Kronik: Grønne ngo’er skal med i træpillecertificering

Bioenergi og navnlig de omstridte træpiller er ikke nødvendigvis hverken bæredygtige eller en god idé for klimaet. Det fremgår efterhånden tydeligt, ikke mindst af Ingeniørens fokus på emnet i den seneste tid.

Bioenergiens effekt afhænger både af, hvor meget biomasse vi bruger globalt, og hvordan vi producerer det. Derfor er det store spørgsmål i træpilledebatten, hvordan vi sikrer, at produktionen af biomasse ikke sker på bekostning af biodiversitet, fødevaresikkerhed eller lokalsamfund – men samtidig leverer væsentlige CO2-reduktioner. Flere certificeringsordninger er allerede på vej. Men inddragelse af skovenes mange interessenter mangler, og Verdens Skove ser derfor en stor risiko for, at certificeringerne ikke bliver gode nok.

Det, vi ser nu, er et meget ensporet fokus på klimakonsekvenserne af produktionen af træpiller. Dette er vigtigt, men for en certificering af bæredygtige træpiller skal andre miljøforhold, sociale og økonomiske effekter også vurderes. Det mener vi ikke, en enkelt branche kan udvikle alene. Vi inviterer derfor energisektoren til at inkludere grønne organisationer, universiteter og andre interessenter i udviklingen af krav til bæredygtighed. Samtidig opfordrer vi kraftigt regeringen til at udforme stærke nationale krav, også med ægte inddragelse af brede interesser i hele processen.

Baggrunden for vores opfordring er, at det på EU-niveau ikke er lykkedes at blive enige om fælles bindende bæredygtighedskrav til træpiller, på trods af at både miljøorganisationerne og størstedelen af industrien har ønsket det. Som reaktion på de manglende fælles europæiske retningslinjer er flere EU-medlemslande begyndt at udvikle nationale bæredygtighedskrav.

Det er energisektoren dårligt tjent med, da træpiller handles globalt, og forskelle i de nationale bæredygtighedskrav kan komplicere køb og salg af træpiller mellem lande. Derfor er en række af de største forbrugere af træpiller i Europa, herunder Dong Energy, gået sammen om at forme en fælles certificeringsordning. Ordningen er under udarbejdelse, men skal sikre en bæredygtig produktion af biomasse, der overholder de forskellige nationale krav i Europa.

Desværre ser det ikke ud til, at energisektorens certificeringsordning vil presse barren for bæredygtighed. Processen er ikke inkluderende, og derfor er der fare for, at ordningen ikke kommer til at ramme det samfundsmæssigt bedst mulige bæredygtighedsniveau. Skovene opfylder for mange forskellige behov i samfundet til, at en enkelt sektor – hvor gode intentionerne end er – kan sætte bæredygtighedsstandarder, der kan dække alle krav.

Som Niclas Scott Bentsen fra Københavns Universitet pointerer i en [artikel her i Ingeniøren] (http://ing.dk/artikel/danske-traepiller-kommer-fra-lande-med-illegal-faeldning-165709) i sidste måned, er det urealistisk at forestille sig, at man kan øge produktionen af træpiller, uden at det vil have lokale negative effekter på biodiversiteten. Særligt på emner som mængden af dødt ved i skovene er CO2- og biodiversitetsinteresserne direkte modstridende. Derfor skal en ny certificeringsordning for bæredygtig biomasse inddrage biologer og grønne organisationer, der kan være med til at sikre, at bl.a. træpiller kan bidrage til betydelige CO2-reduktioner – og samtidig mindske de negative effekter på biodiversiteten.

FSC er et godt sted at hente inspiration til en certificeringsordning, både i kravene til bæredygtig produktion og i kravene til selve organisationsstrukturen. FSC inddrager både industri, sociale og miljømæssige perspektiver på lige fod i udformningen af certificeringsstandarden, hvilket har været med til at skabe en ordning med bred opbakning.

En stor del af FSC’s krav til forvaltning af skovene vil direkte kunne adopteres til bæredygtighedskrav for biomasse, mens der skulle udvikles ny krav til CO2-emissioner under produktion og gennem værdikæden. Dette er dog også muligt, hvis der skabes rammer for at udvikle certificeringen, så den både indeholder industri, klima og miljøinteresser.

Det må alt andet lige være i energisektorens interesse at få en lignende bred støtte til deres strategi for at reducere CO2-emissionerne fra energiproduktionen ved at satse på mere biomasse.