Monthly Archives: March 2016

Aziz Benmalek.

Glem frygten for, at store globale cloud-platforme vil kannibalisere lokale it-leverandørers forretning og presse kunderne ind i standardiserede løsninger.

Tværtimod åbner cloud-løsninger uanede forretningsmuligheder for lokale udbydere af cloud og hostingservices, lyder det fra Aziz Benmalek, global chef for Microsofts for cloud- og hostingforretning.

Han erkender dog, at Microsoft-partnere er tvunget til at omlægge deres forretningsmodel, så kunderne på abonnementsbasis løbende betaler for deres brug services, applikationer og datalagring.

Men lokale partnere vil også i fremtiden have rigeligt med forretningsmuligheder.

“Jeg tror ikke, at nogen for alvor helt har forstået, hvor store mulighederne cloud-transformationen giver for at opbygge en forretning. Og det kræver uddannelse af vores partnere at se de forretningsmuligheder,” siger Aziz Benmalek til Computerworld.

Udover velkendte discipliner som lagring af data, og drift af applikationer og services som Office 365, Sharepoint og Skype peger Microsoft-bossen på nye løsninger og services indenfor Internet of Things, kunstig intelligens og machine learning.

Det er ifølge Aziz Benmalek de områder, hvor lokale leverandører kan finde en lukrativ plads på markedet.

Kombinationen af Microsofts Azure-platform og økosystemet af forhandlere og hostingudbydere er ifølge Aziz Benmalek den afgørende forskel mellem Microsoft cloud-teknologier og de cloud-løsninger som kunderne kan få hos andre globale spillere som Amazon og Google.

“Hostingpartnere og CSP’er (cloud solutions providers, red.) er en afgørende del af vores forretningsmodel i forhold til vores konkurrenter. Nøglen til vækst ligger i hybride løsninger, og vores partnersystem giver en afgørende konkurrencefordel, fordi vi er de eneste, der har en hybrid model med en konsistent platform, hvor partenere kan agere som udbydere af løsninger, der drives on premise, i et datacenter eller i Azure,” siger Aziz Benmalek.

Læs også:

Brug for oprydning i Microsofts partnerkanal: Her er de store muligheder for partnerne

Dansk hosting-firma udvider kraftigt: Har masser af ubesatte stillinger – og er klar til opkøb

Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Ny rapport: Danske hosting-firmaer i vild vækst – opkøbsbølge kan være på vej

Computerworld Summit 2015

Den teknologiske innovation buldrer afsted, og nye it-løsninger giver dig fantastiske muligheder for at effektivisere og nytænke dit arbejde, din organisation og din forretning.

Men vi ved også, at det af og til kan være svært at løfte blikket og holde overblikket over alle de nye muligheder, som organisationen forventer, at du har tjek på.  

Det er baggrunden for, at Computerworld Summit 2016 på én dag vil sætte fokus på de nye teknologier, de nye forretnings- og driftsmodeller og give dig inspiration til, hvordan de kan give den maksimale værdi i din virksomhed.

På Summit 2016 kan du møde de nye trends inden for digital innovation, disruption, data analytics, sikkerhed og mobility. Computerworld Summit klæder dig på til din digitale rejse.

Det får du på Computerworld Summit:
- Inspiration til must-have indholdet af din digitale strategi anno 2016.

- Viden om, hvordan du opnår hurtigere time-to-market og mere agilitet – uden at det går ud over driften.

- Ideer til effektivt og sikkert at håndtere EU-forordninger, national lovgivning, ISO-standarder og et øget topledelses- og mediemæssigt fokus på sikkerhed og compliance.

- Innovator og iværksætter Mark Curtis’ keynote om, hvad forbrugere og kunder forventer af dine services og produkter – og hvordan du skal forberede din organisation til en verden med utallige interfaces, devices og typer af interaktion.

- Keynote ved Volvos vice president for Consumer IT Services, Peter Lorentzon, om Volvo anvendelse af digitalisering  – både strategisk og operationelt.

…alt sammen mens du plejer dit it-netværk og skaber nye relationer blandt Summits 500 it-professionelle deltagere.

Antallet af pladser er begrænset. Konferencen er forbeholdt it-beslutningstagere og slutbrugere. 

Læs mere om Computerworld Summit og om hvordan du sikrer dig en gratis billet her.

Computerworld Summit 2015

Den teknologiske innovation buldrer afsted, og nye it-løsninger giver dig fantastiske muligheder for at effektivisere og nytænke dit arbejde, din organisation og din forretning.

Men vi ved også, at det af og til kan være svært at løfte blikket og holde overblikket over alle de nye muligheder, som organisationen forventer, at du har tjek på.  

Det er baggrunden for, at Computerworld Summit 2016 på én dag vil sætte fokus på de nye teknologier, de nye forretnings- og driftsmodeller og give dig inspiration til, hvordan de kan give den maksimale værdi i din virksomhed.

På Summit 2016 kan du møde de nye trends inden for digital innovation, disruption, data analytics, sikkerhed og mobility. Computerworld Summit klæder dig på til din digitale rejse.

Det får du på Computerworld Summit:
- Inspiration til must-have indholdet af din digitale strategi anno 2016.

- Viden om, hvordan du opnår hurtigere time-to-market og mere agilitet – uden at det går ud over driften.

- Ideer til effektivt og sikkert at håndtere EU-forordninger, national lovgivning, ISO-standarder og et øget topledelses- og mediemæssigt fokus på sikkerhed og compliance.

- Innovator og iværksætter Mark Curtis’ keynote om, hvad forbrugere og kunder forventer af dine services og produkter – og hvordan du skal forberede din organisation til en verden med utallige interfaces, devices og typer af interaktion.

- Keynote ved Volvos vice president for Consumer IT Services, Peter Lorentzon, om Volvo anvendelse af digitalisering  – både strategisk og operationelt.

…alt sammen mens du plejer dit it-netværk og skaber nye relationer blandt Summits 500 it-professionelle deltagere.

Antallet af pladser er begrænset. Konferencen er forbeholdt it-beslutningstagere og slutbrugere. 

Læs mere om Computerworld Summit og om hvordan du sikrer dig en gratis billet her.

Den rumænske ph.d-studerende Ștefan Stănciulescu fra IT-Universitetets software-linje er ved at pakke sine kufferter til noget af en drømmerejse.

For om en uges tid drager Ștefan Stănciulescu til det prestigefyldte Carnegie Mellon University i USA, som ligger i byen Pittsburgh, efter han har modtaget EliteForsks rejsestipendium på 200.000 kroner.

Læs mere om Ștefan Stănciulescu her.

Dermed bliver han én ud af 20 forskere, som hvert år modtager Uddannelses- og Forskningsministeriets rejsestipendier. I dette tilfælde skal pengene veksles til amerikanske dollar.

For i resten af 2016 skal Ștefan Stănciulescu være under vingerne på assistant professor Christian Kästner fra Carnegie Mellon University, der i lighed med den rumænske ph.d-studerende fra det danske it-universitet forsker i software-varianter.

Disse softwarevarianter kunne eksempelvis være Samsungs Galaxy S4-serie, hvor der eksempelvis findes en Mini-telefon, en Zoom-variant med forbedret kamerafunktionalitet og en Normal-version.

“Softwaren til disse forskellige varianter af samme telefon deler det meste af softwaren. Hver variant har også unik software, som eksempelvis gør, at man skal ind i hver variant for at fikse bugs. Min opgave består så i at bygge et smart værktøj til at fikse bugs og udvikle nye features i alle varianter på samme tid,” fortæller Ștefan Stănciulescu til Computerworld.

Én kode til at styre det hele
Han forklarer, at der i dag er to generelle metoder til at udvikle variant-software til eksempelvis forskellige versionsnumre af en smartphone.

Den ene tilgang er copy+paste-kode, som lægges ind i en nyere hardware-variant af telefonen, som så samtidig får håndskrevet kodevariationer til håndtering af den nyere hardware.

Den anden tilgang er software produktlinjer med såkaldt ‘betinget kompilering’, som Ștefan Stănciulescu er interesseret i at udbygge med sit one-tool-to-rule-them-all-tilgang til vedligeholdelse af forskellige software-varianter.

“Det vil helt åbenlyst spare tid og penge for en virksomhed i form af lønninger, hvis de kan opdatere forskellige varianter af et produkt på én gang frem for at skulle ind i hvert eneste produkt og opdatere alle softwarevarianterne,” siger Ștefan Stănciulescu.

Rent praktisk sker det ved at uploade telefonsoftwaren til Ștefan Stănciulescus virtuelle platform til kontrol af forskellige software-varianter. Herefter vælges den del af koden, der skal rettes/opdateres, og så sendes rettelser/opdateringer ud til alle telefonerne på én gang.

“Ideen er, at software-værktøjet også skal kunne manipulere kode til den specifikke variant af et softwareprodukt,” tilføjer Ștefan Stănciulescu.

Sender det ud som open source
I skrivende stund er Ștefan Stănciulescu i gang med at bygge en prototype af sin virtuelle platform, der kan holde øje med og håndtere variantsoftware smartest muligt.

Han er stødt ind i flere udfordringer omkring måden, som blandt andet C, C++ og Java bliver afviklet på via eksempelvis tredjepartsbiblioteker, men det håber og forventer han at få styr på, når han kommer til USA.

“Lige nu fokuserer jeg på, at min prototype skal virke, og så udbygger jeg den senere og sender den også ud som open source. Jeg har altid tænkt på, at dette er noget, der kan blive brugbart for virksomheder og udviklere,” forklarer Ștefan Stănciulescu til Computerworld.

Grundet fokus på funktionalitet har Ștefan Stănciulescu endnu ikke tænkt nærmere i, hvordan hans kontrolsystem til håndtering af forskellige software-varianter en dag skal kunne udvikles til en reel forretningside.

Læs også: 
Posten udnyttes groft i spambølger: Derfor er det så svært at få styr på problemerne

I dette hjørne af it-verdenen regerer kvinderne – i hvert fald lidt endnu

Den rumænske ph.d-studerende Ștefan Stănciulescu fra IT-Universitetets software-linje er ved at pakke sine kufferter til noget af en drømmerejse.

For om en uges tid drager Ștefan Stănciulescu til det prestigefyldte Carnegie Mellon University i USA, som ligger i byen Pittsburgh, efter han har modtaget EliteForsks rejsestipendium på 200.000 kroner.

Læs mere om Ștefan Stănciulescu her.

Dermed bliver han én ud af 20 forskere, som hvert år modtager Uddannelses- og Forskningsministeriets rejsestipendier. I dette tilfælde skal pengene veksles til amerikanske dollar.

For i resten af 2016 skal Ștefan Stănciulescu være under vingerne på assistant professor Christian Kästner fra Carnegie Mellon University, der i lighed med den rumænske ph.d-studerende fra det danske it-universitet forsker i software-varianter.

Disse softwarevarianter kunne eksempelvis være Samsungs Galaxy S4-serie, hvor der eksempelvis findes en Mini-telefon, en Zoom-variant med forbedret kamerafunktionalitet og en Normal-version.

“Softwaren til disse forskellige varianter af samme telefon deler det meste af softwaren. Hver variant har også unik software, som eksempelvis gør, at man skal ind i hver variant for at fikse bugs. Min opgave består så i at bygge et smart værktøj til at fikse bugs og udvikle nye features i alle varianter på samme tid,” fortæller Ștefan Stănciulescu til Computerworld.

Én kode til at styre det hele
Han forklarer, at der i dag er to generelle metoder til at udvikle variant-software til eksempelvis forskellige versionsnumre af en smartphone.

Den ene tilgang er copy+paste-kode, som lægges ind i en nyere hardware-variant af telefonen, som så samtidig får håndskrevet kodevariationer til håndtering af den nyere hardware.

Den anden tilgang er software produktlinjer med såkaldt ‘betinget kompilering’, som Ștefan Stănciulescu er interesseret i at udbygge med sit one-tool-to-rule-them-all-tilgang til vedligeholdelse af forskellige software-varianter.

“Det vil helt åbenlyst spare tid og penge for en virksomhed i form af lønninger, hvis de kan opdatere forskellige varianter af et produkt på én gang frem for at skulle ind i hvert eneste produkt og opdatere alle softwarevarianterne,” siger Ștefan Stănciulescu.

Rent praktisk sker det ved at uploade telefonsoftwaren til Ștefan Stănciulescus virtuelle platform til kontrol af forskellige software-varianter. Herefter vælges den del af koden, der skal rettes/opdateres, og så sendes rettelser/opdateringer ud til alle telefonerne på én gang.

“Ideen er, at software-værktøjet også skal kunne manipulere kode til den specifikke variant af et softwareprodukt,” tilføjer Ștefan Stănciulescu.

Sender det ud som open source
I skrivende stund er Ștefan Stănciulescu i gang med at bygge en prototype af sin virtuelle platform, der kan holde øje med og håndtere variantsoftware smartest muligt.

Han er stødt ind i flere udfordringer omkring måden, som blandt andet C, C++ og Java bliver afviklet på via eksempelvis tredjepartsbiblioteker, men det håber og forventer han at få styr på, når han kommer til USA.

“Lige nu fokuserer jeg på, at min prototype skal virke, og så udbygger jeg den senere og sender den også ud som open source. Jeg har altid tænkt på, at dette er noget, der kan blive brugbart for virksomheder og udviklere,” forklarer Ștefan Stănciulescu til Computerworld.

Grundet fokus på funktionalitet har Ștefan Stănciulescu endnu ikke tænkt nærmere i, hvordan hans kontrolsystem til håndtering af forskellige software-varianter en dag skal kunne udvikles til en reel forretningside.

Læs også: 
Posten udnyttes groft i spambølger: Derfor er det så svært at få styr på problemerne

I dette hjørne af it-verdenen regerer kvinderne – i hvert fald lidt endnu

Mens hovedparten af arbejdstyrken stadig er digitale indvandrere, er en ny generation ved at tjekke ind. De digitale indfødte.

Om blot fem år vil hver fjerde medarbejder i praksis har levet hele deres liv i den digitale verden.

Det betyder ikke, at den nye generation er genier udi teknologi, som også Kristian Langborg-Hansen skriver om i en af mine favoritklummer på Computerworld (Holder myten?: Tre løgne og én sandhed om de digitalt indfødte).

Slet ikke.

Opdatering af lederskab
Men det betyder, at ledere af digitale indfødte skal til at opdatere sit lederskab for at tage højde for den nye generation.

I starten af bogen sætter Schultz Hansen det på spidsen ved at fastslå, at hvis vi fortsætter som før, forvandler vi de digitale indfødte til middelmådige udgaver af os selv. Og dermed går vi glip af et fantastisk potentiale.

Bogens indhold og konklusioner er baseret på Schultz Hansens kvalitative danske studier fra 2012 til 2014 blandt unge mellem 18 og 28 år og deres ledere.

Der er mindst en håndfuld konklusioner i bogen, der vil overraske læseren og også et par stykker, læseren muligvis har svært ved at nikke genkendende til.

Lad mig her nævne fem udvalgte, og du kan selv vurdere, hvor du synes, de hører hjemme:

• Digitale indfødte er de mest relationelle nogensinde – de har aldrig været alene

• MUS’er er meningsløse – at planlægge et år frem i tiden giver ingen mening for de omstillingsparate unge

• Stabilitet og forudsigelighed skaber utryghed – de er vant til konstant og hurtig forandring

• Skrot stabile og præcise planer – de opfattes som urealistiske og risikable at styre efter

• Bliv ven med din medarbejder – på Facebook.

Det digitale ledelsesmanifest
Fælles for dem alle er dog, at de får én til at tænke over, hvordan lederskabet af yngre medarbejdere skal håndteres.

Efter hvert kapital tilbyder Schultz Hansen således gode råd og redskaber, der kan være med til at hjælpe ledere til agere i den nye virkelighed.

Men det, der flytter bogen fra “god bog” til “fremragende bog”, er forfatterens digitale ledelsesmanifest i slutningen af bogen.

Egentligt er det blot en otte siders opsummering af hovedpointerne, men det er skrevet med sådan en skarphed og overbevisning, at bogen vil være fast inventar på mit skrivebord klar til at blive brugt som opslagsværk. Og ikke mindst diskuteret med mine kollegaer, chefer som medarbejdere.

Når jeg læser bøger – og især når jeg anmelder dem – forsøger jeg altid at implementere noget fra bøgerne i min hverdag som leder af en farverig gruppe af medarbejdere spredt ud over det meste af verden.

I modsætning til mine (mange) forsøg på at være en moderne leder ved at synge ABBA, klæde mig ud i tigerkostume eller smutte hjem klokken 16.30, brugte jeg meste af december og januar på at følge et par råd i bogen.

Og de er faktisk slet ikke så tossede … Min opfordring er at prøve nogle af dem selv.

Og så i øvrigt besøge forfatterens hjemmeside, hvor du kan få indsigt i emnet digitale indfødte.

En it-uddannelse er langt fra nogen garanti mod arbejdsløshed.

Det har visse studerende på civilingeniør-uddannelsen i produkt- og designpsykologi formodentligt måtte sande.

Ifølge nye tal fra interesseorganisationen IT-Branchen har uddannelsen en ledighedsprocent på intet mindre end 49,20 procent.

Af IT-Branchens seneste udgivelse IT-Branchen i tal fremgår det, at ledighedstal som disse er et tegn på, at der er et mismatch mellem “it-uddannelserne og arbejdsmarkedets behov”

Samarbejder med erhvervslivet
Den udlægning køber de dog ikke på Aalborg Universitet.

Her fortæller Ove Andersen, der er studielektor på Aalborg Universitet, at uddannelsen blandt andet er blevet etableret i samarbejde med Bang & Olufsen.

Han understreger desuden, at de studerende under uddannelsen arbejder tæt sammen med erhvervslivet.

I uddannelsestiden arbejder de studerende med at bygge bro mellem på den ene siden teknologien og på den anden side de mennesker, der skal bruge den.

Det er en ekspertise, som Ove Andersen forventer, at erhvervslivet i fremtiden vil efterspørge i stadig større grad.

“Hovedformålet med uddannelsen er at skabe et interface, der gør det muligt at skabe forbindelse mellem mennesker og maskiner. De studerende får ingeniørvidenskab i stor stil og lidt psykologi at supplere med, Når de er færdiguddannede får typisk job som UX-designere (brugergrænsefladedesignere, red),” siger han. 

Genkender ikke høj ledighedsprocent
Ove Andersen kan ikke umiddelbart genkende den høje ledighedsprocent, men påpeger, at det kan hænge sammen med, at det er en relativ lille uddannelse med ganske få studerende. 

I 2011 var der eksempelvis 12 studerende, der dimitterede, mens der i 2012 og 2013 var henholdsvis seks og syv dimittender.

“Tallene kan stamme fra en årgang, hvor der var nogle særlige omstændigheder. På uddannelser med få studerende skal der ikke meget til at ændre på billedet. Men vi laver vores egne dimittend-undersøgelser, og de viser nogle helt andre tal,” siger han 

Eksempelvis viser Aalborg Universitets egen dimittend-undersøgelse, at der ganske rigtigt er en relativt høj ledighed det første år efter uddannelsen er færdiggjort, men at ledigheden for 2011 og 2012 årgangen var faldet til henholdsvis 4,1 procent og 16,4 procent efter to år.

Læs også:
Danske software-udviklere er vildt eftertragtede – men lønniveauet er faldet 

Lær af verdens mest succesrige virksomheder: Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer

Videostreamingservicen Netflix har for nyligt meldt ud, at selskabet lukker for udenlandske versioner af Netflix-udbuddet fra eksempelvis den amerikanske udgave af streamingtjenesten.

Det betyder altså, at danskere ikke længere kan se den amerikanske version af Netflix.

Det kan du læse mere  om her: Netflix’ store dilemma: Vil både lukke VPN-forbindelser og give dig alverdens tv-indhold.

Det var så Netflix’ version af historien, efter selskabet reelt er blevet en global udbyder af film- og tv-serier.

VPN-selskabet NordVPN hævder dog, at det fortsat kan tilbyde eksempelvis danske brugere adgang til den amerikanske version af streamingtjenesten, hvor der blandt andet er 6.000 film for 10 dollar.

Til sammenligning er der i den danske version omkring 2.000 film for 13 dollar.

“NordVPN er blevet gjort opmærksom på nogle enkelte forbindelsesfejl, men disse er løst ved at guide brugerne gennem en alternativ forbindelse. Ydermere kan vi bekræfte, at NordVPN’s service stadig virker til at tilgå den amerikanske udgave af Netflix,” skriver NordVPN i en pressemeddelelse.

“Vi har klargjort en række strategier, hvis Netflix’ bekæmpelse (af VPN-forbindelser, red) bliver mere aggressiv,” fortsætter NordVPN i sin meddelelse.

Frygter ikke sanktioner
I sin pressemeddelelse understreger NordVPN, at Netflix’ lukning for forbindelserne skyldes produktionsselskabernes ophavsret, men at den ikke tjener internetbefolkningens interesse.

Helt konkret peger NordVPN på, at Netflix’ lukning af udenlandske forbindelser skyldes pres fra ophavsretshavere som Sony, der ikke ønsker sit indhold spredt ud til hele verden på én gang.

Derfor har Computerworld spurgt VPN-selskabet, om hvordan det kan vise Netflix’ ophavsretsligt beskyttede indhold steder, som inkluderer Danmark.

“Vi udfordrer Netflix’ beslutning (om at lukke for udenlandske forbindelser, red), fordi vi simpelthen følger vores mission med at  give folk i hele verden adgang til grænseløst indhold,” svarer selskabets PR-manager Raminta Lilaite til Computerworld.

Frygter I ikke sanktioner fra Netflix, når nu selskabet har forbudt de udenlandske forbindelser?

“Vi mener ikke, at vi kan blive straffet eller sanktioneret, da vores produkt simpelthen bare hjælper folk med at forbinde sig til internettet fra forskellige lande. Eksempelvis vil en amerikaner med en Neflix-konto, som rejser til Danmark, ikke være i stand til at se amerikanske tv-shows. Der hjælper vi så til,” forklarer Raminta Lilaite.

Retten til at vise Netflix
Hvilken ret har I til at vise indhold, som ophavsretshaverne har forbudt i visse geografiske områder?

“Vi giver ikke bare adgang til globalt medieindhold og streamingtjenester for sjov. Vi går op i folks sikkerhed og deres privatliv. Hovedårsagen til at benytte VPN er jo at beskytte brugere mod forskelligartede trusler som eksempelvis svindel,” fortæller Raminta Lilaite og fortsætter:

“Vi stræber også efter at give folk ytringsfrihed og hjælper dem med at nå indhold som Wikipedia og Youtube i lande, hvor den slags indhold er blokeret. På den måde forskelsbehandler vi ikke Netflix eller andre indholdsudbydere.”

Raminta Lilaite runder af med at pointere, at privatlivets fred og adgangen til online-indhold ikke stopper ved Netflix’ firewall.

“Derfor efterstræber vi at give online-beskyttelse og frihed til at lede efter indhold til alle vores brugere – lige meget hvor de er.”

Udover VPN-selskabets stædighed omkring at vise alverdens Netflix-indhold via sine VPN-forbindelser, har EU også raslet med Netflix-sablen.

Mere konkret har EU meldt ud, at hvis man har købt en Netflix-konto i et land – eksempelvis Danmark – skal man kunne tage den konto med sig overalt i EU.

Det kan du læse mere om her: Nye regler på vej: Din konto til Netflix og HBO skal fungere i alle EU-lande

Læs også:
Netflix vil omkode alle film for at spare båndbredde

Fem computerspil der giver Netflix kamp til stregen

Bil-industrien arbejder for tiden på højtryk på at udvike selvkørende biler, der er udråbt til at blive det næste store udviklings-trin i bil-verdenen – med afsmittende effekt på hele it-branchen.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Det er et helt grundlæggende krav, at de selvkørende biler er sikrere og bedre til at færdes i trafikken end manuelt styrede køretøjer, da langt de fleste trafik-uheld skyldes menneskelige fejl.

Derfor har det vakt en del opsigt, at en af Googles selvkørende biler – en Lexus RX450h – 14. februar knaldede ind i en bybus i Googles hjemby, Mountain View i Californien, USA.

Det skete på den tresporede boulevard El Camino Real, hvor den selvkørende Google-bil pludselig skiftede vognbane og bragede ind i en bybus, der kørte med omkring 25 kilometer i timen.

Ifølge Google havde den selvkørende bil endda en chauffør, men den kørte altså på uhelds-tidspunktet af sig selv.

Årsagen til sammenstødet var ifølge selskabet, at bilen et øjeblik tidligere havde signaleret, at den ville dreje til højre.

Men en bunke sandsække placeret rundt om et vandreservoir på vejen fik den i stedet til at skifte vognbane og dermed trække ud i midtersporet.

“En bybus nærmede sig her bagfra. Chaufføren så bussen i bakspejlet, men vurderede, at den ville stoppe eller sænke farten og dermed tillade Google-bilen at trække ud. Cirka tre sekunder senere var der kontakt mellem køretøjerne,” lyder det om uheldet.

‘Drilsk situation’
Til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau erkender Google, at en af selskabets biler løb ind i en ‘drilsk kombination af omstændigheder’.

Normalt kører de selvkørende biler nemlig i midtersporet, hvor de har mulighed for at navigere bedst muligt.

“Men når man trækker ud for at dreje til højre i en vejbane, der er bred nok til at rumme to biler ved siden af hinanden, samler der sig irriterende trafik bag dig,” lyder det fra selskabet.

“Så for flere uger siden begyndte vi at arbejde på at få bilen til at gøre det, som menneskelige chauffører normalt gør: Nemlig at holde til højre, da højresvingende biler ofte er nødt til at holde tilbage for fodgængere. Derved kan biler bagfra komme venstre om.”

Bilen var imidlertid nødt til at stoppe for sandsækkene. Her ventede den, mens et par biler passerede den, hvorefter den begyndte at trække ud mod midtersporet i lav hastighed.

“Vores bil havde set, at bussen nærmede sig, men systemet beregnede, at bussen ville holde tilbage, da bilen befandt sig foran bussen, mens buschaufføren åbenbart vurderede, at vi ville holde tilbage,” lyder det fra Google.

“Beklageligvis førte alle disse antagelser os til det samme punkt på vejen samtidig. Denne slags misforståelser sker hver eneste dag mellem menneskelige chauffører, hvor vi alle hele tiden forsøger at beregne, hvad de andre vil gøre,” skriver Google.

Det er første gang, at Google åbent vedkender sig et ansvar for et trafikuheld.

Selskabet har nu gennemgået uheldet talrige gange og har desuden fodret selskabets køresimulator med flere tusinder variationer af uheldet og indlemmet data i det kunstige intelligens-system, der styrer de selvkørende biler.

“Fra nu af vil vores biler bedre forstå, at busser og andre store køretøjer er mindre tilbøjelige til at holde tilbage end andre typer køretøjer.”

Videre skriver Google, at det er ‘afgørende for os at udvikle avancerede evner, som respekterer både trafik-normer og ‘the spirit of the road.’

Netop El Camino Real er en af de mest benyttede trafikstrækninger for Googles test af de selvkørende biler, da strækningen er udstyret med flere hundrede trafiklys, vejkryds og tilkørsler.

Indtil videre har Googles flåde af selvkørende biler – 23 Lexus RX450′ere samt selskabets lille Anders And-boble uden rat – kørt mere end halvanden million kilometers testkørsler, hedder det.

Den lille Google-boble har i øvrigt tidligere fået en færdselsbøde for at køre for langsomt og derved være til fare for trafikken.

Læs også:

Her er (nogle af) fremtidens vilde bil-teknologier fra CES

Toyota investerer milliarder i nyt teknologi-samarbejde: Her er it-visionen for fremtidens biler

Googles robot-chef skifter til milliard-projekt hos Toyota: Skal udvikle kunstig intelligens i kæmpe-projekt

Systemer vil snart kunne designe systemer automatisk – og robotter kunne bygge nye robotter