Monthly Archives: December 2015

50.000 IBM-medarbejdere har allerede i dag en Mac på skrivebordet, når de er på arbejde, og der skal mange flere til.

Siden juni i år har ansatte hos IBM haft mulighed for at vælge imellem en almindelig pc, en MacBook Pro og en MacBook Air, når deres gamle hardware skal udskiftes. 

Og på det halve år har IBM mærket en voldsom efterspørgsel på æblemaskinerne.

Ikke færre end 40 procent af nyansatte IBM-medarbejdere vælger Mac som arbejdscomputer.

Den langsigtede plan er, at op til 200.000 Mac-enheder skal fordeles ud blandt it-kæmpens medarbejdere over de næste år, oplyser IBM’s direktør for external relations, Karen Davis, fra sit kontor i New York.

Også IBM Danmark har taget Apple til sig, og mere end halvdelen af alle nye medarbejder-computere i 2015 har et æble på coveret – på trods af, at levering af Mac først begyndte i tredje kvartal, fortæller kommunikationschef hos IBM danmark, Benedicte Strøm.

Færre fejl og mindre support
Det er selvfølgelig altid en god ting at gøre sine nye medarbejdere glade.

Men det er ikke blot de nye medarbejdere, der sætter pris på Mac’ens egenskaber. Det gør IBM’s supportafdeling også.

I gennemsnit sparer IBM 1.800 kroner, hver gang en medarbejder vælger en Mac.

Det kan virke lidt mærkeligt, når man tænker på, at Mac-computere ofte er væsentligt dyrere i anskaffelsespris end laptops fra andre producenter.

Men pengene bliver blandt andet hentet hjem i sparede arbejdstimer for IBM’s interne support-medarbejdere.

Supporterne hjælper nemlig 40 procent af IBM’s Windows-pc brugere, men kun fem procent af Mac-brugerne beder om assistance, lyder det fra Karen Davis.

Apple kan da også blære sig med den laveste fejlprocent per enhed af alle bærbar-producenter.

Det kan du læse mere om her: Stor undersøgelse: her er de mest solide bærbare computere

Lenovo under pres
IBM’s omfavnelse af Apple kommer ikke som nogen overraskelse for faste læsere af Computerworld.

Apple og IBM arbejder nemlig i forvejen tæt sammen om udvikling af erhvervs-løsninger til Apples produkter.

Det kan du læse mere om her: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale – IBM satser fuldt ud på iOS

Allerede i starten af august kom det frem, at IBM’s CIO, Jeff Smith, i en intern video til medarbejderne fortalte om planer om storindkøb af Mac-enheder.

Den gang fortalte Jeff Smith, at Apples CEO, Tim Cook, gerne ville have 100 procent af IBM’s medarbejdere over på MacBooks i de kommende år.

Et skifte, som vil være et slag i ansigtet på Lenovo, der indtil nu har været IBM’s primære leverandør af pc’er.

50.000 IBM-medarbejdere har allerede i dag en Mac på skrivebordet, når de er på arbejde, og der skal mange flere til.

Siden juni i år har ansatte hos IBM haft mulighed for at vælge imellem en almindelig pc, en MacBook Pro og en MacBook Air, når deres gamle hardware skal udskiftes. 

Og på det halve år har IBM mærket en voldsom efterspørgsel på æblemaskinerne.

Ikke færre end 40 procent af nyansatte IBM-medarbejdere vælger Mac som arbejdscomputer.

Den langsigtede plan er, at op til 200.000 Mac-enheder skal fordeles ud blandt it-kæmpens medarbejdere over de næste år, oplyser IBM’s direktør for external relations, Karen Davis, fra sit kontor i New York.

Også IBM Danmark har taget Apple til sig, og mere end halvdelen af alle nye medarbejder-computere i 2015 har et æble på coveret – på trods af, at levering af Mac først begyndte i tredje kvartal, fortæller kommunikationschef hos IBM danmark, Benedicte Strøm.

Færre fejl og mindre support
Det er selvfølgelig altid en god ting at gøre sine nye medarbejdere glade.

Men det er ikke blot de nye medarbejdere, der sætter pris på Mac’ens egenskaber. Det gør IBM’s supportafdeling også.

I gennemsnit sparer IBM 1.800 kroner, hver gang en medarbejder vælger en Mac.

Det kan virke lidt mærkeligt, når man tænker på, at Mac-computere ofte er væsentligt dyrere i anskaffelsespris end laptops fra andre producenter.

Men pengene bliver blandt andet hentet hjem i sparede arbejdstimer for IBM’s interne support-medarbejdere.

Supporterne hjælper nemlig 40 procent af IBM’s Windows-pc brugere, men kun fem procent af Mac-brugerne beder om assistance, lyder det fra Karen Davis.

Apple kan da også blære sig med den laveste fejlprocent per enhed af alle bærbar-producenter.

Det kan du læse mere om her: Stor undersøgelse: her er de mest solide bærbare computere

Lenovo under pres
IBM’s omfavnelse af Apple kommer ikke som nogen overraskelse for faste læsere af Computerworld.

Apple og IBM arbejder nemlig i forvejen tæt sammen om udvikling af erhvervs-løsninger til Apples produkter.

Det kan du læse mere om her: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale – IBM satser fuldt ud på iOS

Allerede i starten af august kom det frem, at IBM’s CIO, Jeff Smith, i en intern video til medarbejderne fortalte om planer om storindkøb af Mac-enheder.

Den gang fortalte Jeff Smith, at Apples CEO, Tim Cook, gerne ville have 100 procent af IBM’s medarbejdere over på MacBooks i de kommende år.

Et skifte, som vil være et slag i ansigtet på Lenovo, der indtil nu har været IBM’s primære leverandør af pc’er.

Apple har i et stykke tid arbejdet på at udvikle en særlig streaming-tjeneste til verdens brugere af især Apple TV-enheden, men alle planer er nu lagt i graven – i hvert fald midlertidigt.

Sådan lyder det fra topchefen for den store amerikanske tv-kanal CBS, Les Moonves.

Han siger til amerikanske Business Insider, at CBS ellers indgik i samarbejdet med Apple.

“Apple har drøftet det, og det er min opfattelse, at selskabet nu har trykket på pause-knappen,” lyder det fra ham.

Apple har angiveligt arbejdet efter en plan om, at tv-tjenesten skulle være abonnements-baseret og skalerbar, så brugerne ville kunne vælge og betale for forskellige pakker.

Ifølge CBS-bossen nåede CBS og Apple faktisk så langt i drøftelserne, at de havde fastlagt et prisniveau for tjenesten – nemlig mellem 30 dollar og 40 dollar om måneden.

Det svarer til mellem 200 kroner og 275 kroner om måneden.

Netop prisen har tidligere stået som et centralt element i Apples planer, idet den typiske amerikanske familie typisk betaler omkring det dobbelte – altså i omegnen af 80 dollar – om måneden for kabel-fjernsyn.

Apple har således angiveligt drøftet planerne med flere tv-selskaber, der imidlertid har meddelt, at de ville have en større del af kagen, end Apple har fundet rimeligt.

Men efter prisniveauet var kommet på plads, besluttede Apple sig for at skyde planerne til hjørne.

Ifølge Les Moonves ændrer Apples planer ikke ved det faktum, at tiden er ved at løbe ud for det traditionelle kabel-tv, der synger på sidste vers.

I stedet tilhører fremtiden live-streaming-tjenesterne – med eller uden Apple, siger han.

“Det kommer til at ske. Folk vil ikke bruge penge på kanaler, som de ikke gider se,” siger han.

Apple har også tidligere arbejdet på at udvikle et Apple-fjernsyn, der i lækkerhed og finish skulle udfordre top-spillerne på markedet for fjernsyn.

Apple skrottede imidlertid også disse planer i foråret.

Det kan du læse mere om her: Apple-fjernsyn lagt i graven: Apple dropper udvikling

Apple har i et stykke tid arbejdet på at udvikle en særlig streaming-tjeneste til verdens brugere af især Apple TV-enheden, men alle planer er nu lagt i graven – i hvert fald midlertidigt.

Sådan lyder det fra topchefen for den store amerikanske tv-kanal CBS, Les Moonves.

Han siger til amerikanske Business Insider, at CBS ellers indgik i samarbejdet med Apple.

“Apple har drøftet det, og det er min opfattelse, at selskabet nu har trykket på pause-knappen,” lyder det fra ham.

Apple har angiveligt arbejdet efter en plan om, at tv-tjenesten skulle være abonnements-baseret og skalerbar, så brugerne ville kunne vælge og betale for forskellige pakker.

Ifølge CBS-bossen nåede CBS og Apple faktisk så langt i drøftelserne, at de havde fastlagt et prisniveau for tjenesten – nemlig mellem 30 dollar og 40 dollar om måneden.

Det svarer til mellem 200 kroner og 275 kroner om måneden.

Netop prisen har tidligere stået som et centralt element i Apples planer, idet den typiske amerikanske familie typisk betaler omkring det dobbelte – altså i omegnen af 80 dollar – om måneden for kabel-fjernsyn.

Apple har således angiveligt drøftet planerne med flere tv-selskaber, der imidlertid har meddelt, at de ville have en større del af kagen, end Apple har fundet rimeligt.

Men efter prisniveauet var kommet på plads, besluttede Apple sig for at skyde planerne til hjørne.

Ifølge Les Moonves ændrer Apples planer ikke ved det faktum, at tiden er ved at løbe ud for det traditionelle kabel-tv, der synger på sidste vers.

I stedet tilhører fremtiden live-streaming-tjenesterne – med eller uden Apple, siger han.

“Det kommer til at ske. Folk vil ikke bruge penge på kanaler, som de ikke gider se,” siger han.

Apple har også tidligere arbejdet på at udvikle et Apple-fjernsyn, der i lækkerhed og finish skulle udfordre top-spillerne på markedet for fjernsyn.

Apple skrottede imidlertid også disse planer i foråret.

Det kan du læse mere om her: Apple-fjernsyn lagt i graven: Apple dropper udvikling

De store netværks-selskaber er for alvor på jagt for tiden efter samarbejdspartnere og opkøbsemner, som de kan slå sig sammen med.

Der er mange penge på højkant, for selskaberne er klar over, at de i mange tilfælde er for små til for alvor at kunne konkurrere med rivalerne i fremtiden, hvis ikke de sørger for at få flere muskler, bedre innovation, større produktivitet og flere kunder.

En række af det seneste års opkøb har været i milliardklassen og af en størrelse, der gør, at fusionernes effekt vil kunne mærkes på hele markeder, i det de vil føre til øget prispres, nye teknologier og (i flere tilfælde) indtog på nye markeder.

Her får du i samarbejde med Computerworlds amerikanske nyhedsbureau overblikket over nogle af de største og mest markante opkøb i branchen.

Cisco køber sikkerhed
Netværks-kæmpen Cisco har med to meget store opkøb forsøgt at komme på omgangshøjde med konkurrenterne inden for det vigtige sikkerheds-område, hvor selskabet har været bagude i et stykke tid.

Cisco har investeret næsten syv milliarder kroner i de to opkøb, nemlig af OpenDNS og Lancope.

Cisco betalte 635 millioner dollar – 4,4 milliarder kroner – for cloud-projektet OpenDNS, hvis teknologi udgør en central del af Ciscos nye såkaldte ‘Security Everywhere’-strategi, som du kan læse mere om her:

Lancome har i flere år været Cisco-partner, men Cisco har altså nu besluttet sig for at købe selskabet, der udvikler teknologier til avanceret analyse med it-sikkerhedsmæssig fokus.

HP køber Aruba
HP’s erhvervsforretning – der efter opsplitningen af selskabet hedder HP Enterprise – købte i februar det Aruba Networks for knap 21 milliarder kroner.

Aruba udvikler software til trådløse netværk, og det har været en mangel for HP, der ellers har en del netværks-produkter på hylderne.

Aruba Networks har i årevis kæmpet med Cisco om at være forrest på dette marked. Den plads overtager HP med købet, som giver selskabet adgang til en række avancerede netværks-værktøjer inden for avanceret analyse, integreret sikkerhed, management software og lignende.

Hertil kommer Arubas mandskab, inklusive direktøren samt stifteren af selskabet.

Læs også: Milliardhandel ruster HP til nyt angreb mod Cisco

Avago køber Broadcom
Chip-producenten Avago er måske ikke så kendt herhjemme, men står alligevel bag et af teknologi-historiens største opkøb, nemlig købet af rivalen Broadcom: Pris 255 milliarder kroner.

Avagos styrker ligger historisk inden for trådløs kommunikation, enterprise storage og industrielt udstyr, mens Broadcom historisk er stærk, når det gælder forbruger-rettede løsninger – eksempelvis leverer Broadcom teknologi til både Apple og Samsung.

Med opkøbet bliver Avago en af de største chip-producenter i verden og kan begynde at se haserne på de helt store drenge i klassen som Intel, Micron og Qualcomm.

Intel køber Altera
Verdens største chip-firma, Intel, lagde 115 milliarder kroner på bordet for at overtage selskabets ellers mangeårige partner, Altera.

De to selskaber har længe samarbejdet indenfor udvikling og design af kommende produkter.

Intel meddelte i forbindelse med opkøbet, at selskabet ville anvende Alteras FPGA-chip til højtydende computere, IoT og datacenter-infrastruktur.

Læs også: Intel vil købe chip-gigant for 115 milliarder kroner

EMC køber Virtustream
Ikke mange herhjemme har hørt om cloud-selskabet Virtustream, men ikke desto mindre lagde EMC godt otte milliarder kroner på bordet for selskabet.

EMC har gennem årene købt solidt op og ejer således betydelige poster i blandt andet VMware.

Nokia køber Alcatel-Lucent
Efter salget af mobilforretningen til Microsoft har finske Nokia sat fulde sejl ind på markedet for netværks-løsninger.

Finnerne meddelte i foråret, at de var ved at købe Alcatel-Lucent for godt 110 milliarder kroner.

Med købet katapulterer Nokia sig straks op i superligaen, når det gælder markedet for netværks-leverandører , der øjner guld og grønne skove i udviklingen indenfor 4G, VoLTE og mobil-produkternes hastige udbredelse.

Når købet er faldet endeligt på plads, ser kun tre leverandører i verden ud til at kunne levere en komplet, end-to-end såkaldt core-to-radio-netværksløsning, nemlig Huawei, ZTE og Nokia.

Læs også: Nokias gigant-køb af Alcatel-Lucent kan få stor betydning for markedet

Dell køber EMC
Mens HP besluttede sig for en fuld opsplitning, er Dell gået i den direkte modsatte retning med beslutningen om at købe EMC for enorme 440 milliarder kroner.

Med købet får Dell mulighed for at positionere sig helt i toppen på det ekstremt vigtige marked for enterprise-løsninger. Det kan du læse mere om her: Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

De store netværks-selskaber er for alvor på jagt for tiden efter samarbejdspartnere og opkøbsemner, som de kan slå sig sammen med.

Der er mange penge på højkant, for selskaberne er klar over, at de i mange tilfælde er for små til for alvor at kunne konkurrere med rivalerne i fremtiden, hvis ikke de sørger for at få flere muskler, bedre innovation, større produktivitet og flere kunder.

En række af det seneste års opkøb har været i milliardklassen og af en størrelse, der gør, at fusionernes effekt vil kunne mærkes på hele markeder, i det de vil føre til øget prispres, nye teknologier og (i flere tilfælde) indtog på nye markeder.

Her får du i samarbejde med Computerworlds amerikanske nyhedsbureau overblikket over nogle af de største og mest markante opkøb i branchen.

Cisco køber sikkerhed
Netværks-kæmpen Cisco har med to meget store opkøb forsøgt at komme på omgangshøjde med konkurrenterne inden for det vigtige sikkerheds-område, hvor selskabet har været bagude i et stykke tid.

Cisco har investeret næsten syv milliarder kroner i de to opkøb, nemlig af OpenDNS og Lancope.

Cisco betalte 635 millioner dollar – 4,4 milliarder kroner – for cloud-projektet OpenDNS, hvis teknologi udgør en central del af Ciscos nye såkaldte ‘Security Everywhere’-strategi, som du kan læse mere om her:

Lancome har i flere år været Cisco-partner, men Cisco har altså nu besluttet sig for at købe selskabet, der udvikler teknologier til avanceret analyse med it-sikkerhedsmæssig fokus.

HP køber Aruba
HP’s erhvervsforretning – der efter opsplitningen af selskabet hedder HP Enterprise – købte i februar det Aruba Networks for knap 21 milliarder kroner.

Aruba udvikler software til trådløse netværk, og det har været en mangel for HP, der ellers har en del netværks-produkter på hylderne.

Aruba Networks har i årevis kæmpet med Cisco om at være forrest på dette marked. Den plads overtager HP med købet, som giver selskabet adgang til en række avancerede netværks-værktøjer inden for avanceret analyse, integreret sikkerhed, management software og lignende.

Hertil kommer Arubas mandskab, inklusive direktøren samt stifteren af selskabet.

Læs også: Milliardhandel ruster HP til nyt angreb mod Cisco

Avago køber Broadcom
Chip-producenten Avago er måske ikke så kendt herhjemme, men står alligevel bag et af teknologi-historiens største opkøb, nemlig købet af rivalen Broadcom: Pris 255 milliarder kroner.

Avagos styrker ligger historisk inden for trådløs kommunikation, enterprise storage og industrielt udstyr, mens Broadcom historisk er stærk, når det gælder forbruger-rettede løsninger – eksempelvis leverer Broadcom teknologi til både Apple og Samsung.

Med opkøbet bliver Avago en af de største chip-producenter i verden og kan begynde at se haserne på de helt store drenge i klassen som Intel, Micron og Qualcomm.

Intel køber Altera
Verdens største chip-firma, Intel, lagde 115 milliarder kroner på bordet for at overtage selskabets ellers mangeårige partner, Altera.

De to selskaber har længe samarbejdet indenfor udvikling og design af kommende produkter.

Intel meddelte i forbindelse med opkøbet, at selskabet ville anvende Alteras FPGA-chip til højtydende computere, IoT og datacenter-infrastruktur.

Læs også: Intel vil købe chip-gigant for 115 milliarder kroner

EMC køber Virtustream
Ikke mange herhjemme har hørt om cloud-selskabet Virtustream, men ikke desto mindre lagde EMC godt otte milliarder kroner på bordet for selskabet.

EMC har gennem årene købt solidt op og ejer således betydelige poster i blandt andet VMware.

Nokia køber Alcatel-Lucent
Efter salget af mobilforretningen til Microsoft har finske Nokia sat fulde sejl ind på markedet for netværks-løsninger.

Finnerne meddelte i foråret, at de var ved at købe Alcatel-Lucent for godt 110 milliarder kroner.

Med købet katapulterer Nokia sig straks op i superligaen, når det gælder markedet for netværks-leverandører , der øjner guld og grønne skove i udviklingen indenfor 4G, VoLTE og mobil-produkternes hastige udbredelse.

Når købet er faldet endeligt på plads, ser kun tre leverandører i verden ud til at kunne levere en komplet, end-to-end såkaldt core-to-radio-netværksløsning, nemlig Huawei, ZTE og Nokia.

Læs også: Nokias gigant-køb af Alcatel-Lucent kan få stor betydning for markedet

Dell køber EMC
Mens HP besluttede sig for en fuld opsplitning, er Dell gået i den direkte modsatte retning med beslutningen om at købe EMC for enorme 440 milliarder kroner.

Med købet får Dell mulighed for at positionere sig helt i toppen på det ekstremt vigtige marked for enterprise-løsninger. Det kan du læse mere om her: Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager åbner nu ifølge nyhedsbureauet Reuters officielt en sag mod den amerikanske chipproducent Qualcomm for misbrug af selskabets dominerende markedsposition.

Qualcomm, der er verdens største producent af chips til mobiltelefoner, har ifølge EU-Kommissionen betalt en mobilproducent for at vælge selskabets produkter, ligesom Qualcomm angiveligt har dumpet sine priser for at holde konkurrenter ude af markedet.

“Jeg er bekymret for, at Qualcomms handlinger kan have presset konkurrenter ud af markedet eller forhindret dem i at konkurrere,” hedder det i en udtalelse fra Margrethe Vestager.

Hvis anklagen holder vand, risikerer Qualcomm en rekordstor bøde på op til 18 milliarder kroner, svarende til 10 procent af selskabets 2014-omsætning.

Qualcomm er i forvejen under efterforskning i USA, Kina, Taiwan, Japan og Sydkorea, hvor myndighederne kigger kritisk på selskabets licensregler og patenter.

Kinesisk milliardbøde
Så sent i februar i år måtte Qualcomm betale en bøde på godt seks milliarder kroner til de kinesiske konkurrencemyndigheder for at have forhindret den frie konkurrence.

Den påståede prisdumping er ifølge EU-Kommissionen foregået fra 2009 til 2011, hvor to kunder har købt produkter hos Qualcomm under kostpris.

Den direkte betaling for at få en kunde til at holde fast ved Qualcomms såkaldte baseband-chipset er foregået siden 2011.

Qualcomms chefjurist Don Rosenberg afviser ifølge Reuters, at selskabet har overtrådt EU’s regler.

“Vi ser frem til, at redegøre for at vores salgsmetoder har været i overensstemmelse med europæiske konkurrencelovgivning,” siger han i en udtalelse.

Qualcomm producerer software og chips til smartphones, tablets og spillekonsoller. Selskabet for processoren Snapdragon, som blandt andet bruges i high-end smartphones og devices fra Samsung og HTC. Apple iPhone 6 benytter desuden et 4G-modem produceret af Qualcomm.

Det er ikke første gang, at Qualcomm er i de europæiske konkurrencemyndigheders søgelys.

I 2009 henlagde EU-myndighederne en klagesag mod selskabet om urimeligt høje royalties for brug af Qualcomms softwarestandarder for 3G-telefoner.

Læs også:

Hvad så, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

EU på trapperne med ny bøde til Microsoft

Den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager åbner nu ifølge nyhedsbureauet Reuters officielt en sag mod den amerikanske chipproducent Qualcomm for misbrug af selskabets dominerende markedsposition.

Qualcomm, der er verdens største producent af chips til mobiltelefoner, har ifølge EU-Kommissionen betalt en mobilproducent for at vælge selskabets produkter, ligesom Qualcomm angiveligt har dumpet sine priser for at holde konkurrenter ude af markedet.

“Jeg er bekymret for, at Qualcomms handlinger kan have presset konkurrenter ud af markedet eller forhindret dem i at konkurrere,” hedder det i en udtalelse fra Margrethe Vestager.

Hvis anklagen holder vand, risikerer Qualcomm en rekordstor bøde på op til 18 milliarder kroner, svarende til 10 procent af selskabets 2014-omsætning.

Qualcomm er i forvejen under efterforskning i USA, Kina, Taiwan, Japan og Sydkorea, hvor myndighederne kigger kritisk på selskabets licensregler og patenter.

Kinesisk milliardbøde
Så sent i februar i år måtte Qualcomm betale en bøde på godt seks milliarder kroner til de kinesiske konkurrencemyndigheder for at have forhindret den frie konkurrence.

Den påståede prisdumping er ifølge EU-Kommissionen foregået fra 2009 til 2011, hvor to kunder har købt produkter hos Qualcomm under kostpris.

Den direkte betaling for at få en kunde til at holde fast ved Qualcomms såkaldte baseband-chipset er foregået siden 2011.

Qualcomms chefjurist Don Rosenberg afviser ifølge Reuters, at selskabet har overtrådt EU’s regler.

“Vi ser frem til, at redegøre for at vores salgsmetoder har været i overensstemmelse med europæiske konkurrencelovgivning,” siger han i en udtalelse.

Qualcomm producerer software og chips til smartphones, tablets og spillekonsoller. Selskabet for processoren Snapdragon, som blandt andet bruges i high-end smartphones og devices fra Samsung og HTC. Apple iPhone 6 benytter desuden et 4G-modem produceret af Qualcomm.

Det er ikke første gang, at Qualcomm er i de europæiske konkurrencemyndigheders søgelys.

I 2009 henlagde EU-myndighederne en klagesag mod selskabet om urimeligt høje royalties for brug af Qualcomms softwarestandarder for 3G-telefoner.

Læs også:

Hvad så, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

EU på trapperne med ny bøde til Microsoft

Den danske hostingbranche har gennem årene været præget af en stribe konkurser, hvor konsekvensen blandt andet kan være, at kundernes data bliver taget som gidsel.

Det fik i 2011 flere hostingselskaber til at stifte BFIH (Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark).

Her kan en hostingvirksomhed med et robust regnskab og eksempelvis fremvisning af forsikring sikre sig Hostingsmærket, der skal signalerere soliditet i en branche, som mange har kaldt ‘det vilde vesten’.

Læs også: Dansk webhosting er det vilde vesten

Nu er der igen problemer med en konkurs hos et dansk hostingselskab, hvilket har bragt mange kunder i problemer. 

Det kan du læse mere om her:

Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Der er dermed opstået en problematisk situation for mange af de ramte kunder. 

Det skyldes, at Danaweb efter overtagelsen af data tilhørende 2.500 kunder fra det konkursramte Solid Media Group har informeret kunderne om, at de har til torsdag den 10. december til at indbetale 4.788 kroner for at få flyttet deres hjemmesider med data over til Danawebs servere.

Undersøg din udbyder
Hverken Solid Media Group eller Danaweb er medlem af hosting-brancheforeningen BFIH, hvor Computerworld har spurgt foreningens direktør Lennart Meineche, om han har nogle gode råd til de nødstedte kunder?

“Vi vil altid råde hostingkunder til at sikre sig, at de ved, hvor deres data er – og hvad der sker med ens data, hvis hostingudbyderen går konkurs,” siger Lennart Meineche, som ikke ønsker at forholde sig til den konkrete sag.

For hvis hele ens virksomhed er bygget op omkring ens mail og hjemmeside, understreger Lennart Meineche vigtigheden af, at man har gjort sit hjemmearbejde ordentligt med ens hostingudbyder.

“Hvis du har en forretning, der baserer sig på noget, der er så centralt som en hjemmeside, så bør man nok sikre sig, at der eksempelvis er soliditet i regnskabet, så selskabet ikke bare forsvinder,” forklarer han.

Stort millionunderskud
Et hurtigt blik henover Solid Media Groups regnskab i de seneste tre år viser to år med et lille overskud, mens der i 2014 var et stort minus på godt 15 millioner kroner hovedsageligt forårsaget af personaleomkostninger på 32,2 millioner kroner ud af en omsætning på 15,8 millioner kroner.

Da Lennart Meineche ikke vil forholde sig til den konkrete sag, ønsker han heller ikke at spekulere i, at kunderne kan tage deres indhold fra deres nuværende hjemmeside og fortsætte online-livet hos en anden udbyder.

“Jeg kan bare sige, at der er noget, der hedder kvalitet i hostingbranchen. Og der er altså virksomheder, som arbejder på at få et hostingmærke, fordi de har orden i regnskaberne og i forsikringerne med videre,” afslutter han.

Læs også:

Bare et godt råd: Overlad aldrig dit firmas skæbne til en mellemmand

Pas på de kostbare faldgruber: Her er eksperternes 10 gode råd om cloud-aftaler

Den danske hostingbranche har gennem årene været præget af en stribe konkurser, hvor konsekvensen blandt andet kan være, at kundernes data bliver taget som gidsel.

Det fik i 2011 flere hostingselskaber til at stifte BFIH (Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark).

Her kan en hostingvirksomhed med et robust regnskab og eksempelvis fremvisning af forsikring sikre sig Hostingsmærket, der skal signalerere soliditet i en branche, som mange har kaldt ‘det vilde vesten’.

Læs også: Dansk webhosting er det vilde vesten

Nu er der igen problemer med en konkurs hos et dansk hostingselskab, hvilket har bragt mange kunder i problemer. 

Det kan du læse mere om her:

Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Der er dermed opstået en problematisk situation for mange af de ramte kunder. 

Det skyldes, at Danaweb efter overtagelsen af data tilhørende 2.500 kunder fra det konkursramte Solid Media Group har informeret kunderne om, at de har til torsdag den 10. december til at indbetale 4.788 kroner for at få flyttet deres hjemmesider med data over til Danawebs servere.

Undersøg din udbyder
Hverken Solid Media Group eller Danaweb er medlem af hosting-brancheforeningen BFIH, hvor Computerworld har spurgt foreningens direktør Lennart Meineche, om han har nogle gode råd til de nødstedte kunder?

“Vi vil altid råde hostingkunder til at sikre sig, at de ved, hvor deres data er – og hvad der sker med ens data, hvis hostingudbyderen går konkurs,” siger Lennart Meineche, som ikke ønsker at forholde sig til den konkrete sag.

For hvis hele ens virksomhed er bygget op omkring ens mail og hjemmeside, understreger Lennart Meineche vigtigheden af, at man har gjort sit hjemmearbejde ordentligt med ens hostingudbyder.

“Hvis du har en forretning, der baserer sig på noget, der er så centralt som en hjemmeside, så bør man nok sikre sig, at der eksempelvis er soliditet i regnskabet, så selskabet ikke bare forsvinder,” forklarer han.

Stort millionunderskud
Et hurtigt blik henover Solid Media Groups regnskab i de seneste tre år viser to år med et lille overskud, mens der i 2014 var et stort minus på godt 15 millioner kroner hovedsageligt forårsaget af personaleomkostninger på 32,2 millioner kroner ud af en omsætning på 15,8 millioner kroner.

Da Lennart Meineche ikke vil forholde sig til den konkrete sag, ønsker han heller ikke at spekulere i, at kunderne kan tage deres indhold fra deres nuværende hjemmeside og fortsætte online-livet hos en anden udbyder.

“Jeg kan bare sige, at der er noget, der hedder kvalitet i hostingbranchen. Og der er altså virksomheder, som arbejder på at få et hostingmærke, fordi de har orden i regnskaberne og i forsikringerne med videre,” afslutter han.

Læs også:

Bare et godt råd: Overlad aldrig dit firmas skæbne til en mellemmand

Pas på de kostbare faldgruber: Her er eksperternes 10 gode råd om cloud-aftaler