Monthly Archives: December 2015

Samsung Electronics varsler en solid fyringsrunde i sin nordiske organisation.

Det erfarer Computerworlds svenske søsterside.

Cirka 70 personer vil blive berørt, hvilket er godt 20 procent af den nordiske styrke, der i dag udgøres af cirka 330 ansatte.

Personalet er blevet informeret om fyringerne for en måned siden, og i øjeblikket pågår de faglige forhandlinger mellem medarbejderne og ledelsen, skriver Computerworld i Sverige.

Fyringerne rammer primært support-funktioner som økonomi og service, der skal barberes bort.

Disse jobfunktioner skal i stedet lægges ud til en tredjepartsleverandør på europæisk niveau.

Omrokeringen skal være færdig i slutningen af 2016.

Læs også: Unisys lukker og slukker i Danmark efter massive underskud – 44 ansatte ryger ud

Ingen kommentar
Samsung holder dog kortene meget tæt til kroppen og kommenterer kun ganske kort.

Firmaets kommunikationschef, Malin Rönnmark, siger følgende til Computerworld i Sverige.

“Jeg kan bekræfte, at vi gennemfører organisationsændringer for Samsung i Norden med henblik på at strømline driften og forbedre effektiviteten.”

Mere end det vil hun ikke sige med henvisning til, at det er en igangværende proces. Hun vil således ikke fortælle, hvorfor der fyres i Norden, ligesom hun ikke vil sætte tal på fyringerne.

Computerworld i Danmark har ligeledes forsøgt at få en kommentar til, hvad der skal ske i Danmark.

Det har dog ikke været muligt at komme i kontakt med Malin Rönnmark, og hun har ikke besvaret vores beskeder.

Den sydkoreanske elektronikgigants nordiske virksomhed styres fra kontoret, der ligger i Kista nær Stockholm i Sverige.

I september 2014 gennemførte Samsung ligeledes en fyringsrunde i den nordiske organisation.

Læs mere her:

Samsung i stor nordisk fyringsrunde

Farvel og tak: Samsung stopper sit Chromebook-salg i hele Norden

Bredbåndsselskabet Hiper, der blandt andet består af to tidligere Fullrate-stiftere, har meldt sig på banen i Danmark og er klar til at gå live med dets produkter i løbet af december.

Det grundlæggende forretningskoncept hos Hiper er at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker og at gøre det via den infrastruktur, andre selskaber allerede har etableret.

“Vi vil gerne på alle net, hvor der er åben adgang. Når vi går i gang, er det begrænset til TDC’s net, hvor der er en regulatorisk adgangsforpligtigelse,” har Stig Myken, stifter og direktør i Hyper, forklaret til Computerworld.

Og det kommer næppe som nogen overraskelse for TDC, at en ny bredbåndsspiller nu er klar til at forsøge at skabe en forretning ved at udnytte TDC’s infrastruktur til at presse priserne på markedet.

Det vurderer Morten Imsgard, der er aktieanalytiker i Sydbank og følger telemarkedet og især TDC tæt.

“TDC’s egne valg er baggrunden for, at der opstår de her muligheder,” siger han til Computerworld.

Læs også: Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Morten Imsgard forklarer, at TDC selv har truffet et strategisk valg, der nu baner vejen for et selskab som Hiper: 

“TDC har flere strategiske muligheder kva sin størrelse, så TDC vil hellere lave forretninger, hvor man tilbyder kunderne pakkeprodukter.”

“Det vil man, fordi man så får mere loyale kunder. Man får skabt en situation, hvor kunden ikke så nemt kan sammenligne prisen på basisproduktet med konkurrerende løsninger,” forklarer Morten Imsgard fra Sydbank og uddyber:

“De bliver mindre tilbøjelige til at skifte og mindre tilbøjelige til at jagte den billigste pris, fordi den billigste pris er blevet sværere at gennemskue, fordi TDC tilbyder nogle ting, man ikke nødvendigvis kan få andre steder.”

Stig Myken var med til at stifte Fullrate, der relativt hurtigt opnåede stor succes på det danske bredbåndsmarked og herefter blev opkøbt af TDC. Nu er han medstifter af Hiper, der skal udfordre TDC på bredbåndspriserne – ved at udnytte TDC’s eget netværk. 

Foto: Torben Klint.

Det er forskellen på de store og små
Denne strategi hos TDC giver faktisk rigtig god mening, fordi der er tale om Danmarks største spiller.

“Det er TDC’s mulighed som det store selskab i markedet. TDC har den størrelse, der skal til for at kunne lande kontrakter med indholdsudbydere. Det gør, at det her er en gangbar forretningsmodel.”

“For de små spillere er forretningsmodellen konkurrence på den rene pris. Det er derfor, de vælger at gå den vej,” siger Morten imsgard til Computerworld. 

“TDC har flere valg, og derfor vælger TDC oftest at spille på det her med pakkeløsningerne – men når man gør det, efterlader man automatisk også en boldbane til nye aktører, der gerne vil udnytte det, at der ikke er nogen, der konkurrerer på den rene ydelse og på prisen.”

Hiper skal presse priserne
Morten Imsgard fra Sydbank er derfor heller ikke i tvivl om, at Hiper bliver nødt til at gå aggressivt til værks i jagten på bredbåndskunder, når selskabet åbner for bestillinger her op til jul:

“Det bliver Hipers fornemste opgave at gå i markedet med nogle priser, der presser prispunkterne nedad.”

“Der kan sagtens være en større kundegruppe, der bare efterspørger basisproduktet til billige penge – og så kan man selv bygge oven på.”

Selvom Hiper nu vil udnytte den forretningsmulighed, TDC’s egen strategi har skabt, så har TDC også mulighed for a svare igen, mener Morten Imsgard.

“TDC’s opgave er hele tiden at sikre, at selskabet er relevant som det her mellemled, et distributionsled, så kunderne ikke går direkte til dem, der har indholdet, og kun vil købe basisydelsen hos TDC.”

Læs også: Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Hvis det skulle ske, vil TDC for alvor have problemer, forklarer teleanalytikeren.

“Det er skrækscenariet hos så stort et selskab som TDC at blive reduceret til blot et adgangspunkt til nettet.”   
 
“Det er så lige præcis det, Hiper gerne vil være. Hele Hipers forretningssetup kan bygges op omkring kun at være en bit pipe, mens TDC’s organisationssetup ikke er gearet til at vær en bit pipe, for så er forretningssetuppet for stort.”

Det skete med Fullrate
Morten Imsgard tilføjer, at flere lovgivningsmæssige indgreb har været med at at øge mulighederne for at nye spillere kan levere den rå bredbåndsydelse uden tv-pakker på forskellige netværk.


”Det er baggrunden for, at en aktør som Hiper dukker op nu,” lyder det fra Morten Imsgard.

Han vurderer, at TDC til at starte med vil betragte konkurrenten Hiper med en vis ro, men at udviklingen hos Hiper vil blive fulgt tæt.

“Det er klart, at hvis et selskab som Hiper over de kommende 12-18 måneder viser et massivt kundeindtag, så er det selvfølgelig noget, TDC er nødt til at tage til efterretning.”

“TDC skal finde ud af, om man kan leve med at tabe de kunder, der efterspørger den rene basis-bredbåndsydelse, eller om man også er nødt til at søsætte produkter.”

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Og det er slet ikke utænkeligt, at Hipers nye tiltag kan presse TDC så meget, at TDC bliver nødt til at reagere.

“Det var det, Fullrate gjorde, før TDC købte dem – de forstyrrede TDC for meget,” lyder det fra Morten Imsgard.

Her er Hipers plan
Bag Hiper står Stig Myken og Nicolai Lamborg (begge var med til at stifte Fullrate) og Simon Skals, der har en baggrund fra blandt andet Cybercity og Telenor.

Det er ikke mindst Dongs fibernet, som TDC købte i 2009, Hiper vil satse på at udnytte:

“Vi vil gerne prøve at drive udviklingen på det fibernet,” har Stig Myken forklaret. Læs mere her. 

Stig Myken har også tilkendegivet, at det er Hipers plan at gå aggressivt til værks i forhold til prissætningen på bredbåndsprodukterne.

“Der er ingen tvivl om, at vi skal markere os. Det skal være helt tydeligt, hvem der er os, og hvem der ikke er os – også på prisen.”

Læs også:

Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det for telebranchen

John Vestergaard har været konstitueret direktør for Rigspolitiets it-afdeling, Koncern IT siden juni 2015.

Rigspolitiet har brudt loven i snart 20 år, når en række kontrakter på drift af it-systemer løbende er blevet fornyet med it-kæmpen CSC.

Kontrakterne skal nemlig i udbud, så det offentlige kan spare penge, når it-virksomheder presser hinanden på prisen.

Du kan læse mere om det forløb her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år

Flere eksperter har vurderet, at politiet har brudt loven, og at den forklaring, som Rigspolitiet har givet indtil nu, ikke undskylder forløbet.

Men konstitueret direktør for Rigspolitiets it-afdeling, Koncern IT, John Vestergaard mener ikke, at der er brug for yderligere forklaring fra Rigspolitiets side.

“Jeg har ikke yderligere at tilføje til sagen end det, du allerede har fået,” siger han til Computerworld.

Men alle de folk, som jeg har talt med, mener ikke, at den forklaring er nok.

“Vi har sagt det, som vi mener, at der er at sige om den sag. Jeg har ikke mere at tilføje end det, som er sagt.”

Hvordan overholder det reglerne?

“Vi har meget præcist beskrevet for dig, hvad der var situationen.”

Ja, og den beskrivelse har jeg forelagt eksperter, som mener, at det er ikke nok. Hvordan overholder I reglerne?

“Vi har i en mail til dig redegjort for, hvad situationen var. Vi har ikke mere at tilføje. Så kan du jo spørge andre, hvad de har at sige til sagen. Vi har ikke mere at tilføje.”

Men de folk mener ikke, at det overholder reglerne….

“Det har jeg ikke nogen kommentarer til.”

Så du mener, at forløbet lever op til udbudsreglerne, fordi…

“Nej. Du hører ikke, hvad jeg siger. Jeg siger til dig, at vi har redegjort for dig, hvad der var status i sagen, og hvad baggrunden var for sagen, og vi har ikke mere at sige. Vi forholder os ikke til, hvad andre siger om sagen.”

Hvorfor er der gået så mange år, før Rigspolitiet ville have et krav om tilstrækkelig systemdokumentation skrevet ind i kontrakten med CSC?

“Vi har redegjort for sagen.”

Men der er ikke blevet redegjort for det spørgsmål, så det vil jeg meget gerne vide.

“Jeg har ikke mere at tilføje til sagen. Vi har beskrevet, hvad der er situationen.”

Hvorfor går der 18 år, før Rigspolitiet skriver ind i kontrakterne, at der skal være system-dokumentation?

“Vi har redegjort for sagen for dig, og det har du jo også brugt i dine artikler.”

Ja, men jeg kan ikke læse i det materiale, jeg har fået fra Rigspolitiet, hvorfor Rigspolitiet i 18 år ikke har bedt om system-dokumentation.

“Men jeg har ikke mere at tilføje til sagen.”

Læs også:

Derfor kan Rigspolitiet slippe ustraffet fra 19 års udbudsmangel: Ingen vil lægge sig ud med så stor en kunde

 19 års it-kontrakt-kaos i Rigspolitiet: Derfor kan det være gået så galt for politiet

I 19 år har Rigspolitiet fornyet en række kontrakter om drift af it-systemer med CSC, selv om reglerne på området kræver, at kontrakterne sendes i udbud.

Rigspolitiet har blandt andet forklaret forløbet med, at CSC leverede utilstrækkelig systemdokumentation til, at driftopgaverne kunne beskrives i udbudsmateriale.

Først sidste år skrev Rigspolitiet et krav om tilstrækkelig systemdokumentation ind i kontrakterne med CSC, hvilket betyder, at de kan komme i udbud i 2019, hvis alt går som planlagt.

Klart lovbrud
Rigspolitiet vil ikke svare på, om der er tale om et lovbrud eller ej, men hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer kontorchef Kenneth Skov Jensen, at Computerworlds oplysninger peger på en ovetrædelse af udbudsreglerne.

“Jeg må tage forbehold for, at jeg ikke kender sagens detaljer. Men hvis det er, som Computerworld siger, at man i 19 år gentagne gange har vurderet, at man ikke har kunnet udbyde en opgave, fordi man ikke har haft dokumentation, så må man bare sige, at man haft 19 år til at fremskaffe den dokumentation. Det er ordregivers pligt, at gøre det,” siger han.

Christina Bagger fra UdbudsVagten, som rådgiver virksomheder om offentlige udbud, kan heller ikke se, hvordan den forklaring, Rigspolitiet har forelagt Computerworld, er nok til at overholde loven.

“Det er ikke bare dårlig praksis. Det er et klart lovbrud, hvis det er, som du forklarer forløbet,” lyder det Fra Christina Bagger.

Eller er det?
Det er dog muligt, at Rigspolitiet faktisk har overholdt loven.

For hvis de systemer, som CSC drifter, falder ind under særlige omstændigheder som for eksempel force majeure eller rigets sikkerhed, er de omfattet af en undtagelse fra udbudsreglerne, forklarer Kenneth Skov Jensen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

“Der er undtagelsesmuligheder. For eksempel kan der opstå uforudsete begivenheder. Det kan være et flygtningepres eller lignende. Så vil man kunne købe ind uden at benytte de normale udbudsprocedurer. Men der er ingen undtagelsesmuligheder, hvis det er noget, som man selv er herre over,” siger han.

Så meget for force majeure. Men hvad med rigets sikkerhed?

“Der kan gøres undtagelse fra udbudsreglerne. Hvis der er tale om hemmelige kontrakter, der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger, kan der gøres undtagelse fra udbudsreglerne,” uddyber Christina Bagger fra UdbudsVagten.

Men der er der ikke noget, der tyder på, at kontrakterne falder i den kategori. Faktisk peger meget på, at kontrakterne ikke falder i nogen af de kategorier, som kan berettige en udtagelse fra udbudsreglerne.

“Det, der taler imod, at der skulle være tale om en undtagelse fra udbudsreglerne, er, at Rigspolitiet nu har skrevet ind i kontrakten, at den nuværende leverandør skal levere beskrivelser, der definerer opgaveudførelsen på en måde, der gør Rigspolitiet i stand til at udarbejde et udbud og en kravspecifikation med henblik på en konkurrenceudsættelse,” forklarer Christina Bagger.

Rigspolitiet har sagt, hvad der skal siges i den sag
De oplysninger, som danner grundlaget for Computerworlds artikler om Rigspolitiets manglende udbud, er et resultat af flere måneders mailkorrespondance med Rigspolitiets Koncern IT.

Du kan se hvordan historien begyndte her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år

Oplysningerne førte dog til flere spørgsmål. Derfor har Computerworld talt med kontitueret direktør for Rigspolitiets Koncern IT, John Vestergaard, om lovligheden af forløbet, og hvorfor Rigspolitiet ventede 18 år, før CSC blev forpligtet til at levere systemdokumentation.

Du kan læse den samtale her: Rigspolitiets it-chef under pres i udbudssag: Her er hans svar om 19 års lovbrud

Du kan læse to bud på, hvordan det kan være gået så galt her: 19 års it-kontrakt-kaos i Rigspolitiet: Derfor kan det være gået så galt for politiet

Den 29-årige Hunter Moore er manden bag hævnporno-sitet Is Anyone Up, hvor man kunne finde nøgenbilleder plus kontaktinformationer på de intetanende og udstillede ‘modeller’ på sitet.

Misbruget af folks privatbilleder koster nu Hunter Moore to et halvt år i fængsel.

Dertil kommer en efterfølgende periode på tre år, hvor al hans kontakt med computere herunder blandet andet brug af computerenheder, brugernavne og mailservices skal meldes til en tilsynsværge.

Udover driften af det famøse hævnpornosite frem til 2012, er han desuden beskyldt for sidste år at betale en person for at hacke sig ind på folks computere med det formål at stjæle nøgenbilleder.

Det skriver BBC.

Alle har blokeret ham
FBI arresterede Hunter Moore tilbage i 2014 efter flere sager om identitetstyveri og sikkerhedsbrud.

Arrestation kom efter, at Hunter Moore tidligere er blevet døbt ‘internettets mest hadede mand’, da han på hævnporno-sitets højeste havde omkring 30 millioner månedlige besøgende og efterfølgende ganske pæne reklameindtægter.

Flere store spillere har i tidernes løb vendt ham ryggen.

Eksempelvis har Facebook ifølge livsstilsmagasinet Rolling Stone bandlyst ham på livstid, hvilket også gjaldt hans kat. PayPal har blokeret ham, og han har haft hackergruppen Anonymous på nakken.

Hunter Moore har tidligere forklaret motivet bag at oprette hævnpornositet med, at en pige knuste hans hjerte, hvorefter han har forårsaget ydmygelse, chikane og sågar overfald på de folk, der siden er blevet udstillet på sitet.

Flere forbyder uautoriserede sexbilleder
Sitet og konceptet har i tidernes løb resulteret i flere kopisites.

Ifølge Huffington Post var der da også før 2013 kun tre amerikanske stater, der har forbudt uautoriseret distribution af private sexbilleder.

Det tal var så i juni 2015 vokset til 23 stater, mens yderligere 17 stater arbejder på at indføre forbud.

Udover at have modtaget mails med nøgenfotos fra vrede eks-kærester er Hunter Moore fundet skyldig i at betale en hacker for at bryde ind på hundredvis af computere for at lede efter nøgenbilleder. 

I den nuværende sag har Hunter Moore erklæret sig skyldig i hackerforbrydelserne og skal nu udover sin fængselsstraf på 30 måneder også betale omkring 1.000 kroner i erstatning til sine ofre, hvilke flere Twitter-brugere anser som en alt for mild straf. 

Læs også:
Så mange år i fængsel ville Edward Snowden stå til hvis han var dansk

Jeg var en pirat-hykler – for inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert

Distributed Denial of Service-angreb er et problem, som alt for mange danske virksomheder har prøvet at stifte bekendtskab med.

Konsekvensen af DDoS-angreb kan være alt fra, at websider- og -servere brager ned til, at de kriminelle bruger angrebet til at maskere det egentlige angreb, eksempelvis forsøget på at stjæle følsomme data.

Der findes dog metoder til at bekæmpe DDoS-angreb. Typisk skal man op på operatørniveau for for alvor at kunne dæmme op for den uønskede trafik.

Læs også: Fire rødglødende trends presser internettet: Derfor har det svært ved at følge med

Og faktisk var det netop DDoS-problematikken, der i 2011 fik TDC til at oprette en ny sikkerhedsafdeling, Security Operations Center (SOC). Det fortæller Lars Højberg, der er chef for afdelingen.

“Med hensyn til DDoS-angreb så er det jo ikke blevet mindre. Vi ser stadig de store oversvømmelsesangreb mod vores erhvervskunder. Der er vi så inde og fjerne den ondsindede trafik i vores backbone,” fortæller han til Computerworld.

Lars Højberg er chef for TDC’s Security Operations Center. Foto: Torben Klint.  

Sådan kan man bekæmpe DDoS-angreb
Lars Højberg beskriver, hvordan man på operatørniveau kan bekæmpe et konkret DDoS-angreb:

“Der vil ske det, at trafik-volumenen ud mod kundens netværk overstiger en tærskelværdi, som udløser en alarm.”

Når TDC har oplyst kunden om det formodede angreb, og kunden har bekræftet, at denne også selv oplever at være under angreb, så er fremgangsmåden følgende:

“Al den trafik, der går til den IP-adresse i kundens netværk, der er under angreb, router vi via en såkaldt scrubber-boks – en vaskemaskine – i vores backbone, altså i vores core net-værk.”

“Det er en dedikeret boks, hvor trafikken bliver routet igennem. Den fjerner den ondsindede trafik og lader den legale trafik passere igennem til kundens netværk, forklarer han og tilføjer, at systemet også kan indstilles til automatisk at aktivere bekæmpelse af et DDoS-angreb, uden at kunden først skal bekræfte.

Lars Højberg forklarer, at TDC Security Operations Center sammen med boksen har cirka 25 ‘håndtag’, man kan gøre brug af, afhængig af hvilken type angreb, der er tale om.

“I en angrebssituation kan vi eksempelvis blokere for al trafik, der kommer fra bestemte geografiske områder i verden,” siger han.

Bot-pc’er kan også blokeres
“En anden mulighed er at blokere alle de IP-adresser, der sender med en vis volumen mod kunden.”

Lars Højberg forklarer, hvordan man kan spotte og blokere for trafikken fra en bestemt maskine:

“For en typisk webserver er det begrænset, hvor meget trafik en enkelt almindelig bruger vil generere op imod den webserver.”

“Er der en eller anden IP-adresse ude på det store internet, der sender med for eksempel to megabit i sekundet op imod denne her webserver, er det med stor sandsynlighed en ondsindet maskine, en bot-pc. Trafikken fra den maskine vil boksen så fjerne.”

Læs også: Se oversigten her: Sådan rammes du af DDoS-angreb

Sikkerhedschefen forklarer, at den mest almindelige type DDoS-angreb fortsat er de såkaldte oversvømmelsesangreb.

“Cirka 84 procent af de DDoS-angreb, vi ser, er oversvømmelsesangreb, hvor de ondsindede sender mere trafik ind mod kunden, end kunden har båndbredde til at håndtere.”

“Når det er den type angreb, er der kun et sted at fjerne trafikken, inden den lammer kundens netværk – og det er i operatørens netværk.”

Kan være en afledningsmanøvre
Lars Højberg peger samtidig på, at man skal være opmærksom på, at et DDoS-angreb ikke nødvendigvis handler om at lægge ofrets servere ned – men derimod om noget helt andet.

Læs også: Pas på: DDos-angreb ofte skalkeskjul for langt mere alvorlige angreb i skjul

“Det bliver brugt som en afledningsmanøvre, eksempelvis fordi man vil forsøge at stjæle personfølsomme data fra virksomheden. Så prøver man at lamme virksomheden og få driftsafdelingen til at fokusere på DDoS-angrebet, og så går man ind ad en dør i den anden side.”

TDC bliver vel også selv udsat for DDoS-angreb – hvem beskytter jer som operatør?

“Vi er ligesom andre virksomheder, så vi er også udsat for angreb. Man kan sige, at vi beskytter os selv, og at vi tager vores egen medicin.”

“I den her verden er det så også sådan, at der er angreb, der er så store, at vi ikke tager dem ind i vores eget net for at bekæmpe dem, for så skaber det en tsunami-effekt gennem hele vores netværk.”

“Så der er vi nødt til at blokere det på kanten af vores net. Eller vi kan gå ud til nogle af de udbydere, vi får trafik fra, og sige til dem, at de skal blokere.”

Flere og mere avancerede trusler
TDC’s Security Operations Center blev oprettet i 2011 og har siden udviklet sig i takt med skiftet i trusselsbilledet og TDC’s øgede fokus på it-sikkerhed.

Lars Højberg venter at have 11 medarbejdere i centret ved årets udgang. De arbejder ikke kun med bekæmpelse af DDoS-angreb, men alle former for cyber-angreb. 

“Kva vores størrelse har vi kunder fra alle segmenter, og derfor ser vi også den tendens, man ser i markedet i det hele taget. Virksomhederne bliver ramt bredt og ikke kun af DDoS-angreb. Det er også mere eller mindre avancerede hackerangreb, ransomware, spear phishing og så videre.”

“Der er i det hele taget flere angreb, og de bliver også mere avancerede og målrettede.”

Læs også:

Fire rødglødende trends presser internettet: Derfor har det svært ved at følge med

Pas på: DDos-angreb ofte skalkeskjul for langt mere alvorlige angreb i skjul

Se oversigten her: Sådan rammes du af DDoS-angreb

Frankrig blev sat i undtagelsestilstand i tre måneder efter terrror-angrebet i Paris 13. november, og diskussionen om antiterror-foranstaltninger, lovændringer og lignende pågår for fuld kraft i landet.

Fransk politi deltager også i debatten. Politiet fik med undtagelsestilstanden stærkt udvidede beføjelser til at ransage, udstede udgangsforbud, gennemsøge mobiltelefoner og computere og gennemgå cloud-tjenester uden forudgående dommerkendelser.

Det franske politi ønsker ifølge avisen Le Monde, at beføjelserne bliver udvidet yderligere.

Politiet lobbyer ifølge Le Monde således for, at det franske parlament skal forbyde alle åbne og delte WiFi-forbindelser, ligesom politiet mener, at det skal gøres strafbart at drive en åben WiFi-forbindelse.

Fransk politi argumenterer med, at det er meget vanskeligt at identificere brugere, der er koblet op på åbne netværk.

Har kig på Tor-netværket
Franske politi har også et godt øje til Tor-netværket, der er et netværk til anonymiseret kommunikation.

Det er noget, som mange kriminelle benytter sig af, har tidligere gennemgange af netværket afsløret, hvilket du kan læse mere om her: Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte internet, hvor kriminelle og aktivister holder hof.

Politiet ønsker således beføjelser til enten at forbyde eller blokere for al brug af Tor-netværket i Frankrig, da politiet mener, at netværket kan anvendes til at organisere og planlægge terror-handlinger.

Fransk politi ønsker også udvidede beføjelser til at overvåge og registrere trafikken. I dag overvåges franske veje af et netværk af radar-baserede fartfælder.

På grund af fransk privacy-lovgivning registreres imidlertid kun nummerpladen på køretøjer, der kører for stærkt. Fransk politi ønsker, at registreringen udvides til alle køretøjer, der kører forbi fartfælderne, da det vil gøre det muligt hurtigt at finde eftersøgte køretøjer.

Det er endnu uklart, hvorvidt fransk politi får medhold i ønskerne. Det skal den lovgivende forsamling tage stillinge til i januar.

Efter mere end 30 år på det danske marked har den amerikanske main-frame- og outsourcing-leverandør Unisys valgt at lukke ned for sin danske forretning.

Ifølge Computerworlds oplysninger betyder Unisys’ exit fra Danmark, at samtlige 44 medarbejdere bliver fyret.

De første knap 20 fyresedler er allerede blevet uddelt i løbet af efteråret, og ved udgangen af denne måned falder de sidste opsigelser.

Det danske kontor vil dog fortsat holde åbent frem til juni, hvor sidste mand lukker og slukker.

Unisys danske direktør, Palle Hansen, bekræfter lukningen af det danske kontor, men ønsker ikke at udtale sig om sagen.

“Der er en del, der ikke er afklaret endnu, så jeg bliver nødt til at henvise dig til vores kommunikationsfolk. Vi har fået besked på, at vi ikke må udtale os lokalt,” siger Palle Hansen.

Unisys pr-afdeling vil imidlertid heller ikke fortælle noget.

“Vi takker for muligheden for at kommentere, men vi er stadig i en høringsproces og kan derfor ikke svare nærmere på dine spørgsmål,” lyder det fra selskabet.

I Danmark har Unisys i de seneste fem regnskaber genereret et samlet underskud på mere end 80 millioner kroner.

Et lignende billede tegner sig i resten af Europa, hvor Unisys har haft stadig sværere ved at få sin forretning til at løbe rundt.

Lukker også i resten af Norden
Unisys har da også tidligere været igennem en stribe fyringsrunder i flere europæiske lande, hvor man har skilt sig af med op mod halvdelen af de ansatte.

Også den aktuelle nedlukning i Danmark er del af en større nedskæringsrunde, som betyder lukning af Unisys-afdelinger i resten af Skandinavien og Baltikum.

Unisys vil nu overlade sine nuværende aktiviteter til en række partnere, som skal stå for at servicere de eksisterende kunder.

Det bliver så selskabets kontor i London, der kommer til at styre aktiviteterne i Norden.

I selskabets storhedstid leverede Unisys store main frame-løsninger, som var baseret på selskabets egen-producerede servere. Tidligere i år annoncerede Unisys dog, at man gik over til at bruge Intel-baserede servere.

Unisys blev stiftet i 1986 ved en fusion mellem firmaerne Sperry og Burroughs.

På det tidspunkt beskæftigede selskabet omkring 120.000 medarbejdere på globalt plan. I dag er det nede på omkring 22.000 ansatte.

I Danmark har Unisys halveret sin bemanding over de seneste 10 år.

Læs også:

VMwares CTO: Cloud computing er lige så vanedannende som crack

Disse banebrydende begivenheder kom til at spille en afgørende rolle for it-industrien

Nedturen fortsætter: IBM’s omsætning falder med 12 procent

ComputerViews: På markedet for smartphones og tablet-computere har Apple med selskabets iOS og Google med Android siddet tungt på tronen lige siden markedet blev skabt i sidste halvdel af 2000′erne.

Som det ofte er tilfældet for store og dominerende produkter, kan leverandørerne af dem efter nogle år med dominans blive uagtpågivende og selvtilfredse: De tror, at markedet drejer sig om dem, og de trækker blot på skuldrene af de skrålende opkomlinge, der altid – fra deres position langt tilbage – forsøger at komme på omgangshøjde med de store spillere.

Historien er fyldt med eksempler herpå – se bare på Nokia – og det er et grundvilkår i alle markeders dynamik, at store spillere taber pusten og terrænet og bliver små igen, mens små spillere bliver store en dag.

Historisk kan vi se, at der typisk sker et skift i markedet – et såkaldt ‘turn’ – cirka hvert 10. år.

Ser man det fra leverandørernes vinkel, havde vi først pc’ens fremkomst og opblomstring, dernæst et ‘turn’ fra forbrugere og over mod business, dernæst mobilernes fremkomst og opblomstring og senest et skift igen fra business og tilbage til forbrugerne.

Alt i et
I dag ser vi tegn på, at Google og Apple i løbet af nogle år vil blive kørt bag af dansen, hvis ikke de i en fart begynder at læse skriften på væggen, når det handler om markedets behov og efterspørgsel.

Det kan lyde kontroversielt, for de to dominerer jo markedet, men det understreger blot pointen: Store og dominerende spiller regner også sig selv for usårlige og er dermed i risikozonen for at miste skarpheden.

Markedet ændrer sig
For både Android og iOS gælder det, at styresystemerne blev udviklet og skabt med henblik på små mobile enheder som smartphones og tablet-computere.

Det var fint nok engang.

I dag ser vi imidlertid en bevægelse i markedet i retning mod flydende styresystemer – altså skalerbare systemer, der sammen med indholdet kan flyde mellem tablet, smartphone, bærbar computer og stationær computer.

For både Google og Apple gælder det, at de (fortsat) satser på to styresystemer i denne verden: Et til smartphones og tablet-computere samt et til computere.

Google har Chrome og Apple har Mac OS, som selskabet ikke ønsker at udvande, ligesom Apple i bund og grund fortsat satser på at kunne sælge tre enheder til hver kunde fremfor en eller to.

Hidtil har udviklingen vist, at det kan være svært for systemer at skalere ned – altså at få et pc-system tilpasset en smartphone – mens det virker nemmere at få et system til at skalere op – altså at flytte det fra sit udgangspunkt på en lille smartphone og videre op til en pc-skærm.

Det kan du læse mere om her: Mobiler som desktopcomputere bliver kæmpestort – nu går kampen i gang om at komme først

Det er noget, som Apple er ganske rutineret i, og som selskabet nu forsøger i stor skala med den nye iPad Pro, der jo har en stor skærm og som bygges med et virksomhedsfokus.

Den store tablet-computer er dermed Apples første forsøg på en slags fælles platform mellem en tablet og rigtig, bærbar computer, hvor et ‘lille’ styresystem overføres til en stor skærm med anderledes brugerkrav og -behov end en det er tilfældet for en smartphone.

iPad Pro’en har fået vekslende anmeldelser. Du kan læse vores test af Pro’en her: Prøvekørt: Vi har testet den flotte – og store – iPad Pro

Det tyder på, at forsøget ikke er lykkedes som håbet, og at markedet efterspørger andre ting end den stærkt bruger- og app-orienterede iPad-form.

På den anden side eksperimenterer Apple sammen med et par af verdens største erhvervsleverandører, IBM og Cisco, med at finde en anvendelig form.

Mon ikke både IBM og Cisco bag de lukkede døre presser på for at få Apple til at satse fuldt ud på ét – og kun ét – styresystem, der kan flyde overalt mellem de forskellige form factors?.

Der har tidligere været spekulationer om, at Apple arbejdede på en form for ‘iAnywhere’-styresystem, for det ville give god mening for markedet – men altså ikke for Apples ambitioner om at tjene rigtigt mange penge.

Selskabet har allerede to velfungerende systemer. Men de økonomiske perspektiver skræmmer Apple.

Læs mere om Apples form factor-dilemma her: Apples iPad-dilemma: Denne beslutning kan komme til at koste selskabet dyrt

Det åbne spørgsmål er selvfølgelig, hvad Apple har i pipelinen næste gang.

Bare brugerne
Google er i modsætning til Apple helt ligeglad med hardware-salg og har således ingen incitamenter til at arbejde på at få brugerne til at bruge forskellige platforme og forskellige systemer.

Google er alene interesseret i at få brugerne til at anvende selskabets services, og den på facon ville det give god mening for Google at satse på ét – og kun ét – styresystem til samtlige platforme.

Google har til pc’er Chrome OS, som ikke er særligt udbredt, og som mest findes på de små ChromeBooks.

Selskabet ejer og kontrollerer al udvikling over Chrome OS, mens selskabet ikke har den store kontrol over det fritflyvende Android, som findes i mange forskellige former og udgaver, og som er stærkt tilrettet behovene på de mobile enheder.

Det er her, at vi finder Googles dilemma: Skal selskabet forsøge at rykke Android tilbage til egen kontrol (hvilket næppe kan lade sig gøre) eller skal Chrome OS løsnes fra egen kontrol?`

Microsoft mangler volumen
Vi kommer selvfølgelig ikke uden om Microsofts Windows 10.

Lige nu tyder alt på, at Microsoft kan ramme et behov i markedet for netop et eneste styresystem, der gnidningsfrit kan anvendes på tværs af de forskellige form factors.

Selskabet har længe haft en vision om, at data, programmer og selve styresystemet skal kunne køre gnidningsfrit mellem både pc’er, tablet-computere og smartphones, og alle sejl er sat for at få udbredt Windows 10 i en vældig fart.

Microsofts udfordring er, at selskabet ikke kan sælge smartphones og dermed ikke rigtigt har nogen smartphones derude, som Windows 10 kan flyde over til.

Det er en markant hurdle for Microsoft, som skal overvindes på den eller anden måde, hvis selskabet skal vinde dette ‘turn.’

Hvem kommer til at vinde markedet? Hvad skal fremtidens styresystem kunne? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter: Er du enig?

Tablet-salget får drøje tæsk – men Microsoft har fundet vejen til det helt store gennembrud

Apple vil gerne i lag med erhvervslivet – men det skal (som sædvanlig) være på Apples egen måde