Daily Archives: March 7, 2014

Microsofts Office 2013 (billedet) skiller sig ud fra de tidligere versioner ved blandt andet at have en langt bedre understøttelse af touch-navigation.

Ifølge vores kolleger på det amerikanske Infoworld er det kun begyndelsen på en række nye måder, vi vil navigere og arbejde på i Office fremadrettet, når vi taler de touch-first-udgaver af Office, Microsoft arbejder på.

Konkret vil Microsoft implementere blandt andet talegenkendelse, stemmekommandoer og bevægelses-funktioner, ligesom understøttelsen af giga-skærme med virtual reality-lignende muligheder også skal styrkes.

Microsoft arbejder på det
Det fortalte Sanjay Manchanda, Office product marketing director, på Microsoft Dynamics Convergence 2014-konference, skriver Infoworld.

“Vi tænker produktivitet som det, at man er i stand til at skabe indhold, foretage handlinger, og for at gøre det har du brug for at bringe andre former for naturlig interaktion i spil: stemme-aktiverede kommandoer og bevægelser kommer til at spille en stor rolle, når vi ser på, hvordan produktivitetsværktøjer vil udvikle sig,” udtalte han i en præsentation på konferencen.

“I vil se mere fra Microsoft, der arbejder på at kunne levere disse ting.”

I oktober sidste år afslørede den daværende Microsoft-CEO, Steve Ballmer, lidt om, hvordan Microsoft forestiller sig, at fremtidens Office-applikationer kan fungere på de rene touch-enheder – eksempelvis iPad.

“Word, PowerPoint og Excel er alle værktøjer til at producere med. De er optimeret til at blive brugt med tastatur og mus … iPad vil komme med, når vi laver det, jeg vil kalde ikke bare et touch-understøttende, men touch-first interface. Det er under udvikling … til både Windows 8 og andre platforme,” lød det fra Ballmer.

Læs også:

Sådan laver man intelligent software uden at begå brølere

Her kan vi få store problemer med kunstig intelligens

Lydbrands er et redskab i at distancere sig fra sine konkurrenter på markedet, og det kan virkelig gøre en forskel for en virksomhed, hvis de rammer den helt rigtige melodi.

Lydbrands som McDonald’s ‘I’m lovin” it’, Nokias ‘Nokia Tune’ og Intels ‘Intel inside’ er blot tre eksempler på god og gennemført soundbranding.

“Det er et varemærke på lige fod med et klassisk logo, der skal personliggøre og tydeligt vise, hvem firmaet er. Det skal give en form for genkendelse, så man føler sig tryg,” siger Anders Bonde, lektor i reklamer og medieæstetik hos Aalborg Universitet.

Ofte er genkendeligheden i lydbrandet noget, som man bygger op igennem mange år. Her er McDonald’s et godt eksempel. Tilbage i 2003 opkøbte McDonald’s-koncernen en endnu ikke udgivet Justin Timberlake-sang med navnet ‘I’m lovin’ it’ og opbyggede, hvad der i dag er en af de største soundbrands i verden.

“Der er lavet uanede tests af genkendeligheden i McDonald’s lydspor, og hver eneste testperson kunne med det samme genkende brandet bare ved at høre lydsporet. Nogle gange kunne man endda spille lydsporet i forkerte toner, og den blev stadig genkendt,” siger Anders Bonde.

“Intel inside”
Et andet skoleeksempel på hvor effektiv et lydbrand kan være, er Intels ‘Intel inside’-lyd, der kommer efter pc-reklamer, der benytter sig af Intels chip-systemer.

Men hvor alle forbinder ‘I’m lovin’ it’ med McDonald’s, er det kun de færreste, der forbinder Intels toner med processor-selskabet. Og det kan meget vel være en aktiv beslutning i virksomhedens markedsføring.

“Der er jo kun meget få kunder, der køber Intels produkter direkte, så i stedet placerer Intel sine reklamer i forbindelse med computermærker, så man i stedet forbinder det med computerne,” siger Anders Bonde og tilføjer:

“På den måde får man markedsført noget, som kan være uinteressant og kompliceret for kunderne, til at blive associeret med de enkelte computere.”

Intel-jinglen, der kom til verden i 1993, er udviklet af Walter Werzowa, tidligere medlem af det østriske Edelweiss orkester, og bliver spillet i over 130 forskellige lande.

Skal udvikles med tiden
Et letgenkendeligt lydbrand er dog ikke det samme som vejen til succes. Selv om McDonald’s toner kendes verden over, følger der ofte mange negative tanker med. Samtidig handler det om at have et auditivt brand, der kan udvikles løbende, så folk ikke ender med at blive generet af det.

“McDonald’s er geniale til at bruge deres melodi på alverdens metoder både musisk og teknisk, og det samme har Nokia gjort igennem tiderne,” siger Anders Bonde.

Specielt Nokia havde et problem med dette, da en undersøgelse fra den danske brandingekspert Martin Lindstrøm tilbage i 2008 viste, at folk blev stressede af at høre melodien, hvilket også er grunden til, at man har opdateret Nokia-lyden flere gange. I øjeblikket er det en meget moderne ‘dubstep’-version.

Nokia-ringetonen har dog uden tvivl været en af grundene til, at Nokia fik så stor global udbredelse, før de mistede grebet på mobilmarkedet.

Læs også:

Nokia Tune: Her er historien om verdens mest kendte ringetone

Fra “Ta-da” til orkestermusik: Hør Windowsmusikken igennem næsten 30 år

Mangfoldighed. Det er godt for nye ideer, og det er godt for forretningen.

Sådan lyder det fra Anja Monrad, der med 13 års international ledererfaring hos Dell i dag er en af de absolut højest placerede danskere i den amerikanske it-gigant.

Siden årtusindskiftet har den i dag 47-årige dansker beskæftiget sig med markedsføring og salg, indtil hun maj i fjor overtog jobbet som regionschef med ansvar for hele 27 lande i Østeuropa, Balkan og en stribe af de tidligere sovjet-republikker.

Anja Monrad tager imod Computerworld i privaten i Brønshøj ved København, hvor hun bor sammen med sin mand og deres 17-årige søn.

Men hvad er det med den der mangfoldighed? Er det bare et spørgsmål om flere kvinder i en it-branche, der er notorisk mandsdomineret?

Anja Monrads svar er nej. Hos Dell bruger man den amerikanske version af mangfoldighed, hvor der er fokus på at få en moderne virksomhed til at trives og blomstre.

“Når man er ens alle sammen, får man heller ikke gode ideer”

Det handler mere grundlæggende om at finde og forløse den enkeltes potentiale, samtidig med at man får mennesker til at arbejde sammen på tværs af kultur, landegrænser, race, etnicitet, seksualitet og – nå ja, den lille forskel mellem mand og kvinde.

“Det ér en fordel at være kvinde i it-branchen, for man bliver husket,” siger Anja Monrad med et smil.

Men det er så også det nærmeste, man kommer en kønspolitisk markering fra hendes side.

Fortsættes …

Fem år efter at Ingram Micro lukkede sin danske distributionsforretning, kan den amerikanske distributionsgigant for alvor være på vej tilbage på det danske marked.

Ingram Micro annoncerede i sidste uge en større reorganisering af hele sin europæiske forretning, som ifølge Ingram Micros svenske landechef Derrick Wood kan ende med, at man igen vil satse helhjertet på traditionel distribution til det danske marked.

“I øjeblikket adresserer vi ikke det danske marked for alvor. Det kan blive en del af vores fremtidige forretning,” siger Derrick Wood til Computerworld.

Ingram Micro trak sig i 2009 ud af det danske distributionsmarked og solgte sine aktiviteter til konkurrenten Also. Man beholdt dog en mindre afdeling, som står for salg af data capture- og point of sales-løsninger (DC-POS).

Siden starten af 2012 har Ingram Micro desuden haft et antal dansktalende medarbejdere ansat til at levere varer til det danske marked fra en eksportafdeling i München. Også i 2012 opkøbte Ingram Micro mobildistributøren Brightpoint. Med i den handel var også Brightpoints danske afdeling, som er fortsat på dansk jord.

Alt er på bordet
Derrick Wood fortæller, at meningen med den europæiske reorganisering er at gøre organisationen mere fleksibel.

“Lige nu er vores fokus (i Danmark, red.) på DC-POS-forretningen og vores mobility-forretning, plus at vi har en smule traditionel distribution til det danske marked, som vi servicerer fra forskellige steder i vores europæiske organisation. Men vi vil se på alle muligheder for at udvide vores forretning, i den nye europæiske model,” siger han og bekræfter, at “alt er på bordet” med hensyn til fremtiden for den danske forretning.

“Det er det helt sikkert,” siger Derrick Wood til Computerworld.

Han fortæller videre, at Ingram Micros europæiske reorganisering hænger sammen med faldende hardwaresalg, som man ønsker at erstatte med større fokus på leverance af services og nye it-teknologier. Derfor er der ifølge Ingram Micro brug for en standardiseret go to-market-model.

Svenske job forsvinder
“Det er tid til at gentænke, hvordan vi som organisation går til markedet og indføre en sammenhængende model for hele Europa. Vi gør det for at gøre os mere konkurrencedygtige, end vi allerede er. Så det er et strategisk skrift for os,” siger Derrick Wood.

Planen vil også betyde en centralisering af de europæiske lager-faciliteter. Fire eksisterende lagre i Tyskland og Benelux samles i to enheder i henholdsvis Tyskland og Holland. Samtidig skal det europæiske hovedkontor i Belgien slankes og en række funktioner samles på globalt niveau.

Desuden er der lagt op til nedskæringer i bemandingen i Ingram Micros svenske afdeling, som i dag beskæftiger 170 ansatte. Derrick Wood vil dog ikke sætte tal på, hvor mange svenske job der forsvinder.

“Processen vil desværre påvirke et antal job i Sverige. Det er uundgåeligt i den type reorganisering, som vi skal igennem,” siger han.

Læs også:

Udenlandske it-distributører kigger sultent på Danmark

Overblik: Hver anden danske it-distributør forsvundet på ti år

Det mest populære sikkerhedsprogram på Windows-platformen er gratisprogrammet Avast.

Det er da også kun halvdelen af alle brugere, der betaler for it-sikkerhed.

Men beskeden om, at sikkerhed er et must på computeren, er sevet ind hos 97,6 procent af verdens it-brugere.

Læs også: Kæmpe-test: Her er det bedste antivirus-program til din pc

Det viser en undersøgelse fra det østrigske testhus AV-Comparatives, der er en non-profit-organisation, som har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer.

Desuden udgiver AV-Comparatives en årlig status over, hvordan sikkerheden ser ud, og i perioden 17. december 2013 til 17. januar 2014 har test-konsulenterne stillet 5.845 personer en række spørgsmål angående it-sikkerheden.

Det handler om pris
Et af spørgsmålene handler om, hvilket lag af beskyttelse der er lagt hen over computerens data.

Og her svarer blot 2,4 procent, at de slet ikke har et sikkerhedsprodukt installeret.

I praksis er tallet nok en anelse højere end det, som rapporten angiver.

Ifølge Microsoft er det nemlig omkring fem procent af verdens maskiner, der er ubeskyttede.

Men det ødelægger dog ikke konstateringen af, at der er en bred forståelse for, at it-sikkerheden er vigtig.

Prisen har dog en stor betydning.

Det er kun halvdelen af de knap 6.000 adspurgte, der betaler for sikkerheden, og det gratis sikkerhedsprogram fra Avast er en absolut topscorer over hele kloden. AVIRA, fra gratishylden, ligger også lunt i svinget.

Disse sikkerhedsprogrammer vælger brugerne efter geografi. Kilde: AV-Comparatives.

Dem, der betaler, vil helst give pengene til russiske Kaspersky inden for Europas grænser. Men også ESET og Bitdefender ligger pænt på listen.

I Asien har det kinesiske program Qihoo 360 dog taget teten godt og grundigt.

40 procent af de adspurgte kommer fra Europa, 34 procent fra Asien, 15 procent fra Nordamerika og 11 procent fra resten af verden.

Så tit bliver vi udsat for (og beskyttet mod) malware
AV-Comparatives har også spurgt om, hvornår brugerne sidst har været inficeret af malware, uden at sikkerhedsprogrammet stoppede angrebet.

3,2 procent beretter, at deres sikkerhedsprogram har svigtet dem indenfor den seneste uge.

Næsten 80 procent har dog ikke haft problemer inden for seks måneder eller mere.

3,2 procent er blevet inficerede indenfor den seneste uge. Kilde: AV-Comparatives.

Sikkerhedsprogrammer svigter dog ikke hver gang.

Læs også: Disse to antivirus-programmer skal sikre den danske stat

38 procent af de adspurgte er blevet angrebet, men beskyttet, af deres software indenfor den seneste uge.

I Asien og Afrika er angrebene langt hyppigere: Her er 50 procent blevet udsat for malware, men beskyttet, inden for den seneste uge.

Sikkerhedsprogrammerne virker også. Kilde: AV-Comparatives.

Hele rapporten fra AV-Comparatives kan læses her.

Læs også:
Her er de bedste sikkerhedsløsninger til mindre virksomheder

Stortest: Her er den bedste antivirus til Mac

Stor test af antivirus-programmer til din smartpone

For ca. 1 år siden var jeg i gang med at overdrage mine daværende opgaver til andre og ved at forlade den virksomhed, som havde købt min egen virksomhed 2 år tidligere. Jeg var på det tidspunkt kommet til et punkt i mit arbejdsliv, hvor jeg trængte til at kaste mig over noget helt nyt. Efter længere tids overvejelser, undersøgelse af markedet og ikke mindst masser af kaffemøder og diverse seminarer, endte jeg med at kaste mig over et af de mere hypede områder – nemlig Mobility.

Jeg var ikke sikker på præcis hvilken retning indenfor Mobility jeg ville kaste mig over – jeg er jo nok i virkeligheden bare en teknologi-nørd, som elsker alt hvad der er nyt og spændende. Så det første halve år gik egentlig med at prøve sig lidt frem i markedet og når jeg kigger tilbage på hvor vi startede, så ligner det jo langt fra dér hvor vi er i dag. Vi startede egentlig med at ville tale med virksomhederne om deres mobile strategi, men det er svært salgbart og egner sig måske nok mest til de store spillere i markedet – både kunder og leverandører.

Som nystartet mindre virksomhed er det du leverer, nødt til at være mere jordnært og konkret. Det vidste jeg jo egentlig godt, men jeg synes generelt det er spændende og inspirerende at få lov til at tegne og fortælle om de store linier. Det er bare sjældent du som ny aktør i markedet kan få tid og plads (=penge) til at gøre dette.

Men tilbage til det jordnære. Gennem det sidste år har jeg mødtes med rigtig mange kunder og jeg har ikke én gang forladt mødet og tænkt, at der gik vi da fejl af hinanden. Tværtimod. Mobility er et utrolig interessant emne og virksomhederne rundt omkring vil meget gerne tale om det. De fleste virksomheder ved godt, at de er under pres for at levere adgang til deres systemer og data via mobile enheder. Både til deres kunder såvel som deres medarbejdere. Vi har alle sammen de her mobile enheder, vi bruger dem hele tiden og vi forventer at kunne gøre det meste via dem.

Det er heldigvis lykkedes at få søsat nogle projekter sammen med nogle spændende kunder, men i rigtig mange tilfælde er mobility snakken endt ud i en udskydelse af den videre dialog. Ikke én eneste afvisning – udelukkende udskydelser. “Det er rigtig interessant, men vi har andre prioriteter lige nu”, “Det skal vi på et tidspunkt, men vi skal først …”, “Det kunne vi godt tænke os, men …”. De fleste kunder virker som om de godt ved de er under det her pres, men de har andre projekter/opgaver/prioriteter og mangler måske lige – og her kommer pointen – den reelle business case, der kan gøre en forskel for forretningen og vise hvorfor mobility ikke er til at leve uden – og hvorfor det skal prioriteres højere end andre opgaver.

I de fleste virksomheder kan man i dag tilgå og arbejde med sin mail og kalender via sin mobile enhed. De fleste virksomheder har også i et eller andet omfang en MDM løsning (eller holdning til hvorfor de ikke har det). Det er basalt, men skal vi videre end mail og kalender, så skal vi finde de små quick-wins, som på kort tid og med begrænset økonomisk investering kan gøre en forskel for forretningen. Det lyder nok som en kliché, men vi skal starte småt.

I stedet for at tænke i hvorledes man f.eks. kan mobilisere hele sit CRM-system, så alle funktionaliteter kan anvendes fra enhver type device i alle situationer, så kig på hvad det er for nogle små funktioner, som ville kunne gøre en forskel, hvis de blev tilgængelige mobilt. Måske handler det blot om at staminformation om kunder og kontakter er tilgængelige mobilt, at sælgeren evt. kan få hjælp til planlægning af vejen/ruten, der skal køres til kunden eller en anden simpel funktion. Start småt, få successen og lad løsningen vokse derfra.

Lad taksatoren få mulighed for at uploade de billeder han tager af en skade, direkte fra sin telefon til sagen i det centrale forsikringssystem. Sørg for at økonomidirektøren og CEO’en får månedens tal leveret direkte på deres iPad – det er alligevel den de åbner om morgenen for at checke mail og kalender. Osv. Osv.

Det er de små ting der kan gøre forskellen. Starter vi med at tænke de helt store tanker, så bliver det for komplekst og så er der for mange ting vi skal finde ud af og tage stilling til, inden vi i det hele taget kan komme i gang med Mobility. Hvad med sikkerhed, kryptering af data, tilgængelighed af 3G/4G, integration til back-end systemer m.m.m. Så er det nemmere “blot” at udskyde dialogen omkring Mobility, fremfor at tage stilling til alt dette.

Så hvad skal vi med Mobility? Mobility er uundgåeligt, men det er nyt og komplekst og derfor skal du starte småt!