Daily Archives: September 12, 2014

De mystiske såkaldte parametriske rulninger, som på få øjeblikke kan få et skib til at krænge voldsomt, er primært et problem for skibets last – og ikke en trussel mod hele skibets sikkerhed.

Det forklarer professor Jørgen Juncher Jensen fra DTU Mekanik i forbindelse med havarirapporten om containerskibet Svendborg Mærsk, som måske blev ramt af fænomenet, da det krængede 41 grader og tabte 517 containere i Biscayen i en orkan.

»Det er indbygget i fænomenet, at de voldsomme rulninger dæmpes af modsat rettede kræfter, så det er altså ikke noget, der bare accelererer og bliver voldsommere og voldsommere,« siger han.

Han tilføjer, at han aldrig har hørt om forlis som følge af parametriske resonans.

»De fleste skibsforlis skyldes kollision, grundstødning eller brand – og ikke hårdt vejr,« siger han og tilføjer, at det også bagefter er svært at konstatere, om der var tale om parametrisk resonans eller voldsomme og skæve søer.

Kort fortalt er parametrisk resonans en bevægelse i en retning, der ikke er påvirket direkte af kræfter eller momenter. Selv om skibet sejler nydeligt op imod bølgerne, kan der altså pludseligt forekomme voldsomme rulninger tværskibs.

Parametrisk rulning kan opstå, når periodetiden i skibets møde med bølgerne (pitch) er halvdelen af skibets naturlige rulleperiode. En rulleperiode består af tiden fra skibet står lodret, til det er rullet både til styrbord og til bagbord og tilbage til lodret igen. Det vil sige, at der er to perioder i skibets pitch-bevægelser for én rulleperiode.

»I et tankforsøg er det meget nemt at se fænomenet, men ude i naturen i hårdt vejr og med bølger i flere forskellige retninger, er det være svært for kaptajnen at opdage, om man er på vej ind i fænomenet,« siger Jørgen Juncher Jensen.

Det er velkendt, at mange apps i større eller mindre grad indsamler oplysninger om brugernes adfærd, som mediet Vice’s Motherboard kanal, kan fortælle. Men graden hvormed Facebooks Messenger-app ser ud til at overvåge, overrasker alligevel sikkerhedsforskeren Jonathan Zdziarski, der har kigget på udgaven til Apples iOS.

»Messenger ser ud til at have mere spyware-lignende kode i sig end jeg har set i produkter specifikt designet til enterprise-overvågning,« hed det i et tweet fra Zdziarski.

I en mail til Vice fortæller han, at Facebooks Messenger logger stort set alt, brugeren måtte foretage sig i appen. Alt fra, hvor de tapper, til hvor ofte enheden er holdt i portrait eller landscape-position. Også tiden der bliver brugt i Messenger app’en sammenlignet med, hvor meget den kører i baggrunden, bliver registreret ifølge Zdziarski.

Udover data, er kan bruges til at analysere brugen af appen, har sikkerhedsforskeren også opdaget andre ting Facebook Messenger, hvis formål er mindre gennemskuelige.

»Facebook anvender nogle private API’er, som jeg ikke engang vidste var tilgængelige inde i sandkassen (sandbox, eng.) for at kunne trække oplysninger om wifi-SSID ud, (hvilket kan bruges til at opsnappe, hvilke wifi-netværk du er forbundet til) og de tapper også listen over processer på enheden for forskellige information,« skriver Zdziarski i mailen til Vice Motherboard.

Via twitter har sikkerhedsforskeren desuden fortalt, at han har samarbejde med virksomheder, der udvikler erhvervsrettet overvågningssoftware, som ikke har været klar over, at det var muligt at opnå den form for adgang Facebook Messenger anvender på iOS.

Zdziarski understreger dog også, at ‘et par timers roden rundt ikke betyder, der kan drages nogen meningsfulde konklusioner … men at der er meget kode, som antyder, at Facebook kører analyser på stort set alt, der kan overvåges på ens enhed.’

Hvordan gør man den danske befolkning stolt, alt imens man også lige skal underholde 200 millioner europæiske seere i den største musikkonkurrence på Jorden?

Det var den store udfordring, som ansvarshavende producent Pernille Gaardbo stod over for, da Danmark og Danmarks Radio i maj måned 2014 skulle være vært for det internationale Melodi Grand Prix.

Vil du kickstarte karrieren? Få hjælp på Jobfinder.dk.

Pernille Gaardbo er oplægsholder på Ingeniøren og projekt:netværkets store projektlederdag, projects:across boundaries, som finder sted den 7. oktober. Konferencen handler om at håndtere store, internationale projekter. Pernille Gaardbo vil i sit oplæg tage udgangspunkt i det enorme forventningspres, der lå forud for musikshowet:

»Min vigtigste mission var at gøre danskerne stolte over showet. Men samtidig var der 200 millioner mennesker bag tv-skærmene, som også havde store forventninger til et arrangement, som især betyder rigtigt meget for en stor gruppe meget engagerede og dedikerede fans fra hele verden. Så forventningspresset til projektet var stort på forhånd,« fortæller hun.

Pionerstil trods rammer

Pernille Gaardbo arbejder samtidig ud fra en pioner-lederstil. Trods faste rammer for grundstrukturen i Melodi Grand Prix’et, handler det om at relancere showet, der bliver afholdt hvert år. Så en fast struktur skal nytænkes om og om igen.

»Når man begynder på dette projekt, er det lige som at stå på en bar, flad mark, hvorfra man skal bygge alt op. Jeg så en række udviklingsmuligheder i sceneshowet, interaktionen med sociale medier og så videre, som vi hos DR gerne ville udnytte. Og her handler det om at starte stringent og kronologisk,« siger Pernille Gaardbo.

Derfor vil hun i sit oplæg tale om den kronologiske opbygning af showet og samarbejdet mellem Danmarks Radio og EBU (European Broadcasting Union), der er ejer af showet.

»Vi havde i DR store ambitioner, men også en lang række udfordringer i forhold til, at leve op til de mål, som EBU i sagens natur opstiller for deres show. Men vi skulle samtidig bygge videre og løftet niveauet endnu engang for showet. Og det synes jeg da, vi lykkedes ganske fint med,« fortæller Pernille Gaardbo.

Du kan høre meget mere om projektlederens udfordringer og ambitioner for Melodi Grand Prix’et på projects:across boundaries. Læs mere om arrangementet og tilmelde dig her.

DNA-spray som våben mod butiksrøverier. Det lyder futuristisk, men ikke desto mindre er det blevet til virkelighed i flere af landets supermarkeder og 7-Eleven-butikker.

Advarselsskilte foran butikkerne skal afskrække potentielle røvere, og hvis et røveri alligevel udføres, skal sprayen gøre politiets arbejde meget lettere.

»Hvis politiet finder frem til en mistænkt, så kan de belyse vedkommende med en UV-lampe. Hvis det er gerningsmanden, lyser han op som en smølf,« siger Henrik Olsen, der er partner i virksomheden UniSecure, som leverer DNA-spray.

Sprayen kan eksempelvis hænge over døren til den pågældende butik, og personalet kan så aktivere den, så røveren oversprøjtes med den usynlige væske på vej ud. Væsken bliver siddende på huden i seks uger og på tekstiler i flere måneder.

Det flydende efterforskningsværktøj indeholder en syntetisk DNA. Der er tale om en langt simplere streng end menneske-DNA, men ifølge Henrik Olsen indeholder den stadigvæk et nærmest uendeligt antal sammensætningsmuligheder. Det er vigtigt, da sprayen skal undeholde en nukleinsyresekvens, der er unik for den enkelte butik.

»Når politiet poder en mistænkt, så kan man se, at vedkommende ikke bare har været i en Netto-butik. Vedkommende har været i Netto på Kongelundsvej,« siger Henrik Olsen.

Politiet har konstant fri adgang til UniSecures register, så væske fundet på en mistænkt kan kædes sammen med et fysisk sted uden hjælp fra den private virksomhed. Analyse foregår i laboratorier under samme forhold, som når det gælder blod, fibre eller andet bevismateriale.

Henrik Olsen medgiver dog, at man ikke kan garantere, at almindelige handlende ikke får væsken på sig.

»Det er rigtigt, det kan ske. Men der sker så ikke andet, end at man har en usynlig og uskadelig væske på sig i seks uger. Men man vil jo aldrig nogensinde blive dømt for noget, bare fordi man har væsken på sig. Det kan forstærke en mistanke, der allerede er der.«

UniSecure vil ikke oplyse præcis, hvad væsken består af, med den begrundelse, at det er et patenteret produkt. Et kig nærmere på patentansøgningen afslører dog både E-vitamin, biotin, og kolesterol. Stofferne er velegnede til at få væsken til at binde sig til huden, da de er fedtopløselige.

På trods af hemmelighedskræmmeriet garanterer Henrik Olsen, at det er fuldstændig ufarligt.

Syntetisk DNA som røverisikring er en nyhed i Danmark, men den har været brugt mange andre steder siden 2008. Alle banker i New Zealand bruger systemet, ligesom det også er udbredt i lande som England, Holland, Sverige og Tyskland.

Herhjemme testes det i øjeblikket af Dansk Supermarked, Coop og 7-Eleven.

Det er ikke let at holde sig oprejst, hvis tyngdekraften er lille. Ny forskning viser, at det kræver en tyngdekraft, der er mindst 15 pct. af Jordens tyngdekraft for at holde balancen.

Det fremgår af en ny undersøgelse Laurence Harris fra York University i Toronto har udført sammen med tre kollegaer, og som er offentliggjort i PLoS One.

Det forklarer, hvorfor astronauter på Månen til tider havde svært ved at holde balancen, men det er godt nyt for fremtidige missioner til Mars, konkluderer forskerne.

På Månen er tyngdekraften kun 17 pct. i forhold til tyngdekraften på Jorden. På Mars er tyngdekraften 38 pct.

Forskerne lod ti forsøgspersoner (fem mænd og fem kvinder i alderen 22-37 år) deltage i eksperimenter i en centrifuge, hvor de kunne udsættes forskellige grader af acceleration i området 0,02 – 1 g. Eksperimentet foregik i Tyskland, og forsøgspersoner var frivillige fra Bundeswehr.

Mens de roterede rundt, så personerne billedet af et landskab eller bogstavet ‘p’, som de enten læste som ‘p’ eller ‘d’, alt efter hvad de følte var opad.

Ud fra disse forsøg kunne de forskerne fastsætte grænsen for, hvor stor tyngdekraft der er nødvendig for at holde balancen.

Denne optagelse viser, hvordan Harrison ‘Jack’ Schmitt fra Apollo 17.missionen snubler:

Mennesker, der bor indenfor en kilometer fra en skifergas-boring, har højere forekomst af hud- og åndedrætssygdomme end folk, der bor to kilometer fra en boring. Det viser en undersøgelse, som er den hidtil største, der har studeret skifergas-naboers generelle helbredstilstand.

Forskere fra Yale University har undersøgt 492 mennesker i Washington County, Pennsylvania, fra 180 tilfældigt udvalgte hjem, skriver New Haven Register. Deltagerne i undersøgelsen fik alle deres vandforsyning fra lokale brønde forbundet til grundvandet.

Det viste sig, at der var fire gange så stor sandsynlighed for hudsygdomme eller problemer med vejrtrækningen for beboerne inden for radius af en kilometer fra en skifergasboring sammenlignet med dem, der boede to kilometer væk.

»Størstedelen af de helbredsmæssige problemer var symptomer som hoste, kløende øjne, næseblod og hudsygdomme som udslæt, kløe og brændende hud,« siger læge og professor Peter Rabinowitz, der er hovedforfatter til studiet, til New Haven Register.

Forskningen er udgivet i National Institutes of Health’s tidsskrift Environmental Health Perspectives. Undersøgelsen blev ifølge forskerne foretaget, fordi de mener, at der er stor mangel på videnskabelige undersøgelser af eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser af den stigende udvinding af skifergas med metoden hydraulisk frakturering.

Metoden går ud på at sprøjte en stor mængde vand blandet med sand og forskellige kemikalier ned i skiferlagene for at sprække dem åbne, så gassen kan udvindes.

Men da boringen ned til skiferen skal forbi lagene med grundvand, frygter mange, at kemikalierne kan forurene vandet, ligesom gassen flere steder i USA er blevet lækket til vandlagene, så naboer til boringerne har fået et mere letantændeligt glas vand fra vandhanen end forventet.

Store dele af Pennsylvania ligger oven på store naturgas-ressourcer i Marcellus-skiferen. Der findes over 600 brønde til udvinding af gassen i området, hvor Yale-undersøgelsen fandt sted.

Studiet siger dog ingenting om, hvorvidt boringerne er direkte skyld i den højere forekomst af helbredsproblemer blandt brøndenes naboer. Men forskerne skriver i deres konklusion, at deres fund er så signifikante, at de må have årsagssammenhængen undersøgt.

»For mig er det en stærk indikator for, at det er nødvendigt, at få undersøgt situationen nærmere – og ikke ignorere det,« siger Peter Rabinowitz.

Særligt vil de gerne finde ud af, hvilken rolle den luft og det vand, som naboerne bliver eksponeret for, spiller for deres helbred. Forskerne mener, at det forhold, at testpersonerne alle var nogle, hvis vandforsyning blev hentet i grundvandet og ikke kom fra et centralt vandværk, bestyrker mistanken for en sammenhæng med skifergasudvindingen.

I 1968 begyndte Danfoss en serieproduktion af VLT-frekvensomformere. Det blev startskuddet til, at Danfoss i 1970’erne erobrede en førende position på verdensmarkedet for frekvensomformere til effektelektronik.

I dag er effektelektronik et af Danfoss’ største forretningsområder med en årlig omsætning på flere milliarder kroner.

Historien begynder med to ingeniører, der på en konference i London blev belært om, at man kun kunne styre vekselstrømsmotorers hastighed på mekanisk vis. De tog hjem og beviste det modsatte.

Mads Clausen så mulighederne

Danfoss’ stifter, Mads Clausen, var i begyndelsen af 1950’erne overbevist om store fremtidsmuligheder på elektronikområdet, og han ansatte den første elektronikingeniør i 1953.

Forfatteren, Niels Chr. Larsen, er journalistuddannet og Internal Communications Director hos Danfoss.

Sidst i årtiet fik han en henvendelse fra Otto Wullenweber i Sønderborg. Wullenweber havde udviklet et elektronisk ensretteranlæg, som han havde store forventninger til på grund af den danske strømforsynings omlægning fra jævnstrøm til vekselstrøm i slutningen af 1950’erne. Han havde selv forsøgt at markedsføre sin opfindelse, men forgæves.

Danfoss fik rettighederne til opfindelsen mod at indfri Otto Wullenwebers gæld, og han blev ansat som afdelingschef i en ny afdeling, Danfoss Electronic.

Danfoss Electronic fremstillede fra 1962 og tre år frem skræddersyede ensrettere i de store effektklasser, men produktionen var ikke lønsom. Afdelingen blev erstattet af et forskningsteam på 20 mand, og det var den afdeling, der skulle finde et område inden for elektronikken, hvor Danfoss skulle gøre sig gældende.

En løsning på et umuligt problem

To af afdelingens ingeniører, Arne Riisager og Arne Jensen, deltog i 1966 i en international konference i London, hvor en foredragsholder påstod, at man kun kunne styre vekselstrømsmotorers hastighed på mekanisk vis.
Nu kunne de godt være taget hjem og sagt, ’det er ikke muligt’.

Det gjorde de ikke. De tog hjem, og sammen med deres kolleger udviklede de en enhed, som var baseret på et patenteret kredsløb, der anvendte nogle af de nye former for halvledere – de såkaldte SRC, Silicon Controlled Rectifier, eller simpelthen bare tyristorer.

Kredsløbet blev hjertet i den første Danfoss VLT-frekvensomformer, der styrer en motors hastighed elektronisk med en energibesparelse på op til 40 procent.

Brevdue-elektronik

Danfoss ansøgte om 14 patenter, der var forbundet med det nye produkt, som også blev afprøvet hos kunderne.

Det kan være lidt af en udfordring at være innovativ. Nogle gange passer det hele sammen, andre gange skal man blive ved for at komme frem til den rigtige løsning.

De første prototyper af frekvensomformere fik meget snart kælenavnet ‘brevduer’, fordi de alt for tit gik i stykker og hurtigt kom tilbage fra kunden, men efter en omfattende fejlfinding var produktet endelig klar til at blive lanceret.

VLT-frekvensomformeren kom på markedet i 1968 og var det første kommercielle produkt af sin art. Det tog flere år, før konkurrerende produkter slog følge på markedet.

Mange anvendelser
I dag er effektelektronik et af Danfoss’ største forretningsområder med forsknings- og udviklingsfaciliteter og produktion og salg af et bredt produktsortiment verden over.

Produkterne er frekvensomformere, der bruges i mange applikationer som for eksempel opvarmning, ventilation, aircondition, køling, føde- og drikkevareindustrien, transportbånd, vand- og spildevandsanlæg – for bare at nævne nogle få. Der udvikles og fremstilles også invertere til solenergi, power-moduler til for eksempel hybrid- og elektriske biler og power stacks til vindenergi.

Frekvensomformere kan spare op til 40 procent energi, afhængig af hvor de anvendes. Af de motorer, der findes i dag, er det kun ti procent, der har elektronisk hastighedsstyring.

Energikrise

Siden introduktionen af de første frekvensomformere er der kommet mange nye produkter.

Det første årti blev mange ressourcer brugt på at forbedre frekvensomformerens evne til at styre motoren på den allerbedste måde, sådan at den drevne maskine kunne køre på en betryggende måde.

I dette arbejde dannedes en række specialversioner, da det blev kendt, at forskellige maskiner krævede forskellig tilpasning, omdrejningstal og drejningsmoment. Samtidig fandt man nye muligheder for energibesparelser ved reduktion af omdrejningstal – noget, der blev interessant i 1970’ernes energikrisetider.

Danfoss var blandt de allerførste, der udviklede et såkaldt decentralt princip, hvor frekvensomformere sad meget tæt på motoren eller endog direkte påbygget motorer.

De første frekvensomformere var store, klodsede og oliekølede. I slutningen af 1970’erne kom de første luftkølede udgaver, og samtidig blev der mere interesse om frekvensomformerens integration med de omgivende kontrolsystemer. I disse år kom de første fieldbus-systemer, som revolutionerede automatiseringsindustrien.

Der kom mange udbydere af frekvensomformere. Nogle havde et bredt produktprogram, andre var mere nicheprægede. Danfoss har altid haft fokus på at være specialist i frekvensomformere, der kunne styre alle standardmotorer og indgå i kundernes automatiseringsløsninger.

Mange krav at opfylde

Kravene fra kunder blev mere og mere konkrete, hvilket betød specielle versioner og andre tilpasninger. For eksempel var Danfoss blandt de allerførste, der udviklede et såkaldt decentralt princip, hvor frekvensomformere sad meget tæt på motoren eller endog direkte påbygget motoren.

Det betyder korte motorkabler og billigere installation, men stiller selvfølgelig krav til frekvensomformere om, at de kan sidde i det samme industrielle miljø som motoren.

Frekvensomformere er i dag udbredt til stort set alle geografiske egne på Jorden, og det faktum, at den elektroniske enhed er afhængig af den lokale elforsyning, har betydet en del fokus fra Danfoss’ side.

Selvfølgelig skal Danfoss’ produkter kunne køre på alle gængse elforsyninger. Derudover har Danfoss gennem det seneste årti udviklet filterløsninger til at forbedre kvaliteten i elforsyningen. Dette er i store dele af verden kendt som reduktion af harmoniske strømme, der opstår, når der er store usymmetriske belastninger for eksempel grundet ensretterbelastninger.

Med opkøbet af finske Vacon vil Danfoss rykke op i hælene på ABB og Siemens på et voksende marked for energieffektiv motorstyring.

Ifølge en ABB rapport anvendes omkring en fjerdedel af verdens elektrictetsforbrug til motorer i industrien. Ved at forsyne disse motorer med et variabelt hastighedsdrev (frekvensomformere) kan man reducere energiforbruget med op til 50 pct. Men det er kun omkring 10 pct. af motorerne, der drives på denne måde.

Analyserapporter skønner, at markedet for frekvensomformere for tiden vokser med 6,4 pct. om året og i 2019 vil nå op på 22,7 milliarder dollars. Langt størstedelen går til styring af vekselstrømsmotorer (AC Drives) til anvendelse for kompressorer, kraner, elevatorer, pumper, tørreanlæg osv.

Mange firmaer leverer produkter til dette marked. Størst er ABB og Siemens, som ifølge en præsentation fra Vacon i 2011 på dette tidspunkt havde markedsandele på henholdsvis 17,5 pct. og 14,0 pct. Danfoss og Vacon havde på dette tidspunkt – stadig ifølge Vacon – markedsandele på henholdsvis 6,0 pct og 4,5 pct. Når de to firmaer nu lægges sammen, vil de erobre tredjepladsen på verdensmarkedet.

Der findes en lang række firmaer med markedsandele på nogle få procent.

Spørgsmålet er, om Danfoss’ opkøb af Vacon kan sætte gang i en yderligere konsolidering.

Mindre trafikstøj, et stort grønt område midt i København og en effektiv måde at få vand væk under skybrud. Det er målet for en storstilet plan om at lægge tre kilometer af den stærkt trafikerede vejstrækning Bispeengbuen/Ågade/Åboulevarden ned i en tunnel.

Torsdag aften blev Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus enige om en ny budgetaftale for 2015. Blandt de mange projekter gemmer sig 1,4 mio. kr. til at fortsætte og udbygge forundersøgelsen af det store tunnelprojekt. Projektet er højt prioriteret af Enhedslisten, fortæller teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh.) i en pressemeddelelse.

»Enhedslisten har sikret penge til fortsatte undersøgelser af en letbane på Frederikssundsvej og en nedgravning af trafikken på Åboulevarden. Dermed er sporene lagt til fremtidige investeringer.«

Allerede på sidste års budget blev der afsat 400.000 kr. til forundersøgelsen i 2014 og 600.000 kroner i 2015. Med den nye aftale bliver der tilført yderligere 1,4 mio. kroner til undersøgelserne.

Kommunen har hyret Rambøll til at stå for undersøgelsen, der blandt andet skal vurdere, i hvor høj grad en nedgravning kan bidrage til at løse de problemer, som byen har med trængsel, trafikstøj og klimasikring.

Rambøll afleverede tidligere i år deres foreløbige notat. Det anslår, at anlægsprisen for at grave de omkring tre kilometer vej ned med cut-and-cover-metoden ville være 4,2 til 6,2 milliarder kroner, afhængigt af om man vælger en kort eller en lang tunnel.

For den pris får man halveret antallet af støjplagede boliger i området, som der i dag er omkring 3.500 af. Desuden kan man bruge det grønne område over tunnelen til at reetablere Ladegårdsåen, der løb på strækningen, før vejene tog over.

Den oprindelige plan med tunnelen var, at den også kunne fungere som en kæmpekloak under skybrud, men ifølge Rambølls beregninger vil genåbningen af åløbet betyde, at størstedelen af regnen under en såkaldt 100-års hændelse faktisk kan løbe på overfladen. Hvis man dropper ideen om at bruge tunnelen som vandmotorvej, vil den blive billigere, men Rambølls anlægsestimater tager udgangspunkt i, at begge tunnelens rør skal kunne bruges som kloak.

Trods de mange fordele har tunnelforslaget også mødt mange indvendinger – blandt andre fra det konservative medlem af Borgerrepræsentationen Jakob Næsager.

»Det må være en tanke, der er født i Andeby. Det kræver en pengetank på størrelse med Joakim von Ands at grave gaden ned, og det kræver en Georg Gearløs at få det fikset på én nat,« skrev han i et debatindlæg i 2013.

Det er især den fem år lange byggeperiode, som han forudser vil give massive problemer.

»Det er et luftkastel at tro, at vi kan holde byens mest trafikerede vej med 50.000-60.000 daglige biler lukket i en anlægsperiode på 5-6 år. Byens øvrige vejnet kan ikke bære denne ekstra trafik, så derfor vil trafikken i København bryde sammen.«

Rambølls foreløbige notat har ikke undersøgt, hvordan et eventuelt anlægsprojekt vil påvirke trafikken i anlægsperioden. Det skal ske nu.

En anden vigtig anke, som fik Morten Kabells forgænger på teknik- og miljøborgmesterposten, SF’eren Ayfer Baykal, til at trække sin støtte til projektet, er, at det ikke vil afhjælpe den trængsel, som også plager København.

»Det er tankevækkende, at det ikke vil mindske antallet af biler i København, som er den helt store udfordring. Det er hovedet under armen at tro, at vi løser problemet ved at grave bilerne ned på et stykke – de kommer jo op igen,« sagde hun sidste år til Politiken.

Engang var den en nedslidt og forældet sportshal, men torsdag aften modtog Diamanten i Fynshav på Als Renoverprisen som årets bedste renoveringsprojekt. Hallen har nemlig med et stort ombygningsprojekt formået at reducere sit energibehov så meget, at den næsten er blevet selvforsynende.

»Med innovative, bæredygtige løsninger og en ligefrem arkitektur fyldt af viril skaberglæde er Diamanten et overbevisende bud på, hvordan en gammel sportshal kan bearbejdes, så værdifuld identitet opstår. Diamanten viser, at der er håb for Danmarks 1.500 nedslidte og stedmoderligt behandlede sportshaller,« fortæller nomineringsudvalgets formand, Gøsta Knudsen, i en pressemeddelelse.

Det er et valgkollegium bestående af 67 udvalgte personer fra byggebranchen, der har afgjort, at Diamanten – der indtil ombygningen lød navnet Fryndesholmhallen – skulle løbe med prisen. Valgkollegiet har frem til midten af august kunnet stemme på deres favoritprojekt blandt seks nominerede, der var udvalgt blandt 165 indstillede projekter.

Tekniske løsninger

Under den 43 mio. kr. dyre renovering og udvidelse af hallen blev hele bygningen efterisoleret, og der blev installeret et lavtemperatur varmeanlæg, 70 kvadratmeter solfangeranlæg og en jordvarmepumpe med 2.000 meter jordslanger til opvarmning af brugsvand og rumopvarmning. Desuden fik bygningen 90 kvadratmeter solceller, og belysningen blev udskiftet med LED-pærer.

Der blev også monteret store lystragte på taget, som minimerer behovet for kunstlys inde i hallen uden at blænde sportsudøverne, og sidst, men ikke mindst fik bygningen installeret et lavenergi ventilationskoncept kaldet naturlig ventilation med varmegenindvinding og bæredygtig køling (NVVK), som er udviklet af Esbensen Rådgivende Ingeniører, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet/SBI og IKM A/S.

Konceptet i NVVK går ud på at lave varmegenindvinding på den naturlige ventilation og udnytte overskudsvarmen fra kølingen. Varmen bruges til at opvarme brugsvand og til forvarmning af indtagsluften i vinterperioden. I sommerperioden bliver overskudsvarmen fra kølingen af indtagsluften brugt til at opvarme brugsvand.

Mindre energiregning

Ifølge bygherren, Kultur & Idrætscenter Fynshav, forventes en besparelse på 30 procent af energien til ventilation sammenlignet med et traditionelt ventilationssystem. Et år efter ombygningen fortalte hallens centerleder, Jan Nielsen, til Dansk Byggeris Træsektions medlemsblad, Træ, at han forventede, at energiregningen samlet set ville være 60 procent mindre end i den gamle hal – selv om den nye er blevet udvidet med en lethalssektion.

»Lethallen tjener som en ekstra klimaskærm.Takket være den har vi kunnet spare isolering i gulv og loft i resten af bygningen,« forklarede han i 2011.

Ombygningens arkitekter var Stuff Aps, mens Søren Jensen Rådgivende Ingeniører stod for projekteringen. Esbensen Rådgivende Ingeniører stod for solenergi og NVVK. Lokale og Anlægsfonden støttede ombygningen med 7,4 mio. kr.

De øvrige nominerede til prisen var: Guldagergaard (kulturbyggeri, Skælskør), Mirror House (øvrigt byggeri, København), Sverigesgade 4 (erhvervsbyggeri, Odense), Den økologiske renovering (boligbyggeri, Roskilde) og PLH Studio (erhvervsbyggeri, København).

De andre projekter kan ses på Renoverprisens hjemmeside.

Ingeniøren deltager i Renoverprisens valgkollegium.