Messerschmidt om NSA-overvågning: »EU har sovet tornerosesøvn«

Udover en generel skepsis i forhold til EU så har Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet også gjort sig bemærket på det it-politiske område. Måske særligt, da krigen om dokumentformater i det offentlige rasede omkring 2008

Version2 mødte Morten Messerschmidt forleden på hans kontor i parlamentet i Strasbourg, blandt andet til en snak om nogle af de emner, der vedrører – i hvert fald i direkte forstand – grænseoverskridende, it-politiske områder. Og i den forbindelse er det svært ikke at komme ind på den kommende afstemning om dansk deltagelse i forbindelse med en EU-patentdomstol.

En debat, der også har raset heftigt her på Version2, hvor et af de centrale diskussionspunkter har været, hvorvidt resultatet af en dansk deltagelse i EU-patentdomstolen også bevirker softwarepatenter ind ad bagvejen, selvom det som sådan ikke skulle være lovmæssigt muligt at få patent på rene softwareløsninger i EU.

Argumentet har her, fra blandt andet it-fagforeningen Prosa, været, at der i EU-regi er en generel lempeligere tolkning af, hvad der defineres som software end i Danmark, og at denne tolkning kan bevirke flere de facto-softwarepatenter, som også gælder i Danmark.

»Jeg deler Prosas bekymring,« siger Morten Messerschmidt, der er uddannet jurist og er forfatter til bogen ‘Intet over og intet ved siden af … – EU-Domstolen og dens aktivisme,‘ der er en kritisk beskrivelse af det, Messerschmidt beskriver som EU-Domstolens aktivisme og arbejdsstil.

Flere fortalere for dansk deltagelse i et tættere patentsamarbejde i EU peger på, at lovgrundlaget ikke ændrer sig, og at det stadig ikke vil være muligt at få patenter på software, selvom det måtte blive til et dansk ‘ja’ ved folkeafstemningen 25. maj. Sådan har det lydt fra blandt andet tidligere erhvervsminister Annette Vilhelmsen.

Men den vurdering er Morten Messerschmidt ikke enig i.

»Det er ikke betryggende, når regering siger med alvorstung mine: Der kommer slet ikke softwarepatenter – for det aner de ikke noget om,« lyder meldingen fra DF-politikeren, som fortsætter:

»Kommer der én dom, som åbner for en lille del af softwarepatenter, så stopper det ikke der. Så vil alle de store softwareleverandører presse på for at udvide det – det er den måde EU-domstolen arbejder på, udvider bid for bid. Det er sket med konkurrenceretten tidligere.«

Udover softwarepatent-diskussionen, så vil en dansk deltagelse i EU-patentdomstolen også kunne bevirke, at danske opfindere vil blive rendt på dørene af de såkaldte patent-trolde. Her er udfordringen, at det kan være nødvendigt at skulle forsvare sig langt fra Danmark, som følge af patentsamarbejdet, mener Messerschmidt:

»Det største problem er dem, der slet ikke tager et patent. Alle vil fremover kunne anklages for at krænke et patent, og så skal de forsvare sig langt fra Danmark. Eksempelvis en der sidder og udvikler et system, der gør det nemmere at bruge internettet, uden at tjene penge på det. Pludselig får han et brev om, at han skal møde i retten i Paris – og skal forsvare sig. Hvis man er studerende, er det ikke sikkert man har råd til advokater og så videre. Det sker i USA.«

I stedet mener Morten Messerschmidt det ville være bedre, hvis Danmark så tiden an og så om nogle år tog stilling til, om patentsamarejdet ville være en god idé eller ej. Han peger på, at eksempelvis en mindre dansk virksomhed ville have samme adgang til at udtage et patent, der gælder i de øvrige EU-lande, som følge af tættere patentsamarbejde, selvom Danmark står uden for EU-patentdomstolen.

»Vi får fordelene uanset, om man er med eller ej,« vurderer han.

Tornerosesøvn

Et andet hot it-emne i EU regí har været de mange historier om, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har stået bag massiv overvågning af blandt andet europæiske politikere. Og her mener Morten Messerschmidt slet og ret, at de europæiske politikere har været for naive.

»EU har sovet tornerosesøvn. De har troet, at verden er et smukt sted, hvor man ikke generer sine venner. Det afslører bare, hvor umoden EU er på den internationale scene. Det er overraskende at se, at EU ikke var beredt på det,« siger han og fortsætter:

»Man må indrette sig på den nye virkelighed. Man kan forhåbentlig gøre lidt mere for at sikre sine fysiske faciliteter, for det er uacceptabelt, når amerikanerne kender forhandlingsgrundlaget for store internationale aftaler i forvejen.«

Det er dog ikke den amerikanske efterretningstjenestes snagen i europæiske data, der bekymrer ham mest.

»Det er ikke amerikanerne, jeg er mest nervøs for, men hvis de har teknologien, ville det være mærkeligt, hvis ikke Kina, og måske Iran, som har noget mindre pæne hensigter, ikke også kan noget tilsvarende.«

Derudover har Morten Messerschmidt i løbet af sine 5 år som europaparlamentariker oplevet det, han kalder hackerangreb, mod parlamentets servere tre til fire gange.

»Det har nok ikke været USA, for så bliver de nok ikke opdaget. Men det viser, hvor usikkert det er.«

Endeligt nærer han en forhåbning om, at der i Europa ikke kun er fokus på at sikre it-infrastrukturen, når det kommer til cyberkrigslignende angreb.

»Forhåbentligt gør vi det samme – ikke overfor USA, men over for dem, der er knap så venligsindet. Hvis ikke vi aflytter i Rusland, Mellemøsten osv, så er vi da dummere end paven tillader.«