Daily Archives: August 7, 2014

TDC hårdt presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten



Fra andet kvartal 2013 til andet kvartal 2014 faldt TDC’s omsætning med 5,5 procent.

Også resultatet før skat, renter og afskrivninger (EBITDA) faldt – det var 3,2 procent lavere i forhold til samme kvartal sidste år.

Det fremgår af selskabets netop offentliggjorte halvårsregnskab. 

“Andet kvartal viser et fortsat pres på udviklingen i omsætning og bruttoavance på niveau med helårsresultatet for 2013,” udtaler koncernchef Carsten Dilling i en pressemeddelelse. 

“Alligevel lykkedes det TDC Group at levere et stærkt cash flow, der er forbedret med 40,1 procent i forhold til 2. kvartal 2013,” skriver selskabet dog også. 

Tror på iPad-salget
Omsætningen i andet kvartal lød på lige knap 5,7 milliarder kroner, mens indtjeningen (total comprehensive income) lød på 820 millioner kroner. 

I regnskabet peges der blandt andet på, at der har været besparelser på driftsomkostninger i TDC på 5,8 procent.

Selvom andet kvartal altså også var ganske udfordrende for TDC, fastholder Danmarks største telekoncern forventningerne til 2014.

Det begrundes blandt andet med en ny aftale om, at TDC skal sælge iPads “samt en række prisændringer med effekt fra 1. juli.”

Har mistet 39.000 mobilkunder
TDC er en stor koncern, og der er både negative og positive tendenser i halvårsregnskabet.

“På mobilområdet ser vi fortsat en langt fra tilfredsstillende udvikling i nettoafgangen af privatkunder (39.000 i andet kvartal),” må TDC eksempelvis meddele.

TDC fremhæver modsat også, at Telmore Play, der for nylig blev lanceret, har været med til at sætte en ny agenda med et produkt, der fokuserer på indhold frem for pris.

Der er flere end 20.000 tilmeldte på halvanden måned siden lanceringen i juni, skriver TDC.

Derudover fremhæves det også, at TDC har solgt den finske forretning fra:

“Vi gennemførte frasalget af TDC Finland i 2. kvartal, og af provenuet har vi afsat 500 mio. kr. til investeringer i den fortsættende forretning i løbet af det næste halvandet år. Vi arbejder i øjeblikket med en række initiativer, herunder digitalisering samt mindre opkøb.”

Endelig fortæller TDC, at selskabet nu “kan levere udendørs 4G-dækning til 85 procent af den danske befolkning.”

Selskabet forventer at investere i alt 3,7 milliarder kroner i hele 2014, svarende til cirka 16 procent af omsætningen, til at styrke virksomhedens produkter.

Artiklen fortsætter på næste side…

Posted in computer.

Malware krypterer populær NAS-server og kræver løsesum



Synology’s NAS-systemer er under angreb af en malware kaldet SynoLocker, som går ind og krypterer indholdet på ens NAS.

Det forklarer Synology selv i en opdatering omkring problemet, som har været kendt et par dage.

Synology forklarer, at det specifikt handler om NAS-enheder, der kører en ældre version af DSM-softwaren (DSM 4.3-3810 eller ældre), hvor et sikkerhedshul kan brydes. Hullet blev fikset tilbage i december 2013, men det kræver selvfølgelig, at man har opdateret til seneste software.

Samtidig fortæller The Register også, at det skulle ske igennem portene 5000 og 5001. Synology opfordrer til at lukke netop disse porte.

Kræver løsesum i form af bitcoins
Synolocker er en malware, som låser dataene på ens NAS og kræver efterfølgende 0,6 Bitcoin (svarende til næsten 2.000 kroner), før den kan åbnes op igen.

Skulle du være så uheldig at være ramt af SynoLocker, skal du ifølge Synology, som vi ellers har rost for at have nogle af de bedste NAS-servere på markedet, slukke din NAS-server og kontakte Synologys supportafdeling med det samme.

Du kan se det ved, at når du forsøger at logge ind i DSM, vil der komme en besked op om, at dataene er krypterede. Programmet SynoLocker vil køre i Ressource Monitoren.

Er du endnu ikke blevet ramt, opfordres du til at opdatere hurtigst muligt til den nyeste form for DSM via DSM’s kontrolpanel.

Læs også: Test: Synology 1813+ er en toplækker NAS

Posted in computer.

Dansk skifergas er en tvivlsom forretning

Samfundsværdien af skifergas i Danmark er mildest talt tvivlsom. Det konkluderer økonomiske i eksperter med beregninger foretaget for Jyllands-Posten.

»Man skal ikke have høje forventninger i forhold til det statslige provenu, hvis det kommer til produktion af skifergas,« siger professor og energiøkonom Jan Bentzen fra Aarhus Universitet.

Ifølge beregningerne har skifergassen, der ligger på land i den danske undergrund, en bruttoværdi på 120 milliarder kroner. Prisen er beregnet med udgangspunkt i tyske spotpriser.

»Det vil være meget dyrt at hente gassen op fra undergrunden, og det vil sluge en stor del af bruttoværdien,« siger Jan Bentzen, der har gennemgået beregningerne.

Ifølge geologer vil det kræve tusinder af brønde, hvis det franske olieselskab Total finder skifergas i Nordjylland. Hvor eneste brønd koster omkring 75 til 100 millioner kroner at etablere.

»Projektet ligner en lotteriseddel, og det er spørgsmålet, om der overhovedet vil være en økonomisk gevinst i skifergassen,« siger tidligere økonomisk vismand Christen Sørensen.

Adm. direktør Jørgen Holm Westergaard fra Energi Danmark mener dog at priserne snildt kan stige, og beregningerne derfor ikke nødvendigvis siger noget om, hvor høj gevindsten bliver i fremtiden.

»Antagelsen viser den estimerede værdi, som gassen vil have. Men gasprisen kan sagtens blive både 25 pct. højere eller 10 pct. lavere,« siger Jørgen Holm Westergaard.

Aarhus-professoren Jan Benzen holder dog fast i, at den største gevinst ved skifergas i Danmark er et plus på betalingsbalancen, samt arbejdspladser i de lokale områder, hvor gassen udvindes.

»En kubikmeter skifergas produceret i Danmark vil fortrænge en kubikmeter naturgas fra andre områder eller importeret strøm. Dermed vil en produktion blive en væsentlig faktor i at holde den danske betalingsbalance i plus,« siger Jan Bentzen.

Posted in computer.

Minister vil undersøge skjult forurening af drikkevand med Roundup

Efter Sri Lankansk forskning har vist, at aktivstoffet glyphosat kan binde sig til tungmetaller og være skjult for målinger i drikkevand vil den danske miljøminister Kirsten Brosbøl (S) nu have undersøgt sagen nærmere.

Udmeldingen kommer i et skriftligt svar på et spørgsmål stillet af MF Per Clausen (EL), der beder ministeren redegøre for, om målemetoderne til mængden af pesticider i drikkevandet tager højde for, at der kan være risiko for, at der gemmer sig Roundup bundet til tungmetaller.

Spørgsmålet blev stillet på baggrund af Ingeniørens omtale af netop den Sri Lankanske forskning, der mener at påvise en sammenhæng mellem glyphosat og en udbredt nyresygdom. Stoffet og dets nedbrydningsprodukt Ampa kan nemlig binde sig til tungmetaller som arsen, cadmium, mangan og kobolt, der kan nedbryde nyrerne.

Læs også: Roundup anklaget for at ødelægge nyrerne på titusindvis

Og der er risiko for, at de skadelige bindinger ender i vores drikkevand. Det mener lektor emeritus i miljøteknologi ved RUC Jette Rank, da de nuværende procedurer for prøvetagning ikke indebærer at frigive stoffet fra tungmetaller, så mængden kan måles i vandet.

Funktionsleder ved sektionen for grundvand og drikkevand hos Naturstyrelsen Martin Skriver oplyser, at de gældende regler for analysekvalitet sikrer, at glyphosat bundet til de stoffer som almindeligvis forekommer i grundvandet såsom kalk, bliver målt.

Læs også: Omstridt professor genudgiver studie om Roundup og GMO, der giver kræft

»Men for at være på den helt sikre side, beder vi nu vores referencelaboratorium om at afklare, om der i grundvand kan være særlige stoffer med kemiske egenskaber, som de gældende analyseregler ikke tager højde for,« siger Martin Skriver.

Den almindelige procedure er ifølge Martin Skriver, at sænke pH-værdien i prøvevandet, og på den måde frigives glyphosat, så det indgår i måleresultatet. Men hvis det bindes til metaller, kan proceduren måske ikke at være nok til at frigive det. Derfor skal referencelaboratoriet nu teste, om det er tilfældet, og der på den måde kan være mere glyphosat i drikkevandet end hidtil antaget.

Læs også: Politikerne lukker for kassen til at rense giftgrunde og lossepladser

På baggrund af referencelaboratoriets afklaring vil Naturstyrelsen efterfølgende vurdere, om der er behov for at justere reglerne for måling af glyphosat. Referencelaboratoriet holder sommerferie for tiden, så det har ikke været muligt for Martin Skriver at oplyse, hvornår resultatet af afklaringen vil foreligge.

Posted in computer.

Nu dropper Danske Bank NemID med Java: ‘Supporten har redet os som en mare’

Fra tirsdag d. 12. august behøver kunder i Danske Bank ikke længere spekulere på, om de har den rigtige Java-version installeret, når de går i netbanken. Her ruller banken nemlig den nye NemID JavaScript bredt ud til alle kunder.

Læs også: Så kom NemID til mobile enheder – men Java-løsningen lever videre

Udrulningen skulle egentlig have fundet sted i løbet af juli måned, som Danske Bank tidligere har oplyst til Version2, men banken valgte at klappe hesten og nøjedes i stedet med kun at give de ansatte i koncernen adgang via NemID JS, mens eksterne kunder fortsat måtte bruge Java.

Læs også: Nedtælling for Java: Banker skifter til Java-fri NemID i løbet af sommeren

Thomas Frandsen, udviklingschef i Danske Bank, fortæller, at den oprindelige plan med at rulle NemID JS ud i løbet af juli udsprang af, at Windows XP-brugere i forbindelse en ny opdatering fra Java-platforms-leverandøren Oracle ikke længere så ud til at ville kunne bruge NemID Java. Og da banken har den del kunder, der anvender Windows XP, ville disse ikke længere kunne komme i netbanken.

I første omgang ville banken aflæse, hvilket styresystem brugerne anvender, og specifikt sende XP-brugere til NemID JS. Men kort inden det blev sat i værk, viste det sig, at Java-opdateringen fra Oracle godt ville kunne installeres af Windows XP brugere, som dermed fortsat ville kunne anvende NemID Java – vel at mærke på en opdateret, og dermed i udgangspunktet mere sikker Java-platform.

Men en ting er Java-platformen, noget andet er styresystemet. Windows XP er som bekendt ikke længere supporteret af Microsoft, og må derfor også formodes at indeholde stadigt flere åbne sikkerhedshuller. Men Thomas Frandsen frygter umiddelbart ikke, at bankkunder med XP vil virke som en magnet på it-kriminelle, der vil have fingrene i kundernes konti hos Danske Bank.

Han peger på, at Danske Bank har lagt nogle ekstra sikkerhedslag ind i forhold til NemID.

Læs også: Borgere må fortsat trækkes med Java trods lancering af ny Javascript-NemID

»Vi har selv tilføjet nogle ekstra sikkerhedsmæssige forbedringer, som vi også kører på vores andre bankløsninger (i andre lande, red.), som højner niveauet lidt ekstra i forhold til, hvad NemID giver ud af boksen,« siger Thomas Frandsen, som ikke ønsker at gå i eksplicitte detaljer om den del.

Han kan dog fortælle, at den ekstra sikkerhed blandt andet handler om yderligere obfuskering af koden udover den, der allerede kommer med NemID JS. Obfuskering vil sige, at koden bevidst er gjort svært gennemskuelig for at camouflere, hvad der sker i softwaren.

Læs også: NemID-pilfinger kritiserer test af NemID uden Java: 1 megabyte obfuskeret kode

Men hvorfor er standard NemID JS ikke godt nok?

»I og med vi har denne tilgang i vores sikkerhedsløsninger i de øvrige lande i Danske Bank, så kan vi lige så godt også bruge det her. Det vil ikke gøre noget ved kundeoplevelsen, det vil kun øge sikkerhedsniveauet.«

Udviklingschefen forventer, at Danske Bank melder officielt ud til kunderne enten i dag, torsdag eller i morgen fredag, at det fra på tirsdag ikke længere er nødvendigt at have Java installeret. Og i den forbindelse ser han i øvrigt frem til noget mindre support, hvad lige den del angår.

»Ja, det gør vi i hvert fald. Det er jo noget, der har redet os som en mare. Vi forventer, at support relateret til Java vil falde drastisk.« siger han.

Danske Bank vil fortsat tilbyde en app-løsning til mobile enheder, som dog i princippet – når NemID JS bliver rullet ud – også vil kunne tilgå netbanken via en browser.

Posted in computer.

Langtidstest: Mine 290 dage med Microsofts Surface Pro 2



Den 25. oktober 2013 kunne du købe Microsofts Surface 2 Pro i Danmark. Det var it-gigantens andet forsøg på at lave en hjemmebrygget hybrod-maskine, og min anmeldelse af den var positiv – ikke mindst fordi Surface 2 Pro leverede væsentligt længere batterilevetid end den oprindelige Surface Pro, som blev lanceret blot 4 måneder før.

21. august lancerer Microsoft så den lidt større (12 tommer mod de eksisterende 10) afløser Surface pro 3.

Men ud over den større skærm, 4:3-skærmformatet, den bedre opløsning og nye processor-modeller er Surface Pro 3 stadig tro mod Surface-rødderne. Noget som ikke mindst er afspejlet i prisen, som starter på 6.199 kroner for den mest skrabede version med i3-processor og blot 64 gigabyte lager.

Så hvordan klarer Microsofts hybridmaskine sig egentlig i det lange løb?

Det umiddelbare svar er godt. Den gør det faktisk udmærket og flere steder lidt bedre, end hvad jeg havde forventet.

Lad mig starte med at slå fast, at Surface Pro 2 ikke er noget desktop-replacement. Selv om processoren i min model er en lav-energi version af Intels i5 processor koblet med 4 gigabyte hukommelse og et 128 gigabyte SSD-drev, så kan selv ikke smarte docking-løsninger sikre, at min Surface kan erstatte mine andre maskiner.

Jeg har derfor stadig en stationær pc på arbejdet og en stationær pc derhjemme. Og en Surface Pro 2 til alt det derimellem: Som skrivemaskine, til sommerhuset, til rejserne og på farten.

Så som bærbar er Surface Pro 2 godkendt, og med type-coveret (det flade touch-cover er værdiløst) er der skrevet en hel del reportager i de 290 dage, jeg har haft den med.



Kickstanden bagpå er uendeligt smartere end alle mulige holdere og cases, som andre producenter er kommet på.



USB-stikket på Surface-laderen er godt tænkt. Det sparer mig konsekvent for ekstra ladere, hver gang jeg rejser.


Her er den helt klart en af de bedste små bærbare, jeg har haft – og touchskærmen og Windows 8.1 virker rigtigt godt, når man arbejder på den, specielt når man surfer efter information.

Kickstanden bagpå, med dens to positioner, fungerer også rigtigt godt og overflødiggør mystiske covers med indbygget stand. Kickstanden – og det aftagelige tastatur – er måske *de* funktioner, som Microsofts designere har ramt helt rent med.

God til tekst, nødløsning til regneark
Ud over tekstbehandling er der desuden lavet flere regneark, en del billedredigering, videorendering og sågar spillet spil på den lille maskine (World of Tanks går fint, mens Civilization V får maskinen i knæ).

Men skærmen er i sidste ende for klejn til, at jeg for alvor kan bruge den på farten til den slags uden at blive alvorligt frustreret. Til de opgaver er Surface Pro 2 – på grund af skærmens størrelse – en nødløsning snarere end en løsning. De ekstra 2 tommer som Surface Pro 3 lokker med er derfor sød musik i mine ører.

Samtidig kræver programmer som ovenstående en større touchpad eller en mus, for at man kan arbejde – og Surface Pro 2′s touchpad er i længden for lille til, at den kan erstatte en mus.

Jeg har derfor haft en lille Logitech-mus med mig, når jeg vidste, at der skulle redigeres fotos på farten. Desværre tager musen Surface Pro 2′s eneste USB-port, så skal der tilsluttes flere enheder, skal du have fat i en USB-hub.



Type 2 keyboard coveret til Surface-serien er lækkert og med lys i. Der er stadig et stykke vej til de bedste bærbare computeres tastatur, men efter 290 dages tasten er jeg fortsat tilfreds.

Det er dog fortsat en gåde, hvorfor tastaturet skal købes ved siden af – for maskinen er ikke meget værd uden det. Spild i øvrigt ikke pengene på touch-coveret. Det er måske lettere, men ikke meget værd som tastatur.


Det er besværligt, og den ene sølle USB-port trækker ned. Ikke meget, men det er besværligt at jonglere USB-enheder, når nu vi skriver 2014.

En hybridmaskine? Ikke rigtigt
Idealet for en hybridmaskine er dog, at den kan erstatte både din tablet og din bærbare computer.

På papiret er Surface Pro 2 en hybridmaskine, for med tastaturet klikket på via magnet-forbindelserne (fungerer stadig godt!) er det en lille bærbar-erstatning. Og med tastaturet taget af er det en tablet.

Eller rettere: En form for tablet. For til film eller surf kan man sagtens sidde med Surface Pro 2 på skødet og bruge den. Men det er også det nærmeste, du kommer tablet-brugen.

Vil du bruge den som tablet, er den for tung og for aflang i designet til at bruge i lodret stilling. Så jeg har fortsat min anden generations Nexus 7 tablet med, når jeg er afsted, for dens lave vægt og lille skærm er nu engang en del mere hånd-, arm- og finger-venlig end Surface Pro.

Men med det sagt er touch-skærmen fortsat et stort plus for Surface Pro 2 (og andre Windows 8-bærbare). Måske er det min hurtige touch-tilvænning, men efter få dage sad jeg og trykkede på kollegaernes bærbar-skærme, når der skulle scrolles.

Manglende apps? Måske, men pyt med det
Mange fremhæver fraværet af apps og tilstedeværelsen af Windows 8.1 som et minus, men det er ikke noget, jeg har mærket i min brug af maskinen.

Først og fremmest fordi min brug af Surface Pro 2 måske er mere professionel – og ikke tabletorienteret. I min bog er det derfor langt vigtigere, at jeg kan køre Office- og Adobe Creative Cloud-pakkerne, end at jeg kan se en eller anden fuldskærms app fra min bank.



Mange var – og er – utilfredse med Windows 8 startskærmen. Men dobbeltheden i systemet giver faktisk nogenlunde mening på Surface Pro 2 maskinen. Jeg har dog kun installeret én app – og resten af knapperne i Metro / Modern UI-fladen går i dag til desktop-programmerne på maskinen.


Bare én native Windows 8 app har jeg installeret på de 290 dage: Amazons Kindle-læser, som til gengæld også kun er brugt én gang, fordi Surface Pro 2 med sit aflange design ikke er rar at sidde med og læse.

Windows 8.1 har generelt opført sig pænt. Maskinen starter på få sekunder og tager dvale-start-dvale-start-opgaverne bedre end nogen tidligere Windows-versioner. Samtidig har jeg endnu til gode at opleve den forkalkning, som får tidligere versioner af Windows til langsomt at gå totalt i knæ.

Mange er – delvist berettiget – sure på Windows 8 og det dobbelte system, som både skrivebordet og Metro-startsiden introducerede. På en mindre touch-baseret maskine som Surface Pro 2 giver det dog fint mening – og det er kun af og til, at tåbelighederne i Windows 8 dukker op: Som når man leder efter et åbent browser-vindue og skal se efter både i Metro-udgaven af Explorer og i desktop-udgaven.

Efter et par måneder med Windows 8 på Surface Pro 2 endte jeg faktisk med at skifte Windows 7 ud på min stationære hjemmemaskine og opgradere til Windows 8 – dog med en del tilpasninger så selve Metro-delen er næsten usynlig og kun fordelene som hurtig start og bedre sikkerhed er til stede.

Slidstærk – ja, til et vist punkt
En af de ting, som Microsoft har fremhævet ved Surface-modellerne, er det indfarvede metalchassis, som skulle gøre maskinen stærk og slidstærk.

De har delvist ret.



Skrammerne på Surface Pro 2 er kosmetiske, men de viser metallet under. Maskinen har levet i min taske siden oktober uden et egentligt cover, men er ikke blevet udsat for egentlige overgreb. Klik på billedet for at se en større version.



På bagsiden og omkring USB- og ladestikkene er maskinen godt ridset.


Jeg har haft maskinen med rundt på flere lange rejser, i rygsække, tasker og i det hele taget eller steder hvor jeg kunne have brug for at lave lidt arbejde. Den er ikke blevet nusset specielt meget om i et eller andet særligt cover, men i stedet blot smidt ned i den taske, som nu var nærmest.

Resultatet er en maskine med brugsspor i metallet. Specielt omkring USB-stikket og ladestikket (som er magnetisk og ikke er så godt som Apples) er den sorte overflade på metallet slidt af, og det skinnende underlag kan ses. Det samme gør sig gældende for kanterne, som også skinner lidt.

Til gengæld stråler skærmen fortsat klart, og den er fortsat helt ridsefri. Det er ret godt klaret af en touch-baseret maskine, som ikke er blevet skånet.

Konklusion: God maskine, men for lille i længden
Min Surface Pro 2 afløste oprindeligt en MacBook Air. Den var (og er) tæt på idealmålene for en bærbar computer, men selv efter et par MacBooks blev jeg aldrig rigtigt venner med styresystemet og den lave opløsning på skærmen.

Så Surface Pro 2 var et spændende alternativ – og en god mulighed for at få testet Windows 8 på en touch-baseret computer, som systemet egentlig er bygget til.

Efter 290 dage er Surface Pro 2 stadig et seriøst alternativ. Men som jeg skrev i den oprindelige test i oktober 2013, er Surface Pro-modellerne noget helt specielt. På godt og ondt.

Leder du efter afløseren til den stationære computer – den hybridmaskine som kan herske over alle dine computerbehov – er det ikke Surface. Retfærdigvis skal det siges, at det er der heller ikke er nogen anden let og lille maskine, som pt. kan. Der er fortsat for mange kompromisser, når det kommer til lagerplads, processorkraft og tilslutningsmuligheder.



Surface Pro 2 er efter 290 dage fortsat en rigtig god computer. Men i længden er den lille skærm trættende, når der skal arbejdes på den. Specielt når jeg ikke bruger den som tablet, men i stedet har en 7 tommer tablet på rejser.


Som en ny bærbar computer er Surface Pro 2 også en mulighed. Hvis du har stærke øjne. For kombinationen af den klassiske Windows brugerflade og en skærm på 10 tommer sammen med en opløsning på 1.920 x 1.080 er hård ved synet i længden. Og ja, jeg ved at jeg kan skalere Windows-fladen op, men det er så på bekostning af mængden af information på skærmen. Jeg er, kort sagt, fanget af den lille skærm – mens alt andet faktisk er ganske godt.

Og skærmen er netop lille, for at jeg kan bruge den som en tablet. Men det er maskinen for tung til, så det bruger jeg ikke.


Det lyder måske meget hårdt, men pointen er egentligt bare, at Surface Pro 2 er en maskine til en bestemt gruppe folk: Dem som vil have lav vægt, touch-skærm, hybrid-design med aftageligt keyboard, Windows 8.1, et virkeligt solidt bygget chassis og en lille skærm.

Er det dig? Så er der, i mine øjne, fortsat ikke mange maskiner, som kan matche Surface Pro 2. Heller ikke selv om prisen fortsat er høj for en pc.

Personligt er jeg stadig glad for min lille følgesvend, men hvis Surface 3 – som lanceres sidst i august i Danmark – holder kvaliteten blot med en større 12 tommer skærm, er det tid til at skifte.

Læs også: Microsoft offentliggør ny og endnu tyndere Surface Pro 3

Posted in computer.

Analyse: TDC’s outsourcing af 800 medarbejdere kan give bagslag



TDC’s beslutning om at outsource 800 medarbejdere i firmaets kundesupport kan blive som at tisse i bukserne.

I starten føles det varmt, men sidenhen bliver det det meget, meget koldt.

Læs også: 800 TDC-medarbejdere får ny arbejdsgiver

I første omgang er beslutningen taget ud fra et økonomisk perspektiv, der kan give et hurtigt plus på bundlinjen.

“Der er nok ingen tvivl om, at denne beslutning er drevet af at spare omkostninger. Den skal være med til, at TDC i fremtiden kan være mere lønsom i fremtiden på trods af, at der er et meget hårdt pres på selskabet salg indenfor rigtig mange af de produktkategorier, der tilbydes kunderne.”

Sådan lyder analysen fra Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank med speciale i telebranchen.

God eller dårlig service?
Den anden del af overvejelserne i forbindelse med så stor en outsourcing-aftale handler om at finde den rigtige kundeservice-løsning.

“TDC håber på, at de har fundet en partner, der kan drive en bedre service, end firmaet selv har formået,” siger Morten Imsgard.

Han peger i den forbindelse på, at kundeservice er et afgørende punkt for succes som teleselskab.

God service skal fastholde eksisterende kunder og tiltrække nye kunder til butikken.

“Det er et meget centralt område, man vælger at outsource, og man løber en risiko, når der er tale om en så vital del af virksomheden.”

“Hvis det viser sig, at det nye selskab kan levere en bedre service end i dag, er det en rigtig god beslutning. Men hvis det modsatte bliver tilfældet, kan det blive en rigtig dårlig beslutning,” siger aktieanalytikeren.

Fokus på virksomhedens fremtidige produkter kan også styrkes med denne outsourcing, men igen er kundernes tilfredshed omdrejningspunktet for succes.

“Men man må ikke glemme, at kundeservice er et af de afgørende konkurrenceparametre, og efter min vurdering kan teleselskaberne tabe kampen om kunderne, hvis serviceniveauet bliver for ringe,” vurderer Morten Imsgard.

Læs også:

800 TDC-medarbejdere får ny arbejdsgiver

TDC’s Carsten Dilling: Derfor er vi gode til at effektivisere

Lønkonflikt slut hos TDC: Men nu venter det store opgør

TDC’s masterplan: Derfor er medarbejderne i farezonen

Posted in computer.