Daily Archives: September 29, 2014

Med NemID-løsningens overgang fra afviklingen i en Java-applet til en JavaScript-klient går det ikke længere at bruge Internet Explorer 8.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer danskerne til at droppe Microsofts webbrowser version 8 fra 2009, da den ikke afvikler JavaScript på tilfredsstillende vis.

“Det skyldes, at Internet Explorer 8 genererer en række fejl, når brugerne forsøger at logge ind med den nye NemID-klient,” skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Styrelsen nævner også, at der er af sikkerhedsmæssige årsager er mange er flere grunde til at droppe den fem år gamle browser. Et af argumenterne er, at Microsoft stopper sine sikkerhedsopdateringer til Internet Explorer 8 om et lille halvandet år – den 12. januar 2016.

Ingen Internet Explorer 8-support
Med opfordringen om at droppe Internet Explorer 8 skriver Digitaliseringsstyrelsen samtidig, at browseren ikke længere vil blive understøttet i NemID-regi.

Det betyder, at der ikke er nogen hjælp at hente, hvis en Internet Explorer 8-brugere har problemer med at logge på med sit NemID, mens leverandøren Nets heller ikke længere tester løsninger op mod Internet Explorer 8.

I dag er det da også kun tre procent af danskerne, der benytter Internet Explorer 8 i forbindelse med login på Borger.dk. I hele tal svarer det til godt 40.000 danskere, der månedligt stadig benytter den noget bedagede browser i forbindelse med Borger.dk-login.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer samtidig borgerne til at kigge på nyere versioner af Internet Explorer eller benytte nyere Chrome- eller Firefox-browsere.

Læs også:
Alarm: It-kriminelle får udleveret NemID-nøgler på stribe

Oracle har blæst den store OpenWorld-konference i gang i San Fransisco, og der er tale om en enorm konference med op mod 60.000 deltagere, og i alt syv millioner personer ventes at følge med på online-streamingen af keynotes og lignende.

De tæller ikke mindst mange fra de virksomheder, som opkøbsivrige Oracle har købt i de senere år.

Hertil kommer, at Oracle er på vej i fuld fart mod nye områder, ligesom selskabets mangeårige og berømte topchef, Larry Ellison, fornylig bebudede sin afgang som daglig leder af selskabet.

Det kan du læse mere om her: Larry Ellison trækker sig som administrerende direktør i Oracle

Fremover vil Larry Ellison være bestyrelsesformand og CTO i selskabet, mens Mark Hurd og Safra Catz vil dele posten som administrerende direktør mellem sig.

Cloud er vejen frem
Larry Ellison er imidlertid stadig manden, som folk lytter på i Oracle-sammenhænge, og derfor var han keynote søndag ventet.

Her lagde han vægt på Oracles cloud-strategi, som da også er konferencens hovedtema.

Således hedder topchef Mark Hurds keynote mandag  eksempelvis “The business value of the cloud.”

Oracle har i et stykke tid været klar med en cloudbaseret database, DbaaS, der blandt andet skal gøre det muligt for virksomheder meget hurtigt at ‘connecte’ til eksterne datakilder og streame data herfra.

Også selskabets to produktudviklings-topchefer, Edward Screven og Thomas Kurian, skal tale om cloud i deres keynote (“Cloud services for the modern enterprise”).

“De bruger da vores software”
I sin keynote søndag gik Larry Ellison som ventet til vaflerne, når det handlede om Oracles store cloud-fremtid.

Han fortalte tidligere på året, at Oracle ikke længere betragter de gamle ærkerivaler SAP og IBM som sine hovedfjender.

Det kan du læse mere om her: Larry Ellison: Her er Oracles nye hovedfjender.

Han pegede blandt andet på, at rigtigt mange af de fremtrædende cloud-leverandører – eller SaaS-leverandører, som Oracle kalder dem – kører med Oracle -software i en eller anden udstrækning under motorhjelmen, selv om de formelt er Oracles konkurrenter.

Og cloud – eller SaaS – er under voldsom udbygning i Oracle, sagde han, for Oracle skal have noget på hylderne til alt og alle.

“Vi har uden sammenligning den største portefølje af cloud-applikationer i verden. Vi har både udviklet og købt en masse i 2014,” lød det fra ham, mens han flippede igennem den ene slide efter den anden med lister over de hundredevis af SaaS-applikationer, som Oracle har i sin portefølje.

Ifølge Ellison har Oracle fået 2.181 nye SaaS-kunder i løbet af de seneste 12 måneder, hvor af 959 har investeret i HCM (human capital management), mens et par hundrede har købt ERP-løsninger.

Larry Ellison bedyrede samtidig, at Oracle fremover vil lægge sig på samme prisniveau som rivalen Amazon, når det gælder Infrastructure as a Service.

Skal være verdens største
Larry Ellison var engang noget skeptisk over for cloud-teknologierne, hvilket du kan læse mere om her: Kritik: Oracle flakker og vakler når det gælder cloud.

Men i de senere år har piben i den grad fået en anden lyd: Oracle skal være verdens største cloud-spiller med noget på hylderne til alle kunder uanset hvor store de er.

Oracle har gennem de senere år været i gang med at opbygge porteføljen, og nu er den ved at være der, mener Larry Ellison.

Det skyldes ikke mindst, at Oracle er buldret ind på markedet for PaaS (Platform as a Service). Det betyder blandt andet, at man kan køre sine on-premise Java-applikationer i Oracles cloud-database og WebLogic server-cloud “med tryk på en knap,” som Ellison sagde.

Applikationer, der ikke er baseret på Java, kan køre i Oracle IaaS-løsning.

Lav profil og afdæmpet stemmeføring er en dyd, som man gør meget ud af hos den svensk-ejede it-forhandler Dustin, som igen i år sætter sig på førstepladsen i forhandler-kategorien i Computerworlds Top 100.

Faktisk er det fjerde gang i træk, at Dustin topper forhandler-kategorien. Det resultat viser, at Dustin igen-igen har formået at finde den svære balance mellem vækst og solid indtjening.

Ser man alene på Dustins vækst det seneste år på 15 procent, kunne der ellers være god grund til at slå sig for brystet. Og ser man længere tilbage har Dustin siden 2009 næste fordoblet sin omsætning i Danmark. Det er vel at mærke sket samtidig med at der er præsteret pæne overskud i den danske forretning.

Men hos Dustin vælger man altså den lave profil – glæder sig over successen – og holder så i øvrigt snuden i sporet på en forretningsmodel, som fungerer.

For eksempel er Dustins danske direktør Michael Haagen Petersen meget sparsom med at fortælle, hvilke områder, man vil satse på i de kommende år.

Han løfter heller ikke sløret for de nyeste omsætningstal for 2013/14, selvom Dustin netop i disse dage er ved at lukke regnskabsbøgerne for det seneste år.

Pris og levering i centrum

Den afdæmpede og næsten tilknappede attitude slår også igennem, da Computerworld beder ham fortælle om baggrunden for Dustins succes.

Han siger dog, at de typiske Dustin-kunder er små og mellemstore virksomheder, som udover gode priser og hurtig levering også efterspørger serviceydelser, der kan få deres it-isenkram til at køre fra dag et.

“Kernen i vores forretning er e-business, hvor vi fokuserer på at have en bred vifte af produkter, hurtig levering og konkurrencedygtige priser. Dertil adderer vi services og løsninger. Vi vil gerne hjælpe virksomheder med at løse deres it-udfordringer, så de kan fokusere på deres kerneforretning,” siger Michael Haagen Petersen.

Og kan man klare den udfordring følger der en del andre gevinster med, forklarer han.

“Når vi kan gøre os i det marked, så ser vi også, at vi er i stand til at betjene kunder i andre segmenter som for eksempel de største danske virksomheder og kunder i den offentlige sektor,” siger han og peger på, at op mod en fjerdedel af Dustins danske forretning i dag går til offentlige kunder.

“Vi kan sådan set gå helt op i toppen af markedet, men vores fokus er, at vi ønsker profitabel vækst og ikke volumen for volumens skyld. I stedet fokuserer vi meget på ydelser og tjenester knyttet til de produkter, vi sælger – som for eksempel konfigurering af klienter, servere og storage-løsninger eller implementering,” siger Michael Haagen Pedersen.

“Consumermarkedet er vores højdetræning”

Ved siden af onlinesa-g til erhvervskunder kan også private kunder købe ind hos Dustin. Den del af forretning udgør omkring 15 procent af omsætningen, oplyser Michael Haagen Petersen.

Han sammenligner Dustins salg på privatmarkedet (B2C) med et cykelhold, der opbygger formen med højdetræning, hvor den lave iltprocent i luften får sportsmanden i topform.

“Vi er i bund og grund en B2B-virksomhed. Men de trends, der er i it-markedet vokser hurtigst i B2C-markedet. Hvis vi kan være konkurrencedygtige i det marked, er det en stor fordel i forhold til vores mange B2B-kunder, som står for 85 procent af vores forretning i Danmark,” slutter han.


Læs også:

Gigantisk it-supermarked sender 100.000 pakker hver måned

Buldrer frem: Dustin er kongen af dansk online-salg

Vælg selv hvilken tjeneste du vil booste.

Mangler du følgere på Twitter eller Instagram? Eller vil du gerne have et hav af likes til dine Facebook-opdateringer eller dine visninger på Youtube?

Det har massevis af firmaer specialiseret sig i at levere til en ganske overskuelig mønt. Du bestiller simpelthen det antal klik eller følgere, du har brug for (eller råd til) via en webtjeneste.

Det billigste vi kan finde er fem dollar, eller lige godt 30 kroner, for 1.000 likes på en Facebook-opdatering. En lille håndsrækning, der måske kan være med til at give din webshop lidt ekstra salg.

Og til en pris, der er mindre end en kop god kaffe og altså ikke vælter læsset.

Der er masser forskellige klik-tilbud at vælge imellem med betaling via kort og pengene-tilbage-garanti.

Mange bliver da også fristet, og der er tale om en ret omfattende økonomi, hvis man ska tro sikkerhedsbloggerne Andrea Stroppa og Carla De Micheli, der anslår, at i 2013 beløb salget af falske Facebook-aktiviteter sig til 200 millioner dollar eller mere end en millirad kroner.

Facebook anslår selv, at cirka 14 millioner af de 1,2 milliarder aktive profiler er falske.

Som at tisse i bukserne
Kan du forstå, at virksomheder bliver fristet til at købe lidt ekstra likes?

“Ja, det kan jeg godt. Mange måler succesen i et community på antallet af brugere. Det er selvfølgelig indholdet i et community, der skal tiltrække folk. Men der er masser af virksomheder, hvor online-managerens succes måles i et tal, selv om det ikke giver mening,” siger Anna Brill Jørgensen, der er marketing manager i Komfo, der er en softwarevirksomhed, som udvikler tjenester til social netværk.

I er en virksomhed, der har fokus på at benytte de sociale medier til markedsføring. Bliver i tilbudt ekstra klik?

“Vi har fået tilbud masser af gange. Vi får beskeder fra underlige Facebook-profiler, der lige vil sælge os 10.000 likes.”

Åbenlys fejl
Ifølge Trine-Maria Kristensen, der er rådgiver i social medier, kan køb af likes måske nok være en sjov lille fødselsdagsgimmick, men fænomenet ligger langt fra en forretningsmodel, der omhandler kundetilfredshed eller opbygning af troværdighed omkring et brand.

Køb 5.000 Facebook-likes og få 1.000 gratis.

Hvad er problemet egentlig? Det kan vel ikke skade, at man pynter lidt på sit ‘cv’.

“Et købt like, er jo ikke et like. Det er et arbejde for de personer, der nu har fået penge for at trykke på et link på din side. Det kan ikke bruges til noget. Det har ingen værdi.”

“I øvrigt er det nemt at opdage på danske sider. Hvis dine fans komme fra Asien med navne, der lyser langt væk af ikke at være fra Danmark, så er det åbenlyst, at de kommer fra en klikfarm,” siger hun, og fortsætter:

Hun anbefaler, at du ikke bruger pengene på at puste siden kunstigt op, men på at skabe indhold.

“Facebook er heller ikke så glade for at deres side bliver undermineret på denne måde.”

Kan en virksomhed, der får et par ekstra klik, komme i klemme for ulovlig markedsføring?

“Det er som sådan ikke ulovligt at pynte på størrelsen af sin virksomhed, men det er jo snyd og ualmindelig dårlig stil. Troværdigheden er nok også det største problem i denne sammenhæng. Hvis det bliver opdaget, så forsvinder de personer, som man gerne vil have fat i. Det giver kun negative tillids-point.”

Cirka 80 procent af de likes man kan købe, bliver klikket til landet gennem falske profiler fra Asien, fortæller hun.

Læs også:
Google og Facebook har udset sig ny målgruppe: Dine børn

Så meget fortæller Facebook om dit liv

ComputerViews: Efter mange år med svimlende salg er bøtten vendt for pc-producenterne, der nu slår sig i tøjret i forsøgene på igen at finde en forretningsmodel, der kan sikre vækst og fremgang.

Nedturen for pc-markedet har efterhånden været i gang i nogle år og er drevet af forbrugernes lyst til at i stedet at sætte pengene i nye smartphones og tablet-computere.

Der sælges fortsat rigtigt mange pc’er, men fortidens vækst-rater er væk, og det er i sig selv hårdt nok for producenterne, der har gearet sig til hård priskrig, meget små indtjeningsmarginer og meget stor volumen, der skal sikre en tilstrækkelig stor indtjening og tilstrækkelig lave indkøbspriser.

Forskellige strategier
De forskellige pc-producenter går til det skiftende markedslandskab på forskellig måde. Fælles for dem er, at ingen af dem endnu med sikkerhed ved, hvor nedturen vil lande.

Alene i de seneste par uger har Toshiba opsagt 900 ansatte fra selskabets pc-division, elimineret halvdelen af sine globale salgsregioner og mange steder trukket sig ud af konsumer-markederne og droppet produktionen af en række pc-modeller til konsumområdet.

I stedet vil Toshiba fokusere på salg til erhvervslivet, hvor man kan sælge i bulks, der alt andet lige giver større indtjening per handel.

Toshibas omstrukturering kommer efter, at Sony tidligere på året helt trak sig ud af pc-markedet og stoppede helt med at udvikle og designe nye pc-produkter, mens produktionen af de ellers populære Vaio-computere blev overtaget af den japanske investeringfond, Japan Industrial Partners.

Grund: Sony vil i stedet fokusere på smartphones og tablet-computer.

Det kan du læse mere om her: Sony sælger pc-forretningen – vil ikke være med længere

Også Samsung trækker følehornene til sig.

Selskabet har fornylig meddelt, at det trækker sig helt ud af Europa, når det gælder salg af bærbare computere – dog muligvis kun midlertidigt.

Samsungs grund: “Vi tilpasser os hurtigt til markedets behov.”

Det kan du læse mere om her: Samsung trækker stikket på europæisk laptop-salg

Tal for andet kvartal 2014 for EMEA.

Samsungs exit skyldes, at pc-salget især har det hårdt i det teknologisk modne Vesteuropa, hvor forbrugerne i stor stil har kastet deres kærlighed på smartphones og tablet-computere og altså dermed efterladt pc’erne til at være et slags husholdningsprodukt, hvor det først og fremmest er pris, der er afgørende.

Det europæiske pc-marked har i flere år været domineret af HP, Lenovo, Acer, Dell og Asus, mens Samsung ikke engang har været inde på Top 10.

Analysehuset IDC har tidligere peget på, at Samsungs nedgang i Europa blandt andet skyldes, at selskabet har forsømt at investere i udvikling af de helt billige såkaldt entry-level-pc’er, der er populære i Europa.

Helt i toppen
I den anden ende har vi en række af de store pc-producenter.

Helt i toppen ligger HP, der for tiden faktisk oplever ret massiv fremgang i EMEA (Europa, Mellemøsten, Afrika), hvor selskabets markedsandel i Q2 lå på 21,7 procent – en fremgang på hele 27,2 procent i forhold til samme kvartal i fjor.

Største fremgang har den næststørste leverandør i EMA, Lenovo, imidlertid haft. Selskabet har fra Q2 i 2013 til Q2 i 2014 haft en fremgang på hele 51,1 procent og sidder i dag på 18 procent af markedet.

Samtlige de fem største pc-producenter EMEA – HP, Lenovo, Acer, Dell og Asus – har haft fremgang, mens det altså ser værre ud i feltet lige under.

Herhjemme er den store vinder kinesiske Lenovo, der i de senere år har skovlet markedsandele til sig på det danske marked, mens HP herhjemme er næststørst og Acer tredjestørst.

Det kan du læse mere om her: Den store danske pc-krig er slut: Kineserne vandt

Der er med andre ord et stort udskilningsløb i gang blandt pc-producenterne i det pressede marked, hvor de svageste selskaber trækker sig ud, mens de stærkeste kæmper videre om markedsandelene.

Det er værd at notere, at Dell og HP fortsat ligger godt placeret i toppen af listen, selv om disse virksomheder i meget stor udstrækning er ved at bevæge sig væk fra pc-markedet og over i det mere lukrative marked for services til erhvervslivet.

I det billede spiller deres pc-forretninger imidlertid fortsat en vigtig rolle som fremskudt base rettet mod ikke mindst erhvervsbrugerne, hvor pc’erne er noget, der følger med, når man køber større erhvervs-løsninger..

Du kan læse mere om Dells massive kursændring: På besøg i Austin: Her er det nye Dell.

Spørgsmålet er nu, hvor mange af de gamle pc-producenter der reelt er plads til i det faldende marked. Og hvem der bliver den næste, der trækker sig ud.

Word, PowerPoint og Excel er blot nogle af de produkter, som Microsoft giver gratis til skoleelever verden over.

Skoler, som allerede har en licensaftale med Microsoft om office-pakker til de ansatte, kan nu også dele den pakke med de studerende og lærernes private enheder. Det skriver Microsoft på sin Office-blog.

Studerende i USA kan allerede nu få gratis adgang til Microsofts produktivitetspakke samt en terabyte OneDrive-cloud storage, mens resten af verden følger trop inden udgangen af året.

“Vi i Danmark bliver også inkluderet i dette program inden for de kommende måneder, men alene registreringen af uddannelsesinstitutionerne og deres mails tager lang tid, og derfor kan vi ikke gå ud med initiativet endnu,” siger Julich Wiberg, salgschef for Microsoft Danmark for undervisningssektoren.

Ikke Office’ første charmeoffensiv
Sidste år lancerede Microsoft det såkaldte Education-program, som skoler med en Office-licensaftale til personalet kan anvende til også at uddele Office-licenser til eleverne.

Det er det projekt, som nu gøres mere brugervenligt.

“I stedet for at studerende skal henvende sig til skolens it-administrator, som skal oprette og håndtere i nogen tilfælde flere tusind licensnøgler til elever, så kan eleverne nu hente nøglerne online,” fortæller Julich Wiberg.

“Jeg kan ikke fortælle, hvor mange skoler det drejer sig om i Danmark, men jeg vil gerne sige, at næsten alle kommuner og videregående uddannelser har en aftale med os, som kvalificerer dem til denne promotion.”

Ønsker at støtte studerende
Hvad får Microsoft ud af at give Office-licensnøgler væk gratis?

“Som organisation har Microsoft i mange år støttet studerende med lavere priser på Office-pakker, hardware og styresystemer, fordi vi tror på læring. Og vi ved, at skoler og kommuner ikke altid har pengene til både at købe licenser til ansatte og elever,” siger Julich Wiberg.

“Men det her er selvfølgelig også en forretning for os, og med over en million studerende i Danmark, og altså potentielt en million solgte licenser, så er det her en investering for os i, at vi får nogle glade ambassadører for Office ud på den anden side, som også vil investere senere på vores platform.”

Først og fremmest ser Microsoft dog programmet som et tilbud til skoler og studerende.

“Vi tvinger ikke nogen til at bruge vores software, men vi stiller vores software til rådighed for lærere og elever, som med deres skole-email kan logge ind og hente deres Office 365-licenser til op til fem forskellige enheder.”

Til trods for at Microsoft giver de ekstra licenser væk til studerende, er Office 365 stadig en vægtig forretning for Microsoft. Alene på konsumerfronten har it-virksomheden 5,6 millioner betalende brugere, siden Office 365 blev introduceret i starten af 2013.

Fra november skal den norske stat benytte den danske e-Boks, til kommunikation med borgerne.

Den danske e-Boks er en motor indenfor digitaliseringen i Danmark, og nu skal Norge også have glæde af papirløs kommunikation mellem stat og borgere.

Selvom Norge var dansk indtil for bare 200 år siden, så kræver det alligevel hårdt arbejde for e-Boks at arbejde sig ind under huden på nordmændene.

Administrerende direktør Henrik Andersen fortæller, hvordan e-Boks bliver en succes fra Svalbard til Mandal.

“Vi skal skabe værdi for vores brugere, både i bredden med mængden af tjenester vi samler, og dybden, altså hvilke ekstra services vi kan indarbejde som eksempelvis digital signering,” siger Henrik Andersen.

Ikke nye i Norge
Allerede for et par år siden begyndte den danske digitale postkassevirksomhed at gøre tilnærmelser i Norge.

Aftaler med private bank- og forsikringsvirksomheder har betydet, at der nu er en brugerbase på 167.000 norske e-Bokse pr august i år.

Men for at tjenesten for alvor skal give mening og vokse, er e-Boks nødt til at indgå aftaler med mange flere norske virksomheder, som nordmændene også vil synes er relevante at modtage information fra, i deres nye e-Boks.

Derfor var det en oplagt mulighed, da der kom et norsk udbud om en digital posttjeneste på vegne af staten, der repræsenterer vejbomsafgifter, skat, pasansøgninger, medicinrecepter for at nævne nogle få.

E-Boks vandt opgaven sammen med det norske Digipost, som drives af det norske postvæsen. For nu udbyder den norske stat altså dokumenterne til de to tjenester, og så må tiden vise, hvem af de to, som leverer den løsning, flest af de norske kunder bider på.

“Vi ser os selv som en digital spydspids i forhold til at levere en sikker løsning for de vigtige og de personfølsomme oplysninger. I modsætning til Digipost, så satser e-Boks lige nu på, kun at levere kritiske informationer, og ikke reklamer eller andre almindelige postomdelte skrivelser,” siger Henrik Andersen og fortsætter:

“Men om det ændrer sig i fremtiden, det må tiden vise. Vi er dybt afhængige af feedback fra vores brugere, derfor glæder jeg mig til, at vi åbner op for vores norske Facebook-side siden næste måned.”

Ventetiden er det sværeste
E-Boks har allerede en kundebase på over 167.000 i Norge, men i modsætning til de 4,6 millioner danske brugere, så er der stadig langt igen, inden den danske virksomhed ved, om deres produkt lever op til det norske broderfolks krav, behov og forventninger.

Ventetiden inden e-Boks for alvor vinder ind på det norske marked er svær, fordi det er feedbacken fra brugerne, som gør produktet bedre, fortæller Henrik Andersen.

“Vores norske Facebookside, som vi åbner op for næste måned, bliver rigtig vigtig for os. Erfaringer fra Danmark viser os, at det er der, at folk tager bladet fra munden og leverer kontant afregning, hvis produktet ikke lever op til deres behov.”

“Samtidig er vi selvfølgelig også glade for det, når vi får ros.”

E-Boks skal dominere Norden
Henrik Andersen er ikke i tvivl om, at hans virksomhed har et godt produkt, som passer ind i vores nordiske nabolande forbrug af digitale tjenester.

“Med en smule grundighed og omtanke har vi fundet de markeder, som i første omgang ligner det danske; og så er der bare rigtig meget, der taler for, at Norden er et godt sted at begynde for os.”

“Nu er vi inde på det norske marked, og vores konsulenter er i gang med en analyse af det svenske marked, hvor vi vil gøre vores næste indtog fra første halvdel af 2015,” siger Henrik Andersen.

Men ligheder mellem markederne til trods, så kommer det til at kræve hårdt arbejde at implementere systemet i nye lande.

Folks behov er forskellige, og i Norge er bredden af virksomheder man kan samle vigtigt, mens de foreløbige analyser i det svenske viser, at her skal e-Boks satse på de ekstra services, som digital signering og sikker opbevaring, som de også udbyder.

“Vi er ydmyge, når vi går ind på de nye markeder. Broderskab mellem landene til trods, så skal vi stadig vise hvad vi kan. Men vi tror på, at vores kernekompetencer er solide nok til, at vi kan tilføre noget godt på nye markeder,” siger Henrik Andersen.

E-Boks drømmer om Europa
Selvom e-Boks kun er en lille virksomhed med 25 fuldtidsansatte, så drømmer direktør Henrik Andersen stort.

4,6 millioner brugere i Danmark og potentielt dobbelt så mange på det svenske marked lyder af meget, men bare en enkelt bank i Frankrig kan have mere end 20 millioner kunder. Kunder som alle skal modtage dokumenter i større eller mindre grad.

Men de nye europæiske markeder har også nogle helt nye udfordringer, som skal tackles inden, at E-Boks kan levere sine tjenester.

“Jeg mødte en fransk regeringsrepræsentant, som blev meget benovet over, at jeg havde talt med samtlige 98 danske kommuner, inden vi kunne implementere e-Boks i Danmark. I Frankrig har de over 30.000 kommuner,” fortæller Henrik Andersen og fortsætter:

“Desuden er der digitaliseringsgraden, som er meget høj i Norden, men kommer man bare til Tyskland, så har halvdelen af borgerne ikke engang netbank.”

Læs også:
Norske kommuner sparker dansk it-løsning til hjørne