Sådan har Skat strammet op efter Helle Thorning-datalækage

Ovenpå skandalen om de fritflyvende datasæt hos betalingsgiganten Nets har hele Danmarks skattefar kigget sine interne arbejdsgange igennem.

Det skyldes, at Skat naturligvis ikke ønsker, at danskerne skattedata havner ude af huset.

“Sagen har da givet anledning til, at vi har haft vores interne procedurer oppe på skrivebordet og genbesøgt dem, men det har indtil videre ikke givet anledning til nogle ændringer,” forklarer Skats it-direktør jan Topp til Computerworld.

Efter et formodentlig læk af statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattepapirer til dagbladet BT i sommeren 2010, har Skat løbende strammet op på flere fronter.

Der er således blandt andet blevet indført ‘sikker print’, så printjobs kun kan aktiveres med et chipkort ude ved en printer, så fortrolige papirer ikke ligger og flyder.

Derudover har Skat også indført et revideret ‘adfærdskodeks’.

Påtale eller fyring
Jan Topp fortæller, at adfærdskodekset beskriver god skik og brug for Skats medarbejdere i forhold til forvaltningsloven, offentlighedsloven og ikke mindst persondatalovgivningen.

“Adfærdskodekset fortæller, hvad man må og ikke må, og hvilke sanktioner, der kommer i spil, hvis man overtræder det,” lyder det fra Jan Topp.

Han fortæller, at dette kodeks for god, offentlig forvaltning går hånd i hånd med en masse andre data-sikkerhedsmekanismer hos Skat.

Mekanismerne tæller blandt andet stikprøvekontrol, underskrivelse af tavshedspligt i ansættelseskontrakten, revision fra rigs- og statsrevisorer samt ikke mindst rollebaseret adgang til systemerne.

“Rollebaseret adgang betyder eksempelvis, at den pågældende medarbejder tildeles rettigheder i systemet til at se dét, som er nødvendigt for at kunne løse vedkommendes opgave,” siger Jan Topp.

Artiklen fortsætter på næste side…