Influenza kommer i utallige varianter og kan være svær at fange, inden den bliver til en pandemi. Det så vi senest med svineinfluenzaen, H1N1, som ifølge WHO nåede at tage livet af op mod 300.000 mennesker, inden den blev bremset.
Virussen er blot en af mange varianter af fugleinfluenzaen Influenza A, som endda tog livet af heste tilbage i 1872, og som både før og siden har rejst fra dyr til mennesker i både kendte og ukendte mønstre.
Nu er mønstrene imidlertid fastlagt. Dr. Michael Worobey fra University of Arizona har nemlig sammen med Andrew Rambaut fra University of Edinburgh skabt et samlet influenzastamtræ, som han efter sigende fik ideen til hjemme ved køkkenbordet omringet af bunker af virusstamtræer og en plasticlineal.
Her så han tydeligt, at grenene på de individuelle stamtræer for virussen havde forskellige længder afhængigt af værtsdyr. Og ved at lægge hele 80.000 genomsekvenser af den mest almindelige influenzavirus, influenza A, ind på computeren tegnede der sig et tydeligt billede af virussens rejse gennem tid og værter.
Blandt andet har det vist sig, at den velkendte tese om, at fugleinfluenzaen stammer fra vilde fugle, sjældent holder stik. Det er i langt højere grad f.eks. kyllinger og ænder i husholdninger, der smitter de vilde fugle.
Ikke ældre end telefonen
Ud over at bekræfte pandemier i fortiden viser datasættet desuden, at fugleinfluenza slet ikke har eksisteret så længe som hidtil troet. Nogle af generne er ikke ældre end telefonen – dvs. omtrent tilbage fra hestinfluenzaens tid, som fugleinfluenzaen ser ud til at være i familie med, forklarer Michael Worobey ifølge en artikel på universitetets hjemmeside.
Stamtræet begejstrer den danske professor på George Washington University i USA og gæsteprofessor på Københavns Universitet Lone Simonsen, som i 20 år har forsket i pandemiinfluenza.
Hvad hun især bider mærke i, er, at forskerne har undersøgt hele influenzagenomet, dvs. alle otte gensegmenter, og ikke blot fokuseret på hæmagglutininerne, som ellers er den gængse fremgangsmåde, eftersom de er de vigtigste segmenter til udvikling af vacciner.
»Undersøgelsen viser en helt ny æra, hvor vi kan se, at det ikke nytter noget kun at fokusere på et enkelt gensegment, men også på de syv andre,« siger hun.
Hun fremhæver en nylig situation i Kina, hvor tre forskellige typer fugleinfluenza med pandemisk potentiale havde samme rygrad af interne gensegmenter.
»Måske tænker vi for meget på H5N1, H7N9 og H10N8 som forskellige vira, mens det vigtigste kan være at overvåge den ‘rygrad’, som gør influenzastammerne i stand til at ramme mennesker,« siger Lone Simonsen.
Genialt moduleringsredskab
Også på Statens Serum Institut er forskningsrapporten – som netop er blevet publiceret i tidsskriftet Nature – blevet modtaget med interesse, fortæller overlæge og afsnitsleder Thea Kølsen Fischer, som normalt kun kan få fingre i op mod tusind influenzavirussekvenser hver sæson.
»Det er et ret genialt moduleringsredskab, der bl.a. indikerer, at fugleinfluenzavirus bruger de interne gener til at designe den rigtige nøgle til at åbne låsen til dyrs og menneskers cellereceptorer, så virus kan trænge ind i værtscellen,« siger hun.
»Nogle fugle kan være smittet uden at dø, før de smitter andre. At kunne følge virussen i historisk øjemed kan give os en vigtig forståelse af fugleinfluenza og dens potentiale som pandemivirus,« siger Thea Kølsen Fischer.
Leave a Reply