Tusindvis af s-togspassagerer er strandet på stationer og i tog ved flere lejligheder de seneste to måneder. Nu har Banedanmark endelig fundet en hovedmistænkt. Det fortæller teknisk direktør i Banedanmark, Søren Boysen:
»Vores centrale fjernstyringsanlæg (som har haft udfald, der har forårsaget forstyrrelser, red.) kører over to computere. I fredags monterede vi overvågningsudstyr på dem, så vi kunne følge den anvendte processorkraft. Da vi stresstestede dem, viste det sig, at den ene computer brugte mere strøm end den anden til den samme opgave. Den brugte simpelt hen mere processorkraft. Derfor har vi udskiftet en del af hardwaren, og i den efterfølgende test brugte de lige meget strøm.«
Analyser af kommunikationen mellem de to computere viste desuden, at overførslen af data mellem de to computere i de situationer, hvor den ene blev overbelastet, heller ikke fungerede optimalt.
Fjernstyringsanlægget på S-banen blev leveret af Siemens i 2005.
Banedanmarks trafikledere sidder ved fem skærme og overvåger hver sin del af de 170 kilometer S-bane. Køreplanerne er kodet ind i fjernstyringsanlægget, så når alt kører efter planen, overvåges trafikken bare.
Sker der ændringer, kan trafikken styres manuelt, ved at den enkelte trafikleder går ind og skifter spor og sætter toggange for togene på hans eller hendes del af strækningen. Er der tale om større ændringer i trafikken, sker det efter særlige disponeringsplaner, som sikrer den bedst mulige togdrift.
Så snart der opleves fejl, skiftes der til backup-anlægget.
Backup-anlægget har to betjeningspladser mod de fem, der normalt er. Fra backupanlægget kan toggange både fjernstyres og styres manuelt. Backup-anlægget er blevet opgraderet, så det kan benyttes til at styre S-togtrafikken i fuldt omfang. Når S-togtrafikken styres I fuldt omfang fra backupanlægget, vil der dog være vise begrænsninger i trafikinformationen på skærmene.
Kilde: Banedanmark.
Siden udskiftningen har Banedanmarks fjernstyringsanlæg fungeret uden at blive ramt af de udfald, der har lammet togtrafikken i perioder de seneste to måneder. Men da der ikke har været udfald overhovedet siden fredag, kan teknikerne ikke være sikre på, at udskiftningen på den ene server har fjernet problemets årsag. Først når både passagerer og tog ruller ind på stationerne i morgen, vil Banedanmarks teknikere få en indikation på, om den hovedmistænkte nu også er skyldig.
»Selv om vi laver stresstest kan vi ikke simulere trafikafviklingen i morgenmyldretiden. Derfor er vi nødt til at se, hvad der sker tirsdag morgen, men vi kan nu stressteste med meget få gener for passagererne,« siger Søren Boysen.
Banedanmark har nemlig sikret, at passagererne næsten ikke vil mærke noget, hvis der sker et udfald igen tirsdag morgen. Nødbetjeningsanlægget, som Banedanmark har brugt, når det almindelige fjernbetjeningsanlæg stod af, er nemlig blevet opgraderet, så det kan håndtere en fuld køreplan.
»Vi har indlæst køreplanen for tirsdag i nødbetjeningsanlægget, så flere af funktionerne bliver automatiserede. På den måde kan vi afvikle en normal køreplan, selv om vi kun har to betjeningspladser i stedet for de fem, der findes på vores normale anlæg,« siger den tekniske direktør.
S-togsnettets fjernbetjeningsanlæg blev installeret i 2005. Siden har det ifølge Banedanmark fungeret upåklageligt.
13. februar opstod den første fejl, der påvirkede S-togstrafikken.
21. februar kom det første store nedbrud.
13. marts skete det andet store udfald i morgentimerne.
14. marts skete det tredje store udfald i morgentimerne.
Siden har DSB kørt med færre tog.
Søren Boysen kan ikke sige, hvor mange dage uden udfald, der skal til, før Banedanmark tør tro på, at de har fjernet fejlen, selv om teknikerne ikke har kunnet finde den præcise årsag:
»Vi vil gerne se, hvordan tirsdagen går. Så venter vi på, hvad vores leverandørs og vores egne eksperter siger. Indtil de er 100 procent sikre, vil vi holde backupanlægget opdateret og klart.«
Selv om det er to måneder siden, at fjernbetjeningsfejlen opstod første gang, mener Søren Boysen ikke, at Banedanmark har reageret for sent.
»På teknikerniveau har man jo fulgt fejlene, og man kan spørge, hvor mange fejl der skal til, før man opdager, at det er den samme fejl, der optræder periodisk. Men den måde, som fejlen viser sig på, er meget kortvarig, og det har heller ikke været på de samme tidspunkter på døgnet, så vi har ikke kunnet se et mønster,« siger han.
Leave a Reply