»Jamen vi 3D-printer det da bare«

Foran sig har han en velformet svensknøgle. Den ligner andre svensknøgler, men denne nøgle er printet på 3D-printer i kulfiber, og den er mælkehvid. Den fungerer udmærket som svensknøgle. Han har også en forstørret form af en menneskelig dna-sekvens i gennemsigtigt plast. Bare to eksempler på, hvad der kan skabes på en 3D-printer.

Da rådgivende ingeniør og opfinder Benny Lund Verndal købte sin første 3D-printer i 2008, var det mest af nysgerrighed. Men snart viste det sig, at et stigende antal kunder kunne se meningen med det. På den måde er Benny Lund Verndal et billede på, hvordan industrien i det hele taget har taget 3D-print til sig.

I dag bruger han eksempelvis 3D-printeren til at printe fremtidige dele til høreapparatvirksomheder for at teste, om de ‘klikker’ godt sammen.

Lettere at printe det selv

Benny Lund Verndals store ekspertise ligger i at udvikle nye produk­tionsanlæg. Han har udviklet anlæg for adskillige store danske virksomheder. Men selv om han står midt i en opgave med at ændre et produktionsanlæg, kan 3D-printeren også komme i arbejde.

»Jeg har lige printet et special­beslag til et firma i Hedensted. Det er meget lettere at printe noget selv end at skulle til at skaffe sådan en speciel ting,« siger 47-årige Benny Lund Verndal, der driver Lund Engineering i Vejle med en enkelt ansat ingeniør og med sin kone som medarbejdende ægtefælle.

Opgaverne, som 3D-printeren har løst, har været mange, store som små. Der var for eksempel jolle­ejeren fra Vejle Havn, som kom og sagde, at han havde mistet skruen til sin motor. Der var måneders ventetid på en ny metalskrue.

Benny Lund Verndal lånte en gammel skrue, som han scannede.

»Så printede jeg en ny skrue i kulfiber. Han havde den i løbet af tre dage, og han har sejlet med den siden.«

Kulfiber med stålets styrke

Kulfiber gør Benny Lund Verndal i stand til at printe stærke dele til snart sagt hvilken som helst anvendelse, eksempelvis maskinbeslag.

»Når man kan printe i kulfiber, så får man stålets styrke. Det er meget nemmere at printe ting i kulfiber frem for at skulle til at maskinere en ny del i stål,« siger han.

Benny Lund Verndal har blik for alle de situationer, hvor en 3D-­printer kan gøre en forskel:

»Jeg har læst, hvordan det amerikanske militær ude i felten printer dele i metal, som er gået i stykker. Det fascinerer mig, at du kommer meget hurtigere hen til resultatet.«

I begyndelsen kom der ikke mange forespørgsler til Benny Lund Verndal om 3D-print, men det har ændret sig.

»Det er nok 20-30 procent af mine opgaver, hvor jeg bruger 3D-printeren, og 3D-jobbene kommer bare flydende stille og roligt. Jeg forventer, at der kommer større efterspørgsel i 2014. Folk har fundet ud af, at der findes en ‘3D-autist’ i Vejle,« griner han.

Benny Lund Verndal har også investeret i en større 3D-printer sammen med et par andre firmaer i det sydøst­jyske. Den kan printe emner i op til 980 x 980 x 660 mm.

Hurtig model af typehus

I dag sælger han også modeller til typehusfabrikanter. De kan på baggrund af en 3D-tegning lynhurtigt få printet en 3D-model. Det er en god hjælp til at visualisere huset over for kunderne.

Selv inden for den absolutte jernindustri kan Benny Lund Verndal af og til få afsat 3D-printede produkter i kulfiber.

»Mange maskinfabrikker skal bearbejdes lidt, før de accepterer et 3D-print, men når jeg kan komme og vise det i 3D, så kan de godt se pointen. Men de skal bare vide, at man godt kan printe komponenter i kulfiber, og det godt kan holde.«

For at bevise sin påstand har Benny Lund Verndal printet en M16-bolt og møtrik i kulfiber og hængt 1.500 kg dødvægt i. Bolt og møtrik holdt.

Derefter udsatte såvel en stålbolt som kulfiber-bolten for stræktest i en bænk, og stålbolten gav først efter.

»Hvis kulfiber ikke kunne holde til mosten, så var der altså mange Formel 1-biler, der ville gå i stykker,« påpeger han.

Opfindertrangen spirede tidligt i 47-årige Benny Lund Verndal, der voksede op med sin fars og farfars smedje på Langeland, hvor han arbejdede med allerede som knægt:

»Vi kunne alt fra cykler, over plæneklipper til traktorer og biler.«

Opfinder fra barnsben

Benny Lund Verndal fortæller, at han allerede som syvårig opfandt en æbleskræller, der blandt andet var baseret på en vinduesviskemotor fra en folkevogn.

I dag viser der sig også hele tiden muligheder for opfinderen.

»Jeg har lavet en forvokset skydelære til en automekaniker. Han skulle måle skivebremser, så jeg lavede en skydelære, der kan gå hen over navet. Jeg har printet tre i kulfiber, og så har jeg fået lavet en i rustfri stål,« siger han.

Den store model af et menneskeligt dna-sekvens ser han også muligheder i. Det kan blive en lampe med en helt særlig karakter.