Vilde indspark skal redde truede kyster

Fortove med skjult airbag, flydende kajkanter med foldeskørt og diger med indbygget havnetunnel er skitser af en ikke særlig fjern klimatruet fremtid, hvor det er nødvendigt at tænke nyt for at sikre Danmarks kyster.

For allerede nu er ødelæggelserne omfattende, når hele byområder bliver oversvømmet, og bølger og højvande gnaver af kysten som i 2006 og senest under stormen Bodil i december 2013.

»I forhold til de kendte sikringers høje og massive værn mod havet, der er svære at indarbejde i bybilledet, angriber de vilde idéer kystsikring som en positiv mulighed for at finde frem til en sjov løsning, der bevarer det eksisterende uden at skæmme det,« forklarer Cathrine Leth, byrumsarkitekt hos Hasløv & Kjærsgaard, der i en række år har lavet opgaver i kystzonen, f.eks. Amager Strandpark.

Læs også: Kronik: Bodil-stormfloden var en velkommen advarsel

Ingen af idéerne er færdigudviklede, men resultatet af en halv dags tænken ud af boksen i Hasløv & Kjærgaards tegnestue. Kystdirektoratet gav tegnestuen opgaven at udtænke vilde idéer til at løse de store kystsikringsopgaver, som Danmark står over for.

Nu håber tegnestuen, at rådgivere, flydebroproducenter og andre med udviklingsløsninger sammen med forsikringsselskaber og grønne puljer vil deltage i et seriøst samarbejde om at videreudvikle idéerne.


flydende kajkant med skørt: En af de vilde idéer er en flydende kajkant med skørt. Her er sikringen næsten usynlig og udgøres af en flydende brokonstruktion, der indarbejdes i kajkanten. Konstruktionen følger vandet. Når vandspejlet er normalt, er ‘skørtet’ foldet sammen, men når vandet stiger, løftes flydebroen med op, så skørtet bliver strakt ud. (Illustration: Hasløv & Kjærsgaard)

»Vi har viden nok, og vi skal som samfund turde tænke nyt og anderledes. Oversvømmelsesbeskyttelse skal være fleksibel og integreres i bybilledet og bidrage til at skabe nye byrum, der gør op med det traditio­nelle billede af kystbeskyttelse,« siger Cathrine Leth.

Højvandsmur i Lemvig

Forhistorien er bl.a. tegnestuens højvandsmur, der slynger sig 350 meter tværs gennem havnearealet i Lemvig, hvis indbyggere ellers gennem generationer har vænnet sig til, at fjorden mindst en gang årligt går over sine bredder og bruser ind i havneområdet og de nærmeste gader.

I vinteren i 2011/12 truede høj­vande fire gange byen og gennembrød i december 2011 den gamle højvandssikring, da vandstanden kom op på 182 cm i Lemvig.

Kombineret med et lokalt ønske om at udnytte havnen bedre fik de voldsomme hændelser kommunalbestyrelsen til at afsætte 30 mio. kr. til at omdanne den engang travle fiskeri- og erhvervshavn til et mere rekreativt område med integreret højvandssikring, moler og flydebroer.

Sikring skal være supersolid

Kommunen kunne også have anlagt en effektiv dæmning længere ude, men valgte at se den skiftende vandstand som en fordel, der gør havnen mere organisk og fastholder byens tætte forbindelse til havet.

Da Bodil hærgede, kom muren både til at fungere som mole, bølgeskærm og højvandssikring.

»Det var den ikke tænkt som. Men det viser, at de løsninger, man udtænker til at sikre mod højvande, skal være supersolide, fordi der altid kommer noget til. I dette tilfælde ikke bare vandet, men også en båd, der stod og hamrede imod muren,« fortæller Kathrine Leth.

»Lemvig ligger så lavt, at vandet uden muren havde stået i halvanden meters højde i gågaden, og alle butikker var blevet våde,« tilføjer hun.

»Muren er jo ikke specielt vild, men bare en mur, som har fået det tvist, at den også er blevet et møbel. Men den viste, at vi kunne tænke alternativt,« siger Cathrine Leth.

Det fik Kystdirektoratet til at slå til:

»Ud fra Hasløv & Kjærgaards elegante murløsning, der integrerer sig i det omgivende miljø opstod idéen om at lade de vilde tanker få frit spil,« fortæller seniorkysttekniker Thorsten Piontkowitz.


Vand-ringbyen: Digeløsningen med indbygget p-hus og havnetunnel er tiltænkt en storby, der som København har 42 kilometer kant, som det ikke giver mening at beskytte meter for meter. Grundlæggende advokerer forslaget for at tænke funktioner sammen, så når der er planer om en havnetunnel mellem Amager og Nordhavnen, kunne det være en idé at indbygge den i et bredt dige, der også rummer byudviklingsarealer. (Illustration: Hasløv & Kjærsgaard)

»Idéerne er selvfølgelig kun skitser og ikke ingeniørmæssige, tekniske beregninger, så vi regner ikke med, at de bliver realiseret næste år. Men nu lægger vi dem frem og invitererer kommuner og rådgivere til at være lidt innovative og tænke krea­tivt,« siger Thorsten Piontkowitz.

»Vi vil meget gerne arbejde videre med projektet, dimensionere, hvilket vandtryk nogle af forslagene skal holde til. Og når man så begynder at få styr på de tekniske beregninger, kan der måske laves prototyper, der kan etableres i en havn. Men der er vi slet ikke endnu. Nu skal vi finde ud af, i hvilket omfang det bliver muligt,« tilføjer han med henvisning til, at direktoratet p.t. er under omstrukturering.

Havne har brug for nye løsninger

Direktoratets udspil er en reaktion på en hastigt voksende interesse, både fra havne og kommunerne, der har udarbejdet overordnede klimaplaner og nu har brug for løsninger på, hvad det teknisk er muligt at lave i bebyggede områder med pladsproblemer som byområder og havne, hvor højvandsbeskyttelse skal integreres med andre opgaver, forklarer Thorsten Piontkowitz:

»I de senere år har vi på et overordnet plan aktivt rådgivet kommunerne i forbindelse med oversvømmelsesdirektivet. Men regulært rådgivningsarbejde tilkommer de private rådgivere,« fastslår han.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>