Socialt jetlag – og hvorfor B-mennesker ryger mere

Havde Edison ikke opfundet glødepæren, havde vi sovet bedre om natten. Det havde vi også, hvis Tim Berners-Lee ikke var kommet anstigende med internettet, eller hvis vi ikke skulle tidligt op og på arbejde.

Der er mange forhindringer i dag for at få den optimale søvn, og det giver anledning til, hvad der i stig­ende grad bliver kendt som ‘socialt jetlag’.

Socialt jetlag dækker over det misforhold, der opstår, når vi får for lidt søvn i hverdagen og prøver at indhente det forsømte i weekenden ved at sove ekstra længe. Resultatet er det samme, som når vi rejser gennem tidszoner – nemlig at kroppen bliver drønforvirret, vi præsterer dårligere og spiser mere usundt, fortæller søvnvejleder Mikael Rasmussen fra Center for Stress og Trivsel.

»Man kan godt få immunforsvaret op at køre igen i løbet af weekenden, men ikke de problemer, der opstår med indlæringen, koncentrationen og hukommelsen. Desuden stiger risikoen for overvægt, rygning og alkoholproblemer for hver eneste time, vi skyder søvnen,« siger han og trækker et eksempel på et studie frem.

Her sov tre grupper i henholdsvis otte, seks og fire timer i døgnet og løste løbende en række opgaver. De, der fik færrest timers søvn, klarede sig dårligere og dårligere, men syntes selv, at det gik okay. De vænnede sig således til at skrue deres potentiale 20 procent ned.

40 procent er kronisk udmattede

En af de forskere, der er gået intensivt ind i søvnens verden, er den tyske forsker Till Roenneberg, som har haft 65.000 forsøgspersoner gennem sit søvnlaboratorium for at se på døgnrytmer. I sin bog ‘Internal time’ fra 2012 fremhæver han netop socialt jetlag som en slags kronisk udmattelse, som bliver gentaget uge efter uge. Han anslår, at over 40 procent af centraleuropæerne lider af socialt jetlag med en tidsfornemmelse, der er rykket mindst to timer.

En større undersøgelse fra det amerikanske National Sleep Foundation viser store internationale forskelle på, hvor meget folk sover, og hvor meget de har brug for. I USA sover gennemsnitsamerikaneren således 6 timer og 31 minutter på hverdage, selvom de føler, at de har brug for ca. 45 min. mere. I Mexico sover de over syv timer, men føler, de har brug for mere end otte, mens japanerne sover knap 6,5 timer, men gerne ville have en halv time mere.

Til gengæld er det i højere grad tilladt i Japan at lægge sig op ad den ‘gammeldags’ måde at sove på – nemlig at dele døgnet op i to.

»Før Edison kom med det kunstige lys i 1879, havde folk en anderledes søvnrytme. De gik måske i seng kl. 21, sov nogle timer, stod op nogle timer og sov så igen. I Japan er der også en kultur med at tage en skraber i toget eller på en græsplæne i løbet af dagen. Det er der ingen, der undrer sig over,« siger Mikael Rasmussen.

Teenage-natugler

Og hvad kan vi så selv gøre ved det, når nu arbejdspladser og skoler insisterer på at åbne på et tidspunkt, der virker helt umenneskeligt for en stor del af befolkningen, og hvor der ikke står noget om lur i overenskomsten? Ja, det kommer selvfølgelig ikke udelukkende an på, om man fester hver weekend eller ej, men også om man er skruet sammen som A-menneske eller B-menneske.

»B-mennesket er nødt til at presse sig selv for at komme i seng i ordentlig tid. Men sandheden er, at det aldrig bliver helt godt for dem,« siger Mikael Rasmussen og understreger, at det modsat også er en dårlig idé som A-menneske at få skifteholdsarbejde, hvis rytmen skal opretholdes.

Og helt gal er den jo for de sløve teenagere, som ikke alene har brug for mere søvn, men også har en døgnrytme, der ligger forskudt fra de ‘voksnes’. Ifølge Till Roenneberg er alle unge natugler, indtil skuden vender igen – for kvinders vedkommende, når de er 19, for mænds, når de er 21.

Hvad de unge angår, kunne det virke oplagt at kurere jetlagget ved at sende dem tidligt i seng og fratage dem nattefesterne. Men så let er det ikke, understreger han, for de unges indre ur er simpelthen ikke kodet til at sove før ud på de små timer. Problemet er, at de i virkeligheden har behov for mere søvn end voksne, men alligevel skal op og i skole kl. 8 eller 9.

Netop på dette tidspunkt i livet er det i øvrigt meget skidt at få så dårlige sovevaner, understreger Till Roenneberg. For det er samtidig her, man er mest tilbøjelig til at begynde at ryge og drikke, og undersøgelserne viser, at der er langt flere rygere blandt de grupper, der sover for lidt, herunder også B-mennesker generelt.

Livsstil smadrer søvnrytmen

Ifølge Torben Jager Petersen, søvnspecialist på ScanSleep, får klinikken klienter ind med op mod 85 forskellige søvnproblemer, og det er ikke ukendt, at søvnrytmen er blevet smadret pga. livsstilen.

»Sover man ikke nok, får man øget fokus på søvnen, og det kan udvikle sig til en søvnforstyrrelse. Nok er vi bygget til at klare udsving, og har man en gang imellem en kort nat, er der ikke noget problem i det. Men er man bagud og groggy allerede mandag morgen, kan det trække hele ugen ned,« siger han.

Torben Jager Petersen understreger dog, at det også er vigtigt ikke at slå sig selv for hårdt i hovedet med forventninger om søvnrytmer.

»Man får ikke mere søvn af at leve mindre, så gør man livet alt for surt for sig selv og udvikler et uhensigtsmæssigt hype om søvnen. Men at prioritere søvnen i hverdagen kan gøre en stor forskel, så man ikke lever på fem-seks timer i løbet af ugen og satser på at hive det hjem i weekenden,« siger han.