Bilister, der fredag eftermiddag kører ud ad Køge Bugt Motorvejen, vil kunne se kompressorer, rundsave og små containere hejst op i kranerne langs vejen. Nærmer de sig byggepladserne, opdager de, hvordan gravkøer, manitou’er og andre store køretøjer er transporteret hen foran værktøjscontainerne, så ingen kan klippe hængelåsen over og bryde ind.
På mindre end et år har fire efterforskere hos MT Højgaard i et projekt kaldet ‘Egenkontrol’ gjort et tocifret indhug i entreprenørkoncernens teoretisk anslået 300 millioner kroner store udgift til spild og svind.
»Det betyder, at Egenkontrol allerede har tjent sig selv ind en hel del gange,« siger en tilfreds it-direktør i MT Højgaard, Kerny Ustrup, om indsatsen, der har bidraget til, at MT Højgaard i fredags kunne offentliggøre et resultat for 2013, hvor det var lykkedes at vende et næsten en halv milliard kroner stort underskud til et overskud på 35 millioner kroner.
På forhånd havde sikkerhedseksperter i branchen indikeret, at der ville kunne hentes et meget stort beløb, fortæller Kerny Ustrup:
»De anslog, at spild og svind kunne udgøre 3-5 procent af omsætningen, der for MT Højgaards vedkommende er på syv milliarder kroner. Og selvom Egenkontrol knapt nok er kørt ind endnu, viser det sig at have gjort en stor forskel,« siger han om projektet.
Tyveri for hundreder af millioner
I Dansk Byggeri vurderer direktør Michael H. Nielsen, at det samlede svind fra danske byggepladser ligger mellem en halv og trekvart milliard kroner og er svagt stigende. Når omfanget ikke eksploderer, skyldes det netop, at entreprenørerne foretager modtræk.
»Især organiseret tyveri fra byggepladser har byggebranchen rigtig meget fokus på. Det skyldes, at det, i takt med at problemet vokser, bliver stadig dyrere at få forsikret de værdier, der står på byggepladsen,« forklarer han
»Men det hænger også sammen med, at det giver et mega-afbræk på den byggeplads, der er ryddet for produktionsudstyr eller materialer. Når der skal bestilles nye vinduer eller køkkenelementer, er det jo ofte ting, der er specialfremstillet, og som først vil kunne leveres to eller tre uger senere,« tilføjer Michael H. Nielsen.
»I dag bliver byggepladserne hegnet ind og projektørbelyst. Værktøjet bliver låst inde i containere. Og værdifulde maskiner og installationsenheder som f.eks. frysere bliver tagget, så de kan spores. Så det med at bakke Opel Kadet’en ind og forsyne sig er blevet lidt sværere,« fortæller Michael H. Nielsen
Varm velkomst hos medarbejderne
MT Højgaards Egenkontrol, der består af en projektleder, en byggekyndig, en dataanalytiker og en efterforsker med politibaggrund, har sparet penge på bundlinjen både ved at identificere spild, som fremover kan undgås, og ved at finde frem til svind, der ‘har haft så alvorlig karakter, at der har været ansættelsesmæssige konsekvenser’, siger Kerny Ustrup og karakteriserer spild som en uhensigtmæssig adfærd, mens svind er en bevidst handling, hvor en person beslutter sig for at fjerne noget fra byggepladserne, som vedkommende ved, at han ikke må fjerne.
Midlerne har omfattet alt fra mærkning af værktøj og behørigt skiltet videoovervågning døgnet rundt til kampagner og tydelige rettesnore for, hvad man må og ikke må. Og en whistleblowerordning er på vej.
Medarbejderne har taget godt imod Egenkontrol, fortæller Kerny Ustrup:
»Vi har gjort meget ud af at sige, at det ikke er en kontrolinstans, men en servicefunktion, som primært fokuserer på at forebygge, informere og hjælpe og først derefter på at efterforske.«
»Og når vi videoovervåger, gør vi det jo efter henvendelse fra folk på byggepladsen, for det er irriterende at gå til frokost og vende tilbage og opdage, at værktøjet er forsvundet,« tilføjer han.
Efterforskerne bliver f.eks. inviteret ud på en byggeplads af en projektleder, der har registreret tyveri af diesel eller bedt om råd til at forebygge indbrud, før der bliver leveret vandhaner og dørhåndtag.
»Det er medarbejdere, der oplever ting, de ikke synes er i orden, og som har haft svært ved at komme af med den viden, der udnytter, at ‘Egenkontrol’ nu findes og har henvendt sig med ting, der bekymrer dem,« siger Kerny Ustrup.
Henvendelserne, der oftest kommer fra byggepladserne, handler f.eks. om fremmede skrothandleres opdukken på pladsen eller mistanke om uberettiget kørselsgodtgørelse.
»Mange tanker diesel til egne biler fra standerne, som gravkøerne bruger. Det må man selvfølgelig ikke,« siger han om henvendelserne, der har fået efterforskerne til at skrue op for kommunikationen om de komplicerede kørselsregler og på den måde minimere risikoen for bøder.
Optrevlede stor bande med tagging
Dansk Byggeri fokuserer meget på mærkning og opsporing, eller tagging af alt fra bore- til gravemaskiner og værdifulde byggematerialer. Sporesystemet skal bare kunne anvendes af politiet:
I dag er det udbredt med GPS-sendere i biler, gravemaskiner og andre værdifulde maskiner, så man altid kan se, hvor de befinder sig, men det er ikke så mange år siden, at det lykkedes at optrevle en del af den organiserede byggepladskriminalitet, fortæller Michael H. Nielsen:
»På et tidspunkt blev der brugt et system med små radiosendere, hvor man med flyovervågning kunne finde gravemaskiner, der var sat ud i en skov for at blive gjort ‘kølige’. Med sporesystemet lykkedes det at optrevle en stor bande, hvis systematiske praksis var, at når man efter et par uger fandt ud af, at der ikke kom nogen og hentede maskinerne, transporterede man dem videre ned til en lade på Sydsjælland, hvor de blev malet om, samlet i containere og eksporteret til Østeuropa.«
På trods af taggingsystemerne bliver der stadig stjålet – bl.a. brændstof fra de store 2.000-liters dieseltanke ved motorvejsbyggerierne. Men hvor meget, og hvad entreprenørerne egentlig gør ved det, vil Dansk Byggeri nu, ansporet af Ingeniørens henvendelse, undersøge for at få lidt mere empiri.
Leave a Reply