Myndighederne har været lang tid om at komme til denne afgørelse om at fritage omsætning i bitcoins for beskatning.
Artiklen refererer ikke til, at det tidligere blev besluttet, at virksomheder ikke må skrive fakturaer i bitcoins. Det er det mere klare udtryk for intentionen bag myndighedernes ageren over for mønten.
Der har det seneste år været fokus på det virtuelle aspekt i de kommercielle bankers og nationalbankernes egne penge. Begrebet “virtuelle penge” skal ses i sammenhæng med det meget ældre udtryk “endogene penge”. Det er nok ved at gå op for rigtigt mange mennesker, at vore dages elektroniske betalingssystem bygger på arbitrære mekanismer, hvor pengene skabes som led i den mest lukrative form for økonomisk aktivitet, der over hovedet kan tænkes.
Bankerne, Nets og nationalbanken laver pengene uden restriktioner. Kontrollen med det elektroniske betalingssystem betyder adkomst til selve pengeskabelsen, den mest økonomiske og mindst produktive form for økonomisk aktivitet af alle.
Bitcoin er en trussel for den gældende monetære orden, og derfor gør myndighederne i samarbejde med pengemagerne, hvad de kan, for at forhindre andre former for betalingsmiddel i at få fodfæste.
Skattemyndighederne vil heller aldrig kunne gennemføre en effektiv skattekontrol i forhold til den økonomi, der udfolder sig i kraft af betalingsmidlet bitcoin. Det er hvad de indrømmer med sin afgørelse.
Nu har vi så ord for, at denne økonomi er skattefritaget.
Der, hvor myndighederne kan ramme bitcoinøkonomien, er i forhold til de virksomheder, som tilbyder ydelser og varer mod betaling i bitcoins. De har fået forbud mod at udskrive fakturaer i bitcoins, men er i øvrigt fritaget for skat i forhold til de betalinger, som de modtager for deres varer og ydelser.
Der er tale om et kompromis, et valg truffet ud fra et dilemma, hvor man vælger at se mellem fingre i forhold til den realitet, der kan udfolde sig i et vist omfang, hvor handelen kan gennemføres parter i mellem, som stoler på hinanden og hvor det vil være umuligt at etablere et lovformeligt gensidigt ansvar forbruger og sælger imellem. Når der ikke må laves fakturaer i forbindelse med handler, gennemført via betalingsmidlet bitcoin, så kan der ikke knyttes til noget større lovformeligt system af sikkerhed bruger og leverandør i mellem.
Det bliver lidt lige som i gamle dage, hvor kun kendte og alment respekterede producenter har et marked alene i kraft af sin anseelse og så mellem småfolk, der alle kender hinanden direkte. Spændende bliver det at se, hvordan det spinder af.
Personligt vil jeg gerne modtage betaling i bitcoins. Det kommer så til at hedde betaling først, levering efter. Mine kunder har kun mit gode navn og rygte at stole på, når de handler med mig. Skattefar, han har besluttet sig for at se bort fra disse handler.
Hvis fordel det bliver i sidste ende, det ved jeg ikke. Men jeg tror han har tænkt mere over det end jeg har! Han har taget et valg, måske fordi han dybest set var magtesløs!
Vi andre kan så udskrive opfordringer til at betale samtidigt med at vi er overladt til os selv i kampen om at vinde troværdighed i forbrugerens øjne. Det er lidt som ude på prærien, bare med den forskel, at loven har meldt sig ud i forhold til det, der sker. Dvs. Loven var der, den så at den havde tabt, og så sagde den god for det, som den alligevel ikke kunne ændre på.
Det er det vilde vest, vildt filosofisk interessant og måske med masser af reelle og praktiske konsekvenser.
Leave a Reply