Klimaskadelige f-gasser bliver smidt på porten efter dansk forbillede

Et forslag om at sætte en stopper for udledningen af klimaskadelige f-gasser (herunder HFC-gasser) har endelig sneglet sig hele vejen gennem EU-systemet, fra kommissionen, gennem udvalg og altså nu til den endelige vedtagelse i EU-Parlamentet.

EU indfører efter dansk forbillede en række krav, blandt andet forbud mod at servicere og vedligeholde eksisterende køleanlæg med meget kraftigt virkende HFC-gasser. Et andet forbud omfatter anvendelsen af HFC-gasser i visse former for udstyr, f.eks. husholdningskøleskabe og -frysere. Udledningen af f-gasser bliver også påklistret en kvotepris på 30 euro per ton CO2-ækvivalent.

I alt ventes de nye regler at begrænse anvendelsen af de kraftigste drivhusgasser med 79 procent frem til 2030.

»Det er en rigtig glædelig dag, hvor der er grund til at åbne champagnen,« lyder det fra Anne Rosbach, der er medlem af Europa-Parlamentet for Miljøpartiet Fokus og sidder i parlamentets miljøudvalg. Hun var med, da parlamentet vedtog de nye regler med klart flertal.

Særlig bemærkelsesværdigt er det, at der fra 2020 bliver indført forbud mod markedsføring af stationære køleanlæg med f-gasser, herunder køleanlæg til supermarkeder. Det er bemærkelsesværdigt, fordi det i 2012 lykkedes industrien at udskyde et varslet stop for gasserne i netop køleanlæg til stor frustration for miljøorganisationer. Danmark har allerede forbud mod HFC i alle anlæg med over ti kilo kølemiddel.

F-gasser bliver udledt i stadig stigende koncentrationer i Europa. Stigningen siden 1990 er på hele 60 procent, og det er rigtig skidt for klimaet, fordi de fluorholdige drivhusgasser (f-gasser) som f.eks. perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) er op til 23.000 gange mere klimaskadelige end CO2 og kan blive i atmosfæren i tusinder af år.

Lunkne øl var rent skræmmebillede

Med de nye EU-krav bliver det slut med at anvende og markedsføre produkter med f-gasser, når der findes bæredygtige alternativer, og erfaringer fra Danmark viser, at dem er der rigeligt af.

Da Danmark indførte nationale krav i 2001 og 2002, lød kritikken, at Danmark ville ende som landet med lunkne øl og smeltet smør, fordi vi ville stå uden gasser til at drive køleanlæg. Men sådan gik det ikke. Carlsberg skiftede f.eks. sine køleanlæg ud med anlæg baseret på de mere klimavenlige HC-gasser og fandt ud af, at energiforbruget faldt med hele 28 procent i forhold til køleanlæg med f-gasser, typisk HFC. Lignende oplevelser havde andre virksomheder, og efter de nationale krav ekspanderede flere danske virksomheder, der udviklede køleanlæg uden f-gasser, blandt andre Vestfrost Solutions og Advancor.

De nye krav kommer også til at betyde forbud mod markedsføring af spraydåser med f-gasser fra 2020 samt markedsføring af skum med f-gasser fra 2015. Endelig kommer der skrappere regler for kontrol af lækager fra udstyr med f-gasser. Kravene følges også op af en strammere nedtrapningsplan.