Rapport: Biomassefjernvarme vil accelerere kraftigt – stik imod fornuften

Hvis de nuværende tilskuds- og afgiftsregler fastholdes, vil der ske en meget kraftig udbygning med fjernvarme de næste syv år og en hurtig overgang fra kul og naturgas til biomasse på de kraftvarmeværker, der leverer varmen.

Men det er vel at mærke en udbygning og en konvertering, som er en dårlig forretning for samfundsøkonomien.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort analyse af fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem, som Energistyrelsen har fået udarbejdet af Ea Energianalyse og Cowi, og som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

I sammenfatningen hedder det ligefrem, at ‘beregningerne viser, at med gældende afgifter og tilskud, så udfases kul og naturgas i et hurtigere tempo, end hvad der er samfundsøkonomisk rentabelt, og hvad de politiske målsætninger lægger op til’. Rapporten har analyseret den fremtidige udbredelse af fjernvarmen, og hvordan den skal produceres frem mod 2050 – med pejlepunkter i 2020, 2025, 2035 og 2050.

Udgangspunktet for analyserne er et scenarium med masser af vind, kun indenlandsk produceret biomasse fra 2035 og inkluderende allerede vedtagne politiske mål i Danmark og EU.

Eksploderer i starten

Analysen regner på to scenarier: Ét, hvor tilskud og afgifter er medregnet, og som altså illustrerer økonomien set fra selskabernes og forbrugernes synsvinkel. Og ét, hvor man regner uden afgifter og tilskud og dermed ser på tingene ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel.

Og mens tilstandene fra 2035 til 2050 ligner hinanden i de to scenarier på grund af stærke politiske målsætninger om fossilfri energiforsyning og knappe biomasse­ressourcer, så ser perioden frem til pejlemærkerne i 2020 og 2030 meget forskellige ud henholdvis med og uden afgifter.

Med den selskabsøkonomiske hat på vil udbredelse af fjernvarmen eksplodere – fra dagens 50 pct. til næsten 80 pct. på bare syv år, mens udbygningen med de samfundsøkonomiske briller på vil stoppe ved 68,6 pct.

Biomassen styrer

Når det gælder selve fjernvarmeproduktionen, kommer biomasse til at udgøre over 60 pct. i 2020 – når afgifter og tilskud er medregnet, mens det samfundsøkonomisk bedre kan betale sig at fortsætte med kul og naturgas frem til 2030/2035, hvor de fossile energikilder skal være væk fra energisektoren.

Det er også samfundsøkonomisk en bedre forretning at begynde at anvende elpatroner og varmepumper i fjernvarmeforsyningen end at udbygge med biomasse.

Ifølge partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe illustrerer resultaterne, at vores tilskuds- og afgiftssystem på energiområdet tjener to forskellige formål, nemlig både at skaffe penge til statskassen og give borgerne incitamenter til at gøre det politisk ‘rigtige’:

»Tallene tyder på, at der er en ubalance mellem de to formål, når afgifterne fører til handlinger, der ikke er optimale rent samfundsøkonomisk,« siger han.

Direktør i HMN Naturgas Susanne Juul finder, at rapportens tal understreger, at det er afgiftsforskellene, der driver energipolitikken:

»Når en almindelig villakunde med naturgasfyr betaler over 6.000 kroner om året alene i energiafgift, mens der ingen afgift er på biomasse endnu, så opmuntrer det jo til en omlægning til biomasse set ud fra et brugerøkonomisk synspunkt,« siger hun og opfordrer derfor politikerne til at kikke nøjere på disse beregninger og diskutere, om det er rimeligt.

Den planlagte forsyningssikkerhedsafgift på biomasse burde kunne udjævne lidt af denne forskel, men endnu er afgiften ikke vedtaget og implementeret, men strandet et sted i Skatteministeriet.

Hos brancheforeningen Dansk Energi kalder afdelingschef Charlotte Søndergaard denne mispasning mellem god selskabsøkonomi og god samfundsøkonomi for en af de største udfordringer i energipolitikken lige nu:

»Det stiller selskaber, der gerne vil investere i energisektoren i et dilemma og tvinger dem til at få de to ting til at passe sammen. Det giver enten dårligere løsninger for selskabet eller for samfundet,« siger hun.

Hun peger på, at der for eksempel er blevet bygget mange biomassekedler, der udelukkende producerer varme, selvom vi har et krav om, at værkerne både skal producere el og varme af hensyn til samfundsøkonomien.

Fjernvarmen skal fylde ud

Fjernvarmeanalysens overordnede formål er som nævnt at analysere, om fjernvarmen overhovedet har en plads i fremtidens energisystem – i en tid, hvor bygningernes varmebehov falder, og hvor vindkraften fortrænger kraftvarmen og dermed grundlaget for fjernvarmeforsyningen.

Her viser analysen, at det både er teknisk og samfundsøkonomisk fordelagtigt at udvide fjernvarmedækningen fra de nuværende 50 pct. af varmebehovet til at dække omkring 62 pct. i 2035. Resultatet medregner en gradvis reduktion af varmebehovet med 30 pct. frem til 2050.

Det er først og fremmest forbrugere, som bor i store fjernvarmeområder, eller byer med fjernvarme, der ifølge analysen vil få gavn af at skifte fra individuelle opvarmningsformer som olie- og gasfyr til fjernvarme, og hvor også samfundsøkonomien følger med.

Men også bygninger i mindre fjernvarmeområder eller -byer kan med fordel tilsluttes fjernvarme frem mod 2020.

Stemmer med gamle analyser

Ifølge professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen stemmer rapportens konklusioner godt overens med analyser, som er foretaget for fem år siden i den såkaldte Varmeplan Danmark.

HMN Naturgas’ direktør, Susanne Juhl, er heller ikke overrasket over den skitserede vækst i fjernvarmen, som hun dog kalder beskeden:

»Rapportens beregninger harmonerer meget godt med vores oplevelse – nemlig at nye fjernvarmeprojekter primært skal fylde huller ud i eksisterende fjernvarmeområder og byområder med fjernvarme,« siger hun og tilføjer, at det jo i hvert enkelt tilfælde er samfundsøkonomiske beregninger, der afgør, om en omlægning til fjernvarme er en god idé.

Kraftvarmen overlever længe

I modelberegningerne viser det sig også, at størstedelen af den eksisterende danske decentrale, naturgasfyrede kraftvarmekapacitet vil blive bevaret helt frem mod 2025 – set med de samfundsøkonomiske briller.

Selskabsøkonomisk bliver naturgasværkerne som tidligere nævnt udskiftet med kraftvarmeanlæg på biomasse, opmuntret af afgiftsfordelen ved biomasse.

Når kraftvarmen trods alt bevares, skyldes det relativt høje elpriser i Tyskland frem mod 2025 (45 øre pr. kWh). De smitter af på Danmark og gør det rentabelt at opretholde en vis elproduktion. Dette forudsætter en kraftig udbygning af kabelforbindelserne i Tyskland og mellem Tyskland og Danmark.

Fjernvarmeanalysen skal nu – efter at Energistyrelsen har bearbejdet den – sammen med fem andre analyser give partierne bag energiforliget et mere kvalificeret grundlag for at diskutere opfølgning på energiforligets initiativer.