Daily Archives: March 7, 2014

37 år.

Så lang blev karrieren i Nykredit for selskabets CIO, Lars Mathiesen, der i de seneste 12 år har siddet som it-direktør med ansvar for en lang række digitaliseringsprojekter i finansvirksomheden med omkring 4.000 medarbejdere.

Nu er det slut, hvilket du kan læse mere om her: Dansk top-CIO stopper efter stor ledelsesrokade.

Beslutningen om at stoppe lige nu, mens Nykredit går igennem en hård omstrukturering med fyringsrunder og ledelsesrokader, er helt hans egen, bedyrer Lars Mathiesen.

“Dåbsattesten viser 57 år, og hvis jeg skal ud og prøve noget andet, så er tiden inde nu,” forklarer han til Computerworld.

Stopper for sent
Lars Mathiesen fortæller, at han faktisk planmæssigt ville have været stoppet for to år siden, da han var 55 år.

“Jeg meddelte min chef for længe siden, at jeg ville stoppe med fuldtidsarbejde, når jeg var 55 år og allersenest, når jeg fyldte 60. Det er en plan, som jeg har haft i mere end 10 år, og som kun min nærmeste har kendt til,” forklarer han.

“Når der nu sker en masse ændringer i Nykredit (med omstruktureringen, red.) skal man også stille sig til rådighed, for ligesom i militæret er man jo som it-direktør altid i et vist beredskab. Og jeg kan sige, at det ikke betød det store for mig, om det blev den ene eller den anden måned, jeg stoppede.”

Og det blev altså februar 2014, der var endestationen i Nykredit for Lars Mathiesen, som efter en velbesøgt afskedsreception nu går med drømme om at kunne se børn og børnebørn noget oftere samt spille bridge, golf og supplere de faste, årlige rejser til huset i Spanien og lejligheden i Paris med eksotiske destinationer.

Ikke tid til badebukser
Det er dog på ingen måde slut med karrieren, selv om den tidligere it-direktør nu ikke længere ønsker at stemple ind som fuldtidsansat nogen steder.

I stedet er drømmen, at slutningen af den erhvervsaktive tid skal bruges på mellem 5 og 10 poster inden for bestyrelsesarbejde og ledelsesrådgivning.

“På den måde kommer jeg nok også til at tjene en skilling, selv om økonomien ikke spiller den store rolle,” forklarer Nykredits tidligere it-direktør.

Fortsættes …

Luftfart og it er i dag bundet så tæt sammen, at passagersikkerheden og aflysning af en afgang kan hænges op på stabiliteten af et trådløst netværk.  

Læs også: Sådan bliver du indfanget i lufthavnens enorme it-spind

Det er flyselskabet Norwegians nye gigantfly et helt konkret eksempel på.

De enorme Boeing 787 Dreamliner-fly, der er sat ind på de lange ture mellem eksempelvis Europa og Asien, har nemlig fået deres helt eget trådløse netværk i Københavns lufthavn, som maskinerne kobler sig på, når de er på jorden.

“Når et fly logger på Norwegians trådløse netværk, sender serveren, via en sikker VPN-forbindelse, automatisk en anmodning til Norwegians server i Oslo.”

De trådløse net er således integrerede som en del af den serviceaftale, som flyselskabet har indgået med lufthavnen.

Flydata sendes til USA
Når et fly kobler på netværket i København, kan det indrapportere sine data direkte til Boeings fabrik i Seattle i USA, hvorfra man så kan bedømme, om der skal foretages eftersyn eller anden service på maskinerne.

“Det unikke i denne sammenhæng er, at Norwegian selv skal kunne administrere adgangen til netværket fra deres hovedkontor i Oslo. Det har krævet nogle justeringer på det eksisterende trådløse netværk, som Norwegian allerede abonnerer på her i lufthavnen,” fortæller Jan Zacho, sektorchef it-infrastruktur i Københavns lufthavn, om aftalen.

Sikker forbindelse
Kontakten mellem maskine og it-system kræver naturligvis en høj grad af sikkerhed, så der ikke opstår uregelmæssigheder i kommunikationen.

Det sikrer man blandt andet via Remote Authentication Dial-In User Service (RADIUS), der er en protokol og software til fjernadgang for servere, der kommunikerer med hinanden gennem et digitalt fingeraftryk til forbindelsen.

Når et fly logger på Norwegians trådløse netværk, sender serveren, via en VPN-forbindelse, automatisk en anmodning til Norwegians server i Oslo, som i løbet af 30 sekunder godkender eller afviser anmodningen.

På denne måde forsøger firmaet at sikre sig mod misforståelser.

Ligeledes har Norwegian krævet gode antenneforhold, så der ikke opstår problemer i kontakten mellem fly og net. Det har medført opsætning af nye mobilantenner i lufthavnen.

Netværket, der er bygget af NetDesign, har været i drift siden slutningen af 2013, og it-delen af en flyvetur til fjerne kontinenter og eksotiske himmelstrøg kommer til at fylde mere og mere i fremtiden.

“Ved at være en attraktiv lufthavn, også på it-fronten, kan vi tiltrække flere store flyselskaber, som tilbyder ruter til det meste af verden, til glæde for passagerer i hele Skandinavien,” siger Jan Zacho.

Ikke uden problemer
Norwegians indkøb har ellers været plaget af problemer i opstartsperioden i form af blandt andet tekniske fejl. Det skriver eksempelvis branche-sitet Check-in.dk.

Teknikken hos selskabets nye Dreamliner-fly fra Boeing har nemlig drillet flere gange, og det har været årsag til mange passagerklager.

Ligeledes har der været fysiske problemer; det værste måske i form af brændstof, der fossede ud af tankene på startbanen i den thailandske hovedstad Bangkok.

Se videoen her.

Ifølge NRK har Dreamliner-problemerne kostet Norwegian 100 millioner kroner alene i fjerde kvartal af 2013.

Læs også:
Sådan bliver du indfanget i lufthavnens enorme it-spind

Top fem: Det her it-udstyr glemmer du i lufthavnen

Sådan er fremtidens lufthavn

Læs også:

Ny direktør for Dell i Danmark: Sådan skal Dell banke alle rivalerne.

Michael Dells nye plan: Her er Dells fire vigtigste mål.

Interview: Hvis der er noget, der altid har buldret som en mægtig strøm under Dell uanset tidernes og de økonomiske guders skiftende gunst, er det ideen om, at godt købmandskab kan føre til meget.

Giv altid kunderne, hvad kunderne vil have. Få altid den bedst mulige pris. Køb altid ind til den lavest mulige pris.

Dell har i de seneste år haft alle sejl sat for at flytte den mægtige supertanker fra primært at bygge pc’er og anden hardware til at blive en ‘end-to-end solutions provider’ med massevis af løsninger på det attraktive og lukrative marked for services og løsninger til erhvervslivet.

Grunden: Indtjeningsmarginerne på pc-markedet er under voldsomt pres, mens markedet for services og løsninger til erhvervslivet lokker med guld og grønne skove. Hvis løsningen altså er den rigtige.

Dell har netop afviklet sit årlige europæiske salgs-pep-møde, ‘Field Readiness Seminar,’ i København med deltagelse af næsten 3.000 Dell-sælgere og Dell-partnere fra hele Europa. Og med klar besked fra Dells kommercielle topchef, Marius Hass, der i Dell-hierakiet befinder sig lige under selskabets topchef og ejer, Michael Dell.

“Langt de fleste CIO’er er i dag fløjtende ligeglade med server-specs“

Som supersælger med strålende resultater i tidligere job i HP tiltrådte Marius Hass stillingen som selskabets kommercielle direktør og øverste chef for Dells enterprise-division for halvandet år siden.

Hans opgave: At få sat fut i fejemøget og det gode købmandskab, så de klingende dollar kommer strømmende til Dell – helst i en pænt stigende kurve.

“Min opgave er kort og godt at opbygge den bedste salgsstyrke i verden,” siger Marius Hass til Computerworld.

Det lange seje træk
Dells sælgere har traditionelt solgt pc’er og hardware i lange baner. Det er et marked, hvor kunderne først og fremmest kigger på pris, og hvor en forskel på få hundrede kroner kan gøre hele forskellen på handel eller fiasko.

Men sådan er det ikke længere. Marius Hass er i gang med et langt træk, der skal forandre Dells sælgere fra at være klassiske sælgere, der sidder og peger i et salgskatalog til at blive en slags konsulenter med en kunde-orienteret tilgang.

“Langt de fleste CIO’er er i dag fløjtende ligeglade med server-specs. De går da stadig op i pris, men det lader de som regel procurement-folkene tage sig af. Deres fokus ligger i stedet på at kunne levere større værdi til deres interne og eksterne kunder, og det er der, vi kan sætte ind,” siger Marius Hass.

Derfor gælder det for it-selskabet om nøje at forstå de forandringer, der gør sig gældende i den konkrete industri, som den konkrete virksomhed befinder sig i.

“Og forstå de typiske workloads i den specifikke industri og så komme med et bud på, hvordan vi kan optimere den,” siger Marius Hass.

Fortsættes …

Du har med garanti både en mobil og en pc, to stykker elektronik, der i 2014 er allemandseje.

Ser man på, hvilken platform du anvendes på de to enheder, går tendensen i hver sin retning.

På mobilen dominerer open source, mens den lukkede kode er næsten eneherskende på din computers harddisk.

Det kan man se af en analyse, der er foretaget af det østrigske testhus AV-Comparatives. Det er en non-profit-organisation, som har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer.

AV-Comparatives udgiver også en årlig status over, hvordan sikkerheden ser ud, og i perioden 17. december 2013 til 17. januar 2014 har test-konsulenterne stillet 5.845 personer fra hele verden en række spørgsmål angående it-sikkerheden, herunder valg af platform.

Fordelingen af software på mobilen spreder sig således blandt de adspurgte, hvor 85,4 procent havde en mobiltelefon.

Android sidder tungt på mobilerne. Kilde: AV-Comparatives.

Læs også: Dødskamp på smartphone-markedet: Kun plads til to OS’er

70 procent benytter sig af open source-systemet fra Googles hånd. Apples iOS tager andenpladsen med små 15 procent men Windows Mobile har lagt hånden på små otte procent.

Læs også: Windows Phone bider for alvor fra sig

Android er mest dominerende i Asien, mens Apples styresystem ligger bedst i Nordamerika med en andel på 18 procent.

Læs også: Så stor er Android blevet: Apple får tørre tæsk

På trods af enorm succes på mobilen (og i serverrummet) er open source, i form af Linux-styresystemer, nærmest ikke-eksisterende på klienterne og de private maskiner.

Læs også: Derfor er Linux død som en sild på din pc

I Danmark ligger Linux-andelen ved årsskiftet 2013/2014 på 0,75 procent.

Læs også: Sådan er det gået med Linux fra 2007 til i dag 

Det globale billede ser ikke meget lysere ud.

På grafikken kan man se, at markedsandelene for de to platforme er næsten byttet rundt mellem konkurrenterne.

Windows og Android bytter plads. Kilde: AV-Comparatives.

57 procent oplyser, at de bruger Windows 7, der således er den mest dominerende spiller på desktoppen. Men Windows 8 kommer susende bagfra med 28 procent.

11 procent har stadig den pensionsramte XP, og specielt i Asien er XP stor.

Læs også: Kina har et gigantisk Windows XP-problem

I Nordamerika står Apple igen stærkt med en andel på syv procent af harddiskene.

Så stillingen mellem de to kombattanter er vel nærmest uafgjort, hvis de to platforme tæller lige meget, og man ikke tæller kroner og øre med i regnestykket.

Hele rapporten fra AV-Comparatives kan læses her.

Læs også:
Derfor tager Nokia nu Android om bord – her er forklaringen

It-ragnarok lurer om hjørnet: Windows XP-brugere bedøvende ligeglade

Så stor er Android blevet: Apple får tørre tæsk

Google har hevet lappegrejet frem og lukker nu 19 sårbarheder i den populære Chrome-browser.

Chrome er verdens mest anvendte browser med en markedsandel på godt 40 procent.

Det kan man eksempelvis læse ud af StatCounters statistik.

Læs også: Her er den mest hullede browser – hvilken bruger du?

Kilde: StatCounter.

I Danmark er andelen en smule lavere, men Chrome er stadig kongerigets foretrukne software til netadgangen.

Til alle platforme
Google lukker en hel stribe sårbarheder, hvor de mest kritiske kan føre til kompromittering af ikke opdaterede maskiner.

Opdateringen er henvendt til alle platforme, altså Windows, Mac og Linux, og versionsnummeret ryger op på 33.0.1750.146.

Der er flere oplysninger om opdateringen på Googles webside.

Læs også:
Vi tester Safari, IE og Chrome: Her er den bedste browser

Scor kassen på at finde sikkerhedshuller i Chrome

Mens finansvirksomheden Nykredit er i gang med en større organisationsændring, hvor der blandt andet skal deles fyresedler ud til 300 medarbejdere, har virksomhedens it-direktør Lars Mathiesen valgt at trække stikket. 

I går, torsdag, holdt Lars Mathiesen således en velbesøgt afskedsreception hos Nykredit, hvor han har styret it-afdelingen siden 2002, efter han blev ansat i selskab for 37 år siden.

Lars Mathiesen er kendt som en habil bridgespiller, og opsigelsen er et udspil fra egen hånd, erfarer Computerworld.

Samtidig med Lars Mathiesens farvel til Nykredit går selskabets koncerndirektører Per Ladegaard og Karsten Knudsen på pension, mens selskabets topdirektør Michael Rasmussen samtidig har rykket rundt på flere ledere i organisationen.

Nykredit oplyser, at alle organisationsændringerne planmæssigt skal være på plads til maj.

En mand med mange titler
Ud over at være forhenværende it-direktør i Nykredit kan Lars Mathiesen bryste sig af at have siddet tre år som formand for Dansk IT og været Årets CIO i Computerworld i 2006.

Den nu forhenværende it-direktør efterlader en virksomhed, der trods stor digitaliseringsiver for nylig har meddelt, at der skal skæres ned på it-projekterne.

Helt konkret har Nykredit efter tre års tilpasning og udvikling sløjfet sit helt store it-projekt Finacle, der med et prisskilt på et større trecifret millionbeløb skulle have styret bankorganisationen.

Læs stort interview med Lars Mathiesen om grunden til hans exit: Lars Mathiesen: Derfor stopper jeg som it-direktør i Nykredit.

Læs også:
Midt i en spare-tid: Sådan bliver it Nykredits redning

Mens russiske styrkers invasion af den ukrainske halvø Krim foregår foran næsen på verdenssamfundet, sker der også mindre synlige angreb i den spændte krisesituation mellem de to nabolande.

Flere udenlandske medier melder således om stigende russisk aktivitet på Ukraines digitale infrastruktur, som tog sin begyndelse i slutningen af februar.

Her overtog flere uidentificerede mænd kontrollen over flere kommunikationscentre på Krim, som det ukrainske teleselskab Ukrtelecom ellers sidder på.

Ifølge International Business Times ødelagde de fiberkabler og slukkede for op mod en million telefon- og internetforbindelser i regionen.

Samtidig er der forlydender fra den ukrainske efterretningstjeneste om, at angrebet mod kommunikationscentrene reelt blev sat ind for at installere aflytningsudstyr på ukrainske politikeres mobiltelefoner.

Retter russer til nazi
På det russiske sociale medie Vkontakte har Ukraine-sympatisører fået deres sider blokerede af den russiske regering, ifølge det russiske nyhedssite Lenta.

Meldingen fra de offentlige kommunikationsmyndigheder er, at ukrainske community-grupper fortsat vil blive blokeret, ligesom andet ‘ekstremistisk indhold’ også fjernes.

Ukrainske hackere har på den anden side ikke holdt sig tilbage i konflikten, selv om slagene har været knap så kraftfulde.

Den ukrainske hackergruppe Cyber-Berkut har taget ansvaret for vandalisme på omkring 40 sites, hvor hackerne blandt andet er gået ind på det statsfinansierede nyhedssite Russia Today og i overskrifterne har ændret ordene ‘Rusland’ og ‘russere’ til henholdsvis ‘Nazi’ og ‘nazier’.

De russiske webmasters fik dog kontrol over sitet igen efter blot 20 minutter.

Også russiske hackere med fædrelandskærligheden som drivkraft forventes at deltage i kampen på nettet.

“Hvis russerne kan få deres patriotiske hackere til at deltage i en krig for landet, kan det blive meget effektivt,” fortæller Paul Rosenzweig, sikkerhedsdirektør og tidligere højtsiddende embedsmand i amerikanske Homeland Security, til BBC.

Frygter internet-bombardementerne 
Mens konflikten tager til, ulmer den ukrainske frygt for russiske DDoS-angreb, hvor russiske computere bliver sat til at besøge vitale ukrainske webservices i så vidt et omfang, at de ukrainske servere til sidst bukker under for de mange besøg.

Rusland har i tidligere konflikter været beskyldt for at bruge DDoS-angreb for at ødelægge kommunikationsmulighederne i landet. Det var blandt andet tilfældet i 2007 i Estland, hvor de finansielle systemer blev sat ud af spil.

Paul Rosenzweig vurderer dog over for BBC, at cyberangreb fortrinsvis vil være i mindre skala med propagandabudskaber som hackernes foretrukne våben.

“Vi skal ikke overvurdere betydningen af cyberangreb. Kampvogne slår cyber-kugler.”

Læs også:
Dansk it-firma ramt i krigszone: Så vildt går det for sig

På randen af krig: Fordele og ulemper ved at outsource til Ukraine

Læs også:

Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark.

Pengene vælter ud af CSC: Så slemt står det til.

CSC mister igen stor dansk kunde – indere på banen

CSC banker benhårde konkurrenter med it-løsning til hele Danmark.

Amerikanske CSC, der er den største it-leverandør til den danske stat, forhandler med et indisk selskab om et salg af hele CSC eller dele af selskabet, skriver Børsen.

Avisen har ingen kilder på historien, men skriver, at finansielle rådgivere fra det unavngivne indiske selskab er ved ‘at kortlægge,’ om investeringen giver mening.

Den danske stat har for tiden 121 kontrakter med amerikanske CSC, der blandt andet drifter Skats it-systemer, Statens Lønsystem og CRP-registret.

‘Vil skabe debat’
Flere offentlige it-topchefer siger til Børsen, at det givetvis vil skabe debat, hvis rygterne viser sig at have hold i virkeligheden, og det vil blive et indisk firma fremfor et amerikansk, der fremover skal drifte så store dele af de statslige it-systemer.

“Hvis der kommer et salg af CSC nu, vil det selvfølgelig også rejse en diskussion om, hvad det betyder, for det er mange offentlige data, der er tale om,” siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, til Børsen.

CSC’s danske forretning bygger ikke mindst på opkøbet af det daværende Datacentralen i 1990′erne.

Datacentralen var dengang statens eget it-selskab, og opkøbet gav CSC et solidt brohoved ind på det danske offentlige it-marked, hvor selskabet siden har haft en solid position.

CSC har gennem årene samtidig spillet en central rolle i en række af danmarkshistoriens helt store, offentlige it-skandaler, blandt andet Amanda og Rigspolitiets store it-flop, Polsag.

Det kan du læse mere om her: Stor rapport afslører: Derfor kørte Polsag helt af sporet.

Læs også:

Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark.

Pengene vælter ud af CSC: Så slemt står det til.

CSC mister igen stor dansk kunde – indere på banen

CSC banker benhårde konkurrenter med it-løsning til hele Danmark.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Virksomhed ville droppe emailen: Her er resultatet

Her er emailens svagheder: Kan gå ud over dit firma

Emailens afløser: Sådan kommer du til at kommunikere

Du spilder kostbar tid på emails: Så galt står det til

Du kender det sikkert godt: Bare tanken om din overfyldte email-indbakke kan få uroen til at brede sig i kroppen, mens 22 Nyhederne plaprer løs på flimmerkassen. 

De fleste af os har det bedst med at have styr på arbejdsopgaverne og med at undgå fornemmelsen af, at det hober sig op med ubesvarede mails.

Derfor tjekker rigtig mange af os også indbakken ikke bare i arbejdstiden, men også om aftenen, i weekenderne og i ferieugerne. 

Her er mail-problemerne
Selv om det sker med de bedste hensigter, kan konsekvensen være uheldig både for virksomheden og for dig.

“Jeg taler med it-ledere om, hvordan de kan forbedre produktiviteten og mindske nedslidningen i deres organisationer ved hjælp af it, og så går jeg gennem kontoret blot for at kunne se, at stort set alle bladrer igennem sider af nye emails i deres indbakker.”

Sådan skriver Capgemini-rådgiver Andy Simpson i en kommentar om problemet i, at emailen fylder så meget. 

De nye mobile enheder, medarbejderne er blevet udstyret med over de seneste år, har betydet, at email-klienten nu er blevet endnu mere fremtrædende i vores tilværelse, forklarer rådgiveren. 

“Ved at bruge email til at reagere på en svær situation kan det forværre situationen”

“Vi giver ikke bare adgang til, men anbefaler også, brugen af email som den primære kommunikationsform i vores virksomheder.”

“Vores tørst efter information, viden, sladder, rygter og simpel nysgerrighed har skabt et skift i måden, vi opfører os på, imod at være kommunikationsmæssigt aktive. Hvis vi ikke kan tale ansigt til ansigt, sende en besked eller chatte, er emailen det naturlige alternativ,” skriver Andy Simpson.

“Resultatet er, at email-kommunikation i dag i virksomheder er højere prioriteret end face-to-face eller telefonsamtaler.”

Email i fritiden – er det en god idé?
Andy Simpson fremhæver, at der er dem, der mener, at det er en fordel, at man nu også lige kan tjekke mails om aftenen, fordi man så er på forkant med den følgende dags arbejde.

Og så er der dem, der mener, at man har brug for at holde fri, når man har fri, så man kan være helt frisk i hovedet til efterfølgende dag. 

Selv mener Capgemini-rådgiveren i sin kommentar, at der er argumenter både for og imod de to måder at arbejde med emails på.

“Hvis du tjekker email uden for kontortid, vil du have færre ulæste emails i din indbakke den næste dag.”

“Men, og det er et stort men, svarer du ordentligt på emailen, eller har du blot udskudt den potentielle handling, som emailen kræver, til den næste dag?”

“Samtidig skaber du ved ofte at svare på emails uden for kontortid ubevidst en forventning om, at du bruger email som din foretrukne kontakt-form, hvilket resulterer i (ja…) flere emails!”

Vi tør ikke tale med hinanden
Samtidig peger Andy Simpson på en anden velkendt problemstilling ved den markante brug af emails på arbejdspladserne.

“En af de ting, der er generelt accepteret, er, at folk ‘gemmer’ sig bag en email, fordi det anses som mindre stressende at konfrontere på tekst end ansigt til ansigt. Men ved at bruge email til at reagere på en svær situation kan det forværre situationen, der kunne have været håndteret bedre ansigt til ansigt eller over telefonen.”

“Løsningen er: Du skal ændre den måde, du og din virksomhed arbejder på. Du er ikke nødt til at bruge email som den primære måde at kommunikere på,” skriver Capgemini-rådgiveren

Hvad mener du?
En McKinsey-rapport har konkluderet, at den gennemsnitlige vidensarbejder bruger 28 procent af arbejdstiden på emails.

Det vidner om, at de fleste af os har ganske mange mails, vi skal forholde os til (eller i hvert fald tror, at vi skal forholde os til).

Formentlig er det også årsagen til, at rigtig mange tjekker mails uden for kontortid. På den måde kan man måske mindske lidt af mail-presset til den efterfølgende arbejdsdag. 

Flere virksomheder har forsøgt at begrænse brugen af emails for netop at øge medarbejder-produktiviteten – læs om erfaringerne med det her.

Hvordan griber du selv mail-udfordringen an?