Daily Archives: March 7, 2014

Kvindelige ingeniører udgør 15 procent af de erhvervsaktive medlemmer i IDA – og deres andel vokser. Men selv om kvinderne i stigende grad gør sig gældende på ingeniørarbejdsmarkedet, halter de bagefter på to væsentlige parametre:

De har højere risiko for at blive arbejdsløse end deres mandlige studiekammerater – og de tjener færre penge.

Opret et cv på Jobfinder, så har du taget første skrift til et karriereskift.

Akademikerne (tidligere AC) har netop offentliggjort ledighedstallene fra januar 2014, som viser en ingeniørledighed på 2,5 procent. Ledigheden blandt de mandlige ingeniører ligger lidt lavere, nemlig på 2,3 procent, mens 3,2 procent af de kvindelige ingeniører er arbejdsløse – en forskel på lige knap et procentpoint.

Det huer ikke Morten Thiessen, formand for Ansatte Råd i IDA:

»Vi går ikke ind for forskellige ledighedsprocent i IDA og forventer, at når vi sælger den samme vare, så er prisen den sammen,« siger han.

Ikke nogen nyhed

Overrepræsentation af kvindelige ingeniører i arbejdsløshedskøen er ikke nogen nyhed. I 2003 viste en undersøgelse fra Ingeniørernes A-kasse, som blev omtalt i Ingeniøren, at kvindernes overledighed ’ikke kan forklares ud fra uddannelsestype, uddannelsesretning, alder eller geografi’.

Dengang var ledigheden blandt ingeniører væsentlig højere end i dag. Der var også markant forskel på risikoen for at miste jobbet: 5,0 procent af de mandlige og 6,6 procent af de kvindelige ingeniører stod uden arbejde – en forskel på 1,6 procentpoints.

Mit råd til HR-afdelingerne er derfor: Sats på de unge kvinder, hvis I skal opbygge en rigtig dyr kernekompetence. De render ingen steder.
Morten Thiessen, formand, Ansattes Råd, IDA.

Her godt ti år senere har kvindelige ingeniører stadig en forhøjet risiko for at blive ledige.

Morten Thiessen mener, der er to forklaringer:

»Jeg kan ikke dokumentere det med tal, men man kan forestille sig to ting: Den ene er, at mænd generelt oversælger sig selv, når de søger job og dermed er bedre til at presse sig gennem lågen. Den anden er, at der er en overvægt af kvindelige ingeniører i det offentlige – og at der ikke er mange job i den sektor for tiden,« forklarer han.

At arbejdsgivere foretrækker at ansætte en yngre mandlig ingeniør frem for en yngre kvindelig i den fødedygtige alder kan også forklare de ulige jobchancer, vurderer Morten Thiessen:

»Det er helt klart et parameter – ingen tvivl om det, selv om det er utroligt kortsigtet.«

Han peger på, at yngre kvinder med børn er en mere stabil arbejdskraft end yngre mænd:

»Kvinder jobshopper mindre end mænd. Mit råd til HR-afdelingerne er derfor: Sats på de unge kvinder, hvis I skal opbygge en rigtig dyr kernekompetence. De render ingen steder.«

Løngab på 4.200 kroner

Til gengæld scorer de heller ikke så høj løn som deres mandlige fagfæller.

Ifølge IDAs seneste lønstatistik (november 2013) er der i snit en lønforskel på 9,3 procent mellem mandlige og kvindelige ingeniører. Det svarer til, at kvinderne hver måned tjener 4.200 kroner mindre.

Løntallene dækker over meget store forskelle afhængig af anciennitet. Således er der en forskel på 5,8 procent mellem mandlige og kvindelige ingeniører med ti års erfaring. På yngste årgang ligger de 2 procent fra hinanden – begge steder i mændenes favør.

Da tallene blev offentliggjort, udtalte Finn R. Larsen, daværende formand for Ansattes Råd i IDA, til Jobfinder, at det var svært at forklare forskellen i dimittendernes startløn – og opfordrede i samme åndedrag virksomhederne til at udligne forskellen:

»De burde ikke presse lønnen så hårdt, men give kvinderne en lille hånd, så de ikke allerede fra begyndelsen af deres karriere halter bagud,« sagde han dengang.

Når finansverden dårligt ved, hvad de skal gøre ved Bitcoins, kunne de måske have savnet at spørge manden bag opfindelsen af den digitale valuta. Problemet er dog, at ingen ved, hvor han er.

Ikke før før nu.

Det er nemlig lykkedes amerikanske Newsweek at opspore manden, der tilsyneladende står bag Bitcoins og bærer navnet Dorian S. Nakamoto.

Ifølge Newsweek, der har sporet ham tilbage til den californiske by Temple City, skulle han være 64 år gammel og bo ydmygt sammen med med sin gamle mor. Han skulle desuden have holdt sin opfindelse af Bitcoins som hemmelighed for store dele af sin familie til trods for at eje Bitcoins til en værdi af adskillige hundrede millioner kroner.

Da han var 23 år gammel skiftede han navn fra Satoshi Nakamoto til Dorian Prentice Satoshi Nakamoto. Newsweek kom i besiddelse af hans email gennem en butik, der forhandler modeltog og ved at gennemgå databaser for naturaliserede amerikanske statsborgere fandt reporteren således et match.

Dorian S. Nakamoto har siden afsløringen holdt sig skjult i sit hus, bag politiopbud.

Han er ifølge oplysningerne uddannet ingeniør med erfaring inden for blandt andet flyindustrien og finansverden.

Nakamoto har dog efterfølgende afvist at han er skaberen af Bitcoin. Til Associated Press siger han, at han intet har at gøre med Bitcoin. Han siger at han først hørte om fænomenet for tre uger siden og at hans kommentar til Newsweek om at han ikke længere er involveret i Bitcoin og at han ikke længere kan diskuttere det, er blevet misforstået.

Satoshi Nakamotos onlinekonto på P2P Foundations website hvor Nakamoto oprindeligt i 2009 diskuterede og postede info om Bitcoinprojektet er dukket op i al virakken.

“Jeg er ikke Dorian Nakamoto,” skrev Satoshi Nakamoto fornylig i en tråd under et indlæg fra 11 februar, 2009 hvor Bitcoin bliver annonceret.

For tre år siden sigtede Bagmandspolitiet ni entreprenørselskaber for at aftale priser og fordele opgaver imellem sig. I dag er hele 46 virksomheder enten sigtet eller mistænkt i sagen, skriver DR Nyheder.

Ifølge DR’s oplysninger er 33 af virksomhederne indtil videre blevet sigtet i sagen, der i alt handler om 65 byggeprojekter i hovedstadsområdet til en samlet værdi på ca. 500 mio. kr., hvilket gør sagen til den største kartelsag i danmarkshistorien. De 65 projekter er primært kommunale, offentlige udbud.

»Efterhånden som efterforskningen er skredet frem, har det vist sig, at der formentlig har været flere indblandede i sagen, og derfor er omfanget naturligt nok vokset. Det er ganske almindeligt i den type sager,« siger specialanklager ved Bagmandspolitiet, Niels Kjærsgaardm til DR.

Han oplyser, at efterforskningen er i sin sidste fase, inden der kan skrives anklageskrifter.

Et næsefilter kan være et alternativt våben i kampen mod den høfeber, som omkring en million danskere lider af. Det danskudviklede filter monteres på næsen og holder pollen ude af næseboret, skriver Videnskab.dk.

»Filtret fanger pollenpartiklerne, før de når slimhinden. Det er designet, så folk glemmer, at de har det på, og så kan man næsten ikke se det. Det er et lovende produkt med en alternativ tilgang til allergi,« siger professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed–, Miljø- og Arbejdsmedicin til Videnskab.dk.

Filtret er udviklet af Peter Sinkjær Kenney, der er ph.d.-studerende på samme institut.

Det består af to net, der sidder i hvert sit næsebor og er monteret på en lille bøjle, der sætter dem fast tæt ved næseborenes åbninger. Filtret er blevet afprøvet på 21 testpersoner i et klimakammer. Her blev deres halsirritation reduceret med 75 pct., mens løbende næse, nys, og kløe blev reduceret med 21 pct. Forsøg viser desuden, at filtret kan fange 80 pct. af pollenpartiklerne, der ellers var endt længere inde i næsen.

En forsker påpeger dog over for Videnskab.dk, at forsøg i klimakammer og laboratorium kan være meget anderledes end effekten i den virkelige verden. Derfor skal testbrugere bruge filtret i løbet af denne sommer.

Resultaterne er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology. Næsefiltret forventes at komme til salg allerede denne sommer.

Amerikanske forskere har fundet en mulig forklaring på det mystiske lys, der opstår på himmelen i forbindelse med mange jordskælv, skriver BBC News.

Forskningsresultaterne er ikke bekræftet og bragt i et tidsskrift endnu, men blev præsenteret på American Physical Societys møde i Denver.

Forskerne har skabt udladninger af statisk elektricitet ved at ryste en plastbeholder fyldt med mel, indtil der opstod sprækker i melet, hvormed der opstod elektriske ladninger på ca. 200 Volt. Forskerne peger på, at denne mekanisme også kan være årsag til jordskælvslyset.

Der er dog ikke tale om almindelig statisk elektricitet, da den ikke opstår på grund af et enkelt materiale, der gnider mod sig selv, men i stedet kræver to forskellige materialer. Derfor mener forskerne, at der er tale om en ny mekanisme.

Over for Berlingske peger seniorforsker Tine B. Larsen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) dog på, at forskningsresulteterne ikke er publiceret endnu og at der også kan være tale om andre typer elektriske ladninger.

Jordskælvslys blev blandt andet observeret det katastrofale jordskælv i Japan i 2011, hvor denne video er optaget af lyset:

Inden 1. juli vil Digitaliseringsstyrelsen frigive den første NemID-klient, som ikke bruger Java, men det langt mere udbredte Javascript.

Men styrelsen er blevet overhalet inden om af Christian Panton, datalog og medstifter af internet-tænketanken Bitbureauet. Han har nemlig udviklet sin egen NemID-klient i Javascript nu. Den er så vidt han ved den første uofficielle NemID-klient.

»Jeg har rodet lidt med det og ville se, hvor nemt eller svært det var at kode i Javascript, i stedet for at bruge Java. Så jeg har brugt nogle kolde, lange vinternætter på det. Det var mest for at forstå, hvad der sker i hele den proces,« siger han til Version2.

Ved at udvikle sin egen klient, der ikke bruger Java, ville han også kunne undgå alt bøvlet med Java og bruge NemID på flere slags enheder. Men foreløbigt kommer hans hjemmebyggede NemID-klient ikke ud i ’det fri’.

»Jeg har skrevet til DanID for nogle uger siden, men har ikke fået deres godkendelse endnu til at bruge eller offentliggøre min klient. Jeg håber, de giver lov, for jeg synes, det er relevant, at vi kommer ud over Java-problemet, og at vi får nogle flere øjne på den protokol, der ligger bag,« siger Christian Panton, der er datalog og tidligere har demonstreret, hvordan man kunne hacke Rejsekort-systemet.

Da Nets DanID blev taget på sengen af en opdatering fra Oracle, kiggede han også nærmere på NemID-klienten for at se, hvad der blev ændret.

Den nyudviklede NemID-klient er lavet som en udvidelse til Chrome, som man som bruger så får tilbudt i stedet for den normale NemID-klient. Christian Panton har dog ikke testet den op mod Nets DanID’s servere, men har i stedet lavet sin egen udgave af en NemID-server.

Hvor svært var det så at udvikle, på en skala fra 1 til 10?

»Det var på 11. Der er brugt rigtig meget obfuscation (forvanskning af koden, red.), som jeg skulle igennem. Selve det at skrive klienten var ikke så svært,« siger Christian Panton.

Fingeraftryk af din computer

Version2 har tidligere skrevet om, hvordan små programfiler skjult som GIF-filer bliver brugt af Nets til at tjekke, hvilken computer klienten kørte på. Det sker ved at tage et ’fingeraftryk’ af computeren med en tjeksum, og det ville Christian Panton også undersøge nærmere.

Dengang fik Nets DanID masser af kritik for at forsøge at skjule, hvad filernes funktion var, en praksis kendt som ‘security by obscurity’. Firmaet forsvarede sig med, at der ikke var noget galt i også at bruge røgslør for at gøre det sværere for hackere, så længe sikkerheden også uden røgslør stadig var høj.

»Det overraskede mig, at de laver tjeksum på din computer, både når man logger på offentlige hjemmesider og på banker. Det troede jeg ikke. Jeg kan til nøds forstå motivationen bag det, når man logger på en bank, fordi de har en risikoanalyse bag og vil vide, hvem der har overført de her penge. Men at man har den slags fingerprinting i det offentlige forstår jeg ikke,« siger Christian Panton.

Han anbefaler at køre NemID-klienten fra Nets i en virtuel maskine, hvis man ikke vil have sin computers fingeraftryk gemt i loggen.

Version2 har spurgt Nets DanID om den officielle holdning til alternative NemID-klienter og afventer svar.

Forleden kaldte Forbrugerrådet Tænk det for en utålelig situation og et konkurrencemæssigt problem, at det lader til at være mere reglen end undtagelsen, at laptops kommer med Windows forudinstalleret, uden det kan fravælges.

Men der er i udgangspunktet ikke noget ulovligt i, at flere pc-leverandører vælger kun at sælge laptops med Windows forudinstalleret, lyder vurderingen fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen.

»Vi har ikke nogen indikationer på, at der skulle ligge en overtrædelse af konkurrenceloven bag det forhold, at man ikke kan vælge en computer uden Windows, så derfor er det ikke umiddelbart noget, jeg vil kigge på,« siger kontorchef i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen Martin Nyvang.

Han peger på, at hvis Microsoft eksempelvis havde sagt til pc-leverandørerne, at de kun måtte sælge computere med Windows, og alternativt slet ikke sælge computere med Windows, så var situationen en anden.

»Det er oplagt misbrug af dominans. så smider man andre ud af markedet ved at bruge sin dominerende stilling,« siger Martin Nyvang, men påpeger at der ikke er noget, der tyder på, at dette skulle være tilfældet.

Når der er Windows forudinstalleret på mange computere, hvor forbrugerne i princippet betaler for licensen som en del af den samlede pris, så kan det være fordi, det er det, som flest efterspørger. Og dermed er det også den løsning, der bedst kan betale sig for pc-producenterne. Og det er der ikke noget forkert i, forklarer Martin Nyvang.

Det kan godt lade sig gøre at opstøve eksempelvis bærbare computere uden Windows, men hos flere af de store producenter, er det svært at komme uden om Microsofts styresystem.

Men hvis Forbruger- og Konkurrencestyrelsen med Konkurrenceloven i hånden skulle komme efter pc-producenterne, så skulle eksempelvis være tale om en koordineret aftale mellem producenterne om kun at tilbyde Windows.

»Der er ikke nogen tegn på, at det her er en koordineret adfærd. Det kan godt være, de gør det samme, men der er ikke nogen indikationer på, at det er noget, de sidder og koordinerer – at de mødes i mørke rum med store cigarer og aftaler det. Det er blot et spørgsmål om, at de alle sammen foretager det samme valg, og det er ikke ulovligt.«

Martin Nyvang påpeger, at Forbruger- og Konkurrencestyrelsen løbende følger udviklingen – også hvad markedet for operativsystemer angår. Men at styrelsen i sagens natur er nødt til at prioritere sine områder. Og her ligger forud-installerede Windows-styresystemer ikke højt på listen, da der ikke er indikationer af, at der foregår noget ulovligt.

Musikstreaming-tjenesten Spotify får nu direkte adgang til den teknologi, som allerede i dag hjælper Spotify med at anbefale ny musik ud fra det, du lytter til. Spotify har nemlig købt firmaet The Echo Nest. Det oplyser Spotify ifølge en pressemeddelelse.

The Echo Nest har udviklet et sæt af algoritmer, som kan finde relationer mellem musiknumre og kæde det sammen med genrer og brugere. Firmaets teknologi bruges ikke kun af Spotify, men også af konkurrenter som Rhapsody, Rdio og iHeartRadio, skriver Techcrunch.

Ifølge Spotify og The Echo Nest vil firmaets API’er stadig være åbne for Spotifys konkurrenter, men Spotify vil altså få adgang til at kigge med i kortene bag det system, som The Echo Nest bruger til at hjælpe streamingtjenester med eksempelvis at sammensætte en radiostation med relaterede kunstnere.

Streaming-tjenesterne udgør en voksende del af musikmarkedet, og har ifølge de seneste tal fra den danske musikindustri været med til, at omsætningen for første gang i mange år nu er voksende.

Aarhus Kommune stiller nu kommunens trådløse netværk til rådighed for alle. Det er gratis, men kræver dog, at kommunen kan identificere brugerne.

Aarhus Kommune har tidligere haft trådløst netværk, som kunne bruges af gæster i kommunens bygninger. Netværket er nu åbnet for alle og er blevet omdøbt til SmartAarhus.

Det fungerer ens i alle kommunens bygninger, men man skal dog have en kode for at kunne komme netværket. Det kan man få ved at indtaste sit mobilnummer, hvorefter man får en kode via sms.

Man har ifølge Aarhus Kommune også mulighed for at logge på ved hjælp af NemID eller ved hjælp af sit lånerkort til biblioteket.

Kommunen har opsat opkoblingspunkter på både kommunekontoret, jobcentre, plejehjem, biblioteker og skoler, som alle er samlet som ét gæstenetværk.

Gratis kommunal wifi har tidligere været stærkt omdiskuteret i forbindelse med, at Albertslund Kommune har undersøgt mulighederne for at levere gratis wifi-forbindelse til borgerne via overskudskapacitet på et eksisterende fibernet.

Teleindustrien kaldte det dengang for ulovligt og konkurrenceforvridende, mens Albertslund Kommune argumenterede med, at der er tale om minimumsforbindelser, der ikke skal konkurrere med de produkter, som teleselskaberne leverer.