I øjeblikket koordinerer det malaysiske beredskab et enormt eftersøgningsarbejde med deltagelse fra ni forskellige lande, der samlet bidrager med en flåde på 42 skibe og over 35 fly. Sammen finkæmmer de det stadigt voksende område i jagten på passagerflyet MH370, der fredag aften dansk tid på mystisk vis forsvandt over den thailandske golf.
Eftersøgningen er udføres af en broget flåde til vands og i luften, der blandt andet skulle have deltagelse fra lande som Vietnam, Filippinerne og Singapore. Kina, der også deltager, og som er den nationalitet, der var størst repræsenteret om bord, har tidligere skældt den malaysiske regering ud for at være for sløve i eftersøgningen.
Tidligt tirsdag meldte flere medier, at Kina nu ville stille ti satellitter til rådighed for eftersøgningen, der nu er gået ind i sit fjerde døgn. Rasmus L. Borgstrøm, der er specialist i jordobservationer ved firmaet DHI GRAS, forklarer, at satellitter sagtens kan bruges, selv om der kan være tale om endog meget små vragdele.
»Man har helt sikkert satellitter, der kan tage billeder af eventuelle vragdele. De bedste tager billeder helt ned til 50 centimeters opløsning,« siger Rasmus L. Borgstrøm og forklarer, at det giver mulighed for at identificere objekter på ned til 50×50 cm.
Computeranalyse af satellitbilleder
En del af DHI GRAS’ arbejde, der blandt andet foregår sammen med Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, er analyse af satellitbilleder, der i dag bruges til overvågning af fordeling og bevægelser af vand på kloden.
Billedmateriale i så høj en opløsning, at objekter på ned til en halv meter kan identificeres, er så omfattende, at selve analysen må foretages af en computer. Én af metoderne kan være at bede computeren lede efter afvigende farver.
»Det er afhængigt af, hvad man leder efter, så det handler om at være intelligent med sin billedanalyse. Man ville under alle omstændigheder kunne udelukke nogle meget store områder, hvor man ikke skulle lede, hvilket jo kan være meget værdifuldt,« siger han og forklarer, at der stadig kan være op til flere fejlkilder, når man analyserer på så store områder.
»Der kan være mange ting, der forstyrrer signalet. Bølger, hvor sollyset måske kan glimte anderledes og på den måde give en falsk positiv på, at der måske er et eller andet objekt i vandet. Og så kan der jo være alt muligt andet end flyrester, der flyder rundt,« forklarer han.
SAR-satellitter
Han forklarer, at en anden brugbar teknologi er de såkaldte SAR-satellitter (synthetic-aperture radar), der ved at udsende et målrettet radarsignal kan foretage meget præcise opmålinger af eksempelvis en havoverflade.
»Man kan enten lave farveanalyse på billedet, eller man kan gøre brug af SAR-satellitter, der sender et aktivt signal ud, og hvis det rammer noget, som ikke er vand, giver det et andet signal tilbage,« siger Rasmus L. Borgstrøm.
»Det er fuldstændig de samme teknikker, som man i dag bruger til at overvåge Adenbugten for piratskibe. Problemet er her, at man ikke præcis ved hvad man leder efter, altså om det er en kvart vinge eller en dør fra et cockpit,« siger han
Han forklarer, at man ville begynde med at indhente det tilgængelige billedmateriale. Når man så har et indsnævret område og nogle brugbare billeder, går billedanalysen i gang.
SAR-satellitter har dog den begrænsning, at de ikke kan optage kæmpestore områder ad gangen, men sammenlagt vurderer Rasmus L. Borgstrøm, at satellitter kunne være til gavn for eftersøgningen af MH370.
»Teknisk ville jeg vurdere, at det er muligt, i og med at man allerede bruger det til at fange små fiskejoller i Adenbugten. Men udfordringen kan være, at vragresterne skal have en vis størrelse og et bestemt signalement, så de er genkendelige på et satellitbillede. Så hvis der er nogen større dele, ville jeg vurdere, at det var muligt,« siger han.
Leave a Reply