare overlegen teknologi med – men også nye ideer om lean-produktion og kvalitet.

Derfor endte Japan med at ride hen over ur-industrien, elektronikindustrien og bilfabrikanterne fra både Europa og USA: Casio-ure, Toyota Corolla, Sonys Playstation og Walkman var overalt.

Altså lige indtil det stoppede. Og nu kommer softwaren kommer fra Silicon Valley, bilerne fra Korea og elektronikken fra Kina.

Det er her vi kan lære noget af Japans dårlige eksempel.

Galapagos-effekten ramte Japan
For mens Japans udfordringer er talrige, så kan starten til dem opsummeres i den såkaldte Galapagos-effekt. For Japans succes fik ikke virksomhederne til at tænke nyt. I stedet lukkede de sig om sig selv, satte kun japanere i ledelsen, fejrede fortidens successer, fokuserede på at forfine hardwaren – og lod så softwaren og brugeroplevelsen være en finurlig eftertanke. Eller en kilde til flammende frustration.

Bare tænk på hvor mange ældre familiemedlemmer som havde 00:00 blinkende på frontpanelet af deres VHS-maskine – et sikkert tegn på at selv uret i den ellers banebrydende videooptager var for besværligt at stille.

Uden ur, ingen timet optagelse. Uden timet optagelse, så ryger 80 procent af funktionaliteten i en videoafspiller.

Når du har grinet færdig over de dumme brugere, kan du så overveje hvordan din løsning klarer sig – uanset om det er en intern service eller et eksternt produkt.

Lukketheden for nye ideer har kostet Japan 20 år uden nævneværdig økonomisk vækst.

Den fejl behøver vi andre ikke at begå.

Alle vil vælge en vinder. Men af og til er det taberen som har noget at fortælle os.

Spørg bare Japan.

Fra 70′erne og til de tidlige 90′ere var Japan den gode historie. I lighed med det tyske wirtschaftswunder, den hurtige økonomiske genopbygning af det gennembombede Vesttyskland efter anden verdenskrig, havde Japan sejret.

Så meget at Japan også var den bøhmand som man skræmte erhvervsledere og politikere med i historier og i bøger om den opgående sols land.

Lidt lige som når Kina i dag bruges som målestok til alt fra industriproduktion til kvaliteten af folkeskolen.

Toldmure og tekniske handelshindringer havde ikke stoppet japanerne. Tværtimod, de blev bare ved med at vinde markedsandele.

Fortjente markedsandele
Men det var fortjente markedsandele. For ingen historie illustrerer det bedre end den som Paul Ingrassia fortæller i  bogen “Crash Course – The American Automobile Industry’s Road from Glory to Disaster”: For da de japanske konkurrenter i 1970′erne under politisk pres vil til at samle biler i USA, bliver det hilst velkommen af de amerikanske firmaer – ud fra en idé om, at deres kvalitet også vil falde, når deres egne uduelige amerikanske arbejdere skal samle Hondaer og Toyotaer.

Men sådan går det ikke helt, for japanerne havde ikke bare overlegen teknologi med – men også nye ideer om lean-produktion og kvalitet.

Derfor endte Japan med at ride hen over ur-industrien, elektronikindustrien og bilfabrikanterne fra både Europa og USA: Casio-ure, Toyota Corolla, Sonys Playstation og Walkman var overalt.

Altså lige indtil det stoppede. Og nu kommer softwaren kommer fra Silicon Valley, bilerne fra Korea og elektronikken fra Kina.

Det er her vi kan lære noget af Japans dårlige eksempel.

Galapagos-effekten ramte Japan
For mens Japans udfordringer er talrige, så kan starten til dem opsummeres i den såkaldte Galapagos-effekt. For Japans succes fik ikke virksomhederne til at tænke nyt. I stedet lukkede de sig om sig selv, satte kun japanere i ledelsen, fejrede fortidens successer, fokuserede på at forfine hardwaren – og lod så softwaren og brugeroplevelsen være en finurlig eftertanke. Eller en kilde til flammende frustration.

Bare tænk på hvor mange ældre familiemedlemmer som havde 00:00 blinkende på frontpanelet af deres VHS-maskine – et sikkert tegn på at selv uret i den ellers banebrydende videooptager var for besværligt at stille.

Uden ur, ingen timet optagelse. Uden timet optagelse, så ryger 80 procent af funktionaliteten i en videoafspiller.

Når du har grinet færdig over de dumme brugere, kan du så overveje hvordan din løsning klarer sig – uanset om det er en intern service eller et eksternt produkt.

Lukketheden for nye ideer har kostet Japan 20 år uden nævneværdig økonomisk vækst.

Den fejl behøver vi andre ikke at begå.

Boomet i IoT og maskine-til-maskine-teknologier øger behovet for netværk, der understøtter langsommere datahastigheder, der samtidig er strømbesparende.

For de sensorer, der drives af batteri, har strømforbruget nemlig stor betydning for, at de er billige og praktiske at anvende.

“Det handler om at vi skal fange behovet for at understøtte de mange opkoblede enheder, der vil dukke frem i de kommende år,” siger Ericssons Per Narvinger, som har ansvaret for LTE-produkterne i virksomheden, til Computerworld i Sverige.

Nye netværk vil åbne for at flere produkter kan komme online eksempelvis fra hjemmet eller fra bilflåden.

Tilpasningen af 4G-netværket til disse behov er dog langt fra klar endnu.

LTE kategori 1 er klar, men flere versioner er under udvikling, fortæller Per Narvinger.

1 Mbit/s til 450 Mbit/s
Et stort skridt for sensorerne bliver introduktionen af LTE kategori 0 til næste år.

Ligeledes kommer en kategori M og narrow-band LTE, der er udviklet i et samarbejde mellem Nokia, Ericsson og Intel.

For hvert af disse nye trin på LTE-stigen kan sensorenhederne forenkles, hvilket gør det muligt at udvikle billigere produkter og samtidig forlænge batterilevetiden.

Kategori 0 har eksempelvis en kapacitet på op til 1 Mbit/s, den er energieffektiv og takket være den såkaldte duplex-tilstand kan data sendes og modtages samtidig.

Ifølge Altair Semiconductor kan det give batterilevetider på op til ti år for enheder, der ikke behøver den store tunge kommunikation, men blot skal sende en besked i ny og næ.

Forspil til 5G
Arbejdet med LTE er også forspil til udviklingen af det kommende 5G-netværk.

Med 5G sigter netværksleverandørerne og teleoperatørerne på at udvikle et netværk, der er meget potent med hensyn til hastighed, men også skræddersyet til IoT-løsningerne.

5G-standarderne forventes dog først at være parate i 2020.

Herefter skal netværksinfrastrukturen bygges op. Så indtil da, vil udviklingen af LTE sker på to fronter.

Hurtige versioner til eksempelvis streaming af HD-video og langsomme samt mere energieffektive versioner, der henvender sig til loT og maskine-til-maskine, vurderer Ericsson.

Læs også:
5G bliver så potent og anderledes at it-sikkerhed skal tænkes helt om

5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Huawei: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk

5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres

Boomet i IoT og maskine-til-maskine-teknologier øger behovet for netværk, der understøtter langsommere datahastigheder, der samtidig er strømbesparende.

For de sensorer, der drives af batteri, har strømforbruget nemlig stor betydning for, at de er billige og praktiske at anvende.

“Det handler om at vi skal fange behovet for at understøtte de mange opkoblede enheder, der vil dukke frem i de kommende år,” siger Ericssons Per Narvinger, som har ansvaret for LTE-produkterne i virksomheden, til Computerworld i Sverige.

Nye netværk vil åbne for at flere produkter kan komme online eksempelvis fra hjemmet eller fra bilflåden.

Tilpasningen af 4G-netværket til disse behov er dog langt fra klar endnu.

LTE kategori 1 er klar, men flere versioner er under udvikling, fortæller Per Narvinger.

1 Mbit/s til 450 Mbit/s
Et stort skridt for sensorerne bliver introduktionen af LTE kategori 0 til næste år.

Ligeledes kommer en kategori M og narrow-band LTE, der er udviklet i et samarbejde mellem Nokia, Ericsson og Intel.

For hvert af disse nye trin på LTE-stigen kan sensorenhederne forenkles, hvilket gør det muligt at udvikle billigere produkter og samtidig forlænge batterilevetiden.

Kategori 0 har eksempelvis en kapacitet på op til 1 Mbit/s, den er energieffektiv og takket være den såkaldte duplex-tilstand kan data sendes og modtages samtidig.

Ifølge Altair Semiconductor kan det give batterilevetider på op til ti år for enheder, der ikke behøver den store tunge kommunikation, men blot skal sende en besked i ny og næ.

Forspil til 5G
Arbejdet med LTE er også forspil til udviklingen af det kommende 5G-netværk.

Med 5G sigter netværksleverandørerne og teleoperatørerne på at udvikle et netværk, der er meget potent med hensyn til hastighed, men også skræddersyet til IoT-løsningerne.

5G-standarderne forventes dog først at være parate i 2020.

Herefter skal netværksinfrastrukturen bygges op. Så indtil da, vil udviklingen af LTE sker på to fronter.

Hurtige versioner til eksempelvis streaming af HD-video og langsomme samt mere energieffektive versioner, der henvender sig til loT og maskine-til-maskine, vurderer Ericsson.

Læs også:
5G bliver så potent og anderledes at it-sikkerhed skal tænkes helt om

5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Huawei: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk

5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres

Teslas nyeste model D har en indstilling for “Ludicrous Speed”, en fin lille henvisning til den voldsomme hastighed Lord Dark Helmet kaster sig ud i science fiction-parodien “Space Balls” (se klippet her).

Men det er ikke bare luksuriøse elbiler, som har muligheden for ekstra fart. For med Intels 750-serie SSD-diske kan du også opnå en latterlig hurtig hastighed på din computer.

Til gengæld er prisen også helt hen i vejret – endnu. Over 8.000 kroner for modellen med 1.200 gigabyte lagerplads (ca. 1.090 formatteret i Windows 10).

SSD’en vi taler om er Intels 750-serie til din PCI Express-port i den stationære computer. For i modsætning til normale SSD-diske, som er begrænset af SATA-standardens båndbredde, sætter du Intels topmodel direkte på bundkortets PCI Express X4-slot.

Derefter starter du computeren, installerer lidt drivere fra Intel – og spænder sikkerhedsselen godt fast.

For i vores test flytter Intel 750 rutinemæssigt filer ved hastigheder som nærmer sig 2,7 gigabyte i sekundet.

En imponerende hastighed. Specielt hvis du tænker seks år tilbage. Her testede vi, i 2009, første generation af Intels SSD-drev.

Det drev, kaldet X25-M, leverede en maksimumhastighed på 215 mb/s og kostede i øvrigt 3.000 for et drev på 80 gigabyte. Læs testen af X25-M her.

Der er virkelig skub på når Intels 750-serie disk til PCIe-slottet i en stationær computer rigtigt folder sig ud.

Hastigheden er steget 11 gange, men prisen kun 3 gange
En lidt sjov beregning er, at du for seks år siden betalte 38 kroner per gigabyte lagerplads – og 14 kroner per megabyte i sekundet.

Med topmodellen 750 til PCIe på 1200 megabyte, til en pris på cirka 8.300 kroner, betaler du i dag syv kroner per gigabyte lagerplads og fire kroner per megabyte i sekundet.

Så mens prisen stadig er høj, så er kapaciteten på Intels drev blevet 15 gange større og hastigheden 11 gange hurtigere – mens prisen kun er steget tre gange.

Samtidig kan du selvfølgelig finde mere jordnære SSD-drev, som har en langt bedre pris/kapacitets-forhold end 750-series.

To store udfordringer for NVMe-drev
Der er dog to primære udfordringer ved et drev som 750-series og andre tilsvarende drev fra Samsung, OCZ og lignende.

Den første skyldes, at drevene går uden om SATA-standarden og i stedet bruger den ny stardard NVMe (Non-Volatile Memory express) til at flytte data rigtigt hurtigt internt på din maskine.

Den nye standard betyder, at mens du godt kan smide kortet i din maskine (opdaterede udgaver af Windows 7 og Linux burde ikke have problemer) så kan alle andre end de nyeste motherboards (med Intels X99-chipsets) have problemer med at sætte NVMe-drevet som boot-drev.

Hjælp til det kan eventuelt hentes i Intels guide til at boote med NVMe-drev på forskellige motherboards (PDF-link her)

Det betyder, at du skal se dig godt for, hvis du vil have et NVMe SSD-drev som dit primære drev. Kan du derimod leve med, at det er et ekstra drev, hvor for eksempel dine programmer er installeret, så er der ingen problemer.

Der er virkelig smæk på når Intels 750-serie sammenlignes med lidt ældre SSD-drev, som benytter den traditionelle SATA3-standard.

Hvad kan hastigheden reelt bruges til?
Den anden udfordring er dog, at mens NVMe-drev er hurtige, så er det ikke altid, du kan bruge hastigheden til så meget.

For at kigge på resultaterne i den virkelige verden testede vi Intels 750-serie sammen med Adobe Media Encoder.

Her lagde vi en fil på 1,58 gigabyte på de forskellige test-drev og bad så computeren om at konvertere filen fra mp4 til mov-formatet.

Og ja, vi ved godt, at omkoder du film, er begrænsningen din processors evne til at regne. Det er dermed processoren som er flaskehalsen.

Når først den traditionelle harddisk er udskiftet med en SSD-disk, så rykker flaskehalsen et andet sted hen. I hvert fald når det kommer til media-encoding, hvor det ikke gør nogen særlig forskel om filerne er placeret på et ekstremt hurtigt SSD-drev eller et mere traditionelt.

Det var også tilfældet selv med med vores testmaskine med en 6-kernet Intel i7-4960X cpu monteret i et Asus Rampage IV motherboard og med 16 gigabyte hukommelse.

Lå test-filen på en ældre ADATA SSD tog opgaven fire minutter og 36 sekunder – og lå filen på Intels 750-drev, så tog opgaven fire minutter og 31 sekunder. Det samme var i øvrigt tilfældet hvis filen skulle skrives til drevet: fire minutter og 39 sekunder med ADATA og fire minutter og 35 sekunder med Intels SSD.

Lidt skuffende – men ikke uventet.

Når man selv kan huske tilbage sin sin første harddisk på 20 megabyte i en IBM PS/2-maskine med en 286-processor, så sætter det overførselshastigheden lidt i perspektiv. For godt nok er NVMe-diske dyrt hardware, men det er til gengæld ikke spor eksotisk at sætte op eller kræver særlige RAID-løsninger.

For mens de første versioner af SSD-drev efterlod de gamle harddiske fuldstændig i støvet og satte turbo på selv ældre maskiner, så fjerner nyere superhurtige SSD-drev bare flaskehalsen over til andre komponenter i din maskine.

Det skal ikke forhindre nogen i at købe et lækkert drev som Intels 750-serie, for ægte pc-entusiaster vil altid have mere fart og vildere udstyr.

Men vi andre vil nok gøre klogest i at vente på at NVMe-teknologien kommer ned i pris, så vi for alvor kan nyde godt af farten uden at ofre børnenes børneopsparing.

Samtidig kan mere båndbredde-intensive opgaver som streaming, eller hvis du for eksempel retter i indeks på databaser, hvor der er mange random writes til disken for alvor udnytte 750-seriens potentiale. Med det forbehold at netværket hurtigt kan blive en flaskehals.

Men som privatperson er det nok tvivlsomt, hvor ofte du render ind i det problem på din lokale maskine.

Det skal dog siges, at Adobes Lightroom loadede oversigten over en stor samling RAW-billeder i høj opløsning hurtigere end vi normalt oplever, når de lå på 750-serien.

Her hentes der, i modsætning til videoredigering, flere mindre filer på én gang – og det er især her 750-seriens styrke ligger.

Men på en eller anden måde føles det dog lidt forkert at bruge Intels fartdjævel til at vise feriefotos med.

I øvrigt kan du starte med at glæde dig til 2016, for her kommer Intel med Optane-teknologien. Den skulle femdoble hastigheden på SSD-drev.

Læs mere om Intels kommende SSD-drev her: Intel på vej med fem gange hurtigere SSD-drev – vil være klar allerede i 2016

EU-Parlamentet har i dag sat et punktum og forbyder nu teleselskaberne at opkræve ekstra takster for sms, opkald og datatrafik, når man befinder sig inden for EU-området.

Afgifterne på roaming får en tak ned i 2016, inden de helt forsvinder i 2017.

Beslutningen har været en offentlig hemmelighed i lang tid, men nu er det altså sikkert.

Det skriver Europaparlamentet i dag på sin webside.

Læs også: Snart helt slut med at betale for tale- og sms-roaming for danske telekunder: Her er det seneste slagtilbud

Ens roaming-priser i EU
I praksis betyder det, at du skal betale det samme beløb for at ringe, sende sms eller gå på nettet ligegyldigt, hvilket EU-land du befinder dig i.

Det er altså slut med store ekstraregninger for at gå på nettet i ferien.

Læs også: Så er det slut med roaming-taksterne: Nu sætter EU en stopper for festen

Flere EU-politikere har kæmpet for, at roaming-taksterne blev fjernet allerede i år, men det er altså ikke lykkedes.

Det bliver en gradvis nedtrapning over de kommende to år.

EU-Kommissionens næstformand, Andrus Ansip, siger i følge jp.dk:

“Det her handler ikke kun om penge. Det handler også om at fjerne forhindringer i det digitale indre marked.”

TDC har tidligere forklaret, at selskabet har EU-roaming-indtægter i størrelsesordenen 200-300 millioner kroner om året – og at den indtjening vil falde væk, når roaming-taksterne bliver helt afskaffet i 2017.

Læs mere om det her: Det koster afskaffelsen af roaming-takster Danmarks største teleselskab

Om præcis fem dage splitter it-giganten HP officielt sin forretning op i to selvstændige selskaber: HP Inc., som skal tage sig af printere, pc’er og devices – og HP Enterprise, som skal levere løsninger til blandt andet servere, netværk, software og services.

Samtidig med opsplitningen har HP-koncernen varslet dramatiske nedskæringer i bemandingen, som, på globalt plan vil koste op mod 85.000 ansatte jobbet.

Den øvelse skal på engang banke omkostningerne i bund og bringe HP på omgangshøjde med det globale it-marked, hvor HP de seneste år har haft mere end svært ved at holde trit med både konkurrenter og de teknologiske trends.

Læs mere om det her:
HP splittes op i to danske selskaber: Her er de to nye topchefer i Danmark

Men mens fyringstruslerne rumler i horisonten, går man den modsatte vej i HP’s danske pc- og printdivision (som fra på mandag altså hedder HP Inc.) og opruster sin salgsstyrke.

Over de sidste tre måneder har man ansat fem nye medarbejdere i salgsafdelingen. Og lige nu har man derudover tre-fire ubesatte stillinger, fortæller Adam Vieth, der er nybagt chef for pc-salget til erhvervskunder.

“I det nye HP Inc. svarer det til, at vi udvider styrken i salg og salgssupport med mere end ti procent, så vi når op på 65-70 dedikerede medarbejdere, som retter sig mod forhandlere og distribution,” siger Adam Vieth.

Vil vinde markedsandele
De nye salgsfolk hos HP skal beskæftige sig med det kommercielle marked med særligt fokus på mellemstore kunder og de helt store enterprise-kunder plus det offentlige marked.

Adam Vieth lægger ikke skjul på, at oprustningen af salgsstyrken i HP’s pc- og printforretning hænger tæt sammen med HP’s forventninger om at kunne vinde markedsandele.

“Sammenligner vi os med HP i andre lande, har vi ikke helt haft det antal folk i marken, som vores mål om vækst i markedsandele berettiger til,” siger Adam Vieth.

Udvidelsen af salgsstyrken i HP’s pc- og printforretning kan tages som en indikator for, at kommende fyringer både i Danmark i resten af HP-koncernen især vil ramme i den del af forretningen, der fra på mandag hedder HP Enterprise.

Forhandlere, som Computerworld har talt med peger på, at et af HP’s problemer er, at det mere komplekse salg af løsninger indenfor server/storage, software og services har gjort de interne forretningsgange unødigt bureaukratiske.

Derfor er der en del “overflødigt fedt”, som der kan skæres i, lyder vurderingen.

En del af de kommende nedskæringer vil givetvis også blive gennemført ved at HP nedlægger eller frasælger større eller mindre forretningsområder.

I HP’s danske forretning er det endnu ikke meldt ud, om de globale nedskæringer også vil føre til fyringer her.

Læs også:
HP dropper sin offentlige sky

HP-topboss angriber Dell efter EMC-opkøb: De gode opfindelser bliver tabt på gulvet