Arkitekten kan selv beregne solindfald og forventet energiforbrug uden at konsultere den rådgivende ingeniør. Og han kan se ikke bare sin egen bygning, men også alle nabobygningerne som komplette 3D-modeller.
Ingeniøren kan simulere fjernvarmebehovet for en hel bydel og sammenholde de data med arkitektens CAD-tegninger. Og entreprenøren kan se hele sin bydel gengivet i detaljeret 3D – både over og under jorden.
BIM (Building Information Modeling) og dens 3D-modeller har for længst indtaget byggebranchen, og de digitale modeller bliver ved med at vokse i størrelse og kompleksitet.
Næste skridt er modeller, der indeholder så mange data, at de selv kan beregne og simulere eksempelvis energiforbrug – og som med tiden vil omfatte ikke bare ét byggeprojekt, men hele bydele og måske endda deciderede byer.
Altså én model, der indeholder et helt økosystem af digitale 3D-modeller.
Deltag i Ingeniørens webinar om Building Information Modeling – fra skitse til bygningsdrift torsdag 27. maj kl. 13-14. Oplægsholdere er Bentley, PLH Arkitekter og AG5 – Arkitektgruppe 5.
Tilmelding og information her.
Én model på tværs af fagsiloer
»Vi og flere andre ser et stigende behov for integration, hvor vores kunder på kryds og tværs af ikke kun forskellige programmer, men også forskellige brancher og industrier har mulighed for at tilgå de samme filer. Vi har programmer til hvert fagområde – kloak, bygninger og veje eksempelvis – men de skal også kunne snakke sammen, så man munder ud i én model,« lyder det fra Thomas Hansen, account manager for Bentley Systems, der er en af de førende leverandører af infrastruktursoftware.
Også hos BIM Equity, der forhandler den konkurrerende Graphisoft-software, ser arkitekt og BIM-specialist Thomas Graabæk, at de digitale modeller bliver større og mere og mere komplekse.
»Hvor man tidligere har haft en tankegang, der var baseret på kort plus data, bliver det nu til modeller plus data. I disse modeller kan man lægge alt ind. Man kan lave en meget præcis model af én bolig og lægge den ind i en grov 3D-rendering af hele byen. Eller man kan lægge kloakeringen ind for blot et enkelt område eller nogle boliger. Og det stemmer meget godt med den her GIS-tankegang,« forklarer Thomas Graabæk.
Fra uger til minutter
Allerede nu kan arkitekter i de nyeste generationer af BIM-software lave simple energiberegninger og simuleringer af eksempelvis luftcirkulation og solindfald på få minutter – beregninger, som det tidligere tog ingeniører dage eller måske uger at lave.
Den slags automatiserede beregninger vil vi se endnu mere af i fremtiden i takt med, at modellerne kommer til at indeholde større og større mængder data, forudser Bo Grave, afdelingsleder for Rambølls Integrated Business Technology:
»Det nye i forhold til bæredygtighed er det at kunne berige modellerne i en sådan grad, at vi kan begynde at have så detaljerede modeller, at man automatisk kan beregne varmetab, eller hvor meget ventilation der er brug for. Så det handler om at have så megen information og regnekraft, at vi kan automatisere de processer og lave intelligente analyser på meget kort tid.«
Det har blandt andre den danske tegnestue AG5 nydt godt af i et igangværende projekt i Jakarta i Indonesien, hvor de danske arkitekter har tegnet et bæredygtigt kontorkompleks, Gran Rubina.
I forhold til grøn energi er det ikke et projekt, der vælter kaffekopper herhjemme, men i Asien har Gran Rubina vakt stor opmærksomhed. Så stor, at AG5 her i starten af maj vandt en international arkitekturpris, International Property Awards 2014 i Asia-Pacific, for arbejdet med det indonesiske byggeri.
Undervejs i projektet brugte AG5 Bentley Systems’ BIM-software med energiberegningsværktøj til at simulere solindfald, og netop muligheden for at lave energiberegninger er noget, som den amerikanske arkitekt og partner i AG5, Brian Sheldon, gerne ser meget mere af i de næste generationer af software:
»Det, vi gerne vil se mere af, er indbyggede funktioner i softwaren i forhold til bæredygtig energi og design. Jeg gad godt, at man på en enkel måde kunne simulere naturlig ventilation og grøn energi på arkitektniveau. Jeg har ikke lyst til at overtage ingeniørens rolle med at lave beregninger og kalkulationer, men i designfasen vil jeg som arkitekt gerne kunne afprøve nogle ting,« siger Brian Sheldon.
Regnekraft en udfordring
Den amerikanske arkitekt understreger, at det i sidste ende bliver et spørgsmål om, hvor megen information man reelt skal have med i sine modeller. Enkelthed og brugervenlighed bliver afgørende i takt med, at modellerne vokser i kompleksitet.
Det samme mener Thomas Graabæk fra BIM Equity.
»De her økosystemer af digitale modeller kræver, at detaljeringsgraden kommer ned, hvor man kan styre det. Det nytter ikke med sprosser i hvert vindue, hvis man skal kigge på en model af hele København.«
Samtidig bliver det alfa og omega at udvikle nogle fælles standarder i forhold til opbygning af modellerne, påpeger Bo Grave fra Rambøll. For hvad nytter det, at ingeniør og arkitekt kan udveksle modeller, hvis modellerne ikke passer sammen?
»Det vigtige er, at det bliver sat op, så det passer til den sammenhæng, modellerne skal indgå i – og at vi er enige om, hvordan vi udvikler dem. Der skal være standardrepræsentation i form af 3D-objekter og de egenskaber, der skal knyttes til objekterne. Fra en sådan model er det muligt at foretage mange forskellige beregninger og analyser, blot de rigtige informationer er til stedet i modellerne,« lyder det fra Bo Grave.
I lighed med Thomas Hansen fra Bentley Systems ser han i øvrigt regnekraft, både i hardware og software, som en teknologisk nød, der skal knækkes, før vi vil se avancerede 3D-modeller af hele byer.
»Datahåndtering og dataaggregering er helt centralt, før vi vil se de store digitale modeller køre effektivt. Vi kan se nogle begrænsninger i software, når byggeriet bliver for komplekst. Det, man kan gøre, er at lave en model for hvert enkelt byggeri, aggregere disse data og samle dem i en fælles model – men hvordan kan det fungere smidigt og sømløst? Det er sådan noget, vi arbejder på at udvikle p.t.«
Leave a Reply