Møbelarkitekten, der gav velfærdssamfundet form

Er man vokset op i Danmark, er det svært at have undgået en tremmesofa. Om det så var på et lærerværelse eller hjemme hos en læge eller gymnasielærer, ja, så befolkede den sofa så mange hjem i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne, at den ikke bare blev et æstetisk statement, men også et politisk.

En investering i en tremmesofa var også en fasttømring af et politisk ståsted. Der var sandsynligvis ikke mange ejere af tremmesofaer, der stemte til højre for midten.

Men Børge Mogensens ikoniske sofa er også smart – og smart tænkt. Den kan let forvandles fra en topersoners sofa, man kan sidde og konversere i, til et møbel, man kan lægge sig i på langs; den ene ende kan fires ned og fæstnes med lædersnore.

Tremmesofaen er designet i 1942, men blev først sat i produktion over 20 år efter, da den havde optrådt i en film med Ghita Nørby i en af hovedrollerne. Da var tiden også moden til en sofa, der ikke var polstret.


Tremmesofaen i bøg med løse hynder, 1961. (Foto: Fredericia Furniture)

Tremmesofaen står også her på Designmuseum Danmarks kommende udstilling om 100-års fødselaren Børge Mogensen – iført ternet stof som det, tekstilkunstneren Lis Ahlmann havde designet til sofaen. Endda selv om den sandsynligvis slet ikke er tegnet af Børge Mogensen, fortæller museumsdirektør Anne-Louise Sommer:

»Børge Mogensen og Hans J. Wegner holdt en sommerferie, hvor de arbejdede sammen om møbler til Snedkernes Efterårsudstilling. Derefter besluttede de, hvem der skulle lægge navn til hvilket møbel. Der kom så til at stå, at Børge Mogensen havde tegnet tremmesofaen, men som Christian Holmsted Olesen, der er inspektør her på museet, og som har forsket i Wegner, påpeger, ligner lædersnorene snarere en idé, Wegner kunne have fået,« siger hun.

2 x 100 år

Anledningen for udstillingen er 100-året for Børge Mogensen. Ligesom det er 100-året for kollegaen Hans J. Wegner. Designmuseum Danmark har valgt at fokusere på Hans J. Wegners design med en stor udstilling, der sal efter sal præsenterer mesterens møbler. Fortællingen om Børge Mogensen er noget mindre – i hvertfald her på museet. For breder man fortællingen ud til også at handle om, hvordan den generation af møbeldesignere formgav velfærdsstaten Danmark, ja, så har Mogensen en stor plads.

Hans møblers udtryk er mere bastant og mere kantet – knap så raffineret som vennen og klassekammeraten Hans J. Wegners, til gengæld designede han en af de mest solgte træstole i landet, Folkestolen.

Børge Mogensen (1914-1972) blev født i Aalborg og kom ind på Kunsthåndværkerskolen i 1936, hvor han blev undervist af professor Kaare Klint.

To år forinden havde han fået sit svendebrev som snedker. Som 28-årig blev han i 1942 ansat som leder af tegnestuen for FDB Møbler. Møblerne havde svært ved at vinde indpas, og i 1950 opsagde Børge Mogensen sin stilling for at tegne sine egne møbler.

I den efterfølgende periode tegnede han de kendte stole Skalstolen, Jagtstolen og Jagtspisestolen foruden opbevaringsmøblerne.

Kilde: Lars Hedebo Olsen: Børge Mogensen

En overgang stod den så mange steder, at den blev synonym med velmenende danske demokratiske tanker; et møbel, der ikke pralede, men var godt, holdbart og gedigent formgivet. Den stod i offentlige institutioner, i Brugsens cafeteria – og selvfølgelig indgik den også i interiøret i de huse, Børge Mogensen tegnede til sig selv, og som man også kan se billeder af her på udstillingen.

Folkestolen står her ved siden af dens forlæg: Kirkestolen, som Wegner og Mogensens læremester, Kaare Klint, tegnede til Bethlehemskirken i 1936. Det er en simpel træstol med armlæn og flettet sæde.

»Børge Mogensen er interessant, fordi han om nogen viderefører den tradition, Kaare Klint lagde for dansk møbelkunst. Kaare Klint underviste her,« siger Anne-Louise Sommer og viser rundt i det, der engang var et hospital, men siden 1926 blev til Museet for Kunstindu­stri, og hvor Kunsthåndværkerskolen også holdt til. Her blev det meste af den generation af møbel­arkitekter, der har sikret dansk design et godt ry, uddannet. Her blev eleverne sat til at måle. Måle kroppe, måle afstande, måle forhold mellem krop og møbel, ja måle og måle for at finde de rette proportioner.

»At opfatte kroppen på den måde internaliserer sig hos dem alle. Det bliver en del af det at lave møbler, at de passer til kroppen. Det er også tydeligt hos Børge Mogensen,« siger Anne-Louise Sommer.

Mogensen og hans klassekammerater lærte ikke bare at tilpasse proportionerne, de lærte også, at simpelt var godt. Et enkelt, elegant udtryk, hvor man kunne fornemme håndens arbejde med træet.

Designet til masseproduktion

Hvor Hans J. Wegner tegnede kunstneriske og kreative møbler, blev Børge Mogensen snarere set som folkets designer. I 1942 blev han hyret af det daværende FDB Møbler til at tegne en møbellinje, der skulle være såkaldt prisvenlig og henvende sig til et større marked. Også af den grund koncentrerede Børge Mogensen sig om at konstruere møblerne så simpelt som muligt.


Windsorstolen i bøgetræ. (Foto: Fredericia Furniture)

»Windsorstolen blev for eksempel forenklet, så den lettere kunne produceres,« siger Anne-Louise Sommer og henviser til den træstol eller pindestol med armlæn, som også vandt indpas i mange danske hjem i 1960’erne og 1970’erne.

Men folkelige? Ja, det var Børge Mogensens møbler så nok alligevel ikke. I hvertfald ikke hvis der med folkelige menes møbler, arbejderklassen ville have. De ville – måske forståeligt nok – have behagelige møbler, de kunne tage sig en middagslur i, ikke hårde træmøbler som dem, FDB mente, de skulle sidde i. De var også forholdsvis dyre. Men Børge Mogensen mente, at man vel kunne købe et møbel ad gangen og så med tiden få råd til et helt sæt.

Børge Mogensens anden meget kendte sofa, Ambassadesofaen, var måske nok magelig – han havde selv en i sit eget hjem – men meget bekostelig. Den produceres stadig, og priserne begynder ved de 65.000 kr.

Noget andet, Børge Mogensen blev optaget af, var systematiske opbevaringssystemer, næsten som dem, man i dag kan få i Ikea, og som var noget anderledes indrettet end de store klunkeskabe, folk var vant til. Boligens Byggeskabe hed et af systemerne. Det kan også ses her på Designmuseum Danmark omend i den modsatte ende af udstillingen. Enkelt, praktisk og i god kvalitet – som de værdier, møblerne og velfærdsstaten byggede på.

Udstillingen ‘Møbler til folket! Børge Mogensen 100 år’ åbner på Designmuseum Danmark 23. maj og varer til 11. januar 2015. designmuseum.dk.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>