Renoverings-strategi uden Lars Larsen-tilbud

Dynekongen Lars Larsen kan tilsyneladende lære regeringen en ting eller to om at få danskerne til at investere i noget, man kan holde varmen i. For i modsætning til klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), der i mandags præsenterede regeringens nye strategi for energirenovering, ved den jyske købmand, hvordan man lokker kunder til med et godt tilbud.

»Det er, som om regeringen har lavet en fin ny butik og ansat en supersælger til at forklare om fordelene ved energirenovering – men der er ingen tilbud, der kan lokke folk til, og så bliver det altså svært at få gang i butikken,« siger Kurt Emil Eriksen, der er politisk seniorråd­giver hos Velux og medlem af bestyrelsen i IDA Byg.

Regeringens mål er at sænke energiforbruget til varme og varmt brugsvand i den nuværende bygningsbestand med 35 procent i 2050. Det fortalte Rasmus Helveg Petersen mandag på et møde, der meget betegnende kun var for branchefolk. Enfamilieboliger står i dag for lidt over halvdelen af forbruget, og parcelhusejerne er sammen med ejerne af etageboliger blandt dem, det er sværest at få til at energirenovere.

Derfor var de fleste brancheorganisationer mandag lige så skuffede over, at regeringen ikke vil lave støtte­ordninger, som de var glade for, at regeringen endelig meldte et mål ud for energirenovering.

Tilsyneladende havde branchen til det sidste håbet på, at regeringen ville ændre det oplæg, Rasmus Helveg Petersens forgænger, Martin Lidegaard, præsenterede for branchen, da han i 2012 indbød byggeriets parter til at udarbejde et idékatalog til energirenoveringsstrategien.

Netværket for energirenovering, som samarbejdet blev døbt, måtte foreslå alt muligt – det måtte bare ikke koste staten penge.

Da netværket sidste år afleverede sit initiativkatalog, kunne det dog ikke nære sig for at skrive, at et ambitiøst energirenoveringsmål ville kræve ‘en styrkelse af indsatsen, blandt andet i form af en øget information, regulering, økonomiske incitamenter og lignende’.

21 initiativer plukket ud

Regeringen har plukket 21 initiativer ud af idékataloget – og får ros for at forsøge at løse nogle af de problemer, som branchen har oplevet med de stadigt strammere energikrav. Eksempelvis har en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) vist, at bygningsreglementets regler om energi­renovering er så komplicerede, at hverken bygningsejerne eller håndværkerne kan gennemskue dem. Derfor estimerer SBi, at reglerne kun bliver overholdt i 80 procent af renoveringssagerne.

For at løse det problem lægger regeringen op til at forenkle reglerne og desuden gøre det muligt at slippe for at skulle leve op til krav, der vil ødelægge en bygnings arkitektur – eksempelvis kan krav til efterisolering af taget være uforholdsmæssigt dyre eller bygningsfysisk umulige at leve op til. Derfor vil regeringen indføre ‘energirenoveringsklasser’, ligesom man i dag har lavenergiklasser. De nye klasser vil svare til de inddelinger, der bruges i energimærkningsordningen, og hvis en husejer opgraderer til en bestemt energirenoveringsklasse, vil han eller hun kunne slippe for nogle af de komponentkrav, der i dag kan besværliggøre renoveringen.

En anden barriere er bygningsejernes usikkerhed om, hvorvidt man vil opnå de energibesparelser, som man bliver lovet.

Ingeniørfirmaet Niras har undersøgt, om regningerne nu også bliver så små som forventet. Konklusionen i rapporten – hvor man dog har haft svært ved at skaffe alle oplysninger om energiforbruget før renoveringen – var, at de opnåede besparelser i offentligt ejede bygninger og etageboliger var omtrent halvt så store som forventet.

»Besparelser ser altid fine ud på papiret, men i årene efter renoveringen viser det sig ofte, at de er langt fra de estimerede tal. Når en bygherre ikke opnår de besparelser, der bliver stillet i udsigt, betyder det ofte en lavere rentabilitet og ekstra udgifter,« siger direktør for Bygherre­foreningen Henrik L. Bang.

Garanti for besparelser

For større bygninger og almene boliger vil regeringen derfor nu lancere modeller, hvor der gives en slags garanti for energibesparelserne. Garantien skal dog finansieres af henholdsvis rådgivere og entreprenører og den almene sektors egne pengetanke.

Den alvorligste mangel i strategien – ud over økonomien – er måske manglen på datoer. Der er simpelthen ingen delmål, kun et slutmål i 2050. Desuden afhænger en stor del af strategiens succes af udkommet af de 15 analyser, undersøgelser, kortlægninger og evalueringer, der bliver varslet i strategien. Men der er ingen udmelding om, hvornår de skal være klar, endsige om, hvor hurtigt regeringen vil reagere på dem.

Byggebranchen håber nu på, at Venstre, der har lovet, at de vil kæmpe for, at boligjob-ordningen bliver forlænget eller måske endda gjort permanent, får held til at presse regeringen i de kommende forhandlinger.

»Hvis man videreførte boligjob-ordningen – eksempelvis til 2020 – ville man kunne komme i gang med renoveringerne og lære en masse. Og når den så udløber, vil man være klar med standardløsninger, som kan få markedet til at bære sig selv,« siger Kurt Emil Eriksen.