Hvordan sikrer man sig som dansk elektronikleverandør eller -producent, at komponenter fra leverandører længere nede i værdikæden ikke rummer mineraler fra en congolesisk mine kontrolleret af militser og oprørsgrupper?
Det er pludselig blevet et relevant spørgsmål for de danske elektronikvirksomheder, hvis kunder eller leverandører er børsnoterede amerikanske kunder.
I 2010 vedtog de amerikanske myndigheder den såkaldte Dodd-Frank Act, der tvinger børsnoterede amerikanske virksomheder til inden maj i år at redegøre for brugen af såkaldte konfliktmineraler: tantal, tin, tungsten og guld.
Dét lovkrav er nu ved at sprede sig hele vejen ned gennem de globale værdikæder. Ingeniøren har således været i kontakt med adskillige danske elektronikvirksomheder, som oplever stigende henvendelser fra leverandører og kunder.
»Selv om det kun er de børsnoterede amerikanske virksomheder, medfører det en kaskade af leverandørkrav over hele verden,« siger chefkonsulent Henrik Schramm Rasmussen fra Dansk Industri.
Han oplyser, et lignende lovforslag er på vej fra EU-Kommissionen.
Præcis hvor mange danske virksomheder der bliver berørt af i første omgang Dodd-Franck Act, har Henrik Schramm Rasmussen svært ved at vurdere, men med tanke på en sandsynlig kommende EU-lovgivning er DI meget opmærksom på problematikken.
Ingeniøren har været i kontakt med fire printkortproducenter og EMS-leverandører. Hos tre af dem får man p.t. forespørgsler fra kunder om konfliktmineraler.
En markant udfordring
En af de berørte virksomheder er elektronikproducenten Crysberg. Her kalder adm. direktør Niels Klagenberg arbejdet med at dokumentere mineralerne en markant udfordring.
»Vi kan jo ikke tage ned til Congo og gå ned i hver enkelt mine,« som han udtrykker det.
Crysberg har taget hånd om problemet ved at sende en forespørgsel til sine største komponentleverandører, som igen har skubbet forespørgslen nedad til deres leverandører. En af leverandørerne har kvitteret med at fremvise en liste over smelterier i DR Congo, der alle figurerer på en såkaldt positivliste over godkendte smelterier. Men problematikken er så ny, at ikke alle leverandører er i stand til endnu at levere den dokumentation.
»I så fald kan vi jo blive nødt til at finde en anden leverandør. Og det er selvfølgelig en udfordring. Dels er der nogle af leverandørerne, der ikke har udfyldt papirerne endnu, dels kan man måske komme i den situation, at man ikke kan finde nogle leverandører overhovedet. Og så må man måske foretage en større designændring eller takke nej til opgaven,« lyder det fra Niels Klagenberg, som betegner de fire konfliktmineraler som ‘markante mineraler’.
Tantal er eksempelvis en fremragende elektrisk leder og anvendes blandt andet til de særlige tantal-kondensatorer. Anslået 15 procent af tantalforbruget i USA dækkes af mineraler fra DR Congo, og for tins vedkommende er det 8 procent.
Stort detektivarbejde
Også elektronikleverandørernes danske kunder har stiftet bekendtskab med den amerikanske Dodd-Frank Act.
En virksomhed som Linak blev noget overrasket, da den første henvendelse om konfliktmineraler kom for et års tid siden. Men siden har det grebet om sig med henvendelser, og Linak har nedsat en global arbejdsgruppe til at gennemtrawle produktporteføljen for konfliktmineraler.
Se alle Ingeniørens artikler om råstoffer
Det er et detektivarbejde af de større. Udfordringen er nemlig, at de enkelte komponenters varedeklarationer ikke nødvendigvis oplyser om indholdet af eventuelle konfliktmineraler. Detektivarbejdet har afdækket, at de fire mineraler, som bruges i cirka 12.000 komponenter i Linaks aktuatorer, købes hos godt 80 forskellige leverandører.
»Først er vi nødt til at identificere vores komponenter. Efterfølgende skal vi kontakte leverandørerne og få dem til at spore de pågældende mineraler. De skal så igennem præcis samme proces med deres leverandører, og sådan er det for hvert eneste led. Det tager relativt lang tid,« forklarer Peter Petersen, Quality Supplier Manager hos Linak.
Han tilføjer, at der i dagens globale værdikæder eksisterer rigtig, rigtig mange leverandørled mellem Linak og mineralminen i DR Congo.
Lovgivningen er problematisk
Peter Petersen understreger, at Linak bakker fuldt op om behovet for at få skabt klarhed over brugen af konfliktmineraler:
»Problemet er den lovgivning, der er sat i værk. Hvis man nu certificerede smelterierne og lod certifikaterne følge komponenterne hele vejen gennem værdikæden, ville det være meget lettere at håndtere for os virksomheder,« siger han.
Nyheder om mineraler og sjældne jordarter i din indbakker – abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev
Han anslår, at Linak p.t. har cirka 25 henvendelser om emnet. Linak har derfor investeret i et program, iPoint, til dokumentationsarbejdet og deltager i øvrigt i en ERFA-netværksgruppe med andre berørte virksomheder i regi af DI.
Leave a Reply