Alle landets skoler er nu klar med en “velfungerende it-infrastruktur” efter sommerferien lyder en frisk men måske også lidt løs melding i dag fra Jane Findahl, der er formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg.
Ifølge formanden betyder det nu hurtigere adgang, når elever og lærere logger på skolens net, øget mulighed for at eleverne kan bruge trådløst udstyr, og at underviseren kan inddrage digitalt materiale ind i undervisningen.
Spørger man konkret til definitionen af “velfungerende it-infrastruktur”, står det klart at det er noget der ikke er så let at standardisere. “Det er en sammenhængende løsning, der ikke giver en ventetid, der forstyrrer undervisningen”, svarer specialkonsulent i KL Michael Hald, der har overblikket over kommunernes håndtering af den omfattende opgave at få alle klasseværelser på nettet. En opgave der har taget rundt regnet 4 år og har kostet mellem 600 og 800 millioner kroner alt efter hvad man tæller med.
Da man i sin tid skulle hjælpe kommunerne med at lægge budgetter for etableringen af netværk tog man udgangspunkt i en pris på 6.000 kroner per klasseværelse (det var før de mange skolenedlæggelser) plus 20 procent oven i til gangarealer, gymnastiksale osv. Der har været kæmpeforskel på hvor dyrt det var at anlægge kabler og etablere wifi. Nogle bygninger er bygget af tyk beton, andre er mindre solide pavilloner.
»Vi har bevidst ikke sagt, at en rigtig løsning er 100 Mbit eller noget i den stil. Dels taler vi om forskellige skoler med forskellige behov – fra 140 elever op til 1100 elever, og dels taler vi om et såkaldt “moving target”, hvor behovet vokser med øget brug af it. Sulten kommer, mens man spiser,« fortæller Michael Hald.
I 2012 indgik kommunerne en aftale med regeringen om, at alle skoler i Danmark skal have denne velfungerende it-infrastruktur den 1. august 2014. Den 1. januar i år meddelte 84 kommuner, at de lever op til målet og nu har de resterende 14 kommuner så meddelt at de er i mål til skolestart.
Kommunerne har grebet opgaven meget forskelligt an, oplyser Michael Hald.
Nogle kommuner har lavet opmålinger og omfattende analyser. Andre har benyttet en mere praktisk tilgang med at sætte trådløse netværk op og så udbygget det efter det behov, de kunne konstatere på skolen.
Den sidste tilgang har ofte vist sig at være den billigste og den hurtigste metode, oplyser Michael Hald, uden at han dog vil citeres for, at det er tilfældet i alle sager.
»Det er rigtig svært at analysere sig frem til, hvordan skoleeleverne vil benytte et givent netværk. Ungerne bevæger sig altid anderledes end man lige tror. Pludselig og uventet finder de en rolig plads i et hjørne, hvor skolen så skal sikre sig at forbindelsen er god. Der vil gå flere år, før man kan sige, at det fungerer perfekt.«
Måler man på, hvor og hvornår belastningen af skolens netværk er størst, er det ikke i hverken dansk, matematik eller natur og tekniktimerne. Det er såmænd i frikvarteret, at netværket spidsbelastes af blandt andet Facebook og streaming af indhold.
Leave a Reply