Daily Archives: March 20, 2014

Private kræfter er i fuld gang med at igangsætte en plan om at bygge 475 solcelleanlæg fordelt over hele landet. Det vil koste statskassen 1,2 milliarder kroner i støtte og sprænger derfor rammerne for energiforliget, skriver Berlingske.

I alt vil de 475 solcelleanlæg få en kapacitet på 190 MW, som bliver fordelt over 61 kommuner. Hvert anlæg kommer til at fylde to fodboldbaner, som pænt bliver skjult af levende hegn for ikke at skæmme landskabet. Projektet går under navnet Danske Solhaver, og alle inviteres allerede på torsdag til at købe andel i projektet.

»Danske Solhaver rummer meget af det, man gerne vil med den grønne omstilling i Danmark. Det er placeret over hele landet, ejerskabet er decentralt, og på den måde sendes statsstøtten tilbage til forbrugerne af strømmen. Samtidig er solcellerne et godt supplement til de store mængder vindenergi i det danske energisystem,« siger Mikkel Palsby, der er bestyrelsesformand i Danske Solhaver, til Berlingske.

Men den nødvendige statsstøtte på 1,2 milliarder kroner er dog langt fra sikret. For projektet kommer til at sprænge finansieringsloftet i energiforliget, som dækker op til 800 MW solceller frem til 2020. Med Danske Solhaver kommer det helt op på 910 MW i 2020.

Derfor er det usikkert, om projektet bliver godkendt til den høje støtte på 1,16 kroner pr. kWh. Projektet blev ellers planlagt allerede sidste år, og der er indgået aftaler med både landmænd og kinesiske leverandører, inden daværende energiminister Martin Lidegaard (R) sammen med et politisk flertal ændrede solcelleloven i marts sidste år. Efterfølgende blev der i forligskredsen vedtaget en overgangsordning for at sikre, at alle, som har handlet i god tro, bliver kompenseret.

Men indtil videre har Energistyrelsen ifølge Berlingske afvist at vurdere, om nogen solcelleprojekter er omfattet overgangsordningen. Styrelsen venter på at få afklaret, om EU vil godkende statsstøtte til solcelleanlæg.

Venstre er dog positivt stemt over for det ambitiøse projekt, og energiordfører Lars Chr. Lilleholt mener, at Danske Solhaver lever op til reglerne om statsstøtte.

»Hvis det viser sig, at det projekt holder sig inden for de rammer, vi har vedtaget, så skal man selvfølgelig have mulighed for at opføre det. Jeg synes, det ser sådan ud – men det må myndighederne i sidste ende afgøre. Grundlæggende synes jeg, det er et spændende projekt på grund af det lokale ejerskab og fordelingen af mindre anlæg over hele landet,« siger han til Berlingske.

Han påpeger samtidig, at det er vigtigt, at rammerne for energiforliget overholdes, og hvis solcellerne bliver for dyre, må der skæres andre steder.

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) vil ikke forholde sig til projektet, men minder om, at EU endnu ikke er kommet med en afgørelse i spørgsmålet om statsstøtte.

Nyheder om solceller i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev

Eksperter vurderer, at to objekter spottet på satellitbillede i Det Indiske Ocean cirka 2500 vest for australske Perth med stor sandsynlighed stammer fra det forsvundne fly MH370.

Det fortalte den australske premierminister Tony Abbot, i en tv-transmitteret tale natten til torsdag dansk tid, skriver en lang række medier, herunder The Australian.

»Vi må huske på, at det vil blive ekstremt svært at lokalisere disse objekter, og det kan ende med at objekterne slet ikke stammer fra MH370,« sagde Tony Abbot i en annoncering til det australske parlament.

Passagerflyet MH370 forsvandt på mystisk vis d. 8 marts med 239 passagerer, mellem dem seks australiere, da det fløj fra Kuala Lumpur mod Beijing.

Der er nu udsendt et fly til at lokalisere de formodede vragdele. Yderligere tre fly vil efterfølgende blive sendt ud med henblik på grundigere eftersøgning.

Se Ingeniørens fokus om Malaysian Airlines MH370

Kilder, der kender til satellitbillederne, vurderer, at der med meget stor sandsynlighed er tale om vragdele fra det forsvundne fly. Kilderne går ikke i detaljer, men sagde ifølge The Australian at de formodede vragdele ligner det, man normalt ville finde under lignende forhold.

Det største af de to objekter er ifølge chefen for Australian Maritime Safety Authority, John Young, 24 meter langt.

Få de seneste nyheder om MH370 direkte i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev

Problemet: Konventionelle radarsystemer har begrænset båndbredde og høj støj ved høje frekvenser.

Løsningen: En italiensk forskningsgruppe under ledelse af Antonella Bogoni fra Inter-university National Consortium for Telecommunications (CNIT) i Pisa præsenterer i Nature et fotonisk kohærent radarsystem, der overkommer disse svagheder.

Hemmeligheden er at lade radarens sender og modtager være styret af en laser – mere præcist en mode-locked laser, hvor der er meget høj fasestabilitet mellem de optiske bølgetyper i laseren.

Der er tale om et proof-of-concept, der er baseret på kommercielt tilgængelige komponenter. Konceptet er udviklet med støtte fra EUs Horizon 2020 program. Forskerne understreger, at der er stykke vej til at udvikle et dedikeret system, der kan udnytte alle fordelene ved det fotoniske princip, men de arbejder videre med forskellige muligheder under projektnavnet Phodir.

Jason McKinney fra US Naval Research Laboratory skriver dog i en kommentar i Nature, at der er tale om et bemærkelsesværdigt resultat, som viser, at fotonikbaserede modtagere og sendere med succes kan anvendes i fremtidige generationer af radarsystemer.

Fasestøjen og jitter skal ned

Der er et stærkt ønske om at anvende små antenner i radarsystemer. Det stiller krav om anvendelse af frekvenser i området 10-40 GHz, hvor traditionelle RF-systemer har problemer med fasestøj og timing jitter.

I Antonella Bogonis radar sendes et signal fra en mode-locked laser med repetitionsfrekvens på 400 MHz via en optisk fiber til en fotonisk baseret RF-generator, som derved leverer et meget stabilt radarsignal selv op til 40 GHz – rundt regnet dobbelt så godt som det er muligt med konventionel RF-teknologi.

Signalet fra mode-locked laseren sendes også til en fotonikbaseret analog/digital konverter, som opsamler det modtagne radarsignal. Det gør det muligt at måle amplituden af det reflekterede signal med høj præcision.

Afprøvet på fly og skibe

De italienske forskere har afprøvet deres system i forbindelse med overvågning af flytrafikken fra lufthavnen i Pisa og skibstrafikken i havnebyen Livorno.

Forskerne har bl.a. fulgt et fly under take-off med radaren placeret på taget af deres laboratorium inde i byen. I et punkt, hvor flyet var 5,5 km borte, fik de et ekko, der var 45 dB over baggrundsstøjen.

Ved at kode radarsignalet(13-bit Barker kode) kunne de opnå en positionsbestemmelse med en nøjagtighed på 23 meter.

De praktiske eksperimenter er gennemført ved en radarfrekvens på 9,9 GHz, mens systemet i laboratoriet er testet op til 39,8 GHz.

Selv om Jason McKinney generelt har ros tilovers, gør han dog også opmærksom på, at det dynamiske område for den fotonikbaserede radar er mindre end for en konventionel state-of-the-art radar – 50 dB mod 70 dB.

“Da dynamisk område direkte kan omsættes til følsomhed og undgåelse af detektion af falske mål, er en høj værdi helt afgørende,” skriver han.

Prisen er for høj. Det er ifølge Transportministeriet årsagen til, at ministeriet nu dropper at købe 15 nye Øresundstog. Det fortæller administrerende direktør Peter Sonne fra Bombardier, som producerer Øresundstogene:

»Vi har i går (tirsdag, red) fået et brev fra Transportministeriet, hvor der står, at de ikke er interesserede i at købe Øresundstog af os. Det er vi selvfølgelig meget ærgerlige over, for det er et godt tog, der allerede kører i Danmark, og som derfor kunne sættes i drift meget hurtigt.«

De 15 Øresundstog skulle efter en plan, som den daværende transportminister Henrik Dam Kristensen præsenterede i juni 2013, være indsat på strækningen mellem København og Malmø, hvor man forventer stor passagervækst. Desuden skulle nogle af dem sættes ind på Kystbanen.

Det ville nemlig frigøre 15 IR4-togsæt, som til gengæld kunne sættes ind på strækningen mellem København og Esbjerg. IR4 togsættene har flere pladser end de IC3-tog, der betjener strækningen mellem hovedstaden og Esbjerg i dag.

DSB har forhandlet med Bombardier i over et år – med Transportministeriets embedsmænd helt tæt på processen. Først ville DSB købe togene alene, men Bombardiers stykpris var for høj. Derefter forsøgte DSB at lave en samlet ordre sammen med Öresundståg AB – det selskab, der varetager den svenske del af Øresundstrafikken. Ved at samle ordrerne kunne stykprisen reduceres, men Öresundståg AB fravalgte til sidst Bombardiers tog, og det fik stykprisen for den danske del af ordren til at stige igen.

Øresundstogene skulle have været leveret inden maj 2017, hvor nye sikkerhedskrav træder i kraft. Fravalget af Bombardier betyder, at Transportministeriet og DSB nu enten skal finde en anden leverandør, der kan levere togsæt meget hurtigt, eller at man skal vælge tog, som lever op til de krav, der kommer til at gælde fra 2017. Det sidste bliver imidlertid svært.

‘Indførelsen af nye sikkerhedskrav (TSI-krav) med virkning fra maj 2017 har imidlertid medført, at der er et meget begrænset udvalg af egnet rullende materiel indtil 2017′, forklarede den daværende transportminister Henrik Dam Kristensen således i et notat til transportudvalget sidste år.

Og ifølge Bombardier vil det blive svært at finde en anden leverandør, der vil kunne sætte 15 nye togsæt på danske skinner inden maj 2017.

»Der er nogle af vore konkurrenter, som er gode til hurtig produktion af små serier. Men et udbud vil hurtigt tage et år, og hvis der er tale om et nyt tog, der ikke har kørt i Danmark før, vil det skulle typegodkendes af Trafikstyrelsen. Det kræver både en del papirarbejde og en periode med prøvedrift. Derfor vil man efter min vurdering ikke kunne overholde tidsgrænsen med tog, der ikke allerede kører i landet i dag,« siger Peter Sonne.

I går var transportminister Magnus Heunicke (S) ude og sige, at DSB inden for få uger ville tegne en kontrakt på et togkøb på 1,2 mia. kr. Men i dag har Transportministeriet ingen officielle kommentarer til afvisningen af Bombardier. En kilde tæt på transportministeren siger dog, at ‘vi ser på andre tilbud, som ser meget lovende ud’.

Om det er så lovende, at de nye tog kan blive sat i drift mellem 2015 og 2017, som Øresundstogene skulle have været, vil kilden dog ikke ind på – ligesom det heller ikke er til at få svar på, hvem det andet tilbud kommer fra, hvor mange tog, der bliver tale om, hvor de skal sættes ind, eller om indkøbet kan holdes inden for den bevilling på 1,2 mia. kr., som partierne bag forliget ‘Aftale om billigere og bedre kollektiv trafik’ blev enige om i 2012.

Solceller har ry for at være en dyr måde for samfundet at skaffe sig grøn strøm på. Nu viser nye beregninger fra Energistyrelsen imidlertid, at den såkaldte PSO-støtte til solceller er mindre end støtten til biogas, når man ser på den samlede elproduktion i hele anlæggets levetid, regnet som 20 år.

Hvis det drejer sig om solceller, der modtager 60 øre pr. kwh, som alle må opstille – så kan solcellerne endda give lige så billig grøn strøm som landvindmøllerne. Se skema nedenfor.

Beregningerne er foretaget af Energistyrelsen på foranledning af Enhedslisten, der har bedt om beregningerne for at få den politiske debat om prisen på de forskellige VE-teknologier til at foregå på et mere fakta-baseret grundlag:

• PSO-tariffen bliver opkrævet hos forbrugerne af Energinet.dk.
• Hovedparten af pengene går til at sikre ejere af vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller en aftalt mindstepris uanset udsving i markedsprisen for el.
• Derudover går pengene til tilskud til decentral kraftvarmeproduktion, forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion og i effektiv anvendelse af el, betaling til Sikkerhedsstyrelsens omkostninger.
  Kilde Energinet.dk

  »Med tallene her må vi bare konstatere, at biogas er den suverænt dyreste måde at producere grøn strøm på, når man ser på den offentlige støtte over anlæggets levetid,« siger Enhedslistens energipolitiske ordfører, Per Clausen.

Tal punkterer myte

Han tilføjer, at tallene samtidig punkterer myten om, at solcellerne er den dyreste form for VE-strøm:

»Når nogen har travlt med at ville droppe havmølleparker for at reducere PSO-betalingen, så viser tallene her, at man vil få meget mere for pengene, hvis man reducerer i biogasanlæggene,« siger han:

»Vi synes, at de her tal lægger op til, at solceller fremover får en meget mere fremtrædende placering i energiplanerne, end de har i dag.«

De forskellige solcelle-støtte niveauer er beregnet efter de tilskudsvilkår, der gælder de forskellige år. De 130 øre er 2013-niveau, 114 øre er prisen i 2014 og så fremdeles.

Afgiftsspørgsmål lurer

Solceller, der får 60 øre pr kWh, kan etableres af alle den dag i dag. Men spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen borgere eller kommuner, der finder det økonomisk attraktivt at opstille disse anlæg til den pris.

Men det, mener Per Clausen, ikke er et problem. For eksempel vurderer han, at mange kommuner vil kunne få økonomi i et solcelleanlæg, fordi de selv kan bruge en stor del af strømmen, som jo dermed får en værdi af omkring to kroner i stedet for de 60 øre. Ligesom der eksempler på at store større fællesanlæg også kan betale sig med denne støtte.

Når solcelleanlæg kan betale sig, er det jo blandt andet fordi, forbrugere og kommuner slipper for at betale moms og afgifter af de kWh, man selv bruger. Bør det ikke regnes med – især når det er en vigtigt del af businesscasen for folk?

»Det kan man måske sige. Men jeg synes, det er noget usædvanligt, at man er så optaget af, hvad noget koster på afgiftssiden. For eksempel diskuterer man jo ikke, hvad graduerede, grønne bilafgifter koster statskassen i afgiftstab,« siger han og tilføjer, at der i regneeksemplerne med solceller kun er tale om et egetforbrug på 20 pct..

Per Clausen mener dog, at man selvfølgelig bør diskutere vilkår og prioritering af de forskellige teknologier i en form for sammenhæng.

Eventuelt kunne man jo kompensere for statens provenutab på solcellerne på samme måde, som man via forsyningssikkerhedsafgiften kompenserer provenutab ved overgang fra fossile brændsler til mindre afgiftsbelastet biomasse, foreslår han.

Gennemsnits PSO-udgift for VE-teknologier over 20 år|

Kilde: Energistyrelsen. * markerer Enhedslistens egne beregninger ud fra styrelsens principper.
Solcelle-tallene er baseret på 20 pct. egetforbrug.
Hvis egetforbruget i stedet ligger på 40 pct., nedsættes PSO bidraget til omkring 60 pct. af det angivne beløb.

Medlemmer af Tors anonymitetsservice advarer nu imod, at en app-version af det anonyme datanetværk tilgængelig på Apples App Store er falsk og spækket med både spyware og freeware, skriver sitet arstechnica.com.

Og det har de sådan set længe advaret imod. App’en har været tilgængelig siden november, mens folk bag Tor har advaret Apple siden december, uden det har ført til, at Apple har skredet til handling.

Alt imens har brugere og medlemmer af Tor flittigt diskuteret den angiveligt falske app.

Så sent som i går, onsdag, kunne Arstechnica registere denne korrespondance mellem medlemmer af Tor:

»Jeg synes, ‘naming and shaming’ nu er på sin plads. Apple har udsat brugere for risici i flere måneder nu,« skrev et medlem af Tor, inden et andet svarede:

»Jeg mailede Window Snyder og Jon Callas (højtprofillerede sikkerheds researchere, der tidligere har arbejdet for Apple, red.) for at se, om de kan få os om bag bureaukratiet. Hvis ikke, vil jeg tror plan C vil være at få profillerede personer på Twitter til at spørge Apple, hvorfor det kan lide at skade mennesker, som går op i privatliv (Jeg håber plan B virker).«

Apple’s uvirksomhed sætter derfor spørgsmålstegn ved virksomhedens undersøgelser af apps, inden de bliver lagt online til at hente ned på brugernes devices.

Apples App Store er ellers længe blevet refereret til som en indhegnet have på grund af det dybt kontrollerede miljø.

Imodsætning til Google Play-butikken til Android, som er mindre selektiv med hvilke apps, der er kvalificerede til at blive udbudt, bliver apps til iOS, der kommer fra tredjeparts udviklere, nøje gransket.

Tor-appen er kun blevet downloadet i et relativt lille omfang, så der findes ikke de store rapporteringer fra, hvor harmfuld app’en egentlig er. Apple har endnu ikke givet Arstechnica svar på kritikken.

Store bitcoin-banker og -børser er faldet på stribe de seneste måneder, med Mt. Gox og de over to milliarder forsvunde kroner som det værste eksempel.

Men også i Danmark har hackere været på bitcoin-rov, for i november sidste år måtte det lille firma BIPS melde, at bitcoins for 5,5 millioner kroner var blevet stjålet.

Siden da har firmaet fået ny direktør, mens den tidligere frontmand Kris Henriksen nu koncentrerer sig om teknikken som CTO. Han fortæller, at arbejdet med at opklare, hvad der skete, stadig er i gang nu fem måneder senere.

»Jeg er stadig i gang med at gå igennem log-filer og pille information ud om de her hackere. Det skal gøres meget forsigtigt, så jeg ikke leverer information til politiet om andre besøgende. Så vi er stadig ved at udarbejde dokumentation, der skal præsenteres for sikkerhedseksperter og politiet,« siger Kris Henriksen til Version2.

Opklaringsarbejdet sker ved siden af den daglige drift, forklarer han, men der er en forklaring på vej om, hvad der skete, da kundernes bitcoins for 5,5 millioner kroner forsvandt.

»Jeg har fundet en access log, hvor jeg kan se, hvad der er sket. Der kommer en teknisk forklaring på, hvad der skete, men jeg kan ikke sige hvornår,« siger Kris Henriksen.

Den nye direktør Hans Henrik Heming understreger, at BIPS efter hackerangrebet stoppede helt med at opbevare kundernes bitcoins. Nu handler det kun om at være en betalings-gateway, for eksempel så butikker kan modtage bitcoins som betaling.

»Vi sender bitcoins videre med det samme, så de er ude af vores system. Vi opbevarer ikke bitcoins længere, og dermed er der ikke noget at stjæle,« siger han til Version2.

Men tabet af 5,5 millioner kroner hænger stadig over firmaet, og det er stadig en prioritet at skaffe pengene tilbage.

»Det er vores største problem – at vi skylder folk penge. Vi arbejder på det hver eneste dag, men der er ikke andre løsninger end at finde de stjålne bitcoins. Vi holder øje med de wallets, hvor de er nu, så når denne her hacker ønsker at veksle dem til dollars eller kroner, bliver han synlig, fordi han skal give sig til kende. Man skal sende bevis for, hvor man bor og kopi af sit pas, hvis man skal handle med dem, og så er man ikke usynlig længere,« siger Hans Henrik Heming.

At få hevet de stjålne bitcoins hjem kalder han ’svært, men ikke umuligt’, og det eneste, man kan gøre lige nu, er at vente.

»Det er træls for dem, der skal bruge pengene nu, men det handler om at være tålmodig. Hvis en hacker aldrig har i sinde at indløse dem, så har vi meget dårlige muligheder for at finde ud af, hvem det er. Han kan håbe, at vi glemmer alt om dem – men det gør vi ikke, kan jeg forsikre om,« siger BIPS-direktøren.

Reaktionerne fra kunderne, der mistede penge, har været meget blandede, hvor nogle har været ’skidesure’ og andre bare opfordret BIPS-folkene til at gøre deres bedste.

»Nogle er blevet gale, men vi får snakket ud om det. Vi forstår godt, at det er mest trælst for dem, og vi er meget åbne om det,« siger Hans Henrik Heming.

Det store tyveri har heller ikke fået kunder til at forlade den anden del af BIPS’ forretning, fortæller han – tværtimod kommer der fortsat nye kunder.

At han selv valgte at starte som ny direktør for BIPS den 1. februar var også en slags tillidserklæring til BIPS og stifteren Kris Henriksen.

»Det havde jeg ikke gjort, hvis jeg ikke havde stor tillid til Kris og teamet. Havde jeg haft en snert af, om der var noget galt, havde jeg holdt mig langt væk. Der er sket en uheldig ting, og Kris er om nogen uhyggeligt brødbetynget. Han skal have mulighed for at komme oven på igen,« siger Hans Henrik Heming.

Jeg er super glad. Der er 1678 personer, som har besvaret min spørgeskema om brugen af Linux/BSD fra forrige blog-indlæg – TAK!
Det er interessant læsning.

Hvilken Linux/BSD distribution anvender du?

I har svaret

• Ubuntu 526 31%
• Debian 223 13%
• Linux Mint 173 10%
• Arch Linux 102 6%
• Centos 95 6%
• Fedora 80 5%
• openSUSE 57 3%
• Red Hat 25 1%
• Slackware 14 1%
• SUSE 10 1%
• FreeBSD 66 4%
• Other 307 18%

Ubuntu er klart gået ned i udbredelse i forhold til hvad jeg ville have forventet, og Linux Mint ser ud til at have ædt meget af dette. Debian er også kommet godt med.

Det er også interessant at kun 1% peger på Red Hat. Det havde jeg forventet var en hel del højere, men det er nok mere reelt at se Red Hat, Fedora og Centos som en “familie” samlet.

Det overrasker mig meget af SUSE er så dårligt repræsenteret – og endda slået af “gamle” Slackware. Hvis nogen kender steder, der anvender SUSE, så skriv gerne nedenfor. Personligt har jeg aldrig forstået hvor SUSE gerne ville positionere sig i markedet for Linux.

Det glæder mig at der er en god gruppe af FreeBSD-brugere (ud over PHK)

Hvor mange CPU cores har du i din maskine?

Jeg stillede dette spørgsmål for at få lidt mere føling med om der er flere high-end steder med Linux/BSD.
Jeg har tidligere arbejdet hos Renesas Mobile, hvor vi havde rigtig mange grid-maskiner, hvor mange havde 24 cores.
Kors det var fedt at regne store opgaver på den type maskiner (tak Lasse mv.)

Resultaterne viser klart at det stadig er “få” cores som er gængs.

Hvor mange år har du anvendt Linux/UNIX/BSD *

Meget interessant spørgsmål. Linux/BSD er kommet langt forbi peaket på den traditionelle “hype”-kurve, og især Linux bruger mange steder.
Det er dog noget bekymrende at kun ca 11% svarer at de har anvendt Linux/BSD 0-3 år. Hvordan skal vi få flere brugere til at interessere sig på dette?

/pto