Fuld fart frem for fjernvarmen i byområderne i de kommende 20 år. Det er hovedbudskabet i en ny, endnu ikke offentliggjort rapport om fjernvarmens fremtid, som Energistyrelsen har fået udarbejdet af Ea Energianalyse og Cowi.
Analysen er ventet med spænding, ikke mindst efter en meget bastant foreløbig udmelding fra Energistyrelsen i efteråret, og den skal danne baggrund for de energiscenarier, som forligspartierne skal diskutere i nærmeste fremtid.
Rapportens mange modelberegninger viser, at det vil være både teknisk og samfundsøkonomisk fordelagtigt at udvide fjernvarmedækningen fra de nuværende 50 pct. af varmebehovet til at dække omkring 62 pct. i 2035.
Hvis man tager de selskabsøkonomiske briller på – dvs. medregner eksisterende tilskud og afgifter – så ligger den optimale dækning i 2035 på 68 pct. af varmebehovet, som dog samlet set er reduceret med 30 pct. i samme tidsrum.
Brancheforeningen Dansk Fjernvarme er begejstret:
»Analysen bekræfter, at fjernvarme kan betale sig, og at det er den mest fleksible løsning i en fremtid uden fossile brændsler, fordi mange slags brændsler kan indgå i fjernvarmesystemerne,« siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.
Han tilføjer, at konklusionerne harmonerer fint med foreningens egne Varmeplan Danmark-rapporter fra 2008 og 2010. Her lå dækningen på 60 pct. i 2025 og mellem 63 og 70 pct. i 2050.
Ifølge Dansk Fjernvarme svarer 70 procent af det samlede opvarmningsbehov omtrent til tre fjerdedele af alle boliger.
Fjernvarmenaboer bør skifte
Det er først og fremmest forbrugere, som i forvejen bor i store fjernvarmeområder eller fjernvarmebyer, der ifølge analysen vil få gavn af at skifte fra individuelle opvarmningsformer som olie- og gasfyr til fjernvarme allerede frem mod 2020. Det vil samtidig være en gevinst for samfundsøkonomien.
Men også bygninger, der ligger inde i mindre fjernvarmeområder eller -byer, kan med fordel tilsluttes fjernvarme frem mod 2020. Begge dele findes der ifølge rapporten en hel del af.
I forbindelse med udarbejdelsen af analysen har Cowi udviklet et varmeatlas for Danmark, som er en database over varmebehov, varmeinstallationer og installationstyper i 4.000 byområder. Den er så koblet sammen med 48 fjernvarmeområder i den såkaldte Balmorel-energimodel, der optimerer drift og investeringer i det samlede el- og varmesystem.
Beregningerne tager udgangspunkt i en vindkraftandel i elforbruget på 50 pct. i 2020 og i, at biomasse-ressourcerne er knappe. Det defineres i praksis af Energistyrelsen som, at der kun er 70 PJ biomasse til rådighed i 2050 til el- og varmeproduktion. Heri er inkluderet 25 PJ biogas.
Hovedudfordringen for fjernvarmen er – ud over et dalende varmebehov i mere velisolerede huse – at mere og mere vindkraft fortrænger den termiske elproduktion og dermed den realtivt billige overskudsfjernvarme.
Kraftvarmeværker overlever
I modelberegningerne viser det sig dog, at størstedelen af den eksisterende dansk decentrale naturgasfyrede kraftvarmekapacitet vil blive bevaret helt frem mod 2035 – set med de samfundsøkonomiske briller.
Selskabsøkonomisk bliver naturgasanlæggene godt nok udfaset, men til gengæld overtages den termiske produktion af biomasse-kraftvarme-anlæg, opmuntret af afgiftsfordelen ved biomasse.
Forklaringen er de relativt høje elpriser i Tyskland frem mod 2025 (45 øre pr kWh), der smitter af på Danmark og gør det rentabelt at opretholde en vis elproduktion. Det forudsætter dog en kraftig udbygning af kabelforbindelserne både internt i Tyskland og mellem Tyskland og Danmark.
Partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe peger på, at konklusionerne også forudsætter, at elmarkedet fungerer som i dag, hvor høje elpriser trækker nye investeringer:
»Hvis Tyskland eller Danmark indfører en form for kapacitetsmarked eller effektmarked, så holder konklusionerne ikke,« siger han.
Hvad angår det faldende varmebehov, så er det inkluderet i beregningerne og dermed indregnet i rapportens konklusioner.
Naturgas og kul er billigst
Analysen viser også, hvilke energikilder der forventes at producere de omkring 140 PJ fjernvarme, som der er brug for frem til 2035 – faldende til 120 PJ i 2050. Her er der stor forskel på, om det er samfunds- eller selskabsøkonomien, der bestemmer.
Hvis det er selskabsøkonomien – altså med afgifter og tilskud – er det biomassen, der står for over halvdelen af fjernvarmeproduktionen frem til 2035, suppleret af affald, varmepumper eller elpatroner samt solvarme.
Hvis det derimod er samfundsøkonomien, der tæller – altså uden afgifter og tilskud – så vil en tredjedel af fjernvarmen produceres på fossile brændsler som naturgas og kul frem til 2035. Biomasse står for en fjerdedel af forsyningen, suppleret af affald og elpatroner.
Først i 2035 tager biomassen så over på grund af den politiske målsætning om at udfase de fossile brændsler fra energiforsyningen inden 2035.
Hans Henrik Lindboe forklarer, at alle politiske målsætninger er lagt ind i modellen, men at kul og gas er billigst, når modellen selv optimerer uden styringsmekanismer som afgifter og tilskud.
I alle scenarierne tegner affald sig fortsat for knap 20 pct. af fjernvarmeproduktionen.
Fjernvarmeproduktionspriserne ligger nogenlunde konstant i perioden mellem 50 kroner og 100 kroner pr GJ alt efter typen af fjernvarmeområde og om der regnes selskabs- ellers samfundsøkonomi.
Leave a Reply