Monthly Archives: December 2015

Flemming Hynkemejer forlader RTX. 

Interview: RTX foretager ændring i ledelsen.

Bestyrelsen har besluttet, at der skal tilføjes nye kompetencer i firmaet. Derfor fratræder direktør Flemming Hynkemejer sin stilling som direktør ved årets udgang.

Det sker efter “gensidig overenskomst.”

På trods af personskiftet bliver den nuværende strategi videreført helt uændret, oplyser RTX.

Der er økonomichefen, Jacob Vittrup, der konstitueres som midlertidig direktør, når Flemming Hynkemejer fratræder.

I det nye år iværksættes så en rekrutteringsproces for at finde en afløser.

“Jeg vil gerne takke Flemming Hynkemejer for hans indsats, hvor han har bidraget til, at vi i dag har en virksomhed med en sund økonomi og fortsat interessante vækstmuligheder” siger bestyrelsesformand Peter Thostrup.

Nyt blod på toppen
Peter Thostrup, det lyder som en ret pludselig beslutning. Er Flemming Hynkemejer blevet fyret?

“Nej, det er han ikke. Der er tale om en gensidig aftale, hvor bestyrelsen og den siddende direktør har diskuteret sig frem til en løsning.”

Det lyder også som om økonomien er god og strategien er fast, hvorfor så skifte kaptajn?

“Vores opgave er at forsøge at se endnu længere fremad, og vi har vurderet, at der skulle nye kompetencer til.

Hvilken profil leder I nu efter?

“Vi har været gennem nogle faser i virksomheden og i de sidste par år, har vi kapitaliseret på en række besparelser, der er foretaget for en tre til fem år siden. Det er sket under Flemmings (Hynkemejer, red.) lederskab, og vi er i dag en velkonsolideret virksomhed med en bred og spændende kundesammensætning. Nu har vi vurderet, at der skal nye kræfter til.”

Hvad skal en ny direktør kunne?

“Den rigtige person skal kunne kapitalisere på de teknologier, kompetencer og kunder, som vi har. Der skal fortsat være en god indtjening.”

Det kan Flemming Hynkemejer ikke levere?

“Der er mange overvejelser i denne beslutning. Det korte og det lange er, at vi har vurderet, at der skal nye kræfter til,” lyder det fra bestyrelsesformanden i RTX.

Flemming Hynkemejer ønsker ikke at kommentere aftrædelsen yderligere.

“Det er bestyrelsen, der sætter holdet. Mere ønsker jeg ikke at sige,” siger han til Computerworld.

Flemming Hynkemejer blev direktør i januar 2013, og han fratræder altså i januar 2015.

Læs også:
Første arbejdsdag for ny dansk tele-topchef: Her er strategien

Topchef forlader RTX Telecom – har fået nyt topjob

Microsofts nye Edge-browser ser ud til at være plaget af de samme sikkerhedshuller som den sønderbankede Internet Explorer, som Edge ellers var udset til at afløse.

Det fremgår af en sammenligning af sikkerhedopdateringer, som Computerworlds amerikanske søstermedie har foretaget med udgangspunkt i de såkaldte CVE’er (Common Vulnerabilities and Exposures).

Det er en målemetode, hvor hver CVE er udtryk for et unik sikkerhedshul.

Sammenligningen viser, at mange af de CVE’er, der findes i Internet Explorer, også findes i den nye Edge-browser.

Microsoft har offentliggjort en fuld liste over alle de kendte CVE’er i Edge og Internet Explorer.

Du kan se CVE-listen for Edge her og CVE-listen for Internet Explorer her.

Her kan man se, at 13 af de 14 identificerede sårbarheder i Edge også findes i Internet Explorer.

I sikkerhedsopdateringen fra november fremgår samme billede: Alle fire CVE’er i Edge-browseren, der blev lappet med sikkerhedsopdateringen MS15-113, blev parallelt lappet i Internet Explorer med den næsten identiske opdatering MS15-112.

Der har været en del blæst om Microsofts ellers længe ventede Edge-browser, som af Microsoft ellers var blevet udset til at genstarte selskabets tilstedeværelse på browser-markedet.

Her har Microsoft hidtil været afhængig af Internet Explorer, der imidlertid som verdens mest udbredte browser efterhånden er blevet gennemheglet så meget af verdens hackere, at den har fået ry for at være notorisk usikker.

Sikkerhed skal være i top
Netop forbedring af it-sikkerheden har stået i højsædet i udviklingen af Edge, har Microsoft tidligere bedyret – blandt andet i denne blogpost med titlen: Microsoft Edge: Building a better browser.

Edge kom ikke særligt godt fra start, da Microsoft i sommerens løb lancerede Windows 10.

Blandt andet advarede sikkerhedsfirmaet Symantec direkte mod at anvende Edge som standardbrowser på grund af den manglende mulighed for at påkoble tilføjelser til browseren til for eksempel sikkerhedsmæssige formål.

Det kan du læse mere om her: Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider.

Ifølge Microsoft forsøger it-kriminelle ofte at omdirigere og udskifte de annoncer, der kører på forskellige websider og i browseren for eksempelvis at kunne opnå økonomiske gevinster.

Det sker blandt andet via indsættelse af udvidelser i browseren – såkaldt DLL injection (Dynamic-Link Library).

Microsoft opdaterede i november Edge med en blokering af denne injection-metode, hvilket ifølge selskabet har forbedret sikkerheden markant.

Det kan du læse mere om her: Øger sikkerheden i Edge: Nu vil Microsoft blokere for bestemt browser-indhold.

Er Edge sikker nok at bruge? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Giver det overhovedet mening med deduplikering længere?

Det lyder måske isoleret set som en lidt underlig udmelding, men den skal forstås i det rette perspektiv.

Der er næppe nogen tvivl om, at ideen med datareduktion var glimrende som udgangspunkt.

For få år tilbage var det nærmest trendy, at datalagringsteknologi skulle indeholde væsentlige elementer af data-reduktion – for eksempel data-komprimering eller data-deduplikering.

I starten arbejdede man med relativt primitive koncepter som “single-instancing”, hvor simple algoritmer kunne finde sammenlignelige filer og herefter sørge for, at man kun havde én kopi på sit system – og herved sparede plads.

Sådanne teknikker blev efterfølgende stadig mere avancerede og udviklede sig til at kunne forskelsbehandle data på et ganske granulært niveau – faktisk helt ned i byte størrelse.

Men det er klart, at som disse ting kompliceres, benyttes computeresourcer i stigende grad.

Så man fandt i mange tilfælde særlig gavn af at implementere post-process datareduktion, således at en efterbehandling af data – for eksempel at foretage datareducerende arbejde – skete uden for normal arbejdstid for at undgå eventuel negativ påvirkning.

Deduplikering i datacentret
I de senere år har verdens storageleverandører kæmpet for at være først med in-line-datareduktion. Måske fandt man det særligt passende i forbindelse med finanskrisens fokus på besparende effekter.

In-line-datareduktion betyder, at der sker real-time datareduktion, når for eksempel data bliver skrevet direkte til disksystemer eller lignende, og data deduplikeres i samme omgang.

Med x86-processorens udvikling har man de senere år i stigende grad kunnet håndtere in-line ‘dedupe’ med stadigt flere kerner i CPU’en, højere clock-frekvens og så videre.

Men det sker ofte alligevel på bekostning af andre processer.

Når der er særligt travlt i butikken, vil man for eksempel helst bruge de fleste resourcer på at servicere forretningen med IO til for eksempel applikationer.

Men deduplikering og komprimering blev opfundet i en tid, hvor storage kapacitet var dyr. Ja faktisk endda temmelig kostbar.

Man havde lav densitet, som ofte betød mange investeringskroner, brugte meget strøm og det fyldte meget i datacentret.

Men storage er ikke så dyrt længere, og det fylder ikke meget. Faktisk har det aldrig været billigere, og selv avancerede flashstorage-komponenter er nede i forbrugerniveau – flashtyper findes i stort set alle telefoner, tablets og er sågar mainstream i enterprise-storagesystemer.

Så er “dedupe” stadig relevant?
Hvad er det så, vi skal bruge deduplikering til? Det er svært at få øje på dets relevans i primærstorage med de hastigt faldende storagepriser, og sammen med den teknologiske udvikling giver det næppe mening at bruge computeresourcer på den slags.

Behovet for compute og IO stiger nemlig stødt i takt med, at applikationerne stiller større krav, og enhederne bliver stadig større – derfor er kapacitet efterhånden noget, man har i overskud.

Derfor har det måske lidt mistet sin relevans eller betydning – i hvertfald lige i den sammenhæng

Men der, hvor der stadig kan være særlig god mening i datareduktion, er i en lidt anden genre – et nødvendigt onde – nemlig backupstorage.

Her kan data under ideelle omstændigheder kommer til at ligge længe uden at blive rørt – måske i årevis – og her drejer det sig om at spare alt, hvad man kan.

For forretningen betaler her for noget, som ikke bliver brugt. Det er en slags forsikring af virksomhedens data, som måske en dag bliver relevant i tilfælde af, at noget skulle gå tabt eller blive ødelagt.

De fleste softwareløsninger på markedet til backupformål indeholder elementer af datareduktion – det vil sige både komprimering og deduplikering af data.

Software kan endda ofte kombineres med hardware designet til backupformål med netop in-line datareduktion for at få det optimale og mest effektive setup til langtidslagring og sikring af kritisk data – ofte med mere end 10 gange reduktion i lagringsbehov over tid.

Man skal huske det, der er vigtigt for forretningen
Efter min mening bør man fokusere på at designe sin storageløsning til at levere netop den performance, forretningen har behov for, og til den mest fornuftige pris pr. gigabyte.

Herefter kan man altid vurdere, om datareduktions-elementer giver virksomheden noget mere for pengene, eller om der er en trade-off – for eksempel med hensyn til performance.

Mange leverandører, som lover in-line-deduplikering eller komprimering af data, vil have væsentlige reduktioner i performance, når sådanne features er slået til.

Nogen leverandører anbefaler sågar, at man helt undlader at bruge deduplikering til trods for, at det findes på featurelisten.

Så deduplikering er formentlig stadig ganske relevant, men sammenhængskraften har ændret sig over tid, og det vil vise sig, om det lidt forblændede fokus på in-line-data-reduktion i primær storage finder en mere nuanceret anvendelse i fremtidens datacenter.

På Islands Brygge i København clasher to verdener. Her er ingen oliefingre, ingen svensknøgler og ingen donkrafter.

Men alligevel sidder der knap 50 personer i en baggård og arbejder på at forandre den danske værkstedsbranche.

Virksomheden hedder Autobutler, og den er fem år gammel. Den er stiftet af de to barndomsvenner Christian Legêne og Peter Zigler. 

Autobutler er en digital platform, der på mange måder forsøger at gøre det samme for autobranchen, som Just Eat gjorde for fastfood-branchen.

Begge virksomheder tager en branche, der består af mange små og ikke særligt digitale virksomheder, og sætter dem i forbindelse med en hastigt voksende gruppe af digitale forbrugere.

Med Autobutler kan bilejerne lægge bil-reperationer i udbud på platformen, og herefter kan værkstederne i brugernes nærområde byde på opgaverne.

På denne måde bliver de enkelte værksteder i højere grad tvunget til at konkurrere på prisen, og markedet bliver mere gennemsigtigt for forbrugeren.

“Mange værksteder derude er vant til at afgive tilbud på rygraden. De føler, at de har så meget styr på deres forretning, at de kan slynge priser ud uden at have undersøgt det. Men med Autobutler skal de vænne sig til pludselig at være meget skarpere på deres priser,” siger Peter Zigler til Computerworld.

Rygrads tilbud skal erstatte med data
Hos Autobutler er det ambitionen, at mekanikerens rygrads-tilbud skal erstattes med tilbud, der er funderet i data. 

Peter Zigler forklarer, at Autobutler er integreret med værkstedernes reservedelslagere, hvilket gør det lettere for værksteder at afgive hurtige og præcise tilbud. 

Samtidig bliver de enkelte værksteder fodret med data, der fortæller dem, hvordan de kan vinde flere opgaver. 

Eksempelvis kan et givent værksted få at vide, at det ved at sænke priserne med to procent, kan vinde fem procent flere opgaver.

Ikke forstand på biler
Hos Autobutler erkender man blankt, at man ikke har forstand på biler. Den kompetence overlader selskabet til værkstederne.

Til gengæld har selskabet noget andet at tilbyde både værkstederne og bilejerne, mener det selv. 

Begge Autobutlers stiftere er uddannede på Copenhagen Business School, og de er motiveret af en interesse for de nye digitale forretningsmodeller som internettet tilbyder. 

Ifølge Peter Zigler udstyrer internettet forbrugerne med en hidtil uset grad af transparens, hvilket er med til at ændre magtforholdet mellem forbrugere og virksomheder. 

Hos Autobutler ser de sig selv om en del af den udvikling. 

“I vores optik er taberne i det her spil, de folk, der ikke griber de muligheder, som internettet skaber. Det er de værksteder, der ikke forstår, at den digitale udvikling lige nu kommer buldrende mod dem. Vinderne er til gengæld bilejerne. Vi vil gerne give nogle af de marginer, som værkstederne har levet højt på gennem årtier, tilbage til bilejerne,” siger Peter Zigler. 

Det er formodentligt udtalelser som disse, der har skabt en vis furore hos den etablerede branche, der ikke just har modtaget Autobulter med åbne arme. 

Eksempelvis har brancheorganisation Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark også kendt som CAD opfordret sine medlemmer til at boykotte Autobutler. 

En boykot der efterfølgende er blevet kendt ulovlig af Konkurrencerådet. 

“Holdningen har i dele af den etablerede branche været, at nu kommer de her unge og uerfarne edb-drenge ind fra højre og prøver at spille smarte. Men vores reaktion er, at det lige netop er hele pointen: Vi kommer ind fra højre med andre kompetencer. Hele vores position bygger på, at vi kan noget helt andet end etablerede branche,” siger han.

To forskellige verdener 
I dag har Autobutler knap 800 værksteder tilknyttet i Danmark og mere end 4.000 på europæisk plan, hvor Autobutler er til stede på det danske, tyske, britiske og tyske marked. 

Men afstanden mellem den verden som Autobutlers digitale forretningsfolk lever i, og den verden som mange værksteder færdes i giver visse udfordringer. Nogle af dem af uventet karakter. 

“Det kommer en smule bag på os, at der en høj grad af pædagogik involveret, når vi skal have nogle af de værksteder, som ikke er særligt digitalt fokuserede til at forstå, hvordan man bruger de digitale kanaler.”

“Derfor er der meget holden i hånd i starten, fordi vi skal sikre os, at værkstederne kommer godt i gang. Det er det klassiske problem, når brancher, der ikke er særligt digitale, bliver digitaliseret. Vi ved, at Just-Eat oplevede præcis det samme med pizzeriaerne,” siger Peter Zigler.

Vil gøre gamle biler intelligente med nyt produkt

Derfor arbejder Autobutler i øjeblikket på at udvikle et såkaldt ODB-stik, der gør det muligt for bilen at kommunikere med brugernes smartphones. 

De fleste nyere biler har et såkaldt OBD-port også kendt som en diagnostick-port.

Den giver adgang til oplysninger om bilen, og det er Autobutlers ambition, at et OBD-stik skal gøre det muligt at sende beskeder til kundernes mobiltelefoner, når det er tid til et værksted-besøg. 

“Hvis der en fejl på bilen, eller hvis det er tid til service, vil bilejeren får en pushbesked på sin telefon, der spørger, om der skal bookes tid på det nærmeste værksted,” siger Peter Zigler. 

Han forklarer beskeden eksempelvis kan oplyse brugeren om gennemsnitsprisen på den specifikke reperation, afstanden til værkstedet og andre bilejeres tilfredshed med værkstedet. 

Ifølge Peter Zigler vil Autobutler være klar til at rulle denne type funktioner ud til kunderne i en betaversion i starten af andet kvartal 2016.

Der er endnu uvist om Autobutler selv vil producere og sælge egne OBD-stick. 

“Det er stadigvæk to-be-decided. Men med mere end 4.000 værksteder i Europa har vi en unik mulighed for selv at distribuere det,” siger han.

Bilbranchen er under forandring 
I øjeblikket er der i teknologibranchen en stigende erkendelse af, at ny teknologi i løbet af de kommende år vil forandre bilbranchen ganske radikalt.

Eksempelvis tyder meget på, at elbiler i de kommende år vil erstatte biler med den traditionelle forbrændingsmotor.

Samtidig ser vi så småt de første selvkørende biler vinde frem, og nye forretningsmodeller som Uber og Car2Go kan gøre bilejerskabet overflødigt for dele af befolkningen

Hvad betyder denne udvikling for Autobutler?

“Du kan se det på to måder. Du kan se det som en trussel mod Autobutlers grundkoncept, når koncepter som Uber kan føre til, at der bliver solgt færre biler. Men vi ser i stedet den digitale udvikling som en mulighed. Tesla er et eksempel på, hvordan bilerne får en større ‘connectivity’. Vi vil gerne give bilejerne nogle af de samme funktioner med et OBD-stik. Den form for øget intelligens i bilerne er noget, som vi kommer til at se meget mere til, og vi ser et kæmpe potentiale i at være forkant med det,” siger han.

Læs også:
I Uber fokuserer vi på produktet i stedet for kritikken

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia 

Værkstedsportal: Vi har masser af penge, men mangler kvalificerede danske it-folk

Da Microsoft fortalte, at operativsystemet Windows 10 ville blive gratis til folk med Windows 8 eller 7 på maskinen, var det nok de færreste, der ikke stod klar til at opgradere koden på harddisken,

Nyt er som bekendt altid bedre, og i en periode så det da også ud til, at opgraderingen ville ske i raketfart.

Men efter lidt betænkningstid holder Windows 7-brugerne igen.

Her er lysten til at opgradere nærmest helt forduftet.

Hvorvidt det handler om tilfredshed med Windows 7, dovenskab eller bekymringer omkring at Windows 10 sladrer om alt, hvad man foretager sig, forbliver en hemmelighed.

Men ser man på tallene, taler de sit eget tydelige sprog.

7 holder skansen gennem hele 2015
Tal fra analysehuset Net Applications viser, at markedsandelen for Windows 7 har holdt sig helt stabil gennem 2015.

Da Windows 10 blev lanceret i slutningen af juli, havde Windows 7 en markedsandel på lige over 60 procent.

I månederne efter er andelen også faldet en smule, men nu ser det ud til, at markedsandelen har stabiliseret sig på cirka 55 procent.

Der er med andre ord slet ikke sket det dramatiske fald, som måske var forventet fra Microsofts hånd.

Faktisk slutter året 2015 samlet set med en lille stigning i Windows 7′s markedsandel.

I november er andelen på 56,1 mens den er 55,9 i januar i starten af året.

At kurven er steget, kan tyde på, at der er nogen, der i løbet af sommeren er gået fra Windows 7 til Windows 10, men sidenhen har ombestemt sig og nedgraderet. Det er nemlig muligt inden for den første måned efter opgraderingen.

Men at Windows 7 kun har tabt knap fem procentpoint af sin markedsandel i løbet af den periode som Windows 10 har været på markedet er et ydeligt tegn på at en opgradering – gratis eller ej – er uaktuel.

I følge Net Applications er der flere Windows 7-brugere i slutningen af året end i starten af året, selv om en opgradering til Windows 10 er gratis. Kilde: Net Applications.

Danskerne er med
Hvis man ser på NetMarketShares tal for Danmark er tendensen den samme.

I begyndelsen af og slutningen af 2015 havde Windows 7 en næsten enslydende markedsandel.

Windows 10 har siden sin fremkomst erobret ni procent af markedet i kongeriget, men de andele er altså snuppet fra andre systemer, som eksempelvis XP.

Læs også:
Skal du hoppe med på Microsofts store opgraderings-tog?

It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Holder påstanden? En Mac kræver langt mindre support end en Windows-maskine

Edge kæmper en benhård kamp – men Microsoft tøver alligevel med vigtig browser-funktion

Computerworld kunne for et par uger siden fortælle, at Telenor som det første danske teleselskab har åbnet for for Voice over LTE, VoLTE, hvor samtalen afvikles over 4G-dataforbindelsen.

VoLTE er et seriøst bud på fremtidens måde at tale i telefon på, og alle de fire store danske teleoperatører har konkrete lanceringsplaner for teknologien. Se tidsplanerne her.

VoLTE rummer flere fordele. Blandt andet er lydkvaliteten generelt meget højere end ved en traditionel mobilsamtale, fordi flere detaljer og nuancer kan komme med.  

Samtidig muliggør VoLTE også såkaldt WiFi Calling, der kan give en bedre mobildækning indendørs, fordi der kan skiftes automatisk imellem 4G-nettet og det lokale WiFi-netværk.

Læs også: Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark – første teleselskab klar med 4G-samtaler

I første omgang er det dog kun VoLTE, der er i spil på Telenors netværk.

Computerworld har testet den nye form for mobilsamtaler, der altså afvikles via dataforbindelsen på LTE/4G-nettet.

“På kvalitetssiden har det en helt klar fordel: Du har meget hurtigere opkaldstid; du har en markant bedre kvalitetetsoplevelse i talekvaliteten i og med, at vi bruger HD-lydkvalitet,” forklarer Peter Nødbak, netværksdirektør i Telenor, i lydklippet herunder, hvor du selv kan høre, hvordan VoLTE lyder i praksis.

Sådan lyder og fungerer VoLTE
Det er vigtigt at bemærke, at optagelsen ikke er 100 procent identisk med den oplevelse, vi havde under samtalen.

Journalistens stemme lyder blandt andet noget langt væk på grund af måden, samtalen er optaget på, og Peter Nødbaks stemme overstyrer enkelte gange – hvilket ikke var den oplevelse, vi havde under selve samtalen.

Lydklippet kan dog give en fornemmelse af, hvad VoLTE kan levere som teknologi.

Vi foretog opkaldet mellem to Galaxy S6 Edge-smartphones, der undersøtter VoLTE på Telenors net. Apples iPhones understøtter det også, og flere modeller er på vej, forklarer Peter Nødbak.  

Sådan lød det
Vi oplevede en samtale i en meget høj lydkvalitet, hvor der ikke er udfald eller forstyrrelser.

Generelt har man en oplevelse af, at personen, man taler med, står tættere på en end ved en traditionel mobilsamtale.

Lytter man godt efter, fornemmer man også flere detaljer i stemmen – men det er, indrømmet, nok mest for lyd-feinschmeckere. 

Derudover er en nøglefunktion ved VoLTE, at selve opkaldet går hurtigere igennem, end når man foretager et opkald via 2G eller 3G.

Her kunne vi registrere end mindre forbedring i forhold til den typiske oplevelse, man har med et opkald på 2G eller 3G. 

Du kan høre lydfilen herunder:

Konklusion
VoLTE er i sig selv ikke noget argument for at vælge den ene teleoperatør frem for den anden eller for at vælge et dyrere mobilabonnement eller en ny smartphone, der undersøtter teknologien.
 
VoLTE er derimod en rigtig fornuftig ny mulighed på det 4G-net, som mange af os allerede sætter pris på i forvejen. 

Den forbedrede lydkvalitet, de hurtigere opkaldstider og – inden længe – muligheden for WiFi Calling er med til gøre den samlede oplevelse langt bedre. 

Vi testede VoLTE hos Telenor, der er det første danske teleselskab, der har åbnet for teknologien. De andre danske teleselskaber er dog også på trapperne med VoLTE.

Du kan se TDC’s, Telias, og 3′s tidsplaner for VoLTE her.

Læs også:

Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark – første teleselskab klar med 4G-samtaler

4G-samtaler i Danmark: Her er teleselskabernes tidsplaner for VoLTE

I kølvandet på webbureauet Solid Media Groups konkurs har den tidligere konkurrent Danaweb købt resterne af selskabet – herunder overtaget kundedata som hjemmesideindhold og mails.

Siden overtagelsen 30. november har Danaweb i den seneste uge kontaktet de eksisterende kunder på både mails og via telefonen og forklaret, at kundedomænerne på Solid Media Groups servere bliver holdt i live indtil den 10. december og i visse tilfælde til den 15. december.

Inden disse datoer skal kunderne således have tegnet abonnement hos Danaweb – ellers bliver kundedata slettet.

Det kan du læse mere om her:
Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Danawebs direktør Kenneth Stampe vil ikke stille op til et telefonisk interview omkring omstændighederne ved selskabets indkøb i Solid Media Groups konkursbo og ikke mindst Danawebs efterfølgende korrespondance med de 2.500 kunder hos Solid Media Group.

Istedet har han ønsket at få tilsendt spørgsmålene på mail og svare skriftligt på disse.

Så her følger vores skriftlige spørgsmål og Kenneth Stampes skriftlige svar.

Flytter deadline til 16. december
Kenneth Stampe, hvad er det egentlig, I har købt af konkursboet efter Solid Media Group, som gik konkurs i slutningen af sidste måned? 

“Danaweb har købt rettighederne til at kontakte kunderne samt adgang til serverne, så vi har mulighed for at hjælpe de ramte kunder bedst muligt. Herudover har vi overtaget 16 dygtige medarbejdere, således at mange af kunderne ved Solid Media Group kan bibeholde den faste kontaktperson, som de er glade ved. Det er de tre vigtigste og sammenhængende aktiver i aftalen med kurator.”

Hvorfor ville du overhovedet købe resterne af Solid Media Group?

“Solid Media Group leverer de samme ydelser som Danaweb, og medarbejderne har præcist de kompetencer, som vi har brug for.”

Hvor meget har I givet for selskabet?

“Det ønsker vi ikke at oplyse.”

Læs også: 
Webbureau med 2.500 danske kunder konkurs efter fejlslagen redningsplan

Hvorfor er der så meget hastværk med at få sendt mails ud til kunderne, hvor de får at vide, at de skal betale 4.788 kroner inden i dag 10. december, ellers truer I med at lukke dem ned, mens deres data på hjemmeside og på e-mails forsvinder?

“Efter at have arbejdet intensivt med at finde hoved og hale i den tekniske struktur ved Solid Media Group, så må vi erkende, at vi ikke er trygge ved den serverpark (Rackspace, red.), som de har stående i udlandet.”

“Herudover er det lige nu Danaweb, der betaler alle omkostninger til diverse leverandører, så kundernes hjemmesider og mails fungerer. Vi har derfor bedt kunderne om at tage stilling til, hvilken ny leverandør, som de ønsker.”

“Vi skulle muligvis have givet kunderne to ugers frist til at beslutte sig, men omvendt så forlænges perioden, hvor vi ikke føler os trygge. Herudover har Danaweb påtaget sig den fulde omkostning for perioden, hvor kunderne skal beslutte sig, og den har vi naturligvis en interesse i ikke er længere end højst nødvendigt.”

Nu har I så i dag udsat betalingsfristen til 16. december – hvorfor?

“Vi har arbejdet i døgndrift siden lørdag morgen, men må erkende, at en personlig servicering og flytning af 2.500 kunder er yderst ressource- og tidskrævende.”

“Herudover har vi lyttet til den kritik, der har været, hvor nogle kunder føler, at fristen er for kort. Vi ønsker, at kunderne skal tage stilling så hurtigt som muligt, men de skal ikke føle sig presset.”

Kan kunderne tage deres data med?
Kan I ikke bare udlevere kundernes data og så lade dem bestemme, hvor de vil hostes?

“Kunderne bestemmer selv, hvilken ny udbyder, de ønsker. Og nærmest samtlige kunder er blevet kimet ned af webbureauer, der ønsker at flytte både deres hjemmeside og mails med det samme.”

“Så der er masser af valgmuligheder for kunderne, der dog er meget opmærksomme på, at de denne gang ønsker at vælge en mere solvent leverandør.”

Flere kalder jeres fremgangsmåde for “det vilde vesten”, og flere kunder siger, at de “har fået en pistol for panden” med den korte frist. Hvad siger du til det?

“Det er jeg ærgerlig over, da det ikke har været vores hensigt. Vi har ønsket at forklare kunderne, at de hurtigst muligt skal finde sig en ny leverandør, der kan hjælpe dem, da vi af sikkerhedsmæssige og økonomiske årsager ikke kan acceptere den nuværende struktur.”

Flere kunder fortæller til Computerworld, at de gerne vil bevare deres mails, hvilket Danaweb har fortalt dem er umuligt, hvis de ikke betaler de 4.788 kroner inden for få dage for at fortsætte hos jer. De er så gået til andre webbureauer, der har kunnet fikse mailen (typisk Google Apps-mails, red) for disse kunder. Hvorfor siger I, at mailen ikke kan reddes, når nu kunderne har deres eget domæne?

“Hvis det er blevet sagt, så er det ikke korrekt. Og det skal jeg i så fald beklage.”

En kunde siger direkte til Computerworld, at personen fra Danaweb i telefonen har sagt, at han ikke ville hjælpe Danawebs konkurrenter med at udlevere koder til mailen. Synes du, at det er en fair behandling?

“Hvis det er sandt, så er det ikke fair. Det er mit ansvar, at vi oplyser kunderne om deres muligheder på en korrekt måde. Så det vil jeg meget gerne undersøge, hvis du kan sende mig noget konkret på sagen.”

Forventer 1.500 nye kunder
Hvordan er det gået med at få flyttet de tidligere Solid Media Group-kunder over til jer? 

“Det er gået over al forventning, og vi er meget glade for kundernes forståelse i situationen. Vi frygtede lørdag morgen, da vi begyndte at tage kontakt, at de ville være rasende, men flere end ni ud af 10 er bare lykkelige for, at de får hjælp til at komme væk fra de konkursramte servere.”

Hvor mange ud af de 2.500 Solid Media Group-kunder er nu Danaweb-kunder?

“Lige omkring halvdelen er blevet sikret på fem døgn.”

Hvor mange af de 2.500 kunder fra Solid Media Group forventer I at have, når nu røgen har lagt sig?

“Et forsigtigt skøn fra min side vil være 1.500.”

Og hvor mange kunder, forventer I, har mistet data som følge af Solid Media Groups konkurs?

“Jeg har ikke hørt om kunder, der har mistet data, da vi bør have betalt alle kritiske regninger for Solid Media Group, så det ikke skulle ske.”

Læs også:
Godt råd til dig som hostingkunde: Sådan kan du undgå at havne i alvorlige problemer

I kølvandet på webbureauet Solid Media Groups konkurs har den tidligere konkurrent Danaweb købt resterne af selskabet – herunder overtaget kundedata som hjemmesideindhold og mails.

Siden overtagelsen 30. november har Danaweb i den seneste uge kontaktet de eksisterende kunder på både mails og via telefonen og forklaret, at kundedomænerne på Solid Media Groups servere bliver holdt i live indtil den 10. december og i visse tilfælde til den 15. december.

Inden disse datoer skal kunderne således have tegnet abonnement hos Danaweb – ellers bliver kundedata slettet.

Det kan du læse mere om her:
Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Danawebs direktør Kenneth Stampe vil ikke stille op til et telefonisk interview omkring omstændighederne ved selskabets indkøb i Solid Media Groups konkursbo og ikke mindst Danawebs efterfølgende korrespondance med de 2.500 kunder hos Solid Media Group.

Istedet har han ønsket at få tilsendt spørgsmålene på mail og svare skriftligt på disse.

Så her følger vores skriftlige spørgsmål og Kenneth Stampes skriftlige svar.

Flytter deadline til 16. december
Kenneth Stampe, hvad er det egentlig, I har købt af konkursboet efter Solid Media Group, som gik konkurs i slutningen af sidste måned? 

“Danaweb har købt rettighederne til at kontakte kunderne samt adgang til serverne, så vi har mulighed for at hjælpe de ramte kunder bedst muligt. Herudover har vi overtaget 16 dygtige medarbejdere, således at mange af kunderne ved Solid Media Group kan bibeholde den faste kontaktperson, som de er glade ved. Det er de tre vigtigste og sammenhængende aktiver i aftalen med kurator.”

Hvorfor ville du overhovedet købe resterne af Solid Media Group?

“Solid Media Group leverer de samme ydelser som Danaweb, og medarbejderne har præcist de kompetencer, som vi har brug for.”

Hvor meget har I givet for selskabet?

“Det ønsker vi ikke at oplyse.”

Læs også: 
Webbureau med 2.500 danske kunder konkurs efter fejlslagen redningsplan

Hvorfor er der så meget hastværk med at få sendt mails ud til kunderne, hvor de får at vide, at de skal betale 4.788 kroner inden i dag 10. december, ellers truer I med at lukke dem ned, mens deres data på hjemmeside og på e-mails forsvinder?

“Efter at have arbejdet intensivt med at finde hoved og hale i den tekniske struktur ved Solid Media Group, så må vi erkende, at vi ikke er trygge ved den serverpark (Rackspace, red.), som de har stående i udlandet.”

“Herudover er det lige nu Danaweb, der betaler alle omkostninger til diverse leverandører, så kundernes hjemmesider og mails fungerer. Vi har derfor bedt kunderne om at tage stilling til, hvilken ny leverandør, som de ønsker.”

“Vi skulle muligvis have givet kunderne to ugers frist til at beslutte sig, men omvendt så forlænges perioden, hvor vi ikke føler os trygge. Herudover har Danaweb påtaget sig den fulde omkostning for perioden, hvor kunderne skal beslutte sig, og den har vi naturligvis en interesse i ikke er længere end højst nødvendigt.”

Nu har I så i dag udsat betalingsfristen til 16. december – hvorfor?

“Vi har arbejdet i døgndrift siden lørdag morgen, men må erkende, at en personlig servicering og flytning af 2.500 kunder er yderst ressource- og tidskrævende.”

“Herudover har vi lyttet til den kritik, der har været, hvor nogle kunder føler, at fristen er for kort. Vi ønsker, at kunderne skal tage stilling så hurtigt som muligt, men de skal ikke føle sig presset.”

Kan kunderne tage deres data med?
Kan I ikke bare udlevere kundernes data og så lade dem bestemme, hvor de vil hostes?

“Kunderne bestemmer selv, hvilken ny udbyder, de ønsker. Og nærmest samtlige kunder er blevet kimet ned af webbureauer, der ønsker at flytte både deres hjemmeside og mails med det samme.”

“Så der er masser af valgmuligheder for kunderne, der dog er meget opmærksomme på, at de denne gang ønsker at vælge en mere solvent leverandør.”

Flere kalder jeres fremgangsmåde for “det vilde vesten”, og flere kunder siger, at de “har fået en pistol for panden” med den korte frist. Hvad siger du til det?

“Det er jeg ærgerlig over, da det ikke har været vores hensigt. Vi har ønsket at forklare kunderne, at de hurtigst muligt skal finde sig en ny leverandør, der kan hjælpe dem, da vi af sikkerhedsmæssige og økonomiske årsager ikke kan acceptere den nuværende struktur.”

Flere kunder fortæller til Computerworld, at de gerne vil bevare deres mails, hvilket Danaweb har fortalt dem er umuligt, hvis de ikke betaler de 4.788 kroner inden for få dage for at fortsætte hos jer. De er så gået til andre webbureauer, der har kunnet fikse mailen (typisk Google Apps-mails, red) for disse kunder. Hvorfor siger I, at mailen ikke kan reddes, når nu kunderne har deres eget domæne?

“Hvis det er blevet sagt, så er det ikke korrekt. Og det skal jeg i så fald beklage.”

En kunde siger direkte til Computerworld, at personen fra Danaweb i telefonen har sagt, at han ikke ville hjælpe Danawebs konkurrenter med at udlevere koder til mailen. Synes du, at det er en fair behandling?

“Hvis det er sandt, så er det ikke fair. Det er mit ansvar, at vi oplyser kunderne om deres muligheder på en korrekt måde. Så det vil jeg meget gerne undersøge, hvis du kan sende mig noget konkret på sagen.”

Forventer 1.500 nye kunder
Hvordan er det gået med at få flyttet de tidligere Solid Media Group-kunder over til jer? 

“Det er gået over al forventning, og vi er meget glade for kundernes forståelse i situationen. Vi frygtede lørdag morgen, da vi begyndte at tage kontakt, at de ville være rasende, men flere end ni ud af 10 er bare lykkelige for, at de får hjælp til at komme væk fra de konkursramte servere.”

Hvor mange ud af de 2.500 Solid Media Group-kunder er nu Danaweb-kunder?

“Lige omkring halvdelen er blevet sikret på fem døgn.”

Hvor mange af de 2.500 kunder fra Solid Media Group forventer I at have, når nu røgen har lagt sig?

“Et forsigtigt skøn fra min side vil være 1.500.”

Og hvor mange kunder, forventer I, har mistet data som følge af Solid Media Groups konkurs?

“Jeg har ikke hørt om kunder, der har mistet data, da vi bør have betalt alle kritiske regninger for Solid Media Group, så det ikke skulle ske.”

Læs også:
Godt råd til dig som hostingkunde: Sådan kan du undgå at havne i alvorlige problemer

23 nye selvbetjeningsløsninger blev 1. december gjort obligatoriske.

Derfor skal blandt andet jægere, klagende flypassagerer og gamblere, som ønsker at registrere sig over frivilligt udelukkede spillere nu til tasterne, når de skal afgive oplysninger til myndighederne.

Det kan lyde som småting, men det er kun toppen af isbjerget, når det handler om det enorme offentlige digitaliserings- og selvbetjeningsprojekt, som har kørt siden 2012.

Midt i det hele sidder Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet, som siden 2011 har opmuntret, rådgivet og skubbet andre offentlige myndigheder ud i en øget digitalisering.

Digitaliseringsstyrelsen sætter dagsordenen
Det er med andre ord Digitaliseringsstyrelsen, som er med til at sætte dagsordenen, når det offentlige skal digitaliseres i en proces, der hurtigt bliver et kompliceret spil mellem lidt modvillige borgere, besparelsesvenlige politikere, travle myndigheder og it-firmaer, der sultent kigger på offentlige it-udbud, der hurtigt løber op i flere hundrede millioner kroner.

Det er den virkelighed Lars Frelle-Petersen, som har en baggrund fra både Teknologirådet, Finansministeriet og det tidligere Videnskabsministeriet, har stået i spidsen for siden 2012.

Posten gør den RUC-uddannede embedsmand til en af de mest magtfulde danske it-chefer.

Så hvad kan vi vente os i myndighedernes jagt på digitale fordele 2016?

Lars Frelle-Pedersen, hvad kan vi vente os af den offentlige digitalisering i 2016?

“Der skal ryddes op efter EFI. Der er selvfølgelig et stort fokus i staten på den konkrete skandale og hvad vi kan lære af den. Der er selvfølgelig en akut situation, men vi skal også lære af forløbet. Vi i styrelsen er i gang med et evalueringsarbejdet om, hvordan arbejdet med at professionalisere de statslige it-projekter, blandt andet via det statslige projektråd, som blev etableret efter EFI, nu har virket i fire år.”

“Vi har desuden et partnerskabsudbud omkring næste generation NemID i 2016. Her er fokus, at det offentlige skal bygge en bedre infrastruktur, som det private også kan bruge. Det kan komme hele samfundet til gavn at vi kan skabe en sikkert og entydig digital identitet på nettet. Her håber jeg på en afklaring i det sene forår, så vi kan komme i gang med at udbyde NemID i fællesskab.”

“Det nuværende NemID er jo tænkt i 2008 og 2009 og der er sket meget siden. Rent teknisk er behovet for Java nu væk, men også brugernes og virksomhedernes behov er, nu hvor der er 4,5 millioner borgere og 1 million virksomheder tilsluttet, blevet anderledes.”

Læs mere om næste generation af NemID hos Digitaliseringsstyrelsen

“En rigtigt spændende ting er desuden den nye Digitaliseringsstrategi, som skal være færdig i foråret. Derefter skal resten af 2016 bruges til hvordan man konkret kan folde den strategi ud. Men jeg kan godt sige, at det blandt andet handler om at give borgerne en bedre digital oplevelse.”

Blev oplevelsen væk undervejs?
Du nævner oplevelsen. Eer det blevet glemt lidt undervejs i digitaliseringen til fordel for besparelser?

“Jeg synes ikke det er modsætningsfuldt, at tale om effektivisering og brugervenlighed. Flere og mere tilfredse borgere, som kan betjene sig selv bedre, gør den offentlige sektor mere effektiv, så at vi kan bruge kræfterne på andre vigtige opgaver.

Den offentlige sektor har ikke flere penge i kassen end den har, så der skal ikke bruges unødige penge til administration.

Så digitalisering er et helt afgørende værktøj for at den offentlige sektor kan blive mere effektiv og for at borgerne og virksomhederne let kan klare deres mellemværende med den offentlige sektor. Digitalisering skal være forretningsnært, også i det offentlige.”

Brugerens rejse i centrum
Så vi er ikke gået for langt i jagten på effektiviseringer? Der var jo en gang man talte om emner som medbestemmelse som en del af den offentlige it-opgave.

“Jeg går også ind for det altruistiske, som vi kan bruge digitaliseringen til, men at the end of the day, så skal der også være en business case – i den forstand, at politikerne skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag.” 

Computerworld har før snakket med Stig Lundbech, som er CIO i Københavns Kommune. Hans pointe er at hvis borgerens arbejde skal lettes, så betyder digitalisering ikke nødvendigvis færre telefonopkald eller mindre arbejde internt. Kan man sige at der har været et for lille fokus på service-delen af digitalisering?

“Det genkender jeg. Grundlæggende har der ikke været meget fokus på brugerens rejse i gennem de offentlige løsninger. Den rejse afspejler jo på mange måder de ressortgrænser og myndighedsområder, som man støder på i den analoge verden. Jeg oplever dog, at vi er blevet mere bevidste om det i det offentlige. Vi blevet mere fokuserede på kundeelementerne og på at yde den service mere effektivt.

Vi kan se at hvis selvbetjeningsløsninger er gode, så kommer borgeren ikke og belaster systemet et andet sted – for eksempel ved at dukke op i borgerservice eller ved at ringe. Hvis de gør det, udfordrer det jo business casen, og så er vi tilbage til pointen om, at effektivisering og en god brugeroplevelse er to sider af samme sag.”

Fokuseret på selvbetjening
Så har der været for meget fokus på selvbetjeningsdelen af digitaliseringen?

“Vi har været meget fokuseret på frontend altså borgerens selvbetjening, men borgeren henvender sig jo naturligt nok, hvis ikke de er gode nok. Et godt eksempel er hos Udbetaling Danmark, hvor de jo de direkte kan måle, at når de blive bedre digitalt så ringer folk mindre.Grundlæggende skal vi måle mere på de endelige effekter og skabe en mere holistisk model.

Det er en vigtig tanke, som vi også forventer kommer med i den fællesoffentlige strategi, hvor vi ser på de store forløb og ser, hvad vi kan gøre bedre. Det kan for eksempel være områder som udskrivning fra hospitaler, løsladelser af fanger og lignende.

Rent teknisk kan vi automatisere langt flere processer i det offentlige – og samtidig involvere borgerne bedre, så de kan se hvor de står henne i systemet.”

Digitaliseringsstyrelsens endelige strategi for 2016-2020 forventes at være færdig i løbet af foråret 2016.

Læs også: Nye selvbetjeningsløsninger: Fra i dag skal flygtninge, ældre og syge til tasterne

23 nye selvbetjeningsløsninger blev 1. december gjort obligatoriske.

Derfor skal blandt andet jægere, klagende flypassagerer og gamblere, som ønsker at registrere sig over frivilligt udelukkede spillere nu til tasterne, når de skal afgive oplysninger til myndighederne.

Det kan lyde som småting, men det er kun toppen af isbjerget, når det handler om det enorme offentlige digitaliserings- og selvbetjeningsprojekt, som har kørt siden 2012.

Midt i det hele sidder Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet, som siden 2011 har opmuntret, rådgivet og skubbet andre offentlige myndigheder ud i en øget digitalisering.

Digitaliseringsstyrelsen sætter dagsordenen
Det er med andre ord Digitaliseringsstyrelsen, som er med til at sætte dagsordenen, når det offentlige skal digitaliseres i en proces, der hurtigt bliver et kompliceret spil mellem lidt modvillige borgere, besparelsesvenlige politikere, travle myndigheder og it-firmaer, der sultent kigger på offentlige it-udbud, der hurtigt løber op i flere hundrede millioner kroner.

Det er den virkelighed Lars Frelle-Petersen, som har en baggrund fra både Teknologirådet, Finansministeriet og det tidligere Videnskabsministeriet, har stået i spidsen for siden 2012.

Posten gør den RUC-uddannede embedsmand til en af de mest magtfulde danske it-chefer.

Så hvad kan vi vente os i myndighedernes jagt på digitale fordele 2016?

Lars Frelle-Pedersen, hvad kan vi vente os af den offentlige digitalisering i 2016?

“Der skal ryddes op efter EFI. Der er selvfølgelig et stort fokus i staten på den konkrete skandale og hvad vi kan lære af den. Der er selvfølgelig en akut situation, men vi skal også lære af forløbet. Vi i styrelsen er i gang med et evalueringsarbejdet om, hvordan arbejdet med at professionalisere de statslige it-projekter, blandt andet via det statslige projektråd, som blev etableret efter EFI, nu har virket i fire år.”

“Vi har desuden et partnerskabsudbud omkring næste generation NemID i 2016. Her er fokus, at det offentlige skal bygge en bedre infrastruktur, som det private også kan bruge. Det kan komme hele samfundet til gavn at vi kan skabe en sikkert og entydig digital identitet på nettet. Her håber jeg på en afklaring i det sene forår, så vi kan komme i gang med at udbyde NemID i fællesskab.”

“Det nuværende NemID er jo tænkt i 2008 og 2009 og der er sket meget siden. Rent teknisk er behovet for Java nu væk, men også brugernes og virksomhedernes behov er, nu hvor der er 4,5 millioner borgere og 1 million virksomheder tilsluttet, blevet anderledes.”

Læs mere om næste generation af NemID hos Digitaliseringsstyrelsen

“En rigtigt spændende ting er desuden den nye Digitaliseringsstrategi, som skal være færdig i foråret. Derefter skal resten af 2016 bruges til hvordan man konkret kan folde den strategi ud. Men jeg kan godt sige, at det blandt andet handler om at give borgerne en bedre digital oplevelse.”

Blev oplevelsen væk undervejs?
Du nævner oplevelsen. Eer det blevet glemt lidt undervejs i digitaliseringen til fordel for besparelser?

“Jeg synes ikke det er modsætningsfuldt, at tale om effektivisering og brugervenlighed. Flere og mere tilfredse borgere, som kan betjene sig selv bedre, gør den offentlige sektor mere effektiv, så at vi kan bruge kræfterne på andre vigtige opgaver.

Den offentlige sektor har ikke flere penge i kassen end den har, så der skal ikke bruges unødige penge til administration.

Så digitalisering er et helt afgørende værktøj for at den offentlige sektor kan blive mere effektiv og for at borgerne og virksomhederne let kan klare deres mellemværende med den offentlige sektor. Digitalisering skal være forretningsnært, også i det offentlige.”

Brugerens rejse i centrum
Så vi er ikke gået for langt i jagten på effektiviseringer? Der var jo en gang man talte om emner som medbestemmelse som en del af den offentlige it-opgave.

“Jeg går også ind for det altruistiske, som vi kan bruge digitaliseringen til, men at the end of the day, så skal der også være en business case – i den forstand, at politikerne skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag.” 

Computerworld har før snakket med Stig Lundbech, som er CIO i Københavns Kommune. Hans pointe er at hvis borgerens arbejde skal lettes, så betyder digitalisering ikke nødvendigvis færre telefonopkald eller mindre arbejde internt. Kan man sige at der har været et for lille fokus på service-delen af digitalisering?

“Det genkender jeg. Grundlæggende har der ikke været meget fokus på brugerens rejse i gennem de offentlige løsninger. Den rejse afspejler jo på mange måder de ressortgrænser og myndighedsområder, som man støder på i den analoge verden. Jeg oplever dog, at vi er blevet mere bevidste om det i det offentlige. Vi blevet mere fokuserede på kundeelementerne og på at yde den service mere effektivt.

Vi kan se at hvis selvbetjeningsløsninger er gode, så kommer borgeren ikke og belaster systemet et andet sted – for eksempel ved at dukke op i borgerservice eller ved at ringe. Hvis de gør det, udfordrer det jo business casen, og så er vi tilbage til pointen om, at effektivisering og en god brugeroplevelse er to sider af samme sag.”

Fokuseret på selvbetjening
Så har der været for meget fokus på selvbetjeningsdelen af digitaliseringen?

“Vi har været meget fokuseret på frontend altså borgerens selvbetjening, men borgeren henvender sig jo naturligt nok, hvis ikke de er gode nok. Et godt eksempel er hos Udbetaling Danmark, hvor de jo de direkte kan måle, at når de blive bedre digitalt så ringer folk mindre.Grundlæggende skal vi måle mere på de endelige effekter og skabe en mere holistisk model.

Det er en vigtig tanke, som vi også forventer kommer med i den fællesoffentlige strategi, hvor vi ser på de store forløb og ser, hvad vi kan gøre bedre. Det kan for eksempel være områder som udskrivning fra hospitaler, løsladelser af fanger og lignende.

Rent teknisk kan vi automatisere langt flere processer i det offentlige – og samtidig involvere borgerne bedre, så de kan se hvor de står henne i systemet.”

Digitaliseringsstyrelsens endelige strategi for 2016-2020 forventes at være færdig i løbet af foråret 2016.

Læs også: Nye selvbetjeningsløsninger: Fra i dag skal flygtninge, ældre og syge til tasterne