Monthly Archives: December 2015

De sidste dage har været usædvanlige for Telias IP-tekniker Thomas Kjær, efter han sammen med en håndfuld kolleger har kæmpet mod flere døgns DDoS-angreb mod Folketingets website.

Fredag begynder hans dag således for alvor om formiddagen, da netværksalarmerne ringer hos Folketinget.

Hurtigt finder han og kollegerne ud af, at Folketinget.dk er under heftig beskydning i et kraftigt DDoS-angreb, hvilket bliver bekræftet af data på Telias oversigtskort over netværket og opringninger fra Christiansborg.

“Det var ikke bare et hvilket som helst angreb. Her foregik det med 25 gigabit i sekundet, hvilket er temmelig kraftigt. Angrebet forsvandt flere gange, kom tilbage i en anden styrke og så tilbage på højeste styrke igen,” forklarer Telias IP-tekniker Thomas Kjær til Computerworld.

Læs også: Folketingets website i knæ flere gange efter angreb fra udlandet

Han tilføjer, at det var udenlandske DNS-servere, som var spoofet til at sende forespørgslerne mod Folketingets hjemmeside. Grundet spoofningen kan han ikke sige noget stålsikkert om, hvor angriberne sidder henne i verden.

Slukkede for det store Telia-netværk
Undervejs i fredagens angreb er stemningen flere gange lidt presset i Telias kontrolrum med trafik-overvågningen til Christiansborg, fordi angrebene forsvinder og tager til i styrke på flere tidspunkter.

“Angriberne bruger simpelthen krudt på at holde angrebet i gang og se effekten af deres skader. Vi tager derfor en dialog med Folketinget, og sammen træffer vi en beslutning om, hvordan vi skal dæmme op for dette her,” lyder det fra Thomas Kjær.

Læs også: Når DDoS-angreb rammer Danmark: Sådan svarer TDC igen via backbone-nettet

Han fortæller, at løsningen bliver at smide den angrebne IP-adresse væk og samtidig slukke for adgangen til Folketinget.dk fra TeliaSoneras store, internationale netværk.

Det betyder, at folk på netforbindelser tilkoblet Telias danske netværk godt kan se Folketingets hjemmeside, mens den ser ud til at være nede, hvis man sidder i udlandet.

Løsningen hjælper, og angrebet klinger af lørdag formiddag, hvorefter der bliver åbnet for TeliaSoneras servere ind mod Folketinget.dk ude på det internationale netværk igen.

Angrebet bryder ud igen
Mens søndag er helt stille, bryder DDoS-angrebet ud igen mandag morgen.

“Baseret på angrebsmønstret med at tænde og slukke og skrue op og ned for kapaciteten vurderer vi, at det er de samme fra weekenden, der angriber Folketingets hjemmeside igen,” fortæller tekniker Thomas Kjær fra Telia.

Han nævner, at mens de daglige DDoS-angreb i Telias netværk ligger på enkelte gigabits per sekund mod mindre hjemmesider, er det nye angreb igen oppe og runde 25 gigabit per sekund.

“Det kan dreje sig om chikane, eller at nogen har set sig sure på Folketinget, det er svært at sige,” siger Thomas Kjær.

Læs også: Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner

Han fortæller, at under den anden angrebsbølge om mandagen taler Telias teknikere og Folketinget igen sammen om muligheden for at dæmme op for DDoS-angrebet, og der vælges samme løsningsmodel som om lørdagen med at lukke for adgangen fra TeliaSonera-netværket.

“Den slags dialoger tager vi naturligvis fra gang til gang. Hvis der havde været tale om et mindre angreb, kunne vi eventuelt også have sorteret trafikken i firewall’en, men lige mod Folketinget, var det altså ret kraftigt,” forklarer Thomas Kjær.

Anden angrebsbølge bliver der dæmmet op for mandag aften, og nu skulle Folketinget.dk igen køre normalt – hvad enten du kigger på sitet fra Danmark eller fra det store udland.

Læs også: 
Folketingets website i knæ flere gange efter angreb fra udlandet

De sigtede i sagen om tyveri af forretningshemmeligheder i it-firmaet Atea risikerer årelange fængselsstraffe, hvis de ender med at blive dømt i sagen.

Politiet har sigtet flere personer i sagen, efter at Atea i sidste måned anmeldte en tidligere betroet medarbejder, som i dag arbejder for Atea-konkurrenten 3A-it, for at have stjålet en stor mængde kundedata fra Ateas it-systemer.

Læs også: Bestikkelsessag: Atea politianmelder 3A-it for at stjæle forretningshemmeligheder

Sagen åbner endnu et alvorligt kapitel i det slagsmål mellem Atea og konkurrenten 3A-it, som blandt andet har udløst den såkaldte bestikkelsessag i Region Sjælland.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

Ateas politianmeldelse handler om overtrædelse af Markedsføringslovens paragraf 19.

Og ligesom den påståede bestikkelse ligger politiets sigtelser for tyveri af forretningshemmeligheder i den absolut tunge ende af skalaen med en straframme på helt op til seks års fængsel.

Det fortæller specialist i erhvervsstrafferet og partner i advokatfirmaet Horten, Finn Schwartz, til Computerworld.

“Den her slags sager udløser typisk en bøde, men i meget grove sager kan der blive tale om fængselstraf på op til halvandet år. Og er det helt ekstraordinært skærpende forhold, ryger vi over i straffeloven, hvor straframmen går op til seks års fængsel. Men det vil være meget usædvanligt,” siger Finn Schwartz.

Han understreger, at han kun kender den aktuelle sag fra mediernes omtale.

Han peger dog på, at det normalt er svært at få politiet til at gå seriøst ind i en efterforskning.

“Det har politiet så gjort i det her tilfælde,” siger Finn Schwartz.

14 sigtede
I forvejen er 14 nuværende og tidligere medarbejdere fra Region Sjælland, Rigspolitiet, Atea og 3A-it sigtet for at have givet eller modtaget bestikkelse.

Med politianmeldelsen mod konkurrenten 3A-it om tyveri af forretningshemmeligheder har Atea taget det helt tunge skyts i brug.

Ifølge Atea har den tidligere medarbejder stjålet komplette oversigter Ateas kunder med oplysninger om priser, omsætning og indtjening for hver enkelt kunde.

Desuden hævder Atea, at der blandt andet er stjålet kontrakter og samarbejdsaftaler med en stor mængde offentlige kunder.

Læs også:
Atea langer voldsomt ud efter rival: Vi er ofre for grove, systematiske og planlagte kriminelle handlinger

Beskyldningerne om tyveri af kundedata er en udløber af de såkaldte bestikkelsessag i Region Sjælland, hvor nuværende og tidligere medarbejdere i Region Sjælland, Rigspolitiet, Atea og konkurrenten 3A-it i forvejen er sigtet for at have givet og modtaget bestikkelse.

Ligesom med tyverisigtelsen ligger straframmen for at give eller modtage bestikkelse på op til seks års fængsel, hvis sagen ender med en domfældelse.

Læs også:

Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

3A-it efter Ateas politianmeldelse: Det er grove og udokumenterede beskyldninger

Regnedrengene hos Skat slider med at kradse gæld ind.

De har nemlig ikke haft et reelt værktøj til at håndtere gæld til det offentlige, siden skatteministeren besluttede at lukke for det skandaleramte inddrivelsessystem EFI i september.  

Og de kan blive ved med at slide i hvert fald et år endnu.

Skatteministeriet har nemlig netop offentliggjort et nyt udbud på et midlertidigt inddrivelsessystem, som tidligst skal sættes i drift i slutningen af 2016. Det fremgår af en pressemeddelse på Skatteministeriets hjemmeside.

Det skal faktisk fungere
Til gengæld for ventetiden kan Skats medarbejdere se frem til  at få et it-system, som i stærk modsætning til EFI rent faktisk virker fra første færd.

For de potentielle leverandører af inddrivelsessystemet skal som noget nyt demonstrere, at systemet virker allerede før, kontrakten bliver indgået.

Til gengæld for besværet med at levere et brugbart produkt får leverandøren en mulighed for, at den midlertidige løsning skal videreudvikles til det langsigtede system, som Skat vil benytte fra 2019.

Lytter til råd efter 14 år
Det er en ny tilgang til systemudvikling hos Skat, som ligger i tråd med både de udmeldinger som skatteminister Karsten Lauritzen (V) kom med i september, og de anbefalinger som Erik Bonnerup har fremlagt i Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Afløser for Skats skandale-system skal være klar i 2019 – Kammeradvokaten skal undersøge EFI-leverandører

Erik Bonnerup var i 2001 hovedmanden bag den såkaldte Bonnerup-rapport, som analyserede en lang række fejlslagne offentlige it-projekter.

En af rapportens hovedpointer er netop, at it-projekter bør opbygges i etaper, og ikke udvides, før de eksisterende dele er funktionelle.

Stadig i tvivl
Men Erik Bonnerup er stadig ikke helt tryg ved skatteministeriets plan.

For det er ikke helt klart, hvad det egentlig er, Skatteminsisteriet forventer sig af det midlertidige system.

“Det er ikke smart at bygge et midlertidigt system, som er lige så avanceret som EFI skulle være. Det vil være at smide penge ud ad vinduet,” mener Erik Bonnerup.

Han råder til at holde systemet til en række basale kerneopgaver, som til gengæld kan gennemtestes og fungere fra starten.

“Det er en god ide, hvis systemet skal levere nogle få basale kernefunktioner, som dækker en god del af inddrivelsen, og letter administrative byrder. På den måde kan man opdage underliggende fejl, før man skal til at rette i en kæmpe bunke programmer,” forklarer Erik Bonnerup.

Noget tyder på, at ambitionerne for det midlertidige system er realistiske. I pressemeddelslesen fra Skatteministeriet står der nemlig, at systemet blot skal løse “en række grundlæggende behov på inddrivelsesområdet.”

Læs også: Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om

Det russiske sikkerhedsfirma Kaspersky har spurgt brugerne i en stribe af de europæiske lande om, hvor gode de er til at skifte adgangskoder for at holde en solid it-sikkerhed.

Firmaet forsøger således at slå et slag for, at it-brugerne bliver bedre til at skifte adgangskoderne, hvilket gøres under parolen “Adgangskoder er som underbukser.”

Underforstået, at man skal skifte ofte og ikke dele dem med andre.

Med titlen forsøger altså Kaspersky at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at skifte sine adgangskoder ofte.

I den forbindelse har sikkerhedsfolkene spurgt brugere i Danmark, Norge, England, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Holland om deres password-hygiejne.

Hvad så danskere?
I Danmark har vi ifølge undersøgelsen rigtig god personlig hygiejne, når det kommer til at skifte underbukser.

83 procent siger nemlig, at de skifter underbukser hver dag, men vi halter gevaldigt bagefter i forhold til at skifte adgangskoder.

Over halvdelen af danskerne, nærmere bestemt 57 procent, skifter således adgangskoderne til deres værdifulde online-identitet to gange om året eller sjældnere.

12 procent svarer, at de aldrig ændrer deres koder.

“Mange tror, at passwords ikke beskytter særligt godt, og at de blot er endnu et krav i rækken fra it-eksperter, så vi kan føle os trygge. Men virkeligheden er, at cyberkriminelle bruger en masse tid og ressourcer på at forsøge at stjæle de passwords, der beskytter vores sårbare informationer. Og netop derfor er det vigtigt at skifte dem ofte”, siger Leif Jensen, General Manager Nordics hos Kaspersky.

29 procnet af danskerne har delt undertøj med en ven. Hele 47 procent har delt adgangskoder med en ven. Kilde: Kaspersky.

Vi dele undertøj og adgangskoder
En ud af tre danskere (29 procent) har delt undertøj med venner eller familie, kan man læse i undersøgelsen.

Kigger man på vores lyst til at dele adgangskoder, så er tallet næsten dobbelt så højt.

Halvdelen (47 procent) har givet en ven eller et familiemedlem adgang til personlige mails, sociale medier eller andre private oplysninger.

På et spørgsmål om hvad man helst vil dele, enten underbukser eller adgangskoder, vil vi helst dele vores underbukser.

80 procent tænder på den ide fremfor adgangskoder, der blot vil deles af 20 procent i denne sammenhæng.

Der er flere godt råd til, hvordan du får et godt password. Læs eksempelvis: Sådan får du skudsikre passwords til mail og Facebook

I videoen kan også få gode råd til både adgangskoder og it-hygiejne.

Atea stod tirsdag bag en helt ny drejning i det, der ellers hidtil har fremstået som en bestikkelses-sag, men som nu tager karakter af en spionage-sag.

Det skete, da selskabet på et pressemøde fremsatte en række markante beskyldninger mod rivalen 3A-it om tyveri af en meget lang række fortrolige kunde-data om priser, omsætning, indtjening og lignende for hver enkelt kunde.

Det kan du læse mere om her: Atea langer voldsomt ud efter rival: Vi er ofre for grove, systematiske og planlagte kriminelle handlinger.

Turen til Dubai
Politiet har sigtet en række personer i sagen, hvoraf flere har mistet deres job.

Der er nedlagt navneforbud, så vi kan her ikke nævne deres navne, men en række af de sigtede har i en periode siddet varetægtsfængslet.

Centralt i sagen står en dyr forretnings-rejse til Dubai i november 2014, som Atea havde inviteret kunder med på.

Her deltog en række af de sigtede i sagen – heriblandt tidligere it-topfolk i Region Sjælland samt top-folk fra Atea.

Kort tid efter hjemkomsten fra Dubai-turen blev 3A-it stiftet.

Det skete i januar 2015, og det kan du læse mere om her: Atea-veteraner går sammen i nyt selskab – vil på storhugst blandt Ateas kunder.

3A-it vandt nogle måneder senere et stort udbud i Region Sjælland, men udbuddet blev i begyndelsen af juni annulleret ganske få dage før, at politisagen tog fart.

Det kan du læse mere om her: Region Sjælland annullerede stor it-kontrakt kort før anholdelser.

Aftalt spil?
Atea mener, at de involverede parter – altså de daværende Atea-folk og Region Sjælland-folkene – slet og ret brugte Dubai-turen til at aftale, at det senere stiftede 3A-it skulle vinde det kommende udbud.

Politiet mener desuden, at der har været tale om bestikkelse af mindst en af de offentlige chefer, som har haft rådighed over en stor Atea-konto, konto 2840. Atea bedyrer imidlertid, at der er tale om en helt almindelig mellemregningskonto.

Hemmelige lydoptagelser har afsløret, at Region Sjælland sikkert ikke har været den eneste Atea-kunde, som har haft en særlig aftale om at kunne trække på en intern Atea-konto. 

Det tætte forhold mellem de daværende Atea-folk og folk fra Region Sjælland går angiveligt langt tilbage.

Bagmandspolitiet har i hvert fald blandt andet sigtet en tidligere it-medarbejder i Region Sjælland for at have været på en privat rejse til 39.000 kroner til Dubai i november 2012, som har været betalt af Atea, der i en årrække har været en af de helt store it-leverandører til regionen.

Få overblikket over sagen herunder. Klik på hver enkelt artikel for at læse mere.

Atea suspenderer chef efter nye sigtelser
Bagmandspolitiet har rejst tre nye sigtelser i sagen om bestikkelse i Region Sjælland. Samtidig er en mellemleder i Atea blevet suspenderet.

Atea langer voldsomt ud efter rival: Vi er ofre for grove, systematiske og planlagte kriminelle handlinger
Atea langer voldsomt ud efter konkurrenten 3A-it, som Atea mener har stjålet komplette oversigter over alle Ateas kundeforhold i Danmark med oplysninger om priser, omsætning og indtjening for hver enkelt kunde.

Bestikkelsessag: Atea politianmelder 3A-it for at stjæle forretningshemmeligheder
Atea politianmelder tidligere direktør for systematisk at lænse sin gamle arbejdsgiver for fortrolige kundeoplysninger.

3A-it efter Ateas politianmeldelse: Det er grove og udokumenterede beskyldninger
It-firmaet 3A-it stiller sig uforstående.

Efter bestikkelsessag: Regioner har gennemtrawlet deres indkøb hos Atea
Sagen om påstået bestikkelse i Region Sjælland har fået de fire øvrige regioner til at kigge kritisk på deres millionindkøb hos it-giganten Atea. Se her, hvad der dukkede op.

Ny sigtelse i bestikkelsessag: Atea betalte privat tur til Dubai
Bagmandspolitiet sigter endnu en person for at have modtaget bestikkelse fra it-firmaet Atea.

Afklaring af Atea-bestikkelsessag kan trække ud i mange måneder endnu
Overblik: De sigtede i bestikkelsessagen i Region Sjælland må belave sig på at vente i flere måneder, før politi og anklagemyndigheden er klar til at sende sagen i retten. Her får du overblikket over sagen indtil nu.

Hvor er de blevet af? Millioner af kroner forsvundet i Atea-sag
Ateas bogholderi kan ikke dokumentere, at selskabet har modtaget millioner af kroner fra Region Sjælland. Samtidig har Atea leveret it-udstyr, som var betalt af regionen, til adresser, som er knyttet til en række private firmaer og en sælger i Atea.

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag
Sagen om bestikkelse i Region Sjælland fortsætter med at kaste lange skygger over økonomien i Ateas danske forretning. Trods fyringer bløder både indtjening og salg, men direktør Morten Felding tror på, at der er bedre tider forude

HP Danmark indblandet i stor bestikkelsessag: To medarbejdere sendt hjem
Som en udløber af bestikkelsessagen i Region Sjælland har HP i Danmark suspenderet to medarbejdere for misbrug af firmaets repræsentationskonto.

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud
En rapport afslører, at it-indkøb for et trecifret millionbeløb i Region Sjælland aldrig er blevet sendt i udbud. Det strider mod udbudsreglerne.

3A-it i charmeoffensiv i kølvandet på bestikkelsessag: Vores økonomi er bundsolid
Pengekassen bugner, og omsætningen tordner i vejret hos it-firmaet 3A-it, som i sommer blev ramt af flere sigtelser i bestikkelsessagen i Region Sjælland.

Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland
Højtstående medarbejder i Rigspolitiet bortvist efter bestikkelsessag i Region Sjælland.

Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører
Offentlige og private it-chefer løber os på dørene efter bestikkelsessagen i Region Sjælland, lyder det fra Ateas konkurrenter. Forståeligt, hvis man forbereder sig på en ny situation, siger formanden for de kommunale it-chefer.

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse
It-chef i Region Sjælland blev blankt bortvist fra sin stilling for modtagelse af ‘gaver og andre fordele’ i kølvandet på den store bestikkelsessag, som også involverer Atea og 3A-it.

Atea landede flere millionordrer hos Region Sjælland uden om lovpligtige udbud
Region Sjælland har i årevis købt it-udstyr for millioner af kroner hos it-giganten Atea uden at sende indkøbene i udbud.

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af
Computerviews: Lækket af en hemmelig lydoptagelse er en voldsom optrapning af kampen mellem it-firmaerne Atea og 3A-it om sandheden i den store bestikkelsessag. Men begge firmaer løber en stor risiko for at deres aggressive strategi rammer dem som en boomerang

Lydoptagelse i bestikkelsessag: Flere kunder havde særordning med Atea
Region Sjælland var ikke den eneste Atea-kunde, som havde en særlig aftale om at kunne trække på en intern bestikkelseskonto. Det fremgår af den lækkede lydfil fra et internt møde i Atea.

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen
Tidligere koncern-chef i Atea, Peter Trans, bryder navneforbuddet og står frem som en af de tre topchefer, der netop er blevet løsladt efter 14 dage i varetægtsfængsel mistænk for korruption.

UI-test (User Interface) er en vigtig del af softwareudviklingsprocessen, men gør man det manuelt, er det både tidskrævende og dyrt – og samtidig er der også mulighed for menneskelige fejl.

Desuden er det nok ikke helt forkert at postulere, at det ikke står øverst på ønskelisten over opgaver hos de fleste udviklere. Det flytter nemlig fokus fra mere relevante og spændende opgaver.

Hos nogle virksomheder er det blot nogle af årsagerne til, at man mere eller mindre bevidst vælger ikke at udføre disse test.

For et par år siden besluttede vi hos Queue-it at automatisere UI-testprocessen, og det har vi ikke fortrudt et øjeblik. Automatiseret test garanterer nemlig ensartet test af høj kvalitet og sikrer samtidig, at den nyudviklede software lever op til de specificerede krav.

Skal du i gang med en automatiseret UI-testsuite for første gang, så overvej følgende tre tip, som kan guide dig til succes.

1. Organiser
Sørg for at organisere dig optimalt fra start. En testsuite er kompleks af natur, og det kan derfor være en god idé at få en ekstern ekspert på banen, når grundstene til løsningen lægges.

Og så er det naturligvis vigtigt, at løsningen er struktureret ordentligt, så den er let af læse samt vedligeholde.

2. Stabliser
Når der skrives test til UI, er det vigtigt at være opmærksom på, at de skal være mere robuste end traditionelle unittest.

Ved arbejde med UI er timing vigtig. Eksempelvis skal der først klikkes på diverse links, når siden er indlæst. Du skal altså i større grad arbejde med polling-mekanismer, altså at afvente en ønsket tilstand, før du kan fortsætte med de efterfølgende test-trin.

3. Afgræns
Begræns dine test og fokuser på forskellige UI-funktionaliteter i hver enkelt test. Det vil gøre det videre arbejde meget mere præcist og brugbart – og du slipper for at undersøge flere forskellige muligheder for fejl i samme test.

Du skal huske at sikre dig, at din automatiserede testsuite indgår i din pipeline.

Vær opmærksom på, at det er forholdsvist tidskrævende at opbygge en automatiseret testsuite fra grunden. Det betyder, at man derfor ikke får en gevinst rent tidsmæssigt første gang, testen køres. Det må nærmere betragtes som en investering i fremtiden.

Alt i alt er det en god idé at have en automatiseret UI-testsuite, for du får frigivet en masse ressourcer i forhold til at teste manuelt. Samtidig får du bedre mulighed for at finde softwarefejl, hvilket gør det til et vigtigt QA-værktøj.

Hos Queue-it har vi brugt Selenium, xUnit, og .NET (C#), og hvis du vil vide mere om emnet, har vores udvikler, Frederik Williams, skrevet en fin artikel om, hvordan Queue-it har sat en automatiseret UI-testsuite op.

I dag onsdag er der endelig premiere på den nyeste film i den højt elskede Star Wars-serie.

Det er guf for fans i alle aldre. Men der kan hurtigt komme skår i glæden, hvis du får alle de fede scener i filmen ødelagt af spoilers fra nettet.

For næst efter nøgne mennesker er få ting mere populære på nettet end at diskutere fede scener i film og serier.

Og Star Wars: The Force Awakens er tilsyneladende spækket med den slags.

De første officielle visninger af filmen er allerede i gang i biografer fra Aarhus til Arkansas, så nettet er et minefelt af overforklarende anmeldelser, nye memes og direkte spoilers fra mindre hensynsfulde stjernekrigs-entusiaster.

Nogle mennesker går endda til ekstreme midler, for at afsløre detaljer fra Star Wars.

Det kan du læse mere om her: Star Wars-folk bestiller drone-skjold for at undgå spionage fra droner.

Det kan gøre det til en potentielt ret farlig oplevelse at bevæge sig rundt på nettet, indtil man selv har rundet den nærmeste biograf. Men bare rolig. Nettet har selvfølgelig en løsning.

Et nyt håb
For i disse tider, hvor der er minimum én app til snart sagt hvad som helst, er der selvfølgelig også apps til at beskytte dine sarte øjne mod spoilers om den nye Star Wars film.

Du kan for eksempel hente den ganske logisk navngivne Star Wars Spoiler Blocker app til Google Chrome, som dækker en hjemmeside med en halvgennemsigtig advarselsskærm, hvis der er registreret spoilers på siden.

Selvfølgelig advarer en vis jedi som Obi Wan Kenobi mod spoilers.
Foto: Priceless Misc

Der er ikke tale om et perfekt værktøj, og appen kan godt registrere sætninger om urelaterede emner som spoliers.

Men hvis du er typen, der bekymrer dig meget om spoilers, skal du nok snart ind og se filmen alligevel, og så når du næppe at blive træt af Star Wars Spoiler Blocker.

En anden mulighed er Force Block, som er endnu en app til Chrome, som advarer dig om spoilers med let omskrevne citater fra de oprindelige Star Wars film.

Force Block har den umiddelbare fordel, at du kan indstille appen til ikke at blokere specifikke sider.

Hvis du slet ikke kan få nok af Star Wars, kan du jo også melde dig under Imperiets faner eller kæmpe sammen med rebellerne.

Det kan du læse mere om her: Anmeldelse: Nyt Battlefront er som at være med i en Star Wars-film

Om ganske få uger mister en række ældre versioner af Internet Explorer supporten fra Microsofts side.

Microsoft trækker 12. januar 2016 stikket til alle versioner af Internet Explorer, der er ældre end version 11.

“Efter den 12. januar 2016 vil Microsoft ikke længere komme med sikkerhedopdateringer og teknisk support til ældre versioner af Internet Explorer,” har selskabet forklaret.

Selvom det ikke bør komme som en overraskelse for ret mange Windows-brugere, at de ældre udgaver af Internet Explorer nu mister supporten, er der alligevel stadig millioner af Windows-brugere, der har de ramte versioner installeret.

Også her i Danmark er der stadig brugere af de gamle IE-browsere. Læs mere om det her:

Snart stopper supporten på en række IE-browsere – så mange brugere kan få problemer

Netop på grund af den situation, kommer Microsoft til at udsende en besked til Windows-brugerne, når de sidste opdateringer til de pågældende Internet Explorer-versioner udsendes med januar måneds sikkerhedsopdateringer fra Microsoft.

Du skal opgradere til IE 11
Microsoft har selv en kort tekst om den “End of Life”-besked, der vil blive udsendt i forbindelse med januars sikkerhedsopdateringer.

Ifølge Microsoft retter meddelelsen sig mod maskiner med Windows 7 Service Pack 1 og Windows 7 Service Pack 1 x64 Edition, der kører med Internet 10, 9 eller 8.

Selvom Microsoft ikke skriver det direkte, vil der formentlig blive tale om en besked, der vil bliver vist med jævne mellemrum.

I hvert fald har selskabet på samme side en mindre guide til, hvordan man kan slå beskeden fra, hvis man ikke ønsker at se den igen.

Stadig mange brugere
Som vi skrev for et par uger siden, har IE 8, 9 og 10 på verdensplan nu en markedsandel på 4,81 procent.

Her i Danmark har de tre browsere en samlet markedsandel på 2,65 procent.

Microsoft opfordrer de mange brugere af ældre IE-versioner til at opgradere til version 11:

“Internet Explorer 11 er den sidste version af Internet Explorer og vil fortsætte med at modtage sikkerhedsopdateringer, kompabilitets-fixes og teknisk support på Windows 7, Windows 8.1 og Windows 10,” lyder beskeden.

Langt de fleste internet-brugere anvender dog i dag Googles Chrome-browser, der har en global markedsandel på omkring 54 procent på desktop- og tablet-markedet ifølge Statcounter. 

Læs også:

Snart stopper supporten på en række IE-browsere – så mange brugere kan få problemer

Microsoft meddeler: Nu stopper supporten på alle ældre versioner af Internet Explorer

Til it-afdelingen: Tjek om I får problemer med Internet Explorer

ComputerViews: Vi har set det adskillige gange før på det danske telemarked, og nu kan det meget vel være ved at ske igen:

Et nyt lavprisselskab opstår og gafler på relativt kort tid en pæn portion kunder – for så formentlig at blive opkøbt at en af de større, etablerede spillere.

Nu er der naturligvis ingen, der kan vide, om det rent faktisk er det, der bliver historien med det nye danske bredbåndsselskab Hiper, som vi har skrevet en del om på Computerworld i de seneste uger.

Læs mere her: Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Men det er bestemt ikke utænkeligt, at det sker, for Hipers forretningskoncept minder på mange måder om noget, vi har set før.

Her er modellen
Man skal grundlæggende bruge tre ingredienser for at banke et nyt lavprisselskab op – og få succes med det.

Det hele starter naturligvis med, at man spotter et hul i markedet, som man både har viljen og evnen til at forsøge at udnytte. Herefter vil satsningen typisk indebære:

1) Adgang til at udnytte eksisterende infrastruktur hos en eller flere af de store spillere. Det er alt for dyrt og kræver alt for lang en tidshorisont selv at starte op helt fra bunden.

2) En lille og effektiv organisation (omkostningerne skal holdes nede) og de nødvendige it-platforme til at håndtere kunderne (selvbetjening spiller ofte en betydelig rolle).

3) Simple produkter til priser, der ligger under niveauet hos de etablerede spillere.

Sat på spidsen har man som den nye spiller på markedet kun én opgave: Man skal kapre kunder fra de eksisterende.

Man forsøger derfor at at udnytte den styrke, man har: Det lave omkostningsniveau og den simple produkt-portefølje muliggør lavere priser.

Modellen virker – det har vi set mere end én gang på det danske telemarked.

Mange danske tele-opkøb
Det er tidligere blevet bevist, at nye selskaber ved hjælp af en aggressiv prisstrategi relativt hurtigt kan få skrabet mange kunder sammen, for så, når kundebasen er blevet tilstrækkelig stor, at blive opkøbt af en større spiller.

Det er blandt andet den model, en iværksætter som Frank Rasmussen flere gange har haft held med.

Han stod blandt andet bag Telmore, der fik 500.000 kunder, før det blev opkøbt af TDC for 400 millioner kroner i 2003.

Siden gentog han kunststykket med BiBob, der med 69.000 mobilkunder blev købt af Telenor for 93 millioner kroner.

Læs mere om Frank Rasmussens meritter her.

I det hele taget er det typiske udfald af et lavprisselskabs indtog på det danske marked, at det ender med at blive opkøbt.

Ikke bare fordi opkøberen dermed kan eliminere en konkurrent, men også fordi kundebasen (der typisk har en anseelig størrelse på grund af de lave priser) i sig selv udgør en betydelig værdi.

Eksempelvis opnåede lavprisselskabet M1 over 100.000 mobilkunder, før det blev opkøbt af TDC’s eget lavprisselskab Telmore.

Onfone opnåede på samme måde en kundebase på cirka 170.000 mobilkunder, før det lavprisselskab blev slugt af TDC i 2011 for 300 millioner.

Går vi lidt længere tilbage, var det i 2009, at TDC opkøbte bredbåndsselskabet Fullrate, der havde over 76.000 privat- og erhvervskunder. Samme år opkøbt TDC i øvrigt også et andet lavprisselskab, Unotel

I samme boldgade kan nævnes selskaber som CBB (Telenor), Oister (3) og Call Me, som Telia købte under navnet Debitel i 2007 for en milliard kroner.

Konsekvensen af et lavprisselskab
De danske forbrugere har (i hvert fald på kort sigt) glæde af det, når et nyt lavprisselskab melder dets ankomst.

Priskrigen betyder i sagens natur, at det samme produkt kan fås for en lavere pris.

Vi ved af erfaring også, at det kan gå relativt hurtigt med at at få sænket priserne i branchen – men at de sjældent stiger tilsvarende igen, når priskrigen er ovre.

Læs også: Hipers bredbåndsangreb på TDC: Derfor har TDC selv åbnet en flanke

I stedet vænner forbrugerne sig til det nye, lavere prisniveau, og leverandørerne må acceptere, at det nu er den virkelighed, de skal agere i.

Det er også forklaringen på, at de de nævnte opkøb af lavprisselskaber ikke er endt med, at opkøberen har lukket selskabet – men derimod med, at man blot fortsætter lavpriskonceptet under egne vinger.

Hvad vil der ske med Hiper?
Computerworld spurgte for nylig Stig Myken, der i sin tid var medstifter og direktør i Fullrate og nu indtager de samme roller i Hiper, om Hiper også vil ende med at blive opkøbt?

“Jeg kan jo ikke sige, at vi aldrig nogensinde vil blive solgt. Det er også en af konsekvenserne af at tage investorer om bord – de har også en interesse,” lød svaret fra Stig Myken, der dog samtidig gav udtryk for, at Hiper skam har ambitioner på det danske bredbåndsmarked.

“Vi satser på, at når vi kommer med det her basale produkt, der netop ikke konkurrerer med de traditonelle fiberselskabers tv-bundles, så er det måske mindre farligt for dem at lukke os ind på deres net. Vi satser på, at den forståelse er ved at brede sig derude.”

“Hvis vi kan komme på banen som en ‘preferred partner’, så ser jeg, at vi godt kan gå hen og blive en rigtig interessant spiller i det danske marked over nogle år,” lød det fra Stig Myken.

De næste 12-18 måneder bliver afgørende
Da Computerworld bad Morten Imsgard, TDC-analytiker hos Sydbank, vurdere, hvordan TDC vil gribe Hiper-udfordringen an, lød svaret:

“Det er klart, at hvis et selskab som Hiper over de kommende 12-18 måneder viser et massivt kundeindtag, så er det selvfølgelig noget, TDC er nødt til at tage til efterretning. TDC skal finde ud af, om man kan leve med at tabe de kunder, der efterspørger den rene basis-bredbåndsydelse, eller om man også er nødt til at søsætte produkter.”

Det er ikke utænkeligt, at Hiper kan presse TDC så meget, at TDC bliver nødt til at reagere, mener Morten Imsgard.

“Det var det, Fullrate gjorde, før TDC købte dem – de forstyrrede TDC for meget.”

Hiper er kun lige gået live med sine produkter. Vi ved derfor ikke ret meget om, hvor stor en kundebase selskabet vil få i de kommende par år.

Men modellen med at udfordre de etablerede spillere på prisen er velkendt. Den er set ganske ofte på det danske telemarked.

Læs også:

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Telebranchens vilde entreprenør – sådan scorer han kassen igen og igen

Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Hipers bredbåndsangreb på TDC: Derfor har TDC selv åbnet en flanke

Samsung forventes at lancere en ny topmodel af sin Galaxy-serie til februar i forbindelse med Mobile World Congress.

Nogle rygter siger endda, at det vil ske tidligere.

Det er en telefon, som skal samle op efter Samsung Galaxy S6 og S6 Edge, og ifølge de mange rygter kan du forvente en telefon, som vil være udstyret med de vildeste specifikationer og funktioner.

Ifølge Wall Street Journal lanceres der en S7-telefon, som minder meget om det vi ser på Huawei Mate S og iPhone 6S – nemlig en trykfølsom skærm også kaldet 3D-touch.

På lige fod med iPhone 6S vil du på en Galaxy S7 kunne trykke hårdere på specifikke elementer, hvorefter ny information eller menuer vil poppe frem.

Samsung formodes at lægge et ekstra lag oven på selskabets Touchwiz-brugerflade, som reagerer på de “dybe” tryk.

Læs også: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Wall Street Journal skriver også, at S7 formodentligt vil ende med at have USB type C implementeret i stedet for det eksisterende Micro-USB, du finder på en S6.

USB type C finder du allerede i OnePlus 2, de to nye Lumia 950-telefoner og i Nexus 6P og 5X.

I de telefoner – minus OnePlus 2, som ikke er et “ægte” USB type C – kan du på en halv time oplade din telefon op til næsten en hel dags brug.

Irisskanner?
Ovenstående er to rygter, som ifølge Wall Street Journal er relativt sikre.

Det vil i hvert fald være en overraskelse, hvis der ikke er USB type C i den kommende telefon, ligesom vi formodentligt også vil se USB type C i mange andre 2016-smartphones.

Et andet rygte er en irisskanner, som skulle øge sikkerhedsniveauet på telefonen. Samsungs Galaxy S6 har allerede en udmærket fingeraftryksskanner, men du kan altså måske ende med en S7, som har begge dele. Microsofts Lumia 950 og 950XL har i dag allerede en irisskanner indbygget.

Derudover forventes det at S7 kommer med en Snapdragon 820-processor på det amerikanske og kinesiske marked og en ny Exynos-processor – Samsungs egenproducerede processorserie – i Europa.

Forvent en lancering ved Mobile World Congress og et salgsstart omkring marts.

Læs også: Samsung på vej ind i bil-branchen med stor satsning