Flåden af grønlandske fiskefartøjer kan fremover blive en vigtig brik i indsamlingen af de data, der er fundamentet for at udforme søkort over de grønlandske farvande. Det fortalte miljøminister Kirsten Brosbøl (S) under et samråd om produktionen af søkort tirsdag eftermiddag.
»Der kan være muligheder for at bruge crowdsourcing som et supplement til den egentlige opmåling. Jeg er åben for at bruge andre relevante kilder, der kan hjælpe med den meget store opgave,« lød det fra den nye miljøminister.
Baggrunden for samrådet, der var indkaldt af Venstres forsvarsordfører og tidligere miljøminister, Troels Lund Poulsen, var en rapport fra Rigsrevisionen, der i september fortalte, hvordan Geodatastyrelsen var kommet bagud med at producere søkort.
Ifølge en politisk aftale fra 2009 skal der ved udgangen af 2018 være produceret 73 kort. Til dato er der kun produceret 18 søkort over Sydvestgrønland, og i løbet af næste måned kommer yderligere tre kort til, fortalte miljøministeren på samrådet. Imens stiger skibstrafikken og dermed også frygten for især en katastrofe med et krydstogtsskib.
Sara Olsvig, der er medlem af Miljøudvalget for Inuit Ataqatigiit, fortalte, at andre lande allerede har erfaringer med at udstyre fiskerifartøjer med et flerstråle ekkolod kaldet multibeam. Traditionelt måler man havdybder med et enkeltstråle ekkolod, men ved at bruge et flerstråle ekkolod kan man dække et meget bredere område. Samtidig er detaljeringsgraden højere.
I dag foretager forsvarets skibe søopmåling, og skal grønlandske fiskeskippere hjælpe til, vil det ud over det fysiske udstyr til skibene kræve uddannelse af besætningerne.
Kirsten Brosbøl var dog positiv over for ideen og fortalte, at hun om kort tid forventer en rapport om både potentialet og andre landes erfaringer med crowdsourcing i søopmålingen.
Hun slog samtidig fast, at hverken USA, Norge eller Canada har kapacitet til at hjælpe med opgaven. Danmark fortsætter dog med at afsøge mulighederne for at få hjælp, lød det.
Produktion af digitale søkort prioriteres for området i Sydvestgrønland inden 2018, hvor behovet er størst. Derfor vil der være områder efter 2018, der ikke er dækket af søkort, og der kan også opstå nye behov undervejs, understregede ministeren.
»Vi dækker de mest besejlede områder først, men der kan jo opstå nye behov for at dække nye af hensyn til krydstogtskibene eller som følge af råstofudvinding. Vi er i løbende dialog med det grønlandske selvstyre og foretager en løbende prioritering,« lød det fra Kirsten Brosbøl.
Hun pointerede, at regeringen har fordoblet ressourcerne i forhold til den oprindelige aftale i 2009.
»Der er en plan for at komme op i tempo, men det er en kæmpe opgave. 70 procent af indenskærsruterne er målt op, og jeg forventer, at vi kommer i mål som planlagt.«
Der er cirka 600 skibe i de grønlandske farvande om året. Til sammenligning er der 60.000 skibe i de danske farvande hvert år.
Leave a Reply