Cowi leverer rekordresultat efter katastrofeår

Efter en ubehagelig mavelanding sidste år har rådgivningsvirksomheden Cowi igen fået luft under vingerne.

Danmarks næststørste rådgivningsvirksomhed, der har 2.573 ansatte i Danmark og 3.529 i resten af verden, kom ud af 2012 med et driftsresultat på -190 mio. kroner.

Hovedårsagen til tabet var, at myndighederne i Oman ikke ville betale for den sidste del af det arbejde, som op mod 400 Cowi-ansatte udførte på to lufthavnsprojekter i landet. Derfor måtte Cowi hensætte 238 mio. kroner.

Efter 2013 ser bundlinjen imidlertid anderledes opmuntrende ud.

»Vi har et driftsresultat på 200 mio. kroner. Det har Cowi aldrig leveret før,« fortæller koncernchef Lars-Peter Søbye.

Læs også: Cowis mål efter rekordminus: »Indtjening, indtjening og vækst«

Han er især stolt af, at omsætningen over de seneste to år er vokset voldsomt, uden at der er ansat flere medarbejdere. I 2009 omsatte hver medarbejder således for 730.000 kroner. I 2013 var det tal kommet op på 870.000 kr.


Cowi leverede et rekordresultat i 2013, men indtjeningsgraden er stadig for lav i forhold til koncernens ambitioner om, at driftsresultatet skal udgøre 5-8 procent af omsætningen. Derfor kommer Cowis 6.000 mederbejdere og koncernchef Lars-Peter Søbye på hårdt arbejde i de kommende år.

»Når vi kan forbedre vores omsætning så meget, handler det om, at vi har fået vores ‘distributed work platform’ i Indien til at virke, så vi kan være konkurrencedygtige på mange flere projekter.«

Cowi har nu 250 medarbejdere ansat i en projekteringsorganisation i Indien. Derfra designer de blandt andet veje og broer i Danmark, Norge og Sverige og andre steder. Antallet af ansatte i den indiske afdeling er vokset med 60 procent i 2013.

Lars-Peter Søbye regner med, at afdelingen vil vokse med 40-60 procent yderligere i både 2014 og 2015, så man med udgangen af 2015 vil kunne trække på kapaciteterne hos mindst 500 indiske ingeniører. Desuden har Cowi udvidet kontoret i Litauen, som blandt andet klarer servicefunktioner inden for finans, HR og it.

»Vi har centraliseret en del servicefuktioner og lagt dem i Litauen, hvor jeg simpelthen kan få mere for pengene, end jeg kan i Danmark,« siger han.

En anden vigtig ændring for Cowi er, at et stigende antal lande nu bruger Cowis nye projektledelsesværktøj kaldet Cockpit. ERP-systemet giver fuldt overblik over både tidsplan, menneskelige ressourcer og økonomi på deres projekter.

Læs også: Strammere projektstyring på tværs af grænser skal styrke Cowi

»Dermed kommer de ikke i en situation, hvor de pludselig opdager, at en ekspert, som de forventede at kunne bruge, pludselig ikke har tid alligevel. Og det sikrer også, at vi får taget de beslutninger, der skal tages på de rette tidspunkter, så der ikke opstår dobbelte sagsgange,« siger Lars-Peter Søbye.

På trods af succesen med at vende tilbage til sorte regnskabstal er Lars-Peter Søbye et stykke fra målene i Cowis 2015-plan.

Planen tilsiger blandt andet, at Cowis omsætning skal vokse 10-15 procent om året fra 2011 til 2015. Hvis det skulle være lykkedes, skulle Cowis omsætning have været 395 mio. kroner højere, end de 5.280 mio. kroner den endte på i 2013.

»Vi bliver helt klart udfordret på vækstmålet i planen. Men for at kunne vokse massivt er du nødt til at have en kerneforretning, som er forudsigelig og leverer konstante driftsresultater. Det er sådan en tilstand, vi har arbejdet på at skabe især de seneste to år, og vi er der efter min mening nu. Derfor vil jeg lægge mere vægt på at vokse både organisk og med opkøb fra nu af,« siger Lars-Peter Søbye.

  • Omsætning skal vokse 10-15 procent årligt
  • EBIT-margen skal være 5-8 procent.
  • Årligt cashflow fra drift på 300 mio. kr.
  • Omsætningen skal fordobles i Sverige og Norge.


Opkøbene vil formentlig ske i Skandinavien, hvor Cowis 2015-ambitioner om at fordoble omsætningen i Norge og Sverige er under pres, samt i USA.

»Vores hjemmemarked i Skandinavien vil være robust i de kommende år med store investeringer. Der skal vi arbejder på at forstærke vores tilstedeværelse yderligere. Og i USA kigger jeg på, hvordan jeg kan udbygge vores kompetencer inden for broer, tunneller og marine konstruktioner.«

Derudover kan der også komme opkøb inden for transport, vand og energi, som Lars-Peter Søbye anser som afgørende for Cowis vækst i de næste mange år.

Til gengæld er aktiviteten i Østeuropa og Mellemøsten, hvor Cowi brændte fingrene i 2012, blevet droslet ned.


I 2012 måtte Cowi hensætte 238 mio. kr., som virksomheden mener, at myndighederne skylder for Cowis arbejde på lufthavnen i Salalah og Muscat (billledet). Cowi havde 350-400 mand ansat i Danmark til at arbejde på projektet. Ophøret af arbejdet er hovedårsagen til, at der ved udgangen af 2013 var 264 færre ansatte i Danmark, end der var ved udgangen af 2012.

»Vi vil stadig gå efter store projekter i regionen, men det skal være projekter, hvor vi kender slutkunden eller entreprenøren godt i forvejen. I Qatar laver vi eksempelvis tunnelprojekter sammen med en italiensk entreprenør. Det er der ingen problemer i.«

Læs også: Fejlslagne lufthavnsprojekter giver Cowi blodrødt regnskab

Cowi kæmper stadig for at få de 238 mio. kr. fra myndighederne i Oman, som rådgiveren mener at have krav på. Lars-Peter Søbye tror stadig på, at pengene nok skal komme hjem.

»Vi har aftalt en møderække, hvor vi sammen med vores rådgivere fremlægger vores krav og gennemgår dem. Når de er gennemført i slutningen af året, har jeg en forventning om, at kunden vil betale det, som den skylder os.«

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>