Svensk-dansk neutronkanon truet af tysk træghed

Byggeriet af Nordens største forskningsanlæg, European Spallation Source (ESS) i Lund, til 14 mia. kr. har alvorlige finansieringsproblemer.

Ifølge planen skal første spadestik til byggeriet tages til sommer, men endnu mangler 30 pct. af finansieringen. Det er først og fremmest bidrag fra Tyskland, Frankrig og Italien, der skal fylde hullet ud, men forhandlingerne med de tre lande går så trægt, at der ingen garanti er for, at den tidsplan holder.

ESS, som har fælles svensk-dansk ejerskab, skal levere neutronstråling til en lang række materialetekniske og biotekniske analyser og vil blive brugt af forskere fra hele verden. Ud over anlægget i Lund skal der opbygges et større datacenter i København i forbindelse med ESS.

Af de samlede omkostninger betaler Sverige, Danmark og Norge henholdsvis 35 pct., 12,5 pct. og 2,5 pct. Med yderligere bidrag fra Storbritannien, Spanien, Polen, Schweiz og Ungarn er der opnået samlet tilsagn om 70 pct. af budgettet. Spanien og Ungarn konkurrerede oprindelig med Sverige om at blive hjemsted for ESS.

Tyskerne har tidligere trukket stikket for ESS

Forhandlingerne med Tyskland, Frankrig og Italien trækker derimod ud, og det er næppe sandsynligt, at de bliver færdig inden 31. marts, som Sverige havde sat som tidsfrist for alle aftaler.

Om de tre lande siger Peter Honeth, der er politisk udpeget statssekretær for forskning og højere uddannelse i Sverige, til Sydsvenskan:

»De har tydeligt tilkendegivet, at de vil være med i ESS. Men de vil mindske deres omkostninger, og vi vil forhøje dem. Det er hverken uventet eller dramatisk.«

Den danske regerings chefforhandler, Bo Smith, bekræfter, at aftalerne ikke er på plads endnu.

»Men det er tæt på, og jeg er forsigtig optimist,« siger han til Ingeniøren.

Bo Smith tør ikke sætte en præcis dato for, hvornår forhandlingerne er afsluttet. Han fortæller dog, at man har et nogenlunde overblik over, hvilke beløb landene vil bidrage med, og han håber og tror stadig på, at man kan være klar til at komme i gang med byggeriet i juli i år ved at indgå endelige kontrakter. Ud over finansiering mangler også de endelige svenske miljøgodkendelser, før det kan ske.

Det er dog værd at notere sig, at Tyskland allerede en gang tidligere – i 2003 – har trukket stikket for planerne om at bygge ESS. Det betød, at amerikanerne kunne overtage det europæiske forarbejde og bygge deres egen neutronkilde, Spallation Neutron Source (SNS), der stod færdig i 2006.

Det var først i 2009, at der blev indgået en aftale mellem flere europæiske lande om at bygge ESS i Lund – med opbakning også fra Tyskland, Frankrig og Italien.

Teknologien er i dag forbedret så meget, at ESS vil få bedre specifikationer end SNS i USA.

ESS bygger på danske erfaringer fra Risø

ESS har allerede i dag 250 medarbejdere og flere hundrede konsulenter tilknyttet. Hvis ikke alle aftaler om finansieringen snart kommer på plads, kan byggeriet ikke gå i gang til sommer som planlagt.

Dog vil det næppe betyde så meget, hvis skæringsdatoen 31. marts kun bliver kortvarigt overskredet.

»Men bliver byggestarten forsinket et halvt år eller mere, kan vi ikke håndtere situationen uden drastiske foranstaltninger,« siger Peter Honeth til Sydsvenskan.

Det vil også påvirke danske arkitekter, der skal være med til at tegne forskningsanlægget.

Interessen for at placere ESS i Norden har direkte relation til den neutronforskning, der tidligere foregik ved Risø med forskningsreaktoren DR3.