Er teknologi ikke bare fantastisk? Internettet nedbryder barrierer, underbygger nye fællesskaber, eliminerer fordyrende mellemhandlere og gør geografiske afstande irrelevante. Information bliver fri, og vi får en gaveøkonomi, hvor de fleste har gratis services, finansieret af nogle få betalende kunder. Alt går godt (bortset fra nogle overvågnings-udfordringer), og vi kan som teknologi-nørder klappe hinanden på skulderen i gensidig lykønskning af, at det hele drives frem af udviklingen i teknologi.
Ude i verdenen ser det dog knapt så godt ud med frihed, lighed og broderskab – ikke mindst lighed. I de seneste ti år er 9 ud af 10 amerikanere blevet fattigere mens de øverste 0,01 % næsten har fordoblet deres indkomst. The winner takes it all:
Udviklingen er næppe et bump på vejen. Økonomen Thomas Piketty, peger ligefrem på, at USA er på vej mod hyperulighed. I halvfjerdserne tjente den mest vellønnede promille af amerikanerne i alt ca. 2 % af al indkomst, i dag tjener de 8 %. I resten af jobmarkedet står næsten halvdelen amerikanske jobs foran at forsvinde over de næste tyve år.
Herhjemme er det ”kun” 37 procent af alle danske job som overflødiggøres i løbet af få år, skriver Børsen. Allerede i dag har vi problemet helt inde på tæt hold, for selvom Danmark har vækst, er det en jobløs vækst, som Berlingske fortalte i sidste uge.
Det er teknologiens skyld, ikke mindst internettets.
Googles bestyrelsesformand, Eric Schmidt advarede i januar i Davos om, at teknologi nu for alvor truer samfundets udvikling, hvor lønniveauet i middelklassen er så presset, at det går ud over afsætningsmulighederne på markedet.
Ironien er til at føle på, for Google har om nogen fjernet barriererne for the winner takes it all som har holdt den selvsamme middelklasse oppe. Tænk på, at vi via Google finder og køber vores varer på nettet det billigste sted i landet, eller endda i verden, i stedet for at handle hos den lokale middelklasses butikker. Tænk på, at Google sidder solidt på indtjeningen i online-annoncemarkedet, som tidligere var fordelt ud på mange små aktører. Eller tænk bare på, at vi alle vælger blandt de første 3-5 links når vi søger uden at orke at bladre så meget som en side videre til de mange forskellige kilder til viden.
Jamen har vi ikke også fået skabt et nyt og spændende marked i den lange hale – de rigtigt mange niche-sælgere, som via internettet sættes i forbindelse med lige så mange smågrupper af kunder til gensidig glæde og gavn? Jo, det har vi da. En ældre opgørelse fra 2008 viser, at over en tredjedel af Amazons salg af bøger stammede fra et gigantisk udvalg af små niche-udgivelser, som ikke føres i mainstream boghandlere. En Amazon-ansat formulerede det på denne lidt kringlede måde:
“We sold more books today that didn’t sell at all yesterday than we sold today of all the books that did sell yesterday.”.
Alverdens niche-sælgere, eksempelvis musikere, har altså i teorien fri adgang til at sælge til hele verdenen på de globale markedsplatforme.
Desværre er der tegn på, at den lange hale er flad – meget flad. Et studie af en af disse markedsplatformen, en anonym musiktjeneste viste, at 10 af 13 millioner numre i kataloget ikke var blevet solgt én eneste gang. Den slags tal er svære at finde for tilsvarende tjenester, så vi må nøjes med det eksempel.
Teknologien understøtter på samme gang den ekstreme eksponering af de meget få vindere og giver plads til de uendeligt mange, som forsøger lykken. Teknologien flytter konkurrencen fra at være lokal til at være global inden for et stigende antal felter og jobkategorier. Det giver øget ulighed og mindre retfærdighed.
For hvor er retfærdigheden i, at folkene bag lige netop WhatsApp scorer en jackpot på svimlende 16 milliarder $ efter blot ca. 5 års arbejde når der nu er så mange andre tilsvarende tjenester på markedet?
Eller hvad med retfærdigheden i, at ukendte Dong Nguyen efter blot ca. tohundreder timers arbejde med Flappy Bird fik en pludselig jackpot på 50.000 $ pr. dag når min Scratchy Kitten ikke engang har tjent én krone? (Her lader vi for argumentationens skyld et øjeblik som om jeg rent faktisk har kodet et nuttet killingespil – ideen er din mod 10 % af omsætningen.)
Problemet her er ikke, at nogle dygtige mennesker tjener afsindigt gode penge, men at der er så uendeligt få vindere i horden af free agents som hælder millioner af arbejdstimer i håbefulde produkter uden at få andet end håndører ud af sliddet.
I dag er markedet sådan på internettet – i morgen gælder det i stigende grad for hele arbejdsmarkedet. Og dermed også for dig og mig.
Jackpot payroll, som vi kunne kalde fænomenet, er en direkte konsekvens af den barriere- og grænseløse økonomi som internettet har skabt. Glæder du dig til at skulle tjene din løn i dét marked?
PS: Tak til Morten Bay for at kæde omtalen af WhatsApp sammen med retfærdighed.
Leave a Reply