Monthly Archives: December 2015

Det nu lukkede webbureau Solid Media Group har haft en kort, broget historie i Danmark, efter det i begyndelsen af året købte webbureauet Skandiaweb.

For nylig gik selskabet konkurs med 2.500 kunder på serverne.

Konkurrenten Danaweb har nu opkøbt resterne af selskabet Solid Media Group, hvis moderselskab er norsk.

Det konkursopkøb har ført til en heftig jagt på de nu nødstedte kunder.

Det kan du læse mere om her:
Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Solid Media Groups danske direktør, Lars Bo Haber Petersen, vil ikke stille op til interview med Computerworld om de nærmere forhold, der har ført til, at selskabet efter nogle stabile regnskabsår pludselig kunne lave et hul på 15 millioner kroner og derpå miste det hele i en konkurs.

Ønskede større turn-around
Lars Bo Haber Petersen henviser i stedet til det norske moderselskabs bestyrelsesformand, Terje Mjøs, som tiltrådte på posten i maj – cirka fire måneder efter, at Solid Media Group var rykket ind i Danmark med opkøbet af Skandiaweb.

Terje Mjøs, hvordan kunne Solid Media Group gå konkurs?

“Vi opkøbte et selskab i Danmark, hvor der ikke gik længe, før selskabet ønskede tilført flere penge. Jeg kan ikke huske beløbet, men det var ganske stort, hvilket vi ikke var villige til. Og så kunne selskabet ikke klare den ellers planlagte turn-around og gik konkurs.”

Solid Media Group købte det tidligere Skandiaweb i begyndelsen af året efter nogle år med bittesmå overskud i regnskaberne. Hvad var planen med dette køb fra Solid Media Groups side?

“Jeg tiltrådte i maj, så jeg har ikke været direkte involveret i opkøbet. Men ideen var jo at lave et turn-around, hvilket ikke gik ifølge planen. Vi havde at gøre med et firma, der havde store omkostninger, og derfor var det nødvendigt med en rekonstruktion af selskabet, som har vist sig at være svær.”

Læs også: 
Direktør i kritiseret dansk webbureau: Vi lytter til kritikken og udskyder betalings-frist for kunderne

Sværere end forventet
Har det været en dårlig ledelse i Danmark, siden det kunne gå så galt?

“Jeg vil ikke kommentere på nogens performance, men den danske direktør tiltrådte ved overtagelsen i februar, og det har nok ikke været noget nemt job at rekonstruere selskabet.”

Danaweb og Skandiaweb (Solid Media Groups tidligere ejer, red), har jo i 10 års tid været to selskaber, der indtil 2003 var ét selskab. Har det på noget tidspunkt været en del af en større plan, at Danaweb og Skandiaweb skulle smelte sammen igen, som det er sket ovenpå konkursen?

“Det er ikke noget, jeg har hørt.”

Flere kunder fortæller, at Solid Media Group lige op til konkursen kørte en kampagne for at få kunderne til at forlænge deres kontrakter, hvilket en del af dem, vi har talt med, har gjort. Hvorfor køre kampagne og vride penge ud af kunderne, når konkursen står for døren?

“Det er den danske Solid Media Groups beslutning.”

Ja, men den danske direktør vil ikke tale med os – så hvem ved, hvorfor denne kampagne blev afviklet?

“Det ved jeg ikke.”

Læs også: 
Godt råd til dig som hostingkunde: Sådan kan du undgå at havne i alvorlige problemer

Det nu lukkede webbureau Solid Media Group har haft en kort, broget historie i Danmark, efter det i begyndelsen af året købte webbureauet Skandiaweb.

For nylig gik selskabet konkurs med 2.500 kunder på serverne.

Konkurrenten Danaweb har nu opkøbt resterne af selskabet Solid Media Group, hvis moderselskab er norsk.

Det konkursopkøb har ført til en heftig jagt på de nu nødstedte kunder.

Det kan du læse mere om her:
Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Solid Media Groups danske direktør, Lars Bo Haber Petersen, vil ikke stille op til interview med Computerworld om de nærmere forhold, der har ført til, at selskabet efter nogle stabile regnskabsår pludselig kunne lave et hul på 15 millioner kroner og derpå miste det hele i en konkurs.

Ønskede større turn-around
Lars Bo Haber Petersen henviser i stedet til det norske moderselskabs bestyrelsesformand, Terje Mjøs, som tiltrådte på posten i maj – cirka fire måneder efter, at Solid Media Group var rykket ind i Danmark med opkøbet af Skandiaweb.

Terje Mjøs, hvordan kunne Solid Media Group gå konkurs?

“Vi opkøbte et selskab i Danmark, hvor der ikke gik længe, før selskabet ønskede tilført flere penge. Jeg kan ikke huske beløbet, men det var ganske stort, hvilket vi ikke var villige til. Og så kunne selskabet ikke klare den ellers planlagte turn-around og gik konkurs.”

Solid Media Group købte det tidligere Skandiaweb i begyndelsen af året efter nogle år med bittesmå overskud i regnskaberne. Hvad var planen med dette køb fra Solid Media Groups side?

“Jeg tiltrådte i maj, så jeg har ikke været direkte involveret i opkøbet. Men ideen var jo at lave et turn-around, hvilket ikke gik ifølge planen. Vi havde at gøre med et firma, der havde store omkostninger, og derfor var det nødvendigt med en rekonstruktion af selskabet, som har vist sig at være svær.”

Læs også: 
Direktør i kritiseret dansk webbureau: Vi lytter til kritikken og udskyder betalings-frist for kunderne

Sværere end forventet
Har det været en dårlig ledelse i Danmark, siden det kunne gå så galt?

“Jeg vil ikke kommentere på nogens performance, men den danske direktør tiltrådte ved overtagelsen i februar, og det har nok ikke været noget nemt job at rekonstruere selskabet.”

Danaweb og Skandiaweb (Solid Media Groups tidligere ejer, red), har jo i 10 års tid været to selskaber, der indtil 2003 var ét selskab. Har det på noget tidspunkt været en del af en større plan, at Danaweb og Skandiaweb skulle smelte sammen igen, som det er sket ovenpå konkursen?

“Det er ikke noget, jeg har hørt.”

Flere kunder fortæller, at Solid Media Group lige op til konkursen kørte en kampagne for at få kunderne til at forlænge deres kontrakter, hvilket en del af dem, vi har talt med, har gjort. Hvorfor køre kampagne og vride penge ud af kunderne, når konkursen står for døren?

“Det er den danske Solid Media Groups beslutning.”

Ja, men den danske direktør vil ikke tale med os – så hvem ved, hvorfor denne kampagne blev afviklet?

“Det ved jeg ikke.”

Læs også: 
Godt råd til dig som hostingkunde: Sådan kan du undgå at havne i alvorlige problemer

Den kinesiske søgekæmpe Baidu melder sig på banen som en udfordrer til ikke mindst Google på markedet for selvkørende biler.

Kineserne har netop gennemført en testtur med selskabets ny-udviklede grej til selvstyring, som blev monteret på en BMW 3′er.

Baidu har i et års tid samarbejdet tæt sammen med BMW i udviklingsarbejdet af selvstyrende teknologier, og Baidu meddelte tidligere på året, at selskabet ville præsenter en selvkørende bil inden årets udgang.

På testturen på omkring 30 kilometer gennemførte BMW’en ifølge Baidu både højre- og venstre-sving, vognbane-skift, overhalinger, indfletninger og u-vendinger, ligesom den bremsede automatisk, når den opdagede biler foran sig.

Ifølge selskabet nåede bilen en tophastighed på 100 kilometer i timen på test-turen.

Det er uvist, hvor langt Baidu reelt er med udviklingsarbejdet i forhold til Google, der har arbejdet på sin selvkørende boble i årevis. Den ses jævnligt i området omkring Googles udviklings-hovedkvarter i Californien.

Den kan du læse mere om her:  De første billeder: Her er Googles selvstyrende bil – uden rat og pedaler

Baidu arbejder angiveligt på selvkørende teknologi, der skal anvendes i rutebiler og busser via selskabets såkaldte Baidu AutoBrain Technology.

Baidu er på mange måder Kinas pendant til Google, og selskabet ligger tæt i kølvandet på Google på flere områder.

For eksempel har Baidu udviklet kamera-brillerne Baidu Eye, der minder en del om Google Glass.

Den kinesiske søgekæmpe Baidu melder sig på banen som en udfordrer til ikke mindst Google på markedet for selvkørende biler.

Kineserne har netop gennemført en testtur med selskabets ny-udviklede grej til selvstyring, som blev monteret på en BMW 3′er.

Baidu har i et års tid samarbejdet tæt sammen med BMW i udviklingsarbejdet af selvstyrende teknologier, og Baidu meddelte tidligere på året, at selskabet ville præsenter en selvkørende bil inden årets udgang.

På testturen på omkring 30 kilometer gennemførte BMW’en ifølge Baidu både højre- og venstre-sving, vognbane-skift, overhalinger, indfletninger og u-vendinger, ligesom den bremsede automatisk, når den opdagede biler foran sig.

Ifølge selskabet nåede bilen en tophastighed på 100 kilometer i timen på test-turen.

Det er uvist, hvor langt Baidu reelt er med udviklingsarbejdet i forhold til Google, der har arbejdet på sin selvkørende boble i årevis. Den ses jævnligt i området omkring Googles udviklings-hovedkvarter i Californien.

Den kan du læse mere om her:  De første billeder: Her er Googles selvstyrende bil – uden rat og pedaler

Baidu arbejder angiveligt på selvkørende teknologi, der skal anvendes i rutebiler og busser via selskabets såkaldte Baidu AutoBrain Technology.

Baidu er på mange måder Kinas pendant til Google, og selskabet ligger tæt i kølvandet på Google på flere områder.

For eksempel har Baidu udviklet kamera-brillerne Baidu Eye, der minder en del om Google Glass.

Du skal huske at tale med dine kunder. De har noget på hjerte, og de vil gerne dele det med dig.

De, der er utilfredse med dig, giver dig uvurderlig input til at forbedre din forretning.

De, der er tilfredse med dig, skal du skynde dig at lave kundecases med og få spredt det gode budskab på hjemmeside, sociale medier og mødeborde. Det er den bedste markedsføring, du kan få.

For nogen tid siden dumpede september-udgaven af nyhedsbrevet BCG Perspectives ned i min mailboks.

Det er ofte nogle meget interessante artikler, som Boston Consulting Group diverterer med, og som jeg gerne bruger en kop kaffes tid på.

Det var det også denne gang. Temaet var, at tilfredse kunder taler pænere om dig, end utilfredse kunder. Det er jo ikke i sig selv en oplysning, der sparker benene væk under mange, selv om det måske nok burde gøre det.

Lige ned på bundlinjen
Artiklens konklusion, derimod, at aktiv brug af tilfredse kunders lyst til at udtale sig kan måles direkte på bundlinjen – på den gode måde – burde til gengæld nok få nogle til at sidde lidt uroligt i stolen.

Det gælder i hvert fald, hvis du er en af dem, der sender spørgeskemaer ud til dine kunder, hver gang de besøger din hjemmeside.

Disse evindelige popups med en håndfuld hurtige spørgsmål, fordi “din mening er vigtig for os”, er jo grundlæggende fornærmende. Intet mindre.

Hvis du vil vide noget mere om, hvad dine kunder synes om dig og din måde at drive forretning på, så spørg dem dog.

Respekt
Det viser respekt og at du tager jeres relation seriøst. Og ikke mindst giver det dig en masse goodwill på relationskontoen og nyttig viden til at forbedre din forretning.

Og det er ikke så svært. Planlæg en gang om året at tage på en tur rundt til en række kunder til en kop kaffe og en snak om det aktuelle og fremtidige samarbejde.

Min påstand er, at du kun behøver fem-seks møder for at få et tilstrækkeligt overblik over, hvor højt eller lavt din stjerne står på kundernes himmel.

Men du skal bruge kritikken, ellers er det hele spild af tid. Den negative til at forbedre din forretning der, hvor kunderne siger, du halter efter, og den positive til at lave kundecases og få spredt det gode budskab om, hvad de går glip af, til de, der endnu ikke er kunder hos dig.
 
Du kan godt selv lave kundecases. Det er billigt, hvilket desværre også ofte kan ses.

Du kan også få en professionel til at lave det, og det er nok en meget god ide. Kundecases er vigtigt markedsføringsmateriale, og det skal laves ordentligt.

Spar på roserne
At lave det ordentligt og professionelt betyder også, at vi som læsere ikke gider se rosenrøde cases, der fra start til slut fortæller os, hvor fantastisk et produkt, du prøver at sælge os.

Nej, det kan godt betale sig at være lidt kritisk og slå en mere realistisk tone an. Som en gammel redaktør, en gang sagde til mig: “Du skal aldrig overvurdere læserens viden – og aldrig undervurdere hans dømmekraft”.

Men uanset hvad du gør, vil turen rundt til kunderne styrke jeres relationer og viden om hinanden. Og værdien af inputtet og markedsføringsværdien over for de kunder, du besøger, vil langt overstige indsatsen.

Enkel men effektiv
Du må ikke lade dig narre af, at denne kunde-tilfredsheds-måling ser mistænkelig enkel ud. Den er meget effektiv og ikke mindst operationel, både når den udføres, og når resultaterne skal sættes i arbejde bagefter.

Det er almindeligheder om kunderelationer, javel, men samtidig ting, som har det med langsomt at glide ud af to-do listen til stor skade for forretningen.

Hvis du vil læse artiklen fra BCG Perspectives, kan du finde den her.

Du skal huske at tale med dine kunder. De har noget på hjerte, og de vil gerne dele det med dig.

De, der er utilfredse med dig, giver dig uvurderlig input til at forbedre din forretning.

De, der er tilfredse med dig, skal du skynde dig at lave kundecases med og få spredt det gode budskab på hjemmeside, sociale medier og mødeborde. Det er den bedste markedsføring, du kan få.

For nogen tid siden dumpede september-udgaven af nyhedsbrevet BCG Perspectives ned i min mailboks.

Det er ofte nogle meget interessante artikler, som Boston Consulting Group diverterer med, og som jeg gerne bruger en kop kaffes tid på.

Det var det også denne gang. Temaet var, at tilfredse kunder taler pænere om dig, end utilfredse kunder. Det er jo ikke i sig selv en oplysning, der sparker benene væk under mange, selv om det måske nok burde gøre det.

Lige ned på bundlinjen
Artiklens konklusion, derimod, at aktiv brug af tilfredse kunders lyst til at udtale sig kan måles direkte på bundlinjen – på den gode måde – burde til gengæld nok få nogle til at sidde lidt uroligt i stolen.

Det gælder i hvert fald, hvis du er en af dem, der sender spørgeskemaer ud til dine kunder, hver gang de besøger din hjemmeside.

Disse evindelige popups med en håndfuld hurtige spørgsmål, fordi “din mening er vigtig for os”, er jo grundlæggende fornærmende. Intet mindre.

Hvis du vil vide noget mere om, hvad dine kunder synes om dig og din måde at drive forretning på, så spørg dem dog.

Respekt
Det viser respekt og at du tager jeres relation seriøst. Og ikke mindst giver det dig en masse goodwill på relationskontoen og nyttig viden til at forbedre din forretning.

Og det er ikke så svært. Planlæg en gang om året at tage på en tur rundt til en række kunder til en kop kaffe og en snak om det aktuelle og fremtidige samarbejde.

Min påstand er, at du kun behøver fem-seks møder for at få et tilstrækkeligt overblik over, hvor højt eller lavt din stjerne står på kundernes himmel.

Men du skal bruge kritikken, ellers er det hele spild af tid. Den negative til at forbedre din forretning der, hvor kunderne siger, du halter efter, og den positive til at lave kundecases og få spredt det gode budskab om, hvad de går glip af, til de, der endnu ikke er kunder hos dig.
 
Du kan godt selv lave kundecases. Det er billigt, hvilket desværre også ofte kan ses.

Du kan også få en professionel til at lave det, og det er nok en meget god ide. Kundecases er vigtigt markedsføringsmateriale, og det skal laves ordentligt.

Spar på roserne
At lave det ordentligt og professionelt betyder også, at vi som læsere ikke gider se rosenrøde cases, der fra start til slut fortæller os, hvor fantastisk et produkt, du prøver at sælge os.

Nej, det kan godt betale sig at være lidt kritisk og slå en mere realistisk tone an. Som en gammel redaktør, en gang sagde til mig: “Du skal aldrig overvurdere læserens viden – og aldrig undervurdere hans dømmekraft”.

Men uanset hvad du gør, vil turen rundt til kunderne styrke jeres relationer og viden om hinanden. Og værdien af inputtet og markedsføringsværdien over for de kunder, du besøger, vil langt overstige indsatsen.

Enkel men effektiv
Du må ikke lade dig narre af, at denne kunde-tilfredsheds-måling ser mistænkelig enkel ud. Den er meget effektiv og ikke mindst operationel, både når den udføres, og når resultaterne skal sættes i arbejde bagefter.

Det er almindeligheder om kunderelationer, javel, men samtidig ting, som har det med langsomt at glide ud af to-do listen til stor skade for forretningen.

Hvis du vil læse artiklen fra BCG Perspectives, kan du finde den her.

Så deles der software-julegaver ud fra Redmond i USA, hvor Microsoft har sit hovedsæde.

Det handler om 12 rettelser til firmaets populære programmer.

Microsoft har således frigivet 12 sikkerheds-bulletins, som henvender sig til flere af selskabets softwareløsninger.

Og der er (som altid) god grund til at opdatere.

Af de 12 sikkerhedsopdateringer er der nemlig otte, der er kategoriseret som kritiske, hvor flere af dem har risiko for eksekvering af kode fra eksterne kilder.

Gaveregn til dig og din administrator
Det er således en sand gaveregn for de heldige Windows-administratorer, der skal stå for udrulningen, og naturligvis også dig som almindelig bruger.

Blandt de kritiske rettelser for december måned finder man en opdatering til Internet Explorer, der lapper mange sårbarheder i browseren, en kritisk opdatering til Microsoft nyeste browser Egde samt til Silverlight, Windows-systemet og til kontorpakken Office.

Du kan se en samlet oversigt på Microsoft Technet-side.

Adobe har også haft det helt store lappegrej fremme.

Det kan du læse om her: Gigant-opdatering fra Adobe: Lukker en lang række kritiske huller i Flash

Nu rykker Windows 10 også i virksomhederne: Her er planen for opgradering

Så deles der software-julegaver ud fra Redmond i USA, hvor Microsoft har sit hovedsæde.

Det handler om 12 rettelser til firmaets populære programmer.

Microsoft har således frigivet 12 sikkerheds-bulletins, som henvender sig til flere af selskabets softwareløsninger.

Og der er (som altid) god grund til at opdatere.

Af de 12 sikkerhedsopdateringer er der nemlig otte, der er kategoriseret som kritiske, hvor flere af dem har risiko for eksekvering af kode fra eksterne kilder.

Gaveregn til dig og din administrator
Det er således en sand gaveregn for de heldige Windows-administratorer, der skal stå for udrulningen, og naturligvis også dig som almindelig bruger.

Blandt de kritiske rettelser for december måned finder man en opdatering til Internet Explorer, der lapper mange sårbarheder i browseren, en kritisk opdatering til Microsoft nyeste browser Egde samt til Silverlight, Windows-systemet og til kontorpakken Office.

Du kan se en samlet oversigt på Microsoft Technet-side.

Adobe har også haft det helt store lappegrej fremme.

Det kan du læse om her: Gigant-opdatering fra Adobe: Lukker en lang række kritiske huller i Flash

Nu rykker Windows 10 også i virksomhederne: Her er planen for opgradering

Ny software finder i dag ofte vej ind i virksomheder uden at have fået it-afdelingens blåstempling.

I stedet er det ofte brugerne, der på egen hånd introducerer softwaren på virksomhedernes netværk.

Det kan du læse mere om her: Den frygtede skygge-it: Når it kommer ud af kontrol

Det sker, fordi mange it-afdelingerne i dag er ude af trit med brugerne, mener Thomas Okke Frahm, der er it-direktør idet børsnoterede danske biotech-selskab Chr. Hansen.

“Alt for mange it-afdelinger misforstår deres rolle og tror, at deres primære opgave er kontrol,” siger han til Computerworld.

Computerworld har for nylig fortalt historien om Slack, der bliver kaldt for verdens hurtigt voksende stykke enterprisesoftware. 

Slack har fået succes ved at henvende sig til brugerne i stedet for it-afdelingerne.

Men også den populære cloud-tjeneste Dropbox er gennem de seneste år krøbet ind i mange virksomheder, fordi brugerne selv har adopteret tjenesten.

Thomas Okke Frahm oplever, at mange brugere i dag ser it-afdelingen som en begrænsende faktor, og derfor adopterer de ny softwaren på egen hånd.

For besværligt
Det skyldes ikke nødvendigvis at de frygter at få nej til at bruge den ønskede software.

Ofte skyldes det, at processen med at få introduceret et stykke software af officielle kanaler kan virke besværlig. 

“Mange oplever at it-afdelingerne er præget af en vis træghed. De ved af erfaring at it-afdelingen ofte præsenterer begrænsninger frem for muligheder. Når de taler med it-afdelingen kommer samtalen ikke til at handle om muligheder, men om it-sikkerhed, integration med eksisterende systemer og manglende budget,” siger han.

Thomas Okke Frahm opfordrer derfor også it-afdelingerne til at lytte mere til brugernes behov.

“Jeg tror, mange it-afdelinger glemmer, at når brugerne på egen hånd vælger at bruge ny software, gør de det af de bedste intentioner. De gør det, fordi de vil have software, der gør deres hverdag lettere, og som i sidste ende kan hjælpe dem med at skabe værdi for virksomheden,” siger han.

En omstændig proces
I øjeblikket ser vi derfor software vinde frem ved at henvende sig direkte til brugerne, der på egen hånd adopterer og spreder softwaren i virksomhederne.  

Ifølge den danske iværksætter Martin Thorborg, der selv står bag regnskabsprogrammet Dinero, er det ofte en bevidst strategi. 

I et interview med Computerworld for nylig, kaldte han det for en guerilla-strategi. 

Softwareproducenterne anvender strategien, fordi de ved, at det ofte kan være en årelang proces, hvis et nyt stykke erhvervssoftware skal ind i virksomhederne af traditionelle kanaler. 

“I store virksomheder kan det fandme tage et år eller halvandet, før der endelig bliver taget en beslutning på corporate level,” sagde Thorborg for nylig til Computerworld. 

Thomas Okke Frahm bekræfter at investering i ny software ofte er en omstændig proces, der kræver mange møder, gennemgang af business cases og dokumentering af return of investment.

“Softwareproducenterne ved jo godt, at jeg ikke nødvendigvis har luft til nye initiativer i mit it-budget. Den luft skal som regel findes i en fælles investeringspulje, hvor den nye software eksempelvis skal konkurrere med et indkøb af nye gaffeltrucks. I stedet er det meget smartere for denne type virksomheder at gå efter at sikre sig en user-adoption,” siger han.

Åben for ny software
Hos Chr. Hansen har Thomas Okke Frahm derfor valgt at være åben overfor brugere, der ønsker at anvende ny software. 

“Vores brugere har en del apps på deres telefoner, som vi har enterprise-aftaler med. Det er ofte apps, som de selv har fundet,” forklarer han. 

På samme måde har it-afdelingen hos Chr. Hansen også valgt at acceptere, at mange brugere vælger at anvende Gmail, Hotmail og Dropbox. 

“Det er et vilkår i dag, og vi mener ikke, at det er vores opgave at være politibetjent. I en digital verden bør den slags spørgsmål håndteres på virksomhedsniveau og ikke alene af it-afdelingen,” siger han og forklarer: 

“Drejer det sig eksempelvis om brug af Dropbox, så er det grundlæggende et spørgsmål om, hvordan vi håndterer fortrolige oplysninger. Det er ikke et isoleret it-spørgsmål. I den analoge verden kan virksomheder også have principper om, at papirer ikke efterlades på skrivebordene efter arbejdstid eller at bilag arkiveres på bestemt måde,” siger han.

Læs også:
Her er succesformularen bag øjeblikkets hotteste stykke forretningssoftware 

Disse unge it-virksomheder er morgendagens vindere: Er milliarder af kroner værd

Ny software finder i dag ofte vej ind i virksomheder uden at have fået it-afdelingens blåstempling.

I stedet er det ofte brugerne, der på egen hånd introducerer softwaren på virksomhedernes netværk.

Det kan du læse mere om her: Den frygtede skygge-it: Når it kommer ud af kontrol

Det sker, fordi mange it-afdelingerne i dag er ude af trit med brugerne, mener Thomas Okke Frahm, der er it-direktør idet børsnoterede danske biotech-selskab Chr. Hansen.

“Alt for mange it-afdelinger misforstår deres rolle og tror, at deres primære opgave er kontrol,” siger han til Computerworld.

Computerworld har for nylig fortalt historien om Slack, der bliver kaldt for verdens hurtigt voksende stykke enterprisesoftware. 

Slack har fået succes ved at henvende sig til brugerne i stedet for it-afdelingerne.

Men også den populære cloud-tjeneste Dropbox er gennem de seneste år krøbet ind i mange virksomheder, fordi brugerne selv har adopteret tjenesten.

Thomas Okke Frahm oplever, at mange brugere i dag ser it-afdelingen som en begrænsende faktor, og derfor adopterer de ny softwaren på egen hånd.

For besværligt
Det skyldes ikke nødvendigvis at de frygter at få nej til at bruge den ønskede software.

Ofte skyldes det, at processen med at få introduceret et stykke software af officielle kanaler kan virke besværlig. 

“Mange oplever at it-afdelingerne er præget af en vis træghed. De ved af erfaring at it-afdelingen ofte præsenterer begrænsninger frem for muligheder. Når de taler med it-afdelingen kommer samtalen ikke til at handle om muligheder, men om it-sikkerhed, integration med eksisterende systemer og manglende budget,” siger han.

Thomas Okke Frahm opfordrer derfor også it-afdelingerne til at lytte mere til brugernes behov.

“Jeg tror, mange it-afdelinger glemmer, at når brugerne på egen hånd vælger at bruge ny software, gør de det af de bedste intentioner. De gør det, fordi de vil have software, der gør deres hverdag lettere, og som i sidste ende kan hjælpe dem med at skabe værdi for virksomheden,” siger han.

En omstændig proces
I øjeblikket ser vi derfor software vinde frem ved at henvende sig direkte til brugerne, der på egen hånd adopterer og spreder softwaren i virksomhederne.  

Ifølge den danske iværksætter Martin Thorborg, der selv står bag regnskabsprogrammet Dinero, er det ofte en bevidst strategi. 

I et interview med Computerworld for nylig, kaldte han det for en guerilla-strategi. 

Softwareproducenterne anvender strategien, fordi de ved, at det ofte kan være en årelang proces, hvis et nyt stykke erhvervssoftware skal ind i virksomhederne af traditionelle kanaler. 

“I store virksomheder kan det fandme tage et år eller halvandet, før der endelig bliver taget en beslutning på corporate level,” sagde Thorborg for nylig til Computerworld. 

Thomas Okke Frahm bekræfter at investering i ny software ofte er en omstændig proces, der kræver mange møder, gennemgang af business cases og dokumentering af return of investment.

“Softwareproducenterne ved jo godt, at jeg ikke nødvendigvis har luft til nye initiativer i mit it-budget. Den luft skal som regel findes i en fælles investeringspulje, hvor den nye software eksempelvis skal konkurrere med et indkøb af nye gaffeltrucks. I stedet er det meget smartere for denne type virksomheder at gå efter at sikre sig en user-adoption,” siger han.

Åben for ny software
Hos Chr. Hansen har Thomas Okke Frahm derfor valgt at være åben overfor brugere, der ønsker at anvende ny software. 

“Vores brugere har en del apps på deres telefoner, som vi har enterprise-aftaler med. Det er ofte apps, som de selv har fundet,” forklarer han. 

På samme måde har it-afdelingen hos Chr. Hansen også valgt at acceptere, at mange brugere vælger at anvende Gmail, Hotmail og Dropbox. 

“Det er et vilkår i dag, og vi mener ikke, at det er vores opgave at være politibetjent. I en digital verden bør den slags spørgsmål håndteres på virksomhedsniveau og ikke alene af it-afdelingen,” siger han og forklarer: 

“Drejer det sig eksempelvis om brug af Dropbox, så er det grundlæggende et spørgsmål om, hvordan vi håndterer fortrolige oplysninger. Det er ikke et isoleret it-spørgsmål. I den analoge verden kan virksomheder også have principper om, at papirer ikke efterlades på skrivebordene efter arbejdstid eller at bilag arkiveres på bestemt måde,” siger han.

Læs også:
Her er succesformularen bag øjeblikkets hotteste stykke forretningssoftware 

Disse unge it-virksomheder er morgendagens vindere: Er milliarder af kroner værd