Daily Archives: September 17, 2014

Når teleoperatørerne eller bredbåndsleverandørerne går ned, er helvede løs i det digitale samfund.

Det problem har den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) sat fokus på. Og i dag den 16. september kommer en rapport, der beskriver problemer og årsager i forbindelse med større udfald inden for sektoren for elektronisk kommunikation.

Rapporten peger på de udfordringer, de danske og europæiske tele- og bredbåndsfirmaer står overfor på sikkerhedsfronten og naturligvis den digitale linje, der skal fodre dig og din virksomhed.

Der er blevet indberettet 90 hændelser til EU-myndighederne, og de falder primært indenfor mobilt internet og mobiltelefoni.

90 hændelser lyder måske ikke af meget, men først indberetter operatørerne problemer nationalt, og de mest alvorlige bliver efterfølgende sendt til ENISA.

De største problemer opstår i forbindelse med systemfejl i basestationer og switches, men det er noget så ukontrollabelt som vejret, der er mest ødelæggende for den digitale forsyning af ettaller og nuller.

Og så er hackere et meget lille problem i denne sammenhæng.

Naturen sender den digitale verden i hegnet
Det er primært mobilnetværket, der bliver ramt af problemer. Omkring halvdelen af alle store udfald rammer ned i kategorien mobilt netværk og mobiltelefoni.

Ser man på tærte-diagrammet over, hvor problemerne stammer fra, er det hardware- og software-problemer, der er skyld i de største problemer.

Læs også: Softwarefejl ramte TDC: 250.000 danskere på ferie uden forbindelse

Ligeledes er tredjepartproblemer en alvorlig fejlkilde, fortæller Christoffer Karsberg, ekspert i netværks- og informationssikkerhed i EU, til Computerworld.

“Disse fejl ligger ikke direkte indenfor for operatørens råderum. Et eksempel er et kabel, der bliver gravet over,” siger Christoffer Karsberg.

Han fortæller også, at EU ser på Danmark som det gode eksempel i netop denne sag.

“I Danmark har man en god struktur omkring rapportering i forbindelse med eksempelvis gravearbejde. Det er noget, som vi anvender som et godt eksempel overfor andre lande i EU.”

Til gengæld er den tærtedel, der fortæller om problemer med eksempelvis hackere eller andre ondsindede angreb, helt nede på seks procent. Det skyldes, at man ikke saver den gren over, som man selv sidder på.

“En forklaring kan være, at de it-kriminelle har brug for netværket, der leveres af operatørerne for at ramme den enkelte bruger, som i denne forbindelse ofte er langt mere interessant end en telefonudbyder. Det er naturligvis et område, som operatørerne skal være opmærksomme på, men de er faktisk dækket ret godt ind i forholde til disse angreb,” siger Christoffer Karsberg.

Så på dette område er der kæmpe forskel på at være privatbruger og leverandør?

“Ja, det er korrekt.”

Det værste, der kan ske for nedetiden, handler langt fra om bits og bytes, men om noget så jordnært som vejret.

Læs også: Tusindvis af YouSee-kunder ramt af weekendens skybrud

Naturfænomener står kun for 12 procent af nedbruddene, men de har den største indvirkning, når det handler om nedetiden.

“Ofte medførte hårdt vejr strømafbrydelser eller kabelbrud, som igen førte til alvorlige udfald i form af nedetid. Det materiel, der oftest blev berørt, er basestationer, switches og mobilomstillinger,” fortæller han.

Gode råd på vej
I forlængelse af rapporten er ENISA i gang med at udarbejde konkrete råd i en vejledning til operatørerne.

Organisationen har en køber-leverandørvejledning i støbeskeen, der skal give udbydere mulighed for at varetage sikkerheden i forbindelse med anskaffelser til deres kernevirksomhed fra ikt-leverandører og outsourcing-partnere.

“Vi forventer, at der kommer en hands-on-guide til operatørerne i løbet af november. Så gode råd og konkrete vejledninger er på vej,” fortæller han.

Han siger samtidig, at det ikke kun handler om en rapport, og peger på, at der skal arbejdes tættere sammen mellem operatørerne og de nødvendige sektorer som eksempelvis elforsyningen.

“Der er en åbenlys interesse for begge sektorer i at etablere et godt samarbejde, der kan gøre parterne mere robuste og sikre,” lyder det fra EU-sikkerhedsmanden.

Hele rapporten kan læses her.

Læs også:
Tusindvis af YouSee-kunder ramt af weekendens skybrud

Softwarefejl ramte TDC: 250.000 danskere på ferie uden forbindelse

En digital arbejdsplads.

De tre ord gentages igen og igen for tiden hos DSB, der er i fuld gang med at modernisere it-løsningerne for at kunne få en moderne og digital arbejdsplads.

En af de mere opsigtsvækkende beslutninger er, at DSB satser på SAP HANA Enterprise Cloud, der giver adgang til applikationer og data-behandling via abonnement.

“Vi har valgt at gå i skyen med dem. Det giver os den skalerbarhed og fleksibilitet, som vi så gerne vil have, og du betaler for det, du bruger,” fortæller it-chef i DSB Martin Börjesson til Computerworld.

DSB har brugt SAP’s løsninger til funktioner som regnskaber, HR, indkøb og en række andre ting siden 1996-97.

Alt for mange konsulenter
Det er ofte store og komplicerede løsninger, der er tale om, og mængden af konsulenter, der har været inde over løsningerne – og skulle have betaling – har da også været ganske høj, forklarer Martin Börjesson.

“Vi har i grove tal brugt 50 forskellige konsulentbureauer, og det er ikke godt nok, når vi måske så ikke internt har været nok til at få processer og systemer til at køre rigtig optimalt.”

I fjor viste en større analyse hos DSB, at der var behov for en ny tilgang til it. Blandt andet for at man kunne få en fælles tilgang til forretningsprocesserne i hele DSB, der består af flere forskellige selskaber. Derfor blev der lagt en plan for fremtiden:

“Én fælles tilgang, ét sæt af data. Med den konklusion kom vi frem til, at vi var nødt til at gøre noget radikalt anderledes. Så det, vi havde fra 1996, kunne vi så ikke bruge til at opnå det, vi ville i fremtiden.”

Foto: DSB

Mange fordele – men også udfordringer
DSB begyndte derfor at undersøge, om fremtidens it-løsninger i selskabet skulle være traditionelle, lokale it-løsninger, eller om man skulle satse på et cloud-setup.

“Vi arbejder meget tæt sammen med SAP, og i den forbindelse vurderede vi, at det var det rigtige tidspunkt for os at skifte til HANA-teknologien på. Så kunne du så vælge, om du ville have en on premise-løsning eller en sky-baseret løsning,” forklarer Martin Börjesson.

DSB endte med at vælge en cloud-løsning fra SAP af typen private cloud, og den er fysisk placeret i SAP’s eget datacenter tæt på Walldorf i Tyskland.

“Vi taler hele suiten. Hele HEC (HANA Enterprise Cloud), Business Warehouse og Solution Manager kører direkte fra Tyskland,” siger Martin Börjesson.

Det betyder, at økonomi (regnskab og controlling), indkøb, vedligehold og personaledata nu skal køre fra SAP-skyen.

Og SAP er ikke den eneste cloud-leverandør hos DSB. Også Microsofts Office 365 er allerede i brug.

Martin Börjesson forklarer, at der er mange fordele ved cloud – eksempelvis skalerbarheden og fleksibiliten – men at også cloud-modellen medfører udfordringer.

“Når de (Microsoft, red.) opgraderer systemerne, står det os ikke frit for at vælge at sige nej.”

“Vi taler rigtig meget om, hvordan du bygger en funktion til multi-sourcing-service op. Der er nogen, der skal varetage alle leverandørerne, som i dag for os faktisk kun er NNIT,” forklarer it-chefen om de overvejelser, man har hos DSB.

Han tilføjer, at DSB med SAP HEC-løsningen har mulighed at sige nej til nye opdateringer og i stedet vente, til man er klar til at rulle dem ud.

SAP’s datacenter nær byen Walldorf i Tyskland.

Servere i SAP’s datacenter. Foto: SAP

Skal luge ud i applikationerne
DSB har fortsat også lokale systemer til eksempelvis billethåndtering, køreplanlægning, personaleplanlægning og disponering af togsæt.

“Men vi kører lige nu et komplet applikations-eftersyn. Vi startede med flere end 300 applikationer, og dem har vi så vurderet på teknisk værdi og forretningsværdi, og vi har fundet ud af, at vi nok skal halvere vores applikations-portefølje inden for et par år.”

Der er mange grunde til, at det behov er opstået, forklarer Martin Börjesson.

“Vi har haft et meget ustabilt miljø, hvor der er mange systemer, der har haft den samme funktion. Det siger sig selv, at det skal man gøre op med.”

“Mange af systemerne er forældede og ikke tilpasset til fremtiden. Vi skal ikke bare have nogle systemer, der kører stabilt – vi skal også have nogle systemer, der kan imødekomme vores digitalisering.”

“Hele maskinrummet skal pudses af og opdateres til at kunne håndtere den udvikling, der er imod internet-on-time.”

Martin Börjesson har tidligere været udviklingsdirektør hos Vestas i Randers og blev it-chef i DSB for halvandet år siden. Når han skal beskrive DSB’s it-fremtid, lyder det:

“Jeg tror stadig, at vi kommer til at have en del lokalt, men jeg kan godt forestille mig, at størstedelen vil blive cloud-baseret.”

“Første fase af cloud var meget CRM-relateret, men nu kommer vi ind i næste fase, hvor trenden er, at man begynder at kigge på hele sin portefølje.”

“Det kan være, at der er nogle ting, vi ikke vil have i skyen, men omvendt har jeg ikke set konkrete argumenter for, hvorfor man eksempelvis ikke skulle kunne håndtere kundehenvendelser i skyen.”

Cloud kan virke abstrakt, men i realiteten er det stadig et datacenter, der driver løsningerne.

Det er i virkeligheden bare et datacenter
På de områder, hvor cloud-leverancen er ekstra vigtig for DSB, etableres der dedikerede linjer, så det ikke leveres over det almindelige internet.

Martin Börjesson mener, at mange af de bekymringer, der typisk fremhæves ved cloud computing, bygger på et noget spinkelt grundlag.

“Der er mange, der er bange for skyen, fordi det er så abstrakt. Men jeg har været dernede i Tyskland, og det ser altså meget smart ud. Det er faktisk bare et andet datacenter, hvor der står nogle servere, og man forsøger at opdele kapaciteten på en smart måde.”

DSB har nu de første systemer kørende på SAP’s cloud, og til januar er det så planen, at de produktive miljøer med eksempelvis udvikling skal gå live fra skyen.

Seks vestjyske kommuner er gået sammen om at lukke deres mobilhuller i et klyngeudbud, hvor Telenor har vundet ordren.

Kommunerne ønsker ikke at sætte et prisskilt på udbuddet, men det bliver oplyst, at de hver især sparer et sted mellem 57 procent og 66 procent i forhold til deres nuværende aftaler.

For Lemvig Kommune med 21.000 indbyggere gælder der en besparelse på 66 procent.

Det betyder i kroner og øre en årlig besparelse på en halv million kroner, fortæller Lemvigs it-chef, Thomas Hyldgaard, til Computerworld.

“Telenor skal sikre, at 98,5 procent af alle matrikler i alle seks kommuner er dækket af minimum 3G. Derudover skal Telenor sørge for, at alle kommunale bygninger har dækning indendørs,” forklarer Thomas Hyldgaard om aftalen.

Med i aftalen er også fastnettelefoni samt køb af mobiltelefoner.

Bedre end SKI
De seks kommuner vil omkring den 1. maj 2015 have udarbejdet en liste over borgere, der ikke er dækket, hvilket Telenor så kontraktligt er forpligtet til at sørge for.

I dag har kommunerne ikke en egentlig opgørelse over, hvordan dækningen er i dag.

Men dækningskravet på 98,5 procent er ikke helt tilfældigt valgt, da SKI-udbuddet lyder på 98 procent.

“Vi har som mange andre kommuner en række udfordringer med mobildækningen til vores udekørende personale, og når det kommer til telemedicinske løsninger. Og så var vi nogle it-chefer, der talte sammen om at finde en fælles løsning,” siger Lemvigs it-chef Thomas Hyldgaard til Computerworld.

Kommunerne er altså i første omgang gået i fællesudbud for at løse de kommunale mobiludfordringer, men Thomas Hyldgaard håber som sidegevinst, at den bedre mobildækning vil smitte af på erhvervslivet og på kommunernes omkring 300.000 borgere.

Flere går sammen
Ud over de seks vestjyske kommuner i dette teleudbud er også sjællandske kommuner tidligere gået sammen om en fælles it-driftsløsning.

Det kan du læse mere om her:
Derfor går tre kommuner sammen om fælles it-drift

Thomas Hyldgaard bedyrer, at samarbejdet i de vestjyske kommuners teleudbud har været særdeles godt.

Derfor forventer han også, at det ikke er sidste gang, at de seks kommuner vil gå sammen for at opnå stordriftsfordele hos en leverandør.

Læs også:
Måling: Mobildækning er langt ringere end tele-firmaerne lover

Sæt din it-ven på toget til Vestjylland – og scor 10.000 kroner

På sin plads over Sortedamssøen i København har Irmahønen gennem mere end 60 år lagt sine syv æg i minuttet.

Men for nylig fik Danmarks formodentligt mest ikoniske neonlysreklame selskab af en ung opkomling.

Nærmest som et signal om tidernes skiften har det storsatsende internetsupermarked Nemlig.com opkøbt reklamepladsen på taget ved siden af.

Med adgang til en enorm pengekasse satser supermarkedet i øjeblikket på at vende op og ned på den danske supermarkeds-branche – på samme måde som Amazon sidst i 90′erne vendte op og ned på det amerikanske bogmarked og senere hele detailbranchen.

I begyndelsen af 2014 opkøbte den danske milliardær Anders Holch Povlsen 49 procent af Nemlig.com og tilførte virksomheden et ukendt, men ikke ubetydeligt millionbeløb.  

Anders Holch Povlsen overtog ved årtusindskiftet Bestseller-koncernen fra sine forældre, og han er ifølge det amerikanske magasin Forbes god for knap 27 milliarder danske kroner. Dermed er han Danmarks næstrigeste person samt nummer 322 på Forbes opgørelse over verdens milliardærer.

Investeringen har gjort det muligt for Nemlig.com at gå endnu hårdere til angreb på de etablerede dagligvarebutikker. I fjor offentliggjorde Nemlig.com, at virksomheden ville matche discount-giganten Nettos priser på op mod 1800 forskellige varer.

Og senest har Nemlig.com gjort det muligt for kunderne at få leveret deres varer, samme dag som de bestiller dem.

“I dag står vi i en situation, hvor vi kan føre selv meget store drømme ud i livet. Drømme der er så store, at vi nu kan bide skeer med de helt store drenge i klassen. Vi er meget bevidste om, at de store dagligvarekoncerner stadigvæk er meget større end os, men vi tæller i dag 400 mand, der er dedikeret kun til nethandel, og vi har et investeringsbudget af en kaliber, hvor der ikke længere er tvivl om, at vi mener det her alvorligt. Vi er derfor også overbeviste om, at vi får en stor betydning i dansk dagligvarehandel i fremtiden,” siger Stefan Plenge, der er administrerende direktør for Nemlig.com.

Nemlig.com har købt en lysreklame ved de københavnske søer. Lige ved siden af den ikoniske lysreklame med Irma-hønen.

Nemlig.com forventer at opnå en omsætningsvækst på næsten 150 procent i indeværende regnskabsår, og på ryggen af den vækst opbygger virksomheden i øjeblikket en logistik-muskel, som de fleste danske netbutikker formodentligt misunder. Og muligvis også gør klogt i at frygte.

Stefan Plenge ønsker ikke at oplyse det præcise antal chauffører, som virksomheden har tilknyttet. Men de ses oftere og oftere på de københavnske gader, hvor de med helt ned til fire timers varsel kan bringe dagligvarer ude til indbyggere i det storkøbenhavnske område fra Helsingør i nord til Køge i syd og Frederikssund i vest.

Nemlig.com ønsker ikke at oplyse, hvor mange biler virksomheden har på gaden. Men de let-genkendelige varevogne ses efterhånden ganske ofte på de storkøbenhavnske veje.

Før Stefan Plenge stiftede Nemlig.com, havde han gennem otte år drevet virksomheden Intervare, der bringer dagligvarer ud til ældre mennesker.

Inspiration fra New York
Ideen til nemlig.com opstod i 2008, da Stefan Plenge besøgte en kammerat i New York. 

“Jeg skal lige vise dig noget,” sagde kammeraten til Stefan Plenge, som på det tidspunkt gennem otte år havde drevet virksomheden Intervare, der bringer dagligvarer ud til ældre mennesker. 

Kammeraten åbnede en hjemmeside på sin computer, og der tonede et e-supermarked frem på skærmen. Hurtigt fyldte de en indkøbskurv, og 35 minutter senere ringede det på døren, og ude i opgangen stod et bud med dagligvarerne. 

Til sammenligning var leveringstiden på to dage i Stefan Plenges firma Intervare, som han i dag stadig driver sideløbende med Nemlig.com.

Fascineret af hændelsen gennemførte han endnu et indkøb dagen efter, og da det denne gang ringede på døren blot 20 minutter senere, stod Stefan Plenge klar iført løbesko. Opsat på at finde frem til hemmeligheden bag de lynhurtige leveringstider. 

Da leveringsbudet gik ind i elevatoren, spurtede Stefan Plenge efter manden. 

“Jeg løb ud af døren og nåede at se ham springe op på en cykel og køre væk. Det vil sige, at han lå på sin cykel og kørte ud med en ordre af gangen. Men det viste sig, at det var en kæmpe øjenåbner. Det fik mig til at indse, hvad der kræves for at få succes på det her marked,” siger Stefan Plenge. 

Det amerikanske supermarked leverede nemlig kun dagligvarer på en udvalgt del af Manhattan, hvor befolkningstætheden var tilstrækkelig stor. Kun omkring en tredjedel af Manhattan var dækket af tjenesten, men Stefan Plenge indså, at virksomhedens kunder i det pågældende område til gengæld opnåede en helt uforlignelig service, hvor virksomheden garanterede levering inden for højst 60 minutter. 

Da Stefan Plenge vendte hjem fra ferien USA, var det med et mål om at indføre en lignende service i Danmark.

“Vi lavede nogle analyser, hvor vi kom frem til, at det i Danmark ville kræve en befolkningstæthed som den i Storkøbenhavn, hvis vi skulle levere en service i stil med den amerikanske. Her dækker vi et relativt lille geografisk område, men har adgang til 1,8 millioner mennesker, hvilket er knap en tredjedel af Danmarks befolkning,” fortæller Stefan Plenge. 

Han vurderer dog, at det på længere sigt vil være muligt at udvide Nemlig.coms dækningsområde, i takt med at en større og større procentdel af danskerne tager tjenesten til sig. 

Nemlig.com gik i luften i august 2010. Altså knap to år efter, at Stefan Plenge opdagede den amerikanske tjeneste, der tjente som forbillede for Nemlig.com. 

Lang udklækningstid
Ifølge Stefan Plenge skyldes den relativt lange udklækningstid, at det var nødvendigt at udvikle en række it-systemer fra bunden, før Nemlig.com at kunne opfylde ambitionen om at genskabe supermarkeds-oplevelsen i en digital udgave. 

Det indebærer eksempelvis, at en kunde kan få et real-time-overblik over, hvilke produkter der er tilgængelige. Akkurat som når kunden står i et almindeligt supermarked og visuelt kan konstatere, hvilke varer der står på hylden.
 
“Det kræver, at vi kan ‘hooke’ vores varelager real-time op på vores hjemmeside. Det er en stor opgave at sikre, at vores systemer kører så synkront, at der ikke bare er ‘et lag’ på et par minutter. Vi har mange tusinde handlende på vores side, og derfor nytter det ikke, at folk sidder og fylder indkøbskurven op med produkter og så bagefter modtager en ordre, hvor der mangler 15 procent af varerne,” siger han. 

Langt fra Manhattan
Virksomhedens varelager ligger i samme bygning som Nemlig.coms administration i Rødovre. 

Her er der langt fra lysreklamerne i det indre København og endnu længere til det amerikanske forbillede blandt Manhattans skyskrabere. I stedet kan betonblokkene fra den københavnske Vestegn skimtes i baggrunden. 

I et almindeligt supermarked er de mest populære varer ofte placeret bagerst i butikken, så kunderne bliver ledt forbi så mange produkter som muligt. Men på Nemlig.coms lager er logikken omvendt. Her er de mest populære varer placeret forrest i lagerhallen, så de er lettere tilgængelige for medarbejderne.

Når kunderne placerer en ordre hos Nemlig.com, ryger den ind i logistiksystemet, hvor den bliver ruteberegnet, før den ender på lageret, hvor den bliver pakket. 

Til sidst bliver den hentet af Nemlig.coms chauffører, der bringer den det sidste stykke ud til kunden.

Fremtidens butik
I dag findes der groft sagt to forskellige slags netbutikker. Der er butikker som Elgiganten, Coop og Bilka, der især er kendte for deres fysiske butikker. Men som gennem årene har fået opbygget en ganske stærk online tilstedeværelse, og som i dag forsøger at udnytte synergierne mellem de fysiske butikker og online-butikker.

Og på den anden side findes der butikker som Nemlig.com, Zalando.com og ikke mindst amerikanske Amazon.com, der alle kun er til stede på nettet. 

Men Stefan Plenge føler sig overbevist om, at vi i de kommende år vil opleve en endnu stærkere tendens til, at salget – også på dagligvarer – flytter sig fra fysiske butikker til e-handel. 

“Derfor mener jeg helt overordnet, at det er et stort privilegium, at vi kan fokusere på én afsætningskanal, hvor vi kun skal tænke på, hvad der er godt for den ene kanal og ikke skal bekymre os om, hvad det betyder for søsterkanalen. Når salget flytter sig fra fysiske butikker til e-handel, gætter jeg på, at de store kæder kommer til at stå med nogle overvejelser, som vi slipper for,” siger han. 

Online-butikker som Nemlig.com har desuden den fordel, at de i princippet kan udvide deres sortiment uden at skulle lade sig begrænse af antallet af kvadratmeter som i fysiske butikker. 

Eksempelvis har vi set, hvordan Amazon.com har udviklet sig fra at være en internetboghandel til i dag at være en “everything store”, der ud over bøger også sælger alt fra forbrugerelektronik til dagligvarer.

“Over tid vil vi kunne få et fødevaresortiment, der er endnu større end selv de allerstørste fysiske butikker, fordi vi med et potentielt kundegrundlag på 1,8 millioner mennesker kan opnå en stor volumen selv i randzonerne af sortimentet.” 

Hos konkurrenter som Føtex eller Bilka kan man også købe forbrugerelektronik, kondisko og bøger. Kan man forestille sig, at man i fremtiden også vil kunne bestille denne type produkter til levering samme dag hos Nemlig.com? 

“Nu er der grænser for, hvad jeg ønsker at fortælle om vores strategiske overvejelser. Men jeg vil gerne sige, at nonfood er noget, der kan være interessant for os, og det er også noget, som vi har overvejet. Men vi har ingen aktuelle planer om at gøre det til en del af vores sortiment,” siger Stefan Plenge.

Læs også:
Fra Apple til Netto: Dansk Supermarked hyrer digital direktør

Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde

Snakken omkring morgenkaffen hos Microsofts tusindvis af danske partnere og forhandlere fik ekstra liv her til morgen, da de åbnede deres mailboks.

Klokken lidt over syv i morges tikkede nemlig en mail fra Microsofts Danmarks administrerende direktør, Niels Soelberg, som kort kunne fortælle, at hans kanalchef og salgsdirektør gennem de sidste fem år, Erik Kaae, forlader sit job til fordel for en stilling hos en af Microsofts danske partnere.

Hvor 50-årige Erik Kaae nu skal slå sine folder, er dog indtil videre en hemmelighed.

“Det må jeg ikke fortælle,” lyder det kortfattet fra hovedpersonen selv. Han regner og med at kunne løfte sløret for navnet på sin nye arbejdsgiver i løbet af et par uger.

Han lægger dog ikke skjul på, at han glæder sig til den nye udfordring, som han betegner som “bredere” end hans hidtidige job.

“Jeg har været så heldig at få lov at arbejde sammen med salgskanalen i mange år. Nu er jeg blevet kontaktet af en partner, som havde et utroligt spændende mulighed, som får mig endnu tættere på kanalen,” siger Erik Kaae, der i alt har været ansat hos Microsoft i ti år.

42-årige Kamilla Jørning Roost afløser Erik Kaae i jobbet som Microsofts danske salgsdirektør.

Har styret en milliardforretning

Erik Kaae har hidtil haft ansvaret for mere end halvdelen af Microsofts danske forretning med en omsætning, der ligger på den gode side af to milliarder kroner. Blandt kilder med kendskab til Microsoft i Danmark peges der derfor på, at der må være tale om et meget fremtrædende job hos en stor partner.

Og i Microsofts partnermiljø er gættekonkurrencen gået i gang. Blandt de firmaer, der nævnes, er KMD, EG, Netcompany og Atea.

Erik Kaaes afløser som Microsofts kanal-boss er allerede fundet internt. Det bliver den 42-årige Kamilla Jørning Roost, som rykker en plads frem i geledderne fra et job som ansvarlig for Microsofts SMB-forhandlere. Her har hun arbejdet direkte under sin forgænger.

Hun har været ansat hos Microsoft i 17 år og har tidligere blandt andet været chef for Windows-forretningen.

Kamilla Jørning Roost betegnes af flere kilder som både flittig, vellidt blandt sine Microsoft-kolleger og med et veletableret netværk i Microsoft globale organisation.

Læs også:

Erik Kaae: Vi har lært at lytte

Her er Microsofts bedste partnere i 2013

“Hvem fanden er U2?”

Det spørgsmål bliver stillet igen og igen via et hav af tweets på sitet whoisu2.com efter Apples event i sidste uge, da blandt andet iPhone 6 og Apple Watch blev præsenteret.

For det var i den forbindelse, at æbleselskabet forærerede det irske rockband U2′s nyeste album ‘Songs of Innocence’ til en halv milliard iTunes-kunder verden over.

Flere af kunderne er siden vendt tilbage til Apple for at få fjernet det gratis album, som Apple ellers lancerede og automatiske udsendte til iTunes-kunderne under parolen ‘et stort øjeblik i musikhistorien’.

Slet U2-knappen
Klagerne over at få stoppet U2 ned i halsen har nu tvunget Apple til, seks dage efter lanceringen, at udsende en simpel knap til at fjerne U2-albummet for de kunder, der ikke kan finde delete-knappen på deres iEnhed.

“Nogle kunder har efterspurgt muligheden for at slette ‘Songs of Innocence’ fra deres bibliotek, og det er årsagen til, at vi har udsendt et værktøj for at gøre det nemt for dem,” forklarer Apples talsmand Adam Howorth til BBC.

Han tilføjer, at hvis kunderne skal have yderligere hjælp, er de velkomne til at kontakte AppleCare-supporten.

Legender er ukendte
Blandt de mange tweets på whoisu2.com fremgår det, at flere af de yngre iTunes-kunder simpelthen ikke aner, hvem rockbandet fra Irland er, selv om det har solgt mere end 150 millioner albums og scoret 22 grammy-priser.

Who is U2 and why did they “hack” everyone’s iPhones?

— Bethany (@Bethany_Anne97) 12. september 2014

Andre er fortørnede over, at Apple bare har tilladt sig at lægge albummet ud til brugerne uden at spørge om tilladelse.

who is U2 and how did it get in my library without my consent

— Alyssa (@alyssajuntilla) 13. september 2014

Pinligt for Apple
Polemikken omkring Apple og U2′s fælleslancering har også ramt kommunikationsbranchen.

“Det er pinligt for Apple, at lanceringen har fået sådan en modreaktion. Albummet blev givet til kunderne, hvilket var rigtig godt, men det skulle nok have været gjort på frivillig basis,” vurderer medierådgiver Ian Mauide fra konsulentbureauet Enders Analysis over for BBC.

Han udtaler, at skaden næppe er så stor på den lange bane, fordi Apple har været hurtig til at fjerne U2-albummet igen.

Inden lanceringen af albummet erkender U2-forsanger Bono næsten profetisk, at der vil være folk, der ikke er fans af bandet.

“Over 500 millioner mennesker, det er jo en milliard ører. Og til de folk, der slet ikke er interesseret i at tjekke os ud, de må bare se på det på den måde, at de har blod, sved og tårer fra nogle irske fyre i deres junk-mail,” lyder det fra Bono på U2′s egen hjemmeside.

Læs også:
Analytiker tvivler på Apple Watch: Derfor vil det ikke storsælge