Monthly Archives: December 2015

Hvorfor svarede du ikke på min post?, spurgte en kær kollega mig for nylig.

Hun havde brugt timer på at udforme sit budskab og forventede rigtigt mange reaktioner. Også fra mig.

Men jeg havde ikke set den. 

Det var ikke, fordi der var noget galt med hendes post. Som så mange andre dygtige mennesker beskæftiger hun sig dagligt med at kommunikere til andre.

Og det er en svær kunst, især fordi der er så mange om buddet, at vi bliver blinde for al den kommunikation.

Så der skal arbejdes hårdt på at skræddersy budskaberne helt præcist til hver enkelt enkelt ven, kunde, medlem, borger – eller hvem man nu ellers henvender sig til.

Det er en god ting, helt sikkert. Chancen for at få et budskab frem stiger voldsomt, hvis budskabet er målrettet modtageren. Ingen tvivl om det.

Men det er ikke nok at tilpasse budskabet. Det skal nemlig også finde frem til sin modtager, og hvor er det mon lige, at han/hun/hen befinder sig?

Hvilken kanal finder man hvem i? Den disciplin er der ikke så mange, der mestrer.

Begavede kommunikatører verden over er fulde af viden om, hvordan man taler til både mennesker og målgrupper.

Men når det kommer til at vælge kanal, bliver mange af dem lidt lange i spyttet. Eller endnu værre: De insisterer på at tale til andre dér, hvor de selv lytter. 

Men sådan er verden jo ikke skruet sammen.

Analyser er vejen frem
Den sande vej er naturligvis at måle og analysere sig frem til, hvem der færdes hvor. Rammer du din målgruppe bedst i e-Boks eller på Snapchat?

Og i hvilken af kanalerne er de modtagelige for hvilke budskaber? Den tilgang kommer man langt med. Rigtigt langt. 

Men aldrig helt langt nok, vil jeg påstå. 

Her taler jeg så ganske udokumenteret og ud fra min helt egen adfærd. Tilgiv mig.

Jeg følger – eller rettere bør følge – tæt på 50 kanaler dagligt. E-mail, chat, sociale medier, blogs, interne systemer og meget andet godt. Og ja for fanden, det sker da hele tiden, at jeg går glip af noget!

For der ER dage, hvor jeg får set det meste på min Facebook – og uger, hvor jeg ikke ser en pind.

Der findes dage, hvor jeg følger Twitter ivrigt, men endnu flere dage, hvor jeg ikke gør.

Nogle dage får jeg sprunget min private mail helt over, mens min arbejdsmail er så tæt plastret til, at jeg meget sjældent når at kigge i Gmails hjælpsomme mapper til opdateringer, fora og sociale netværk (men når det sker, finder jeg altid noget godt.) 

Kort sagt: Jeg er helt bevidst om, at jeg går glip af en hel masse superrelevante og megainteressante budskaber, som dygtige mennesker har lagt hårdt arbejde i for at gøre mig klogere.

Og det ærgrer mig da lidt.

Jeg drømmer om en app
Så jeg glæder mig til den dag, hvor Gmail selv kan sniffe sig frem til, hvilke mails jeg bare ikke vil gå glip af.

Hvor Facebook forstår, at jeg gerne vil følge mine børn, men er ret ligeglad med så meget andet.

Hvor e-Boks kan give mig besked om, hvad jeg bør kæmpe mig vej til for at læse på den store, hemmelige mailserver, og gemmer det, der er mig inderligt ligegyldigt.

For jeg har brug for hjælp til at finde det interessante.

Jeg drømmer om at få min helt egen app, der suger alle relevante informationer fra alverdens kanaler og præsenterer dem for mig i en overskuelig og lettilgængelig form.

Og jeg ved godt, at der er gjort mange behjertede forsøg, men jeg har altså ikke set det fungere for alvor.

Og jeg tror, at der er laaang vej endnu, før den perfekte personalisering rammer min skærm.

Men jeg glæder mig. Og indtil da må jeg bare sige til denne verdens dygtige kommunikatører: Undskyld min manglende reaktion.

Jeg er sikker på, at du ville mig noget godt. Men jeg reagerede ikke – for jeg så det aldrig.

Her er et bud på en Surface-telefon fra Nokia Power Users.

Først var det en interaktiv skærm, som kunne integreres i et bord eller hænges på væggen. Så blev det en tablet, så en bærbar-computer og nu er der så en telefon på vej med fornavnet Surface.

Læs også: Her er Surface Pro 4 og Surface Book – Microsofts første bærbare computer

I hvert tilfælde hvis man skal tro hårdnakkede rygter gennem lang tid og et udsagn fra Terry Myerson, der er chef i Microsoft.

Han siger, at firmaet vil lancere en eller to “premium Windows 10 Mobile devices” i år og samtidig antyder, at Surface-mærket vil blive anvendt til telefoner.

Det skriver windowscentral.com.

Windows Central har ligeledes været i forbindelse med anonyme kilder, der hævder, at Microsoft har gang i produktionen af en ny flagskibs-telefon, der har fået stemplet Surface-navnet på bagsiden af kabinettet.

Læs også: Sulten efter en Lumia 950? Derfor skal du købe telefonen i god tid

Kommer til sommer
Surface Phone skal være angivelig klar i løbet af anden halvdel af 2016.

Ifølge Windows Centrals kilder udvikles telefonen af de samme ingeniører, der står bag surface-tableten og Surface Book, under ledelse af produktchefen Panos Panay, der har formået af vende Surface-produkterne fra en fiasko til en solid succes-historie for Microsoft.

Læs også: Microsoft overhaler for første gang nogensinde Apple på tablet-salget

Ifølge rygterne skulle der blive tale om en ganske kraftig telefon med en 5,5-tommer Super AMOLED-skærm på 2560 x 1440 pixel, hvilket må siges at være er i den gavmilde ende, når det handler om at uddele pixel.

Ligeledes lyder jungletrommerne på fire gigabyte hukommelse, og op til 128 gigabyte lagerplads. Desuden et frontkamera på 21 megapixel og et selfie-kamera på otte megapixel.

Sidst men ikke mindst skulle den være forsynet med en Intel-processor, nærmere bestemt en 64-bit Atom X3.

I marts fortalte Microsoft, at firmaet vil anvende den processor i kommende Windows 10-telefoner.

Der er dog stadig tale om rygter, og derfor skal man nok tage oplysningerne med et gran salt.

Vi har skrevet til Microsoft for at få en kommentar, men firmaet har endnu ikke reageret.

Læs også:
Her er Surface Pro 4 og Surface Book – Microsofts første bærbare computer

Mystisk foto: Er dette Nokias comeback som mobilproducent?

Galleri: På tur igennem kinesisk kopimarked: Så vilde ting forsøger kineserne at prakke dig på

Microsoft vil inden for den næste måneds tid frigive koden til selskabets Chakra JavaScript-motor, som selskabet blandt andet anvender i Edge-browseren.

Koden ChakraCore bliver gjort open source under GitHub-platformen, skriver Microsoft i en blog-post.

Microsoft har haft sin egen JavaScript-motor siden 2008, hvor selskabet besluttede sig for at udvikle en selvstændig motor, da selskabet kunne se, at JavaScript-kodesproget blev mere og mere afgørende for internet-anvendelsen – både når det gjaldt web, apps, cloud-tjenester, NoSQL-databaser og så videre.

Chakra findes i mange Windows-applikationer i både Xbox, mobiltelefoner og Windows-styresystemerne.

Ifølge Microsofts egne målinger er Chakra langt hurtigere end lignende motorer i Googles Chrome, Mozillas Firefox og i Internet Explorer 11.

ChakraCore vil i første omgang kun kunne anvendes til Windows, når den bliver ‘open sourcet’ til januar.

Det er imidlertid planen, at anvendelsen skal udvides til at dække også andre platforme hen ad vejen.

Hjertet i open source
“Communitiet er hjertet i ethvert open source-projekt, og vi ser frem til, at communitiet kloner repositoriet, inspicerer koden, bygger på den og bidrager med nyt fra ny funktionalitet til test og bug fixes,” lyder det fra Microsoft.

Microsoft har i de seneste par år bevæget sig hastigt ind på open source-området – blandt andet som led i selskabets strategi om at brede sig ud på alle de områder, hvor brugerne måtte være.

Det er således blot et par måneder siden, at Microsoft lancerede et Linux-baseret styresystem, som selskabet havde bygget helt fra bunden, nemlig Azure Cloud Switch, som du kan læse mere om her.

Tidligere har selskabet bidraget aktivt til Linux-kernen, ligesom selskabet for et stykke tid siden officielt kom med den engang aldeles utænkelige besked om, at Microsoft i dag simpelthen elsker Linux.

Microsoft har også gjort .Net-frameworket til open source, mens Linux-løsninger fra Oracle, IBM, Cloudera Hadoop og Core OS i dag kører helt sidestillet i Microsofts store cloud-service, Azure.

3-kunderne får nu mulighed for at udnytte konkurrenten Telias netværk de steder i landet, hvor 3′s eget netværk halter.

Det meddeler 3 og Telia i en fælles pressemeddelelse.

Den nye aftale med Telia betyder samtidig, at 3 dropper sin eksisterende aftale med TDC, der ikke inkluderer data på 3G-nettet.

“Aftalen omfatter national tale og dataroaming på 3G, og den forventes implementeret ved udgangen af februar 2016,” skriver 3 om det nye samarbejde med Telia.

“Vores kunder er storforbrugere af deres smartphones, og det er de, uanset hvor i landet de befinder sig. Derfor er det vigtigt for os, at vi nu har sikret, at vores kunder i fremtiden også har fuld dataadgang i yderområderne. Samtidig er vi nået frem til en aftale, som både vi og Telia er glade for,” udtaler Morten Christiansen, administrerende direktør i teleselskabet 3.

Telemarkedet konsoliderer sig
Telia har i forvejen et tæt netværkssamarbejde med Telenor, og med den nye netværkssamarbejde med 3 kan Telia glæde sig over at kunne tjene ekstra penge på det allerede eksisterende netværk.

“Aftalen er i kraft af sin størrelse god for forretningen og vores indtjening, og den er samtidig vidnesbyrd om den høje kvalitet, som vores netværk har,” udtaler Morten Bentzen, administrerende direktør i Telia, i pressemeddelelsen.

Det er i øvrigt interessant, at aftalen mellem Telia og 3 kommer få måneder efter, at den stort anlagte fusion hos Telia og Telenor måtte droppes på grund af de mange krav fra EU’s side.

Læs om det her: Total kollaps for Telia og Telenor: Hvordan kunne det gå så galt?

3′s administrerende direktør, Morten Christiansen, udtalte i den forbindelse til Computerworld, at det er 3′s holdning, at selskabet gerne vil tage del i konsolideringer, hvor det har mulighed for det.

“Vi mener, at vi er den rigtige partner at have med i en konsolidering, fordi vi typisk er den mindste og den senest tilkomne. Det gør, at vi som lille spiller kan komme ind og få den skala, som vi i forhold til nogle markeder mangler,” lød det blandt andet fra 3-direktøren.

Læs også:

3-direktør efter fusions-kollaps hos konkurrenter: 3 klar til at fusionere med rival i Danmark

Teleselskabet 3 har fundet vækst-formlen: Nu vælter pengene ind

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig

Morten Kjærsgaard er direktør i Magenta og tidligere formand for open source-foreningen i Danmark.

Sporerne efter massemorderen Anders Behring Breivik, der er dømt for bombningen i Oslo og massakren på Utøya, spøger stadig i Norge.

Det er en af grundene til, at der er et ønske om at installere it-systemer, der kan alarmere eksempelvis skolebørn, hvis en ny krise skulle dukke op.

Derfor vil flere norske kommuner gerne have en varslingsløsning til eleverne på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Hel konkret har det givet sig udslag i et udbud, som en dansk open source-virksomhed fra indre by i København, har kastet sig over.

For cirka et år siden tog nordmændene og det danske udviklingshus Magenta således kontakt til hinanden og gav håndslag på en it-løsning, der kan tage hånd om opgaven. Der skulle leveres et alarm- og krisehåndteringssystem på en open source-platform.

Det blev startskuddel til it-systemet, Bcome Safe, der udnytter elevernes eksisterende hardware og ikke varsler via højttalere i klasseværelserne, som ellers er den normale metode på mange norske skoler.

Systemet har kostet fem millioner at udvikle, og begrundelsen for it-systemet var ganske enkel.

“Vi har valgt at se bort fra højttaler-systemerne, fordi de er kendt for at skræmme gerningsmanden. Det havde været det rene galskab, at bruge 30 millioner på et talesystem,” fortæller Bjørn Venn, der er it-rådgiver og projektleder i Akershus fylkeskommune, der har bestilt systemet.

Helt nyt it-firma
Efter et lille års arbejde er systemet nu klar til at blive taget i brug i Norge, men der er store planer fra den danske producents side.

“Nu har vi udskilt produktet i et separat firma, der hedder BComeSafe. Vi har flere igangværende købsprojekter i Norge, men vi vil også til Sverige, Tyskland og engelsktalende lande med systemet,” fortæller Morten Kjærsgaard fra firmaet Magenta, der oprindeligt påtog sig opgaven.

“Der er også mulighed for at benytte systemet til andre typer kommunikation som eksempelvis brand. Ved at lokalisere og beskrive kriseområder i virksomheder kan man eksempelvis nøjes med at evakuere de berørte områder fremfor hele firmaet.”

Hvorfor har I kastet jer over alarm- og krisehåndteringssystem, det er da ikke i nærheden af noget, I har produceret før?

“Da vi så udbuddet, syntes vi, at det lød som et meget spændende projekt, og derfor kastede vi os ud i det. Vi ser det som vores mission at levere åbne kildekode-løsninger, der giver mening. Denne løsning giver i høj grad mening.”

I krisecentret danner beredskabspersonerne sig hurtigt et overblik via hovedsiden på krisecentercomputeren, og de kan kommunikere via chatbeskeder eller tale med den eller de personer, der har udløst alarmen. Ligeledes kan man se video fra kriseområderne.

Når en person med BComeSafe-app’en føler sig truet eller er vidne til en truende situation, kan vedkommende udløse en alarm ved at aktivere alarm-knappen på app’en. Er der tale om en fejl eller en misforståelse, kan personen aflyse alarmen i det nederste felt.

I skal vel også tjene penge?
Der skal vel også tjenes penge?

“Ja, selvfølgelig. Men løsningen er bygget på open source-komponenter og programmeret i Litauen, hvilket har gjort det til en meget prisbillig model. Systemet har kostet fem millioner at udvikle, men vi forventer naturligvis, at vi kan sælge det til andre.”

Når det nu er open source, hvor meget af koden har I så leveret tilbage til andre?

“Det hele. Du kan hente hele programmet ganske gratis. Vores forretningsfilosofi jo netop, at giver løsningerne tilbage til andre interesserede.”

Hvordan tjener I så penge?

“Implementering, konsulentydelse og styring. Der skal eksempelvis leveres opdateringer, når telefonleverandørerne leverer nye opdateringer. Vi sælger således implementering og vedligeholdelse, men hvis du selv kan det, så kan du bare hente løsningen.”

I har fået tingene programmeret i Litauen. Har det været svært at styre, og er arbejdskulturen meget anderledes?

“Det har været et topprofessionelt bureau, vi har arbejdet sammen med. Der har ikke været kulturelle problemer. Det har naturligvis krævet nogle rejser til både Norge og Litauen, men det har været ret gnidningsfrit at samarbejde.”

Har det været svært at bygge systemet? I må eksempelvis være tvunget ud i nogle psykologiske og pædagogiske overvejelser således, at alarmer ikke skaber paniksituationer.

“Det har krævet noget læsning og læring, men i samarbejde med de norske myndigheder har vi fundet frem til de løsninger, der giver god mening.”

Egen hardware
Teknologien i BComeSafe skal give eleverne og lærerne en mulighed for at varsle alvorlige hændelser, eksempelvis trusler eller brand, via eget it-udstyr som telefoner eller bærbare computere.

Hvis en ulykke sker, eller der opstår en akut krisesituation, advarer, guider samt letter systemet beslutningsprocesser ved at give det fornødne overblik for at kunne træffe de nødvendige forholdsregler.

Systemet kan også optage video, vise koordinater og etablere sms-kontakt.

Eleverne kan hente systemets applikation og således installere varslingssystemet på pc, tablet eller mobil.

Varslinger sker med et tryk på en alarmknap i applikationen, der så kontakter skolens krise-team. Herefter kan der skabes kontakt til eksempelvis politiet eller andre myndigheder.

Systemet viser et kort over skolen og hvor personen, der udløste alarmen, befinder sig.

Hvis der er en truende person i nærheden er det muligt, at slå skærmen i sort, men stadig fortsætte dialogen, uden at den truende person kan se, at der sker en kommunikation.

Det var det ene ord, som Mr. McGuire i den ikoniske film The Graduate mente, at den unge Dustin Hoffman skulle koncentrere sig om. For i 1967 var plastik fremtiden.

Dustin Hoffmans unge Benjamin tog ikke imod rådet og koncentrerede sig i stedet om den modne Mrs. Robinson.

Men det var ikke et dårligt råd. Plastik var fremtidens produktion. Plastik var nye former og nye farver, som kunne bruges til at skabe alt fra Tupperware-skåle til Verner Pantons stole og lamper.

Vor tids plastik? Det er data.

Du er omgivet af virksomhedens data. Fra regnskabssystemet. Fra kundehenvendelser. Fra produktionen. Fra kundernes adfærd. Fra dine egne interne statistikker, undersøgelser og forskningsresultater.

Dejlige data, som dit business intelligence-system allerede i dag producerer flotte grafer med.

Lever i fortiden
Men BI-systemer lever i fortiden.

De ser bagud og elsker strukturerede og velorganiserede data af den slags, som økonomiafdelinger og revisorer over hele verden elsker.

Dine data derimod kan meget mere.

Med de rette algoritmer kan dine data spå om fremtiden og fortælle dig, hvilke ordrer du kan forvente, så du kan reagere i tide.

De kan også fortælle dig, hvilke dele i dit produktionsapparat der skal skiftes, før de bryder sammen.

Kaster du nettet endnu længere ud, kan eksterne data kombineres med dine egen data og måske vise dig sammenhænge og mønstre, som menneskets begrænsede overblik og båndbredde ikke kan se.

Dine data kan også bruges til at opdage anomalitet i din organisation.

Er der sket et skift i ordremønstrene hos storkunderne?

Så er det måske på tide med et nyt tilbud. Er der logins til systemer, som ikke plejer at ske fra den IP-adresse eller lokation? Så er der måske et angreb i gang mod dit netværk.

Kort sagt: Kun din evne til at kombinere data, bringe dem sammen og være ægte nysgerrig står i vejen for både en mere effektiv drift og en mulighed for at sikre innovationen.

Alligevel er de færreste virksomheder for alvor kommet i gang med at arbejde med andre data end dem, som gemmer sig i økonomisystemet.

Det på trods af, at det kan være det rene EPO for virksomhedens evne til at innovere hurtigt og præcist.

Så kom i gang. Det gælder uanset hvilken type organisation eller virksomhed. Gemt i data kan ligge svar på netop de spørgsmål, som din organisation har brug for at kende.

Rod betyder intet
Lad dig ikke stoppe af rod i dine data. For – som teenagere har fortalt deres forældre i generationer – rod betyder ikke noget, hvis bare du ved, hvordan du skal finde det, du leder efter.

Samtidig er der også behov for et prik til de mange it-virksomheder, som vil rådgive og sælge løsninger baseret på big data: Skru ned for den tekniske snak.

Anvendelsen af data handler i første omgang ikke om – som en anden Mr. McGuire, der pludselig taler om plastik til en uforstående Benjamin – at sælge Hadoop-databaser eller andre eksotiske teknikker.

Det handler om at hjælpe kunden med at få en bedre forretning. Kan du hjælpe med det, er der et kæmpe marked derude.

Hent Computerworlds store Årsnummer 2015 med it-branchens vækst-kometer her. Det er gratis.

Apples programmeringssprog Swift, der bruges til udvikling af apps til iOS, OS X, watchOS og det nye tvOS er nu blevet open source.

Apple meddelte i forbindelse med WWDC i juni, at det var planen at gøre Swift open source.

Nu oplyser selskabet, at selve skiftet til open source har fundet sted.

Samtidig lancerer Apple Swift.org, hvor udviklerne fremover kan finde teknisk dokumentation, fælles ressourcer og links til at downloade Swift-kildekoden.

“Når vi gør Swift til open source, kan hele udviklerfællesskabet bidrage til programmeringssproget og hjælpe med at videreføre det til endnu flere platforme,” udtaler Craig Federighi, Apples senior vice president of Software Engineering, i en pressemeddelelse. 

“Swifts funktionalitet og brugervenlighed vil inspirere en ny generation til at interessere sig for kodning, og efter dagens meddelelse vil de kunne føre deres idéer ud i livet hvor som helst, lige fra mobile enheder til skyen.”

Her er Apples nye plan
Da Apple lancerede Swift i 2014, var det primære mål at gøre udviklingen af apps lettere og mere overskueligt.

“Det er interaktivt og sjovt at skrive kode, syntaksen er kortfattet og dog udtryksfuld, og apps kører lynende hurtigt,” lovede Apple, da Swift blev lanceret sammen med iOS 8.

Der har dog hele tiden været delte meninger om Swift blandt udviklerne – læs mere om det her.

Apple skriver om det nye open source-programmeringssprog:

“Swift-kildekoden er tilgængelig via GitHub og inkluderer support til alle Apples softwareplatforme – iOS, OS X, watchOS og tvOS – samt til Linux.”

“Tilgængelige komponenter omfatter Swift Compiler, Debugger, Standard Library, Foundation Libraries, Package Manager og REPL.”

Hvad vil Swift udvikle sig til?
“Der er givet licens til Swift under den populære Apache 2.0 open source-licens med en runtime library exception, hvilket gør brugere i stand til nemt at indbygge Swift i deres egen software og overføre sproget til nye platforme.”

Særligt det sidste bliver det interessant at se, hvad der kommer ud af.

For selvom især iOS har stor opbakning fra app-udviklerne, så er det som bekendt langt fra den eneste platform, udviklerne bruger tid på.

At gøre Swift til open source er et interessant skridt for en virksomhed Apple og på mange måder et udtryk for de generelle tendenser, vi ser på markedet, hvor øget åbenhed og interoperabilitet er nogle af nøgleordene.

På den måde minder Apples nye Swift-tiltag en del om, da Microsoft sidste år gjorde hele .Net-platformen open source. Læs mere om det her.

Læs også:

Apple open sourcer sit store programmeringssprog Swift

Apples nye superteknologi til apps: Derfor deler Swift vandene

Derfor er iOS 8 en kæmpe-nyhed for for app-udviklerne

Klik her og læs magasinet online.

I it-branchen er vækstrater på den gode side af 30 procent normalt noget, man forbinder med skarptslebne konsulent-firmaer, cloududbydere eller listige og lækre start-ups.

Det er derfor noget af en overraskelse at finde en hardwareproducent som Lenovo i netop det selskab.

I 2014/15 præsterede Lenovos danske afdeling en fremgang i omsætningen på helt præcis 33 procent fra knap halvanden til næsten to milliarder kroner, samtidig med at indtjeningen steg endnu kraftigere.

Det gør Lenovo i Danmark til en suveræn vinder af Computerworlds “It-vækstkomet 2015″ i kategorien “Pc- og udstyrsproducenter”.

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.

Over de sidste par år har Lenovo både globalt og her i Danmark sat sig tungt på tronen som den største leverandør af pc’er. Ifølge Lenovos danske direktør Jørn Rønning er successen skabt på baggrund af en strategi, hvor it-hardware er central.

“Jeg er selvfølgeligt utroligt stolt af, at vi oveni den halvanden milliard vi havde i 2013 har kunnet lægge endnu en halv milliard oveni,” siger Jørn Rønning.

“Vi har kørt en benhård strategi, hvor vi gør det, vi er bedst til. Vi laver i dag pc’er, tablets, devices, servere og storage. Og så laver vi den software, som er nødvendig for at vores produkter kan køre godt for kunderne,” siger han.

“Så må andre, tage sig af alt det andet med systemer til software management, business intelligence, services, outsourcing og cloud. Der har vi ikke haft slinger i valsen overhovedet,” lyder det fra Jørn Rønning med henvisning til konkurrenterne HP og Dell, der i flere år har arbejdet med at bygge – og ombygge – deres forretninger

Pc’erne driver væksten
Lenovos danske pc-forretning står i dag for 85 procent af omsætningen. Væksten er især kommet fra øget salg på consumermarkedet, hvor omsætningen ifølge Jørn Rønning er gået frem med 72 procent. På erhvervsmarkedet er stigningen på 16 procent, vel at mærke i en periode, hvor det samlede marked kun er vokset med tre procent.

“I 2014/15 startede vi med en markedsandel på 32 procent, og da vi sluttede havde vi 37 procent,” siger han.

De penge man tjener på pc-forretningen bliver så brugt på at slå igennem på andre dele af hardwaremarkedet som eksempelvis servere og mobiltelefoner.

“Det kommer til at koste os nogle penge at bryde ind på nye markeder. Samtidig beskytter vi de markeder, hvor vi gerne skulle tjene de penge, der skal til at etablere os på de nye områder,” siger Jørn Rønning, som også fremhæver lave omkostninger, innovation og udvikling af nye produkter, som en vigtig del af Lenovos strategi.

“Selv under finanskrisen skød vi mange flere penge i udvikling end vores konkurrenter. I stedet for at koncentrere os om næste kvartal, fokuserer vi nok i højere grad på, hvad vores beslutninger betyder over en årrække,” siger han.

“Vi er også rigtig gode til at hive omkostninger ud af indkøb, produktion og leverance. Derfor kan vi tilbyde et bedre produkt til den samme pris eller det samme produkt til en lavere pris,” siger Jørn Rønning.

Lokale beslutninger er en styrke
Som det fjerde ben i Lenovos strategi peger han på, at selskabet de sidste par år bevidst har satset på at skabe “lokal beslutningskraft”.

“For to og et halvt år siden vendte vi bøtten, så det blev lettere at tage beslutninger på tværs af vores forretningsområder. Så i dag er vi væsentlig hurtigere til at tage beslutninger – både internt, men også udad i forhold til kunderne. Det har for alvor givet os en turbo på,” siger Jørn Rønning.

Salget gennem forhandlere er endnu en hjørnesten i Lenovos forretningsmodel.

Ifølge Jørn Rønning går mere end 90 procent af det globale salg gennem forhandlere. I Danmark er man oppe på 96 procent med levering til samtlige af de 15 største it-leverandører.

“Der er naturligvis konkurrence mellem forhandlerne indbyrdes, men de skal ikke bekymre sig om konkurrence fra vores side. Vi er utrolig partnertro, og det giver en stor tillid i samarbejdet, at vores partnere ved, at de ikke skal slås mod Lenovo på samme måde som de i nogle tilfælde oplever det hos nogle af vores konkurrenter,” siger han.

Klar til kamp på servermarkedet
Den store succes på pc-markedet får dog ikke Lenovo til at hvile på laurbærrene. Næste kampplads bliver markedet for servere, hvor Lenovo ved det seneste årsskifte overtog en IBM’s forretning for Intel-baserede servere (x86).

15 ud af de 75 medarbejdere i Lenovos danske kontor arbejder i dag udelukkende med at sælge serverprodukter, og de øvrige sælgere har ifølge Jørn Rønning “forholdsvis rigide mål” for, hvor mange servere de skal sælge ud mod forhandlernetværket.

“Det giver yderligere 25 mand, som ved siden af pc’erne også sælger servere. Så vi begynder at have en ret kraftig bemanding af folk der skal tage servere med, når de taler med forhandlerne,” siger Jørn Rønning.

Serversatsningen har allerede givet pote, da Lenovo i foråret var hovedleverandør til en af Danmarks kraftigste supercomputere på Syddansk Universitet.

Han fortæller, at Lenovo i dag sidder på 22-23 procent af servermarkedet. Hans personlige ambition er at runde 30 procent “i løbet af overskuelig tid”, som han siger med et smil.

Læs også:

Tre overraskende facts om det danske pc-marked

Computerworlds læsere: Her er de tre bedste bærbare computere til under 3.500 kroner

Til hardcore-gameren: Bloodborne
Sonys PlayStation 4-eksklusiv Bloodborne er oplagt til hardcore-gameren, der elsker en gedigen udfordring, og som ikke er bange for at prøve om og om igen. Bloodborne er et action-rollespil af den gamle skole, hvor tålmodighed er en dyd og vedholdenhed et must.

Til luftguitaristen: Guitar Hero Live

Til den barnlige sjæl: LEGO Dimensions

Til spilhipsteren: Splatoon

Til den skydegale: Star Wars Battlefront

Til nostalgikeren: Pillars of Eternity

Til den kræsne: The Witcher 3

Til hardware-entusiasten: Xbox Elite Controller

I denne uge har VMwares nordiske brugergruppe afholdt en større konference på Scandic Hotel i hjertet af København, der fik trommet omkring 400 VMware-kunder og -partnere sammen.

En af hovedtalerne på konferencen er VMwares CTO Paul Strong, som med erfaring fra blandt andet eBay og sine nuværende fem år hos virtualiseringskæmpen sætter en masse plancher og perspektiver på nutidens og nærfremtidens it-landskab i skyen.

“Første gang jeg selv hørte om cloud-begrebet for ni år siden, tænkte jeg, at det var et Jedi-mindtrick, for der var jo grid computing og andre lignende teknologier,” siger Paul Strong fra scenen.

Her fortæller han også om sin egen personlige cloud-øjenåbner.

“Cloud handler ikke om teknologi, men om brugeroplevelsen. Det er lige så vanedannende som crack. Du betaler med et kreditkort, og så har du en petabyte til rådighed med det samme,” siger han.

Slagord som “weapons of mass disruption” bliver også luftet på scenen, hvor VMwares CTO taler om, at konkurrencen kommer fra folk, der kan rykke hurtigt med direkte adgang til en himmel fuld af clouds.

En filosofisk CTO
Efterfølgende fanger Computerworld Paul Strong til et interview om, hvad cloud computing betyder for erhvervslivet, som kan nu simulere, begå fejl (og lære fra dem) og dermed produktudvikle hurtigere end nogensinde før.[i]

Er der egentlig nogen hastighedsbegrænsninger, når det kommer til dagens udviklingstempo?

[/i]
“Jeg tror ikke, at man kan blive uendelig hurtig. Så rent filosofisk vil jeg sige, at det ikke nødvendigvis er hurtigere i dag, men det er i hvert fald anderledes. For når nye generationer træder til, så har de et andet udgangspunkt – når det kommer til udviklingshastighed og forventninger – end vi selv havde engang.”

Hvor langt er vi så egentlig kommet på rejsen mod skyen og alle dens løfter med at være billig og bedre?

“Igen må det blive et filosofisk svar, fordi selve cloud-destinationen er mytologisk, hvor det egentlig er vigtigere at vide, at vi er på den rette vej. Vi kan jo på vejen måle, om vi er nået forbi punkt A, B og C inden for eksempelvis automatisering af services i skyen. Her er svaret, at vi på nogle områder har formået at automatisere, mens vi mangler automatisering på andre.”

Mangler flydende sikkerhed
Hvad mangler vi for at nå hen mod dette mytologiske mål, som kunne være 100 procent public cloud computing?

“Vi vil nok have et hybridt miljø i mange år endnu, fordi der er mange legacy-systemer, som kan være svære at sende i skyen. Desuden skal du være opmærksom på, hvor applikationerne lever, fordi de lever der, hvor data er. Og data lever de steder, som folk har tillid til. For mange industrier og virksomheder vil det tage lang tid, før de har tillid til at have data i en public cloud.”

Læs også: Du er stoppet i virksomheden – men har stadig adgang til systemer og data

Du fortalte i dit foredrag om en virksomhed, der ved transaktioner startede en virtuel maskine op til at klare transaktionen, og derefter blev vm’en slukket igen sekundet efter. Er det en form for sikkerhed, som kunne blive rullet bredt ud?

“Det kan jeg ikke kommentere på, men vi arbejder naturligvis hårdt på, at starte virtuelle maskiner i hele applikationernes levetid meget, meget hurtigere. Den pågældende virksomhed var fantasifuld og udfordrede de formodninger, som mange virksomheder har om sikkerhed og det at gemme data.”

“Folk går jo efter data, som naturligvis skal krypteres lokalt og i transit, så godt du kan. Vi er endnu ikke helt klar med homomorfisk kryptering, så vi kan endnu ikke handle på krypterede data, uden at dekryptere dem først. Men det bliver der forsket i på universiteterne.”

Én verden – flere it-universer
Hvad tænker du om de lovmæssige rammer for cloud computing, når nu EU-domstolen for nyligt underkendte Safe Harbor-dataudvekslingen mellem USA og Europa. Er lovgivningen en hård udfordring for cloud-udviklingen?

“På den ene side skal vi i it-industrien kunne give kunderne et valg, så de altid gør det rigtige og lovlige. På den anden side er mange politikere – og andre ledere i det hele taget – ikke opvokset med teknologi, men det vil gradvist ændre sig.

“De nye folk vil have fundamentalt andre syn på områder som privacy og sikkerhed – ikke nødvendigvis bedre eller værre end vores syn – men det vil være anderledes.”

Læs også: EU og USA knokler på højtryk om ny dataaftale efter kvælningen af Safe Harbor

Nu er du selv brite og arbejder for en amerikansk it-virksomhed. Er der forskel på, hvordan EU og de amerikanske myndigheder regulerer på it-fronten?

“USA er meget optaget af loven, så her venter man på, at der sker noget, og så straffer man nogen for det. I Europa forsøger man mere at forudsige situationer, og så sørge for, at der ikke sker nogen noget. Kina kan derimod producere ting billigt, fordi der ikke bliver reguleret så meget.”

Tiden efter cloud computing
I helt store træk har vi haft en mainframe-æra, derefter client-server-periode, og nu mener mange, at vi lever i cloud-tiden. Hvad venter der på den anden side af skyerne?

“Mit helt personlige bud på tiden efter cloud-perioden er, at vores digitale forbrug kunne udvikle sig mere i en peer-to-peer-retning. Mainframe-tiden var karakteriseret af en generel tidsperiode, hvor alt var centraliseret. Med pc’erne og serverne på arbejdspladserne var det mere demokratiseret, når det kommer til adgang til ressourcerne.”

“Nu er it-udviklingen hovedsageligt drevet fremad af consumerizationen, hvor vi har et kraftigt applikationsbehov både på arbejdspladsen og derhjemme.”

Læs også: Fire rødglødende trends presser internettet: Derfor har det svært ved at følge med

“Jeg er en distributed-systems-guy, og du kan ikke udvide it-brugen ved at bygge massive, centrale systemer. Her skal du derimod blandt andet have adgang til den rette funktionalitet på dette rette sted i netværket, hvilket også gælder i skyen i dag.”

Kunstig intelligens er bare intelligens
Når det kommer til Internet of Things, hvilke muligheder ser du der?

“Vi kan træffe rigtig smarte beslutninger, som vi eksempelvis ser i landbruget, hvor der er en massiv mængde af sensorer og målere, så alt kan passes ned på et mikro-niveau. Det kan generelt udbredes, når algoritmerne bliver forfinede, så vi kan udnytte ressourcerne meget bedre end i dag. Især når alt bliver fuld-automatiseret.”

Læs også: Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Hvad skal folk så lave?

“Der er forskel på at træffe beslutninger og være kreativ. Der sker mange spændende ting inden for kunstig intelligens, når det kommer til at træffe beslutninger, men folk er de kreative. Mange automatiserede løsninger udfører desuden opgaver, som mennesker slet ikke er i stand til.”

Har I opgaver hos VMware, hvor det er kunstig intelligens, der træffer beslutningerne?

“Ikke på nuværende tidspunkt, men vores produkter har eksempelvis big data analytics, statitisk machine learning, hvor vi undersøger mønstre og måske-nye normaler. Så hvis du har automatiserede processer og sensorer til at måle, kan du træffe beslutninger. Det kan vi i dag lige fra hypervisoren og automatisere, balancerede workloads og så videre, men vi skal højere op.”

Vil dit job en dag kunne blive overtaget af en maskine med kunstig intelligens?

“Jeg elsker sci-fi. Mit helt personlige synspunkt er, at det kræver en række helt fundamentale forudsætninger. Jeg tror på kunstig intelligens, og at maskiner en dag får bevidsthed. Vi giver dem de algoritmer, der kan få dem til at lære og erfaring så de en dag kan blive kunstigt, nej rigtigt intelligente. Det vil være et definerende øjeblik for menneskeheden.”

“En af grundene til, at dette er interessant for mig som sci-fi-fan, er blandt andet Isaac Asimovs The Foundation-serie, der handler om en mand, der kan forudsige fremtiden med sin fantasi-teknologi psykohistorie ved at vide noget om fortiden. Den slags sci-fi er blevet til big data i dag. For at svare på dit spørgsmål, så tror jeg ikke, at jeg bliver erstattet af kunstig intelligens. Jeg vil nok snarere gøre mig overflødig.”

Læs også:
Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing