Daily Archives: March 20, 2014

En af de største knaster i udbygningen af vedvarende energi i Europa er at flytte strøm mellem medlemslandene.

For at integrere den flukturerende energiproduktion skal strømmen sendes fra produktionsområderne til forbrugscentrene rundt om i Europa. Det kan eksempelvis vindstrøm fra Nordsøen eller Østersøen eller strøm fra solanlæg i Spanien, der flyttes til det centrale Europa.

For at kunne det har den europæiske organisation af systemoperatører, Entsoe-E, udarbejdet en 10-års-plan (ten-year network development plan, TYNDP), der skal sikre, at op mod 400 GW VE-strøm kan integreres i elnettet frem mod 2030.

Men ifølge en teknisk rapport fra Greenpeace kan det gøres langt bedre. Rapporten, der er udarbejdet af det tyske konsulenthus Energynautics med speciale i vedvarende energi, viser, at Europa kan mere end fordoble andelen af sol- og vindstrøm til 850 GW.

Samtidig kan landene spare knap halvdelen af de cirka 50.000 kilometer elledninger, som TYNDP lægger op til i sin 10-års-plan.

»Rapporten viser en anden og fra vores synspunkt langt bedre vej til at få mere vedvarende energi i elnettet i Europa,« siger Tarjei Haaland, energi- og klimapolitisk medarbejder i Greenpeace.

Ifølge rapporten vil Europa kunne spare enorme summer og samtidig reducere CO2-udslippet, hvis politikerne vælger den vej. TYNDP lægger op til investeringer på knap 780 milliarder kroner i udbygningen af el-infrastrukturen.

Greenpeace-rapporten opfordrer medlemslandene til at investere i et helt ny europæisk HDVC-net, samtidig med at de udvider HVAC-nettet. Planen vil gøre det muligt at integrere mere vedvarende energi i elnettet uden at bygge så mange transmisisonskabler, fremhæver Greenpeace.

Følg udbygningen af vedvarende energi i Ingeniørens nyhedsbrev

Det er naturligvis ikke tilfældigt, at rapporten lander lige nu. I dag og i morgen mødes ministre fra de 28 EU-medlemslande i Bruxelles, hvor de blandt andet skal diskutere de klimamål for 2030, som EU-Kommissionen har lagt op til.

De fleste forventer, at diskussionerne bliver udskudt til juni eller måske endda til december, men ifølge Greenpeace er det afgørende at skubbe på nu. Europa står ved et vadested, hvor politikerne enten skal vælge at fortsætte den nuværende kurs, der vil understøtte mere kul- og atomkraft, eller skabe bedre rammer for at øge andelen af vedvarende energi, mener Tarjei Haaland.

»Det er både praktisk muligt og billigt at integrere langt mere vedvarende energi i elnettet. Det er ekstremt vigtigt nu, da meget af diskussionen går på, om energipriserne stiger med mere VE,« siger Tarjei Haaland.

Han peger på, at den aktuelle krise på Krim, hvor Europas afhængighed af russiske olie og gas er blevet tydelig, underbygger behovet for, at Europa skal øge andelen af vedvarende energi.

Samtidig har investorerne behov for at få signaler om, i hvilken retning Europa går i forhold til energiproduktionen i de næste mange årtier.

Ifølge Greenpeace-rapporten underbygger TYNDP muligheden for, at lande som Polen, Tjekkiet og Frankrig kan fastholde og udbygge kul- og atomkraftværker, der fungerer som grundlast i elsystemet.

Det skyldes, at planen tager højde for den udbygning, som man formentlig vil kalde realistisk, men som Greenprace mener er en helt forkert vej at gå, fordi det vil føre til mere fossil energi og atomkraft frem for vedvarende energi.

»Det er et afgørende øjeblik for Europa. Investorerne har behov for at få signaler om, i hvilken retning Europa går i forhold til energiproduktionen i de næste mange årtier. Nu er vi kommet med et bud på, hvordan vi kan få mere VE, der kan øge forsyningssikkerheden, skabe job og gavne klimaet, uden at det koster penge. Faktisk sparer vi penge,« siger Tarjei Haaland.

Hvordan skal der skaffes ekstra kapacitet i overfyldte pendlertog, når Transportministeriet og DSB har droppet at købe 15 øresundstog? Det vil både pendlere og politikere gerne have svar på.

Derfor har Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, kaldt transportminister Magnus Heunicke (S) i samråd.

»Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser beslutningen om ikke at anskaffe 15 nye øresundstog får for jernbanens samlede materielstrategi og dermed for den daglige togdrift,« skriver ordføreren i indkaldelsen.

Magnus Heunicke lovede tirsdag, at DSB snart ville skrive under på en kontrakt om at købe nye tog for 1,2 milliarder kr. Samme dag havde Transportministeriet imidlertid afvist et tilbud fra togproducenten Bombardier, som leverer de tog, der i dag kører på Øresundsbanen.

Ministeren har ikke villet sige, hvilke tog DSB i stedet har i kikkerten, hvor mange der er tale om, hvor de skal sættes ind, eller hvordan DSB vil skaffe flere pladser i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen.

Det vil han imidlertid skulle svare på under samrådet.

»Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at der er tilstrækkelig med siddekapacitet i togene på de vigtigste pendlerstrækninger i myldretiden i lyset af, at trafikken alene på Sjælland (uden S-banen) frem mod 2027 vil stige med knap 50 pct. jf. Trafikstyrelsens Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, hvor der i denne prognose ikke er taget hensyn til yderligere materielbehov som følge af Togfonden DK’s investeringer,« skriver Kristian Pihl Lorentzen i sin indkaldelse.

Ud over Venstre har de konservative også indkaldt transportministeren til samråd om pendlernes problemer.

Gå ikke glip af nyhederne om Danmarks kommende tog – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Eftersøgningen efter MH370 er nu intensiveret i et område omkring 40. breddegrad. Det er blandt sejlere kendt som ‘De Brølende Fyrrere’, hvor vind og bølger gør arbejdet besværligt.

Fly og skibe fra USA, New Zealand og Australien er ankommet til stedet 2.500 kilometer sydvest for den australske by Perth, hvor satellitbilleder har vist en genstand på cirka 24 meter og en genstand på cirka fem meter befinde sig lige under overfladen.

Med sonar, radar og kikkerter leder militæret efter de flydende vragdele, som kan være tegn på MH370, og selvom myndighederne understreger, at det meget vel kan vise sig at være et vildspor, så kalder de det samtidig for det bedste spor i efterforskningen.

Det er ikke usædvanligt at se selv store vragrester flyde i havet op til flere dage efter et styrt. Det var også tilfældet med Air France-flyet af typen Airbus A330, der blev meldt savnet i 2009 over Atlanten. Her fandt man f.eks halefinnen flyde i vandet.

En vragrest på omkring 24 meter matcher nogenlunde en vinge, der er 27 meter lang. Omvendt kan de mulige vragrester også vise sig at være ting tabt fra skibe, f.eks en container, som ofte ryger over bord i hårdt vejr. Standardcontainere er dog kun 12,2 meter lange.

Om 18 dage slukker den sorte boks

Hvis efterforskerne kan bekræfte, at vragresterne er dele af MH370, så vil det kræve en ekstrem efterforskning på havdybder op til fem kilometer, hvis man skal finde den sorte boks og afgøre, hvad der præcis er sket. Til sammenligning tog det to dage at finde vragresterne fra Air France-flyet i 2009, men to år og 268 millioner kroner at få den sorte boks op med ubåde.

Baseret på vejrforholdene i området vil vragresterne fra MH370 være drevet mellem 300 og 400 kilometer væk fra nedslagsstedet i en østlig retning, og efterforskerne vil have travlt, da en sort boks kun har batterikapacitet til at sende signaler i 30 dage efter et styrt.

Se Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370

Skulle efterforskerne endelig finde den sorte boks, så vil den indeholde et hav af informationer, men nogle af de vigtigste oplysninger, samtalerne i cockpittet, risikerer at være ren stilhed, hvis piloterne er blevet bevidstløse, og flyet er fløjet videre på autopilot. Hver anden time bliver optagelserne nemlig overskrevet.

Hvis de nye vragrester skulle vise sig at stamme fra MH370, så er den fløjet 7.000 kilometer fra den sidste opgivne position nord for Malaysia og i den stik modsatte retning af sin planlagte kurs. Flyet har så fløjet mellem syv og otte timer.

Få de seneste nyheder om MH370 direkte i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev

Bitcoins er ikke penge. Det er det klare budskab i en kort erklæring fra Nationalbanken.

I udtalelsen skriver banken, at bitcoins ikke har nogen reel værdi på samme måde som ædelmetallerne guld og sølv. I den sammenhæng sammenligner banken bitcoins’ værdi med den samme værdi, en person kan tillægge en glasperle.

»Bitcoin er en virtuel valuta uden noget værdimæssigt holdepunkt, hvorfor den kan stige og falde meget pludseligt. En nøgleegenskab ved penge er, at værdien er stabil, således at dens købekraft ikke ændrer sig nævneværdigt fra dag til dag,« udtaler Nationalbankens direktør, Hugo Frey Jensen, i erklæringen.

The Guardian undrer sig imidlertid over Nationalbankens sammenligning med glasperler, da den reelle værdi af guld og sølv netop ikke bliver holdt oppe af meget andet end ‘en kollektiv aftale’.

Uanset hvad har den danske nationalbank nu meldt sig ind i koret af andre lande som Malaysia og Kina, der heller ikke godkender bitcoin som en reel valuta.

Onsdag identificerede forskere fra Carnegie Museum of Natural History i Pittsburgh et fossil, som tilsyneladende stammer fra dinosauren Anzu Wyliei.

Og eftersom den har et lille næbbet hoved og en slags kam oven på hovedet, er den blevet døbt ’Kyllingen fra helvede’, skriver Reuters.

Forskerne har travlt med at fortælle om dinosaurens mærkelige udseende, og en af palæontologerne mener sågar, at folk kunne have været fristet til at grine ad den, hvis de stødte ind i den. Men de skulle nok ikke komme for godt i gang, for fossilerne afslører også, at kyllingen havde noget skarpe kløer på hænderne og lange ben til hurtigløb.

Fossilerne blev fundet tre steder i de to amerikanske stater North og South Dakota, og at der er tale om en fuglelignende sag, bliver ud over det tandløse næb understøttet af en formodning om, at kyllingen har været dækket af fjer. Dette er dog ikke endeligt bekræftet, da der ikke er fundet fossiler af fjer.

Faktisk er det op mod hundrede år siden, de første knogler blev fundet af, hvad der formodes at have været en fuglelignende dinosaur, men forskerne har ikke helt kunnet samle puslespillet, før der dukkede mere op, så skelettet nu er 80 procent komplet.

Størrelsesmæssigt ligger kyllingen i omegnen af at være 3,4 meter lang, halvanden meter høj ved hoften og vejede et sted mellem 200 og 300 kg. Ifølge forskerne kunne den godt minde lidt om den australske kasuar på grund af hanekammen på hovedet.

Den ældste kendte fugl er omkring 150 mio. år gammel, og en del er hidtil fundet i Asien. Faktisk kunne denne fuglelignende dinosaur godt minde om Oviraptoren fra Asien, mener palæontologerne og henviser til de fossiler, der er fundet af denne, som sidder og ruger på æg.

Teknologi og forskning i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Forskerne forestiller sig, at kyllingen fra helvede har hygget sig ved floder og sumpe i et varmt, fugtigt og lavtliggende miljø, som f.eks. findes i staten Louisiana. Og den har formentlig haft selskab af den kendte Tyrannosaurus rex.

Hvor Tyrannosaurus rex formodes at have været kødædende, mener forskerne imidlertid, at helvedeskyllingen har gnasket på alt fra blade, frugter og blomster til pattedyr, der lige kom forbi. De hule knogler peger i hvert fald på kødædende tendenser.

Derfor er det heller ikke sikkert, at Tyrannosaurus rex og kyllingen har levet fredeligt side om side – kyllingen kan sagtens være endt på Tyrannosaurus rex’ middagsbord, formoder forskerne.

Spiludvikleren Epic åbner for adgangen til den fulde version af sin populære spillemotor Unreal Engine, der netop har nået sin fjerde generation.

For et månedligt abonnementsbeløb på 19$ (omkring 100 danske kroner) og en 5 procents bid af spillets royaltysalg, får alle nu mulighed for at dykke ned i Unreal-motorens C++ baserede kildekode på GitHub.

Det betyder, at alle udviklere for første gang selv vil kunne tilpasse spilmotoren, som de har lyst og desuden udgive deres egne modifikationer, som andre udviklere kan bruge. Det skriver Ars Technica.

Unreal-motoren har været et populært valg for spiludviklere, der laver store og ressourcekrævende såkaldte AAA-udgivelser. I følge Epics medstifter Tom Sweeney har virksomheden hidtil kun givet få udvalgte spiludviklere adgang til kildekoden under krav om “streng fortrolighed”.

Men det ændrer sig altså nu med Unreal Engine 4.

»Dette er et dristigt nyt skridt for Epic, men vi mener, det er passende til spilindustriens nye form,« udtalte Tim Sweeney på spiludvikerkonferencen GDC, der finder sted i denne uge i San Francisco.

Selvom Telenor scorer forholdsvist højt målt på brugeroplevelsen i mobilnettet i en undersøgelse fra Teknologisk Institut, som teleoperatøren selv har bestilt og betalt, så kan det blive bedre.

Det er i hvert fald, hvad Marek Slacik, administrerende direktør i Telenor Danmark lægger op til i en pressemeddelelse. Virksomheden lancerer i den forbindelse app’en Telenor Netværk.

Den skal give Telenor-kunder mulighed for at rapportere deres dæknings-oplevelse direkte til Telenors netværksfolk.

»Selvom vi har Danmarks stærkeste netværk, er vi forpligtet til konstant at forbedre det. Den nye app gør det muligt for kunderne at rapportere deres netværksoplevelse, og fordi app’en automatisk registrerer tidspunktet og brugerens position, får vi værdifuld information, som vi kan bruge til fortsat at forbedre vores netværk,« siger Marek Slacik.

App’en kan hentes via Google Play og i Apples App-store.

Det er bedre at kryptere end at lade være, også selvom du ikke har noget at skjule. Det var et af budskaberne fra den internationalt anerkendte it-sikkerhedsekspert Bruce Schneier, under sig indlæg på konferencen hos ‘Digital Threats and Solutions’, som InfinIT har arrangeret sammen med WAYF, DI ITEK og IDA-IT.

Schneier, konferencens hovedtaler, tog sit afsæt i afsløringerne om den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s overvågningsprogrammer og den tidligere efterretningsanalytiker Edward Snowdens løbende afsløringer af disse.

»Kryptering virker,« lød det fra Schneier, der refererede fra et af Snowdens interviews.

Selvom NSA har et større budget end alle andre efterretningstjenester kombineret, så er de ikke lavet af ‘magi’, påpegede Schneier. Med andre ord, hvis ellers krypteringsalgoritmen er rigtigt implementeret, så er der ikke noget, der tyder på, NSA kan knække den kommunikation.

»Den dårlige nyhed er, at end-point-sikkerheden er utrolig svag. NSA finder jævnt veje uden om den,« sagde Bruce Schneier.

Problemet er implementeringen, bagdøre, standarder, der bevidst er svækkede og den slags, forklarede Schneier. Og så at folk ikke krypterer deres kommunikation.

Det bør de gøre, lød det fra Schneier. Også selvom man ikke mener, man har noget at skjule for hverken NSA eller USA. For hvis de kan lytte med, så kan andre sandsynligvis også. Eksempelvis Kina, Rusland, it-kriminelle eller andre.

»Jeg vil under alle omstændigheder anbefale kryptering,« sagde han.

Og den anbefaling har også andre formål, end at forhindre det, nogle vil betragte som mindre venligtsindede personer eller organisationer i at lytte med på linjen.

Masseovervågning for let

I en lille anekdote fortalte Schneier, at han for nyligt havde undersøgt, hvornår han holdt op med at slette mails, for i stedet bare at søge den mail frem, han skal bruge. Det var i 2006. Pointen? I dag er det – hjulpet på vej af Moore’s Lov om en fordobling af computerkapaciteten hver 18. måned – sådan ca. – lettere (og billigere) at opbevare information, end det er at sortere informationen, og så kun gemme det, der skal bruges. Det samme gælder for efterretningstjenester, påpegede Schneier.

Han fortalte også, at den udvikling er hjulpet yderligere på vej for NSA’s vedkommende at terror-angrebet 11. september 2001 mod World Trade Center. Siden har den stående ordre til den amerikanske efterretningstjeneste, ifølge Schneier lydt, at noget lignende aldrig må ske igen. Og hvis noget lignende aldrig må ske, så dur det heller ikke, at gå glip af noget information, overhovedet.

»Vi har ganske enkelt gjort masseindsamling (af information, red.) for let,« sagde han og fortsatte:

»Vi har skabt en verden, hvor det er lettere for NSA at spionere på alle, frem for at fokusere (på enkelte, red.).«

Men, var Schneiers pointe, det er muligt at gøre det sværere at lave masseindsamling af information, nemlig ved at kryptere. Hvis kommunikationen i nettet i udgangspunktet, i chat, mails osv, er krypteret, så kræver det flere ressourcer at indsamle information, og det vil derfor bedre kunne betale sig for efterretningstjenester af fokusere overvågningen mod eksempelvis mistænkte terrorister.

Tiltrækker kryptering ikke uønsket opmærksomhed?

I den forbindelse ville én af konferencens tilhørere gerne vide, om der ikke var en risiko for at kryptering netop ville tiltrække sig uønsket opmærksomhed fra efterretningstjenester, fordi der er så relativt få, der gør det..

»Jo flere af os, der ikke behøver kryptere vores data, som krypterer data, jo mindre vil det rejse et rødt flag. Så hvis alle bruger kryptering hele tiden, jo mere normalt bliver det,« svarede Schneier.

Når det er sagt, så er kryptering dog mere en lappeløsning, end en løsning på overvågningsproblematikken. For hvilken mail-udbyder, hvilken hardware leverandør eller leverandør af andet it-relateret, har ikke indbygget en eller anden form for svaghed, en bagdør eller har en aftale med en efterretningstjeneste?

»Det er problemet. Lige meget hvor god, vores teknologi er, så stoler vi i sidste ende på, at virksomheder implementerer den ordentligt,« sagde Schneier.

Så selvom kryptering kan gøre det mere bøvlet at lytte med på alt, så vil det i udgangspunktet være muligt at lytte med for dem, der vil det.

»På kort sigt er det i virkeligheden et spørgsmål om, hvem man har mindst mistillid til,« sagde han.

Hvis overvågningsproblematikken skal løses, så er det derfor ikke nok med teknik og kryptering, det kræver politisk handling, påpegede Schneier, som dog ikke havde noget endegyldigt svar på, hvad der skal ske:

»Vi befinder os midt i et meget stort problem, og jeg har ikke en oplagt løsning.«

Fra næste måned vil det være muligt for Dropbox-kunder, der både har en professionel og privat konto, at knytte de to konti sammen. På den måde bliver det fremover muligt for brugerne at tilgå begge konti på samme tid uden først at skulle logge sig af den ene.

Den nye funktionalitet skulle efter sigende virke på tværs af alle brugerens tilknyttede computere og smartdevices.

Ifølge The Verge vil Dropbox lancere den nye funktionalitet i forbindelse med et pressemøde den 9. april. Her ventes Dropbox desuden at præsentere en række nye administrationsværktøjer.

Allerede tilbage i november 2013 annoncerede Dropbox, at man arbejdede på den nye funktionalitet, som altså nu går i luften i næste måned.

Annonceringen kommer kort tid efter, at Google foretog en meget drastisk nedskæring i prisen på lagerplads på Google Drive. Det har fået flere til at spekulere i, om Dropbox også snart vil nedjustere sine priser. Efter Googles prisfald koster lagerplads hos Dropbox nemlig over fire gange så meget som hos Google.

For ikke så længe siden var det altid en langstrakt proces, når en privat virksomhed skulle finde en ny leverandør til en outsourcing-opgave.

Måned efter måned med prækvalifikation, detaljerede kravspecifikationer og møder med potentielle leverandører. Og når kontrakten var indgået, kunne man så begynde en langstrakt kamp om, hvordan detaljerne i kravspec’en skulle fortolkes.

I dag har mange virksomheder i stedet trykket speederen i bund og finder en leverandør på fire til seks måneder, fra ideen bliver undfanget, til kontrakten er skrevet under. Og hos Vestas satte man i slutningen af 2013 uofficiel danmarksrekord med et forløb, der kun tog 10 uger, altså 2½ måned.

Tendensen er tydelig, fortæller Mike Polczynski, chefkonsulent hos PA Consulting Group og rådgiver for Vestas, da vindmøllefirmaet outsourcede hele datacentret.

»Kunderne går nu meget hurtigere og meget mere målrettet efter de leverandører, de synes, der er relevante at tage fat i. Vi ser stort set ikke længere de lange prækvalifikations-forløb i den private sektor. Før brugte man to måneder på at scanne markedet, nu holder man i stedet en workshop for de leverandører, man mener er relevante,« siger Mike Polczynski til Version2.

Læg svaghederne åbent frem

Lange aftener og måneder med at skrive alle spidsfindigheder ned i kravspecifikationen bliver også fravalgt af mange i dag.

»Traditionelt brugte man ret mange måneder på at skrive præcist om sit setup og sine krav. Nu ser vi en bevægelse mod større transparens, hvor man siger ’vi ved godt, at vores dokumentation ikke er ajour, og vi ved faktisk ikke, præcist hvor mange servere vi har’. Due diligence starter derfor fra dag 1. Man lægger alt ud i et datarum, så leverandørerne selv kan vurdere hullerne i dokumentation,« fortæller Mike Polczynski.

Dermed bliver det op til leverandørerne at få afklaret, hvordan kundens tekniske situation skal påvirke prisen. Og når man på den måde har lagt alt ud åbent, falder risikoen for, at leverandøren overtager en masse ukendte problemer. Det giver en lavere pris til kunden, fordi leverandøren ikke smækker en stor risikopræmie oven i prisen.

Samtidigt ser virksomhederne på, hvad hver leverandør har af standardprodukter og vurderer så, hvor godt deres eget setup vil kunne erstattes af disse standardløsninger.

»Så lægger man sin egen organisation ned over leverandørens standard service katalog og kan se, hvad der stikker ud, og hvor man får mere, end man har i dag. I stedet for at kræve præcist det samme hos en ny leverandør som man historisk har fået opbygget, går man efter standardiserede services. Man ønsker en strategisk partner, man kan udvikle sig med de næste fem år,« siger han.

Leverandøren er en ven

Den nye måde at outsource på betyder, at der skal være en helt anden tillid og et langt bedre samarbejde mellem kunde og leverandør, i stedet for at samarbejdet bliver styret af kontrakt og kravspec og jurister.

»Tidligere skrev kunderne meget ned, for at forsøge at skubbe risikoen hen over bordet til leverandøren. I stedet siger man nu: ’Leverandøren er vores ven. Vi vil i bund og grund det samme, så vi skal skabe et godt fundament for vores samarbejde’,« forklarer Mike Polczynski.

Gennem workshops før kontrakten bliver skrevet under, får man åbenhed og ærlighed om også alle de mindre tjekkede dele af kundens it-løsninger.

»Man finder i fællesskab på de fremtidige løsninger og finder sammen ud af, hvilke trade-offs, der er nødvendige. Så får man et meget mere præcist billede, på begge sider af bordet, af hvad der er brug for. Hvis man omvendt skubber en masse risiko over til leverandøren, og det viser sig ikke at være helt som lovet, eller som leverandøren troede, så får man et dårligt samarbejde, hvor leverandøren sender ekstra regninger, som kunden så bliver sur over,« siger Mike Polczynski.

Da Vestas valgte leverandør i løbet af kun ti uger, indgik der for eksempel syv workshops over fire uger med hver af de leverandører, der var tilbage i opløbet om kontrakten.

Kend din leverandør på forhånd – uden mavefornemmelse

Når processen bliver speedet op, kræver det også bedre forberedelse fra kundens side, eller fra kundens rådgiver. Så skal man nemlig vide noget om hver leverandør på forhånd, så man hurtigt kan koncentrere sig om de relevante.

»Det handler om, hvad andre kunder siger om leverandøren, om styrker og svagheder. Og det er ikke kun det tekniske og kulturelle fit, for eksempel hvor leverandøren har sine driftscentre, men også om de for eksempel er sultne efter nye opgaver i bestemte markeder,« siger Mike Polczynski.

Denne ’skønhedskonkurrence’ skal være systematisk og faktuel, for det må ikke blive afgjort på mavefornemmelse – så ender man nemlig hver gang med den sædvanlige leverandør, uden at overveje andre muligheder.

Inderne giver ‘absolut høj kvalitet’

Og andre muligheder er der nok af i disse dage, hvor indiske leverandører som Tata Consultancy Services og HCL buldrer frem. Og det handler ikke bare om en lavere pris, understreger rådgiveren.

»Tidligere tog man dem med for at presse prisen. Men vores oplevelse i dag er, at det absolut er høj kvalitet, de kommer med, der mindst er på højde med de klassiske tier-1-leverandører som IBM, CSC og HP. Hvis man ikke har dem med i overvejelserne, får man ikke den rigtige konkurrence. Men det kræver, at man ved, hvad de kan og hvad de ikke kan,« siger han.

Som et billede på, at Indien er meget mere end billig arbejdskraft, nævner Mike Polczynski en kortlægning fra SAP, der besluttede sig for at finde klodens 25 dygtigste it-arkitekter i SAP-verdenen. Ud af de 25 personer, var 18 fra Indien.

»Hvis du tager til Indien for at finde billige resurser, kan du godt finde det. Men du kan også finde verdens bedste resurser,« siger han.